RECORD: Darwin, F. ed. 1889. Charles Darwins liv og breve med et kapitel selvbiografi. Translated by Martin Simon Søraas. Fagerstrand pr. Høvig: Bibliothek for de Tusen Hjem. Volume 3.

REVISION HISTORY: Scanned by Stine Grumsen, Gry Vissing Jensen, Marie Larsen, Jakob Bek-Thomsen; OCRed by John van Wyhe; corrections by Jensen, Bek-Thomsen and van Wyhe 12.2006. RN1

NOTE: See the editorial introduction by Gry Vissing Jensen.

See R. B. Freeman's bibliographical introduction.

Darwin in Denmark - a general introduction.


[spine]

[front cover]

[inside front cover]

[page i]

[page ii]

[page iii]

[page iv]

[page 1]

CHARLES DARWINS

LIV OG BREVE

MED

ET KAPITEL SELVBIOGRAFI,

UDGIVNE AF HANS S&N

FRANCIS DARWIN.

OVEBSAT AF

M. SØRAAS.

DET NATURVIDENSKABELIGE INDHOLD

GJENNEMSET AF

OLAV JOHAN-OLSEN.

III.

Forlag: Bibliothek for de tusen hjem.

Fagerstrand pr. Høvik.

[page 2]

Kristiania. Nikolai Olsens bogtrykkeri..

[page 3]

Kapitel i.

UDVIKLINGS-LÆRENS UDBREDELSE.

„DYRS OG PLANTERS AFARTNING".

1863—1866.

[Min fars bog om husdyr og kulturplanter var det arbeide, der hovedsagelig optog hans tid i 1863. Hans dagbog viser, hvor lang tid han brugte til udarbeidelsen af bogens forskjellige kapitler, samt den hurtighed, med hvilken han ordnede og gjorde færdigt til trykning resultatet af flere aars iagt-tagelser. De tre kapitler i 2det bind om arvelig-hed, som optager 84 trykte sider, paabegyndtes i januar og blev færdige Iste april; de faa kapitler om krydsning — 106 trykte sider — blev skrevne paa otte uger, medens de to kapitler om udvalg — 57 tryk-sider — paabegyndtes 16de juni og blev færdige 20de juli. Arbeidet blev flere gange afbrudt af sygdom, og i september tvang en syg-dom, der kom til at vare seks maaneder, ham til at reise til Malverns bad. Han vendte tilbage i oktober, men var fremdeles syg og i daarligt humør tiltro ds for de gode forhaabninger, der næredes og udtaltes af en af den tids dygtigste og mest opmuntrende læger. Saaledes skrev han i november til J. D. Hooker: „Dr. Brinton har været her (anbefalet af Busk); han tror ikke, at hodet eller

[page] 4

UDVIKLIEGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

hjertet er angrebet; men det er gaat saa uafbrudt .og stadig nedad bakke med mig, at jeg ikke kan la være at nære mine tvil, om jeg nogensinde kan kravle mig opover igjen. Medmindre jeg kan komme mig saapas, at jeg kan komme til at arbeide lidt, . 1 haaber jeg, det snart maa være forbi; thi at ligge hele dagen paa en sofa uden at bestille andet end forurolige og bry den snilleste og bedste hustru og kjære, bra børn, er isandhed frygteligt".

De mindre arbeider fra dette aar var en kort opsats i „Natural History Review": „0m rankefød-dernes saakaldte høre-sæk (Auditory-Sac)" og en i ,.Géological Society's Journal" om „Tykkelsen af I Pampas-formationen ved Buenos Ayres". Opsættet om rankefødderne fremkaldtes ved en tysk naturforsker Krohns kritik1) og er interessant, fordi den viser, hvor villig min far var til at indrømme en begaaet feil. — Hvad udviklings-lærens udbredelse angaar, da kunde man endnu ikke sige, at slaget var vundet; men dens vækst og fremgang gik sikkert nok hurtig. Saaledes kunde f. eks. Charles Kingsley skrive til F. D. Maurice2): „Det gaar underlig til i den videnskabelige verden; Darwin seirer overalt og vælter ind som en flod og det alene i kraft af kjendsgjerningernes og sandhedens 'i egen magt".

Mr. Huxley arbeidede som sædvanlig ivrig paa at lede og opmuntre den voksende tendens til at taale eller antage de i „Oprindelsen" fremsatte meninger. Han holdt en række forelæsninger for arbeidere ved bergskolen ('School of the Mines) i

 

1) Krohn paaviser, at de organer, min far beskriver som æggestokke j i virkeligheden var spyt-kjertler, fremdeles at æglederen laber ned til den aabning, der i „Monograph of the Cirripedia" er beskrevet ': som here-gangen (meatus). F. D.

2) Kingsley's „Life" 2det bind s. 171. F. D.

[page] 5

T. H. HUXLEYS ARBEIDE.

[1863]

november 1862. Disse blev i 1863 trykte efter mr. Mays stenografiske (hurtigskrift) notiser som seks blaa bøger til 4d. (30 øre) stykket under titelen

Our Knowledge of the Causes of Organic Nature" (Vor kundskab om den organiske verdens aarsager). Da de udkom, læstes de med interesse af min far, som omtaler dem saaledes i brev til sir J. D. Hooker:

Det glæder mig mest, at De synes om Huxleys forelæsninger; de har gjort et stærkt indtryk paa mig, især den om „Induktions-filosofien". Jeg har været i haarene paa ham, fordi han overdriver ufrugtbarheden og ikke kjender til ting, som Gartner og Kolreuter har paavist om ufrugtbare afarter. Hans geologi er noget dunkel, og jeg har saa mine tvil om sjælen og sproget. Men altsammen synes mig beundringsværdig godt gjort, og som De siger: „Aa, du min" om lovtalen over „Oprindelsen". Jeg kan ikke gjøre for, at jeg synes om den, og det bringer mig næsten til at skamme mig".

[Min far beundrede forelæsningernes klare udvikling og opfordrer forfatteren til at la studenterne nyde godt af sine evner.]

Til T. H. Huxley. 5te november 1864.

Jeg vil sætte Dem paa noget, som forresten vel er faldt Dem ind før. — — læste Deres „forelæsninger" og sagde, da han var færdig: „Han burde dog skrive en bog". Jeg svarede: „Han har netop skrevet en stor bog om hjerneskallen". ,,Det kalder jeg ikke en bog", svarede han og tilføiede: „Jeg vil, han skal skrive noget, som folk kan læse; han skriver saa godt". Tror De nu ikke, at De med Deres skrive-evne og Deres glimrende kundskaber var mand for at skrive en populær zoologi?

[page] 6

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

Naturligvis vilde det ta endel tid; men man har" mer end et dusin gange bedt mig anbefale noget, der egnede sig for begyndere, og jeg har da ikke kunnet tænke paa andet end Carpenters zoologi. Jeg tror forvist, at en velskreven skisse vilde gjøre videnskaben virkelig tjeneste ved at opdrage naturforskere. Dersom De vilde holde en mappe aaben et par aars tid og lægge nedi papirstrimler med notiser, eftersom det faldt Dem ind, vilde De snart ha et skeiet (og det forekommer mig at være det vanskeligste), som De da kunde iklæde kjød og farver paa Deres egen uopnaaelige maade. Jeg tror, en saadan bog vilde faa rivende afsætning; men det var dog ikke min mening at rable saa meget om den. Hils Deres hustru venligst fra mig og sig hende, at jeg keg i „Enoch Arden" ; da jeg ved, at hun er en stor beundrer af Tennyson, maa jeg henlede hendes opmærksomhed paa følgende to deilige linier . ,

.....and he meant, he said he meant, Perhaps he meant, or partly meant, You well. -1) En saadan perle er tilstrækkelig til at gjøre mig ung igjen og elske poesien med fordums glød.

Deres hengivne C. Darwin.

[I et andet brev (jan. 1865) vender han atter tilbage til ovennævnte tanke, hvorvei han i regelen havde meget imod, at videnskabsmænd drev paa med at skrive lærebøger eller gi undervisning; efter hans mening burde tiden anvendes til selvstændige undersøgelser. „Jeg vidste naturligvis, at der ikke var stor rimelighed for, at De havde tid til at skrive en populær fremstilling af zoologien, men

1) . ... og han mente, han sagde, han mente, kanske han mente Dem det godt helt eller lidet2) 0.

2) Af „Sea Dreams" i „Enoch Arden" 1864, s. 105. F. D.

[page] 7

SAMLELYST.

[1863]

De er omtrent den eneste mand, der kunde gjøre det. Jeg havde det dengang paa følelsen, at det næsten vilde være en forsyndelse af Dem at gjøre det, da det naturligvis vilde træde iveien for selvstændige studier. Paa den anden side synes jeg undertiden, at almene og populære fremstillinger næsten er ligesaa betydningsfulde for videnskabens fremgang som selvstændigt arbeide."

Den brevrække, som her følger, afslutter aaret 1863.]

Til J. D. Hooker. Down 3die januar 1863.

Kjære Hooker! Jeg brænder af harme og maa skaffe den afløb . . . Jeg fik ikke sove før kl. 3 for bare harme1) .... Men lad mig gaa over til behageligere emner. Deres forsvar for frimærke-samling og samlelyst overhodet har fornøiet os meget. .... Men ved Gud, jeg kan dog ikke fordøie den ting, at en voksen mand driver paa frimærkesamling. Hvem skulde nogensinde ha tænkt paa, at De samler paa Wedgwood-varer! Men det er dog noget ganske andet, omtrent som med kobberstik og malerier. Vi er udartede efterkommere af gamle Josiah W.; thi vi har ikke et eneste stykke af de smukke ting i huset..... Den grund, De anfører for, at vi ikke kan nyde en feriedag rigtig, den nemlig, at vi er uden laster, kan være morsom nok; men det er dog frygtelig kjedeligt; jeg har søgt for helsens skyld at la være at bestille noget; men det gaar ikke. Der er ikke andet igjen for mig at gjøre end at opreise en tavle i kirken

 

*) Det vilde ikke være til nogen nytte, om jeg vilde gaa nøiere ind paa denne sag, der saa stærkt havde vakt min fara vrede. Det gjaldt en literær uhæderlighed, i hvilken en ven var den lidende, men som paa ingen maade angik ham selv. F. D.

[page] 8

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

i Down „ Til minde om" o. s. v., lægge mig til at dø fra verden og saa udgive bøger „af afdøde Charles Darwin"; jeg forstaar ikke rigtig, hvad der er kommet over mig i det sidste; jeg har aldrig havt godt af den spænding, man kommer i ved at snakke; men nu er det blit rent latterligt. For en stund siden talte jeg i halvanden time (i mellemtiden drak jeg min te alene) med min nevø, og saa var jeg syg halve natten bagefter. Det er frygte-lig slemt baade for mig og familien.

Godnat. Deres C. Darwin.

[Følgende brev til sir Julius van Haast1) er et eksempel paa den glæde, han følte over videnska-bens vækst og fremgang i kolonierne. Denne følelse udtalte han ikke bare ved en enkelt leilighed; men den var altid levende hos ham og kom ofte til orde. Da vi i Cambridge havde den fornøielse at optage sir J. van Haast blandt os som doktor filosofiæ (juli 1886), havde jeg anledning til at høre ham omtale, hvor glad han var i dette og andre breve fra min far. Det var mig en glæde at se, hvilket stærkt indtryk min fars varmhjertede sympati havde gjort — et indtryk, som nu efter mere end tyve aars forløb syntes at være ligesaa levende som i første stund:]

Til Julius van Haast. Down 23de jan. 1863.

Kjære herr Haast! Jeg takker Dem hjertelig, fordi De har sendt mig Deres tale og geologiske

 

1) Den nylig afdøde sir Julius van Haast var tysk af fødsel, men havde længe boet paa

New-Zealand. I 1862 var han i regjeringens tjeneste som geolog i provinsen Canterbury.. F. D.

[page] 9

DR. JULIUS VAN HAAST.

[1803]

indberetning1). Jeg har sjelden læst noget aandfuldere og mere interessant end Deres tale. Man har grund til at være stolt over koloniens fremskridt; det er virkelig beundringsværdigt, at et saa ungt folk har skaffet sig en videnskabelig institution. Jeg takker Dem for den hædrende omtale af „Arternes oprindelse". De vil vel tro mig, naar jeg siger, at de af Dem fremdragne kjendsgjerninger med hensyn til isperioden har interesseret mig i høi grad; jeg tror, man forgjæves kunde lede hele verden igjennem for at finde saa storartede eksempler paa terrasser. De har isandhed for Dem et glimrende felt for videnskabelige undersøgelser og opdagelser. Hvad De siger om spor af antagne [nu levende] pattedyr, har interesseret mig i overordentlig høi grad. Vilde De være saa venlig at gi mig besked, om det lykkes Dem at faa rede paa, hvad slags skabninger det er? Kanske det kan vise sig at være noget i lighed med den fugle-agtige skabning fra Solenhofen med dens lange hale og fingre og med klør paa vingerne. Jeg kan nævne, at i Syd Amerika opdagede jeg,, i fuldstændig ubeboede egne, at fjær-rottefælder med ost til lokkemad var vel skikkede til at fange mindre pattedyr i. Jeg tar mig den frihed at be Dem opmuntre endel af de dygtige medlemmer ved Deres akademi til hvert aar at iagttage europæiske vækster og insekter og deres udbredelseBmaade og særlig lægge mærke til, hvilke indfødte planter det især gaar nedad med. Dette sidste er noget, man aldrig har havt opmærksomheden henvendt paa. Er det saa, at de indfødte kube-bier erstatter noget andet insekt? o. s. v. Efter min mening er alle slige ting meget vigtige og betydningsfulde for viden-

') Tale i „Philosophical Institute of Canterbury" (N. Z.) Indberetningei* lindes i „New-Zealand Gouvernment Gazette" (N. Z. ofiicielle blad);* oktbr. 1862. F. a

[page] 10

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

skaben. Hvor interessant er ikke opdagelsen af levningerne af det førhistoriske menneske!

Deres ærbødige C. Darwin.

Til Camille Dareste1). Down 16de febr. 1863

Høistærede herr Dareste! Jeg takker Dem oprigtig for brevet og flyveskriftet. Jeg havde læst (jeg tror, det var i en af M. Quatrefages' bøger) om Deres værk og længtes særdeles meget efter at læse det, men vidste ikke, hvor jeg skulde faå fat paa det. De kunde ikke ha git mig en værdifuldere gave. Jeg er netop kommet hjem og har endnu ikke læst Deres bog; naar jeg har læst den, vil jeg tillade mig at forelægge Dem de spørsmaal, der maatte falde mig ind. Det er mig overmaade kjært at vide, at min bog om arierne har tiltalt Dem. Flere naturforskere i England, Nord-Amerika og Tyskland har erklæret, at de i nogen mon har ændret sin mening om sagen; men saavidt jeg ved, har ikke min bog gjort nogensomhelst virkning i Prankrige; dette gjør, at jeg sætter saa meget større pris paa Deres bifald.

Jeg er Deres forbundne C. Darwin.

Til J. D. Hooker. Down 24de februar 1863.

Kjære Hooker! Deres brev forbauser mig. Jeg har ikke set Athenæum1); men jeg har bestilt det

1) Professor Dareste er en bekjendt dyrker af dyre-teratologien (læren om dyrs medfødte misdannelser). Han var i 1863 i Lille, men er siden blit kaldt til Paris. Min far interesserede sig særlig for Darestes værk om misdannelser, der berørte grandene til af-artningen. F. D.

2) I ,,Antiquity of Man" 1ste udg. s. 480 kritiserede Lyell temmelig strængt Owens paastand om forskjellen mellem menneskets og abens hjerne. Det mimer af Athenæum, hvortil lier sigtes (1863, s. 262) indeholder svar fra professor Owen paa Lyells kritik. Min fars for-

[page] 11

LYELL'S „ANTIQUITY OF MAN."

[1863]

og faar det kanske imorgen; jeg vil da sige min mening. — Jeg har læst Lyells bog („Antiquity of Man"). Det slog mig i sin helhed som en kompilation (et samlerarbeide), men et første rangs; kjendsgjerningerne er blit beviste paa stedet — noget, der gjør det til et næsten originalt værk. Kapitlerne om istiden synes mig at være de bedste — tildels prægtige. Jeg kunde neppe dømme om bogen, da hele nyhedens glans var helt afslidt for mit vedkommende. Men den samlede sum af bevisligheder gjorde megen virkning paa mig. Det kapitel, der sammenligner sprog og af-artninger, forekommer mig at være det skarpsindigste og mest interessante. Han har vist megen dygtighed i at udplukke slaaende argumenter for af-artningen; men det har været mig en dyb skuffelse (jeg mener ikke personlig), at hans frygtsomhed har hindret ham fra at sige sin mening aabent . . . Fra min omgang med ham har jeg faat det bestemte indtryk, at han virkelig fuldstændig har mistet troen paa arternes ufor-anderlighed; og dog er følgende en af de skarpeste sætninger, han har: „Skulde det nogensinde1) bli gjort meget sandsynligt, at arterne ændres ved af-artning og naturligt udvalg" osv. Jeg havde sat min lit til, at han havde villet optræde som læserens leder, saavidt han kunde for sin tros skyld . . . Der er en ting, som jeg synes godt om i denne sag, og det er, at han synes at sætte pris paa Deres værk. Ganske vist kan publikum eller i det mindste en del deraf ræsonnere som saa, at han maa være

 

bauselse gjaldt fornyelsen af en strid, der af alle og enhver ansaaes for afsluttet. Prof. Huxley (Medical Times, 25de oktober 1862, citeret i „Man's Place in Nature" s. 117) talte om „de to aar, i hvilke denne bagvendte og kjedelige strid har varet". Han udtrykte sikkerlig herved den almindelige mening. F. D. 1) Udhævelsen ikke af Lyell. F. D.

[page] 12

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

af den mening, at der er noget ved vore synsmaader, siden han ofrer mere rum paa os end paa Lamarok. Da jeg læste kapitlet om hjernen, slog det mig straks, at havde han aabent sagt, at han troede paa af-artningen, og altsaa tat med konsekvensen, at mennesket nedstammede fra et eller andet dyr af slægten quadrumana (firbenede aber), vilde det netop ha passet at skrive et samlerværk om forskjellighederne i det vigtigste organ, hjernen. Som det nu er, synes kapitlet mig at komme temmelig ho-vedkulds. Jeg tror ikke (men saa er jeg jo ogsaa ligesaa forud indtagen, som Falconer og Huxley eller endnu mere), at det er for stridt; det gjorde paa mig indtryk af at være skrevet med kraft og forstand. Man kunde maaske sige, at det ikke var hans sag at opkaste sig til dommer i en sag, som han ikke kjender noget til. Men samlere maa til en vis grad gjøre det. (De ved, jeg sætter samlere høit; jeg er jo en af dem selv). Jeg har tat Dem paa ordet og skrevet opad vægger og ned ad stolper. Faar jeg Athenæum imorgen, vil jeg tilføie min mening om Owens brev.

.... Lyells kommer her søndag kveld og blir til onsdag. Jeg er rent ræd for det; men jeg maa ja sige ham, hvor meget det har skuffet mig, at han ikke har talt ud om arterne og endnu mindre om mennesket. Og det bedste af det hele er, at han tror, han har handlet med en gammel martyrs mod. Jeg haaber, jeg muligens har overdrevet hans frygtsom-hed, og vil være særlig glad ved at faa høre Deres mening om sagen1). Da jeg fik hans bog, saa jeg

*) Om denne sag strev min far til sir Joseph Hooker: „Hjertelig tak for Deres interessante brev om Lyell, Owen & Co. Jeg kan ikke sige, bvormeget det glæder mig at høre, at jeg ikke har været uret færdig mod Lyell i arts-spørsmaalet. Jeg var bange for, at jeg havde været urimelig". F. D.

[page] 13

LYELL'S „ANT1QUITY OP MAK".

[1863]

den igjennem og opdagede, at han havde optaget arts-spørsmaalet til drøftelse; jeg sagde da, at jeg troede, han vilde øve større indflydelse paa publikum end alle vi andre; nu maa jeg (og det er just det, som er det slemme) simpelthen ta det i mig igjen.Gid han aldrig havde sagt et ord om sagen.

Onsdag morgen: Jeg har læst Athenæum. Jeg tror ikke, Lyell paa langt nær vil ærgre sig saa meget, som De tror. Slutnings-sætningen er jo rigtignok temmelig harsk. Ingen uden en god anatom kunde ræke op Owens brev; idetmindste overgaar

det langt mine kræfter.....Lyells hukommelse

slaar feil, naar han siger, at alle anatomer forbausedes over Owens afhandling1). Den blev ofte eiteret med ros. Jeg husker godt Lyells beundring over denne nye klassifikation. (Sig ikke noget om dette til ham!) Jeg husker det, fordi jeg, skjønt jeg ikke kjendte nogetsomhelst til hjernen, følte mig overbevist om, at en klassifikation, der saaledes hvilede paa et eneste karakter-mærke, vilde gaa istykker, og det syntes mig at være en stor feil ikke fuldstændigere at udskille pungdyrene. Det er .noget forbandet noget, at der skal være saa megen kjævl inden videnskabens enemærker; den burde dog være et fredlyst rige. Jeg vil gaa over til det emne, der for tiden beskjæftiger mig, arveligheden, og glemme altsammen en stund.

Farvel, min kjære, gamle ven.

C. Darwin.

Til Asa Gray. Down 23de februar 1863.

.... Har De tid til at læse, saa vil enkelte partier af Lyells bog om mennesket interessere Dem.

 

2) „0n the Characters etc. of tite Class Mammalia". Linnean Society Journal 1858. P. D.

[page] 14

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

Jeg er dog bange for, at bogens bedste del, afsnittet om istiden, er for geologisk for andre end geologer af fag. Paa slutten citerer han Dem med velbehag. I forbigaaende — forleden dag fortalte han mig, hvor det havde glædet mange at høre, at de kunde faa kjøbt Deres flyveskrift. Parthenon omtaler det ogsaa som det bedste bidrag til dette emnes literatur. Det fryder mig, naar jeg ser Deres værk paaskjønnet. — Lyells kommer her idag otte dage; jeg kommer til at murre over hans overordentlige forsigtighed. Publikum kan med rette sige som saa: „Naar en slig mand ikke tør eller ikke vil tale ud, hvorledes skal saa vi, der er uvidende i denne sag, kunne danne os nogensomhelst mening derom?" Lyell syntes godt om, hvad jeg nylig fortalte ham, nemlig, at De var af den mening, at sproget kunde brages som en udmærket illustra-tion til arternes af-stamning. De vil se, at han har et udmærket kapitel om dette. — Jeg har læst Cairns's fortræffelige forelæsning1), der saa godt viser, hvorledes slave-striden opstod hos Eder. Det bragte mig til for en stund at ønske Nordens sag oprigtig fremgang. Men skjønt jeg gjorde mig al mulig umag, kunde jeg ikke la være hele tiden at tænke paa, hvorledes vi vilde bli hundset og tvunget ind i krig af Eder, naar I havde seiret, og dog synes jeg, det er frygteligt, om Syden med sit forbandede slaveri skal gaa af med seiren og sprede denne ulykke videre. Havde jeg magt til det, hvilket jeg gudskelov ikke har, tror jeg, jeg vilde la Eder erobre grænse-staterne og alt landet vest for Mississippi og saa tvinge Eder til at anerkjende bomulds-staternes uafhængighed. Thi begynder De ikke nu at tvile paa, at De kan erobre og holde

1) Prof. J. E. Cairns „The Slave Power etc". 1862 F. D.

[page] 15

LYELL'S „ANTIQUITY OF MAN."

[1863]

dem? Se her fik De rigtig døie en lang tirade. — Times blir mere afskyeligt (i grunden et altfor mildt udtryk) end nogensinde. Min hustra vil, jeg skal dpsige det; men jeg har sagt hende, at det vilde være høidepunktet af heitemod, — noget, hvortil kun en kvinde er istand. At opgive det „blodige gamle Times", som Cobbett gjerne kaldte det, vilde være at gi afkald paa mad, drikke og luft. Farvel, min kjære Gray.

Deres C. Darwin.

Til C. Lyell. Down 6te marts 1863.

.... Deres bog1) har naturligvis interesseret mig i høi grad Jeg har neppe nogen nævneværdige bemærkninger at gjøre; men jeg vil rable ned lidt om det, der især interesserede mig. Først vil jeg dog gi fra mig noget, som jeg kun siger høist ugjerne, nemlig, at det har været mig en uhyre skuffelse, at De ikke har tåget parti og sagt aabent, hvad De mener om arternes oprindelse. Jeg vilde ha. været fornøiet, om De modigen havde sagt, at arterne ikke er blit særskilt skabte; De kunde gjerne ha fremsat saa megen tvil, De lystede om, hvorvidt af-artningen og det naturlige udvalg er tilstrækkelige forklarings-grunde. Jeg haaber inderlig, at jeg tar feil (og efter hvad De siger om Whewell, synes dette virkelig at være saa); men jeg skjønner ikke, at Deres kapitler kan gjøre sagen mere nytte end en overordentlig dygtig anmeldelse. Jeg tror, Parthenon har ret, naar det siger, at folk nu ikke ved, hvor de har Dem. Man kan jo rigtignok sige som saa, at siden De ofrer mere rum paa mig, Wallace og Hooker end paa Lamarek, sætter De

1) „Antiquity of Man". F. D.

[page] 16

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

os høiere end ham. Jeg havde altid tænkt mig, at Deres kjendelse vilde gjøre epoke i sagens historie. Dette er nu altsammen forbi, og jeg vil herefter kun tænke paa den beundringsværdige dygtighed, hvormed De har valgt hovedpunkterne og forklaret dem. Efter min mening kan ingen ros være stærk nok for det uforlignelige kapitel om sproget i sammenligning med arterne s. 505. En sætning1) øverst paa siden kan jeg ikke med.

Jeg ved, De tilgiver, at jeg saaledes skriver frit og aabent til Dem; thi De maa vide, hvor meget jeg agter Dem som min gamle fører og lærer. Jeg haaber oprigtig, at Deres bog faar en uhyre udbredelse og maa komme til at gjøre saa meget godt, som den fortjener. Jeg er træt og stanser her. Jeg har skrevet saa kort, at De faar se at gjætte Dem til meningen. Jeg er ræd, mine bemærkninger ikke er værdt saa meget, at jeg behøver at sende dem. Farvel. Hils Deres hustru venligst fra os.

C. Darwin.

[Mr. Huxley har (2det bind s. 225) citeret nogle steder af Lyells breve, som viser, hvorledes han var tilmode paa denne tid. Følgende sted fra et brev af Ilte marts til min far er ogsaa af megen interesse: „Mine følelser mere end hensynet til forsigtighed og min egen bekvemmelighed hindrer mig fra at opstille noget dogme med hensyn til menneskets nedstamning fra dyrene: jeg er beredt til at gaa ind paa denne teori; men den berøver mig

1) Efterat lia omtalt den pludselige opstaaen af individer, der staar langt over gjennemsnitsmennesket, spørger Lyell, om ikke slige spring opover i intelligens „med et hop kan ha klaret det mm, der skilte det heieste trin af de lavere dyrs stillestaaende forstand fra den I ferste og laveste form af udviklingsdygtig fornuft, som mennesket lægger for dagen". F. D.

 

[page] 17

LYELL'S „ANTIQUITY OF MAN".

[1863]

meget af den nydelse, mine spekuleringer over disse emner har skaffet mig ... De bør dog stille Dem tiltaals; jeg vil bringe Dem hundreder af tilhængere, som vilde ha steilet, om jeg havde behandlet sagen mere dogmatisk".]

Til C. Lyell. Down 12te marts 1863.

Kjære Lyell! Jeg takker Dem for Deres interessante og venlige, jeg kan gjerne sige fortryllende brev. Jeg frygtede for, at De skulde bli vred paa mig en stund. Mange ved jeg vilde blit det. Jeg har ialfald neppe flere kritiske bemærkninger, der er værdt at sende. Dog kan jeg nævne, at det overraskede mig lidt, at gamle B. de Perthes1) ikke var mere hædrende omtalt. Jeg henstiller til Dem, om De ikke kunde udelade endel henvisninger til „Principles". For den, der virkelig studerer sagen, er en henvisning lige god som hundrede, og det virker irriterende paa den almindelige læser ofte at bli henvist til bøger, foruden at det gir en vis følelse af ufuldstændighed. Siden De siger, at De er gaat saa langt, De kan, i artsspørsmaalet, har jeg intet mere at sige. Men skal jeg dømme efter udtryk i samtaler, breve o. s. v., maa jeg tro, at De ligesaa fuldstændig som jeg har opgivet troen paa arternes uforanderlighed. Jeg tror fremdeles, at en klar udtalelse fra Dem, dersom De kunde ha git den, vilde ha veiet meget hos publikum, og det saa meget mere, som De før var af modsat mening. Jo mere jeg arbeider, des mere tilfreds blir jeg med af-artningen og det naturlige udvalg; dette sidste er dog "det mindst vigtige ved sagen, om det end er det interessanteste for mig personlig. Siden De

1) Født 1788, død 1868. Se anmærkning s. 20. F. D.

Darwins Liv og breve. III. 2

[page] 18

UDV1KLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

ber mig om kritik i dette stykke (tro mig, at jeg ikke vilde, ha kommet med den uopfordret), kan jeg nævne, at slige udtryk som „mr. D. søger at vise;" „forfatteren synes, mr. D. kaster lys" maa lede en almindelig læser til at tro, at De selv slet ikke er enig med mig, men bare anfører min mening for at være upartisk. Endelig hentyder De gjentagne gange til min teori som en modifikation af Lamarcks udviklings- og fremskridts-lære. Hvis dette er Deres greie mening, kan jo intet siges derom; men det staar ikke saaledes for mig. Plato, Buffon, min bedstefar før Lamarck og andre har fremsat den selvsagte tanke, at dersom arterne ikke var skabte hver for sig, maa de ha nedstammet fra andre arter, og jeg kan ikke se noget andet, som „Oprindelsen" og Lamarck har fælles. Jeg tror, det skader sagen meget at stille spørsmaalet paa denne maade; Lamarck holder paa en nødvendig fremadskriden; Wallaces' og mine egne meninger kommer altsaa paa denne maade til at bli knyttede til ert bog, som jeg efter at ha læst den to gange omhyggelig igjennem anser for meget daarlig, og af hvilken jeg (til min overraskelse) ikke lærte noget. Men jeg ved, De sætter den høiere, hvilket forresten er underligt nok, da den ikke i mindste maade formaaede at rokke Deres overbevisning. Dog — dette faar være nok, ja mere end nok herom. Husk paa, at De er skyld i det altsammep selv!! — Det gjør mig ondt at høre om Falconers indsigelse1). Jeg hader det blotte ord „ indsigelse" ligesaa meget, som jeg holder oprigtig af personen. — Har De nogen-

1) „Falconer, hvem jeg henviser til oftere end til nogen anden forfatter siger, jeg ikke har lagt vægt nok paa den del, han har i gjenoplivelsen af hule-spørsmaalet; han truer med at paavise det i en særskilt af handling. Jeg tilbød at gjøre alle mulige forandringer i en ny udgave; men det afslog han". Lyell til Darwin 1lte marts 1863. Lyells „Life" 2det bind s. 364. F. D.

[page] 19

LYELL'S „ANTIQUITY OF MAN".

[1863]

sinde læst noget saa elendigt som Athenæums anmeldelse af Dem og især af Huxley1)? Det skulde være Deres maal at gjøre mennesket gammelt og Huxleys at nedværdige det. Den ynkelige forfatter har ikke den fjerneste idé om, hvad opdagelsen af den videnskabelige sandhed vil sige. Mange steder hos Huxley er glimrende; men jeg er bange for, at bogen ikke blir populær ....

Til J. D. Hooker. Down 13de marts 1863.

Jeg burde ha takket Dem før for Athenæum og det kjære brev, der kom forud; men jeg har havt det travlt og har været adskillig daarlig; jeg har ofte havt det meget ondt og lidt af hjertenervøsitet. Men da jeg ikke har mærket noget til andet hjerte-ondt, tror jeg ikke, jeg har nogen hjerte-feil. . . . Jeg har faat et særdeles venligt og oprigtigt brev fra Lyell; han siger, han har talt ud saa langt, som hans overbevisning tillader ham. Jeg er sikker paa, at troen svigtede ham under udarbeidelsen; jeg er overbevist om, at han til sine tider ialfald troede ligesaalidt paa en skabelse som De og jeg. I mit svar til ham har jeg vist en smule utilfredshed med, at han altid opfører mit værk som en modifikation af Lamarcks; men denne forfatter gaar jo ikke længer end enhver anden, der ikke tror paa arternes uforanderlighed, men tror paa af-stamningen. Det gjør mig meget ondt at høre fra Lyell., at Fakoner agter offentlig at nedlægge indsigelse og fordre sine personlige krav respekterede ....

Det er frygteligt at tænke paa; men vi maa reise til Malvern midt i april; det er ren ødelæggelse for mig1).

1) „Mans Place in Nature" 1863. F. D.

2) Han reiste til Hartfield i Sussex den 27de april og til Malvern om

høsten. ; F. D.

[page] 20

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

Til C. Lyell. Down, 17de marts 1863.

Kjære Lyell! Deres breve med bilag har glædet mig meget; jeg takker Dem oprigtig, fordi De» ofrer saa megen tid paa mig nu, da De maa ha saa meget at bestille. Brevet fra B. de P. [Boucher de Perthes] er meget mærkyærdigt. Han synes at være fuldkommen tilfredsstillet; det maa være en snil mand. Jeg ved adskilligt om hans feiltagelser; jeg keg paa hans bog for flere aar siden; jeg maa til min skam bekjende, at jeg ansaa det hele for noget juks! Og dog har han for mennesket gjort omtrent det samme, som Agassiz gjorde for Isbræerne1).

Jeg kan ikke sige, jeg er enig med Hooker i hans paastand, at publikum ikke synes om at faa høre, hvad det skal tro, naar det kommer fra en mand i Deres stilling. Men det gjør mig inderlig ondt, at jeg lod mig forlede til at beklage mig — eller noget i den art — over den maade, paa hvilken De har behandlet sagen, og endnu mere over det rent personlige. Jeg forsøger bestandig at ha i tanken min faste tro paa, at ingen kan dømme om sit eget værk. Hvad Lamarck angaar, staar De jo med palmer i hænderne, eftersom De har en mand som Grove med Dem; jeg kan dog ikke fravige min mening, at hans bog for mig vår aldeles værdiløs. Dette kom maaske af, at jeg altid gjennemstøvede bøger paa jagt efter oplysninger, kanske ogsaa af, at jeg kjendte min bedstefars granskninger og ideer, der gik ud paa det samme. — Jeg vil videre sige,

1) I „Antiqaités Celtes'1 (1847) beskrev Bouclter de Perthes de i Abbeville fundiie flint-redskaber tilligerned ben af rhinoeeros, hyæne osv. „Men den videnskabelige verden troede ikke noget paa, at kunstværker, hvor simple de end var, var fundne i urørte leier af slig ælde". („Anti<iuity of Man", Iste udg. s. 95). E. D.

[page] 21

LYELL'S ,,ANTIQUITY OF MAN".

[1863]

at om jeg kan analysere mine egne følelser (et tvilsomt foretagende), da er det næsten ligesaa meget for Deres egen skyld som for min egen, jeg saa inderlig ønsker, at Deres overbevisning kunde ha tilladt Dem at udtale mandig og greit, at arterne ikke er blit særskilt skabte. Jeg har ialmindelighed holdt Dem underrettet om den almene menings fremgang med hensyn til arts-spørsmaalet saaledes, som det er kommet til min kundskab. En førsterangs tysk naturforsker1) (jeg har nu glemt navnet), som nylig har udgivet et foliobind, har talt helt og holdent ud om „Oprindelsen". . I en meget god artikel om „Egen" gaar de Candolle efter Asa Grays mening ligesaa langt som han selv; men i brev til mig siger de Candolle vi, „vi tror det og det", saa jeg mener, han følger mig hele linien ud; han siger, at en dygtig fransk botanisk palæontolog (kjender af forstenede plantelevninger) — hvis navn jeg har glemt2) har skrevet til ham, at han er overbevist om, at mine meninger tilslut vil seire. Men det var ikke egentlig min mening at skrive alt dette. Jeg ser med tillid det endelige resultat imøde; men jeg begynder nu at skjønne, at det vil ta en to-tre menneske-aldre, før dette resultat kan naaes. Entomologerne alene er istand til at sinke sagen et halvt aarhundrede. Jeg har virkelig ondt af Dem, som maa veie imod hverandre saa mange forfatteres krav paa opmærksomhed; det er naturligvis umuligt at gjøre alle tillags .... Den fuldstændige og fortjente hæder, De lod Falconer vederfares, gjorde stærkt indtryk paa mig. — Jeg har netop faat brev

1) Uden tvil Haeekel, hvis afhandling over radiolaria fet infusionsdyr) udkom i 1862. I samme aar udgav pro f. W. Preyer i Jena en undersøgelse over alca impennis; dette var et af de tidligste arbeider, der støttede sig paa den i „Artemes oprindelse" fremholdte anskuelse.

F. D.

2) Marqins de Saporta. F. D.

[page] 22

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

fra Hooker .... Det fryder mig i mit inderste, i at De har udmærket ham slig; han er saa hæderlig, ' saa oprigtig, saa beskeden .... Jeg har læst — Jeg kunde ikke ånde noget at bide mig fast i. I en vis forstand er jeg glad for det, da jeg vilde ha meget imod en strid; men i en anden forstand gjør j det mig meget ondt, da jeg gjerne vilde dele skjæbne j med alle mine venner .... Det glæder mig, at Deres bog gaar saa godt.

Deres C. Darwin.

Til J.D. Hooker. Down 29de marts 1863

.... Tusen tak for Athenæum, som jeg fik; idagmorges; jeg skal sende det tilbage imorgen tidlig. Hvem skulde ha faldt paa den tanke, at .det j gamle dumme Athenæum skulde gribe til transcendental-filosofi i Owens stil1)?

1) Dette sigter til en anmeldelse af dr. Carpenters „Introduction to the Study af foraminifera", som fremkom i Athenæum for] 28de marts 1863 (s. 417). Anmelderen angriber dr. Carpenters | meninger, forsaavidt som de støtter nedstamnings-teorien; og ban l hævder umiddelbar forplantning (Heterogeny) i modsætning til, hvad I dr. Car pen ter naturligvis selv troede paa, nemlig den genetiske sammenhæng mellem nulevende og uddøde f or amin i f er a. 1 næste «urner i staar et brev fra dr. Carpenter, der hovedsagelig protesterer mod an_j rnelderens overlegne sammenstillen af dr. Carpenter og min far soml elev og lærer. I brevet siger dr. Carpenter etsteds '(s. 461): „I sammenhæng med sin forudgaaende antagelse, at jeg har hyldet mr. Darwin som min lærer og hans hypotese som min ledestjerne, fremstiller Deres anmelder mig som blind for betydningen af den af mig i selv anferte almene kjendsgjerning, at „der ikke tindes nogen udvikling i foraminiferas type fra den palæozoiske tid og til nutiden". Var ikke en saadan antagelse gaaet i forveien, vilde han i dette ha set ] en udtalelse af min overbevisning om, at det videnskabelige vidnesbyrds nuærende stilling saalangt fra at sandsynlig gjøre den tanke, at efterkommerne af foraminiferas oprindelige type eller typer nogensinde kan hæve sig til en høiere rang, snarere berettiger til den anti-Darwinske slutning, at hvormeget de end skiller sig fra hverandre og fra grundtyperne, saa er og blir de dog foraminifera".

[page] 23

HVORFOR DER IKKE NU FREMBRINGES NYE DYR.

[1863]

Det kommer til at vare en stund, før vi ser „slim, celle-slim osv;" frembringe et nyt dyr1). Men jeg har længe beklaget, at jeg bøiede mig for den offentlige mening og brugte det bibelske udtryk skabelse2), hvorved jeg i virkeligheden mente frembringelse" paa en for os fuldkommen ubekjendt maade. Det er bare juks nu at tænke paa livets oprindelse; man kunde ligesaa godt gi sig til at spekulere paa materiens tilblivelse.

Til J. D. Hooker. Down fredag kveld 17de april 1863.

Kjære Hooker! Oliver har fortalt mig, at De nu vel er i Kew, og derfor vil jeg more mig med at nedrable en smule til Dem. Jeg haaber, De har nydt Deres tur rigtig godt. Jeg har aldrig i mit liv set noget? der kunde maale sig med vaarblom-sterne iaar. I det sidste har en masse interessante ting set dagens lys. Deres anmeldelse af De Gan-dolle tiltalte mig overmaade meget. Den artikel, Falkoner har skrevet om Lyell, er forfærdelig barsk; det gjør mig rigtig ondt; jeg synes, Falconer paa sin side ikke viser retfærdighed mod gamle Perthes og

1) Om samme emne strev min far i 1871: „Man har ofte sagt, at alle de samme betingelser til frembringelsen af en levende skabning rindes nu, som altid har eksisteret. Men dersom (og ak! hvilket digert dersom!) vi kunde tænke os, at i en eller anden varm liden dam, hvor der fandtes alle slags ammoniak- og fosforsalte, lys, varme, elektrieitet o. s. v. en protein-sammensætning dannedes temisk rede til at underkastes endnu mere indviklede forandringer, saa vilde nu for tiden en slig materie straks bli slugt eller optat i andre stoffe, hvilket ikke vilde ha været tilfældet, før levende skabninger var skabte". F. D.

2) Dette sigter til et sted, i hvilket dr. Carpenters anmelder taler om en „kraft-handling" eller „en samvirkes af kræfter, som nu ikte eksisterer i naturen1 som „en stabende kraft, som Darwin tun med bibelens ord kunde betegne som den urtype, „der først fik livets aande indblæst i sig"." Det er anmelderen, der har fundet paa at kalde den skabende traft for en urtype.- F. D.

 

[page] 24

UDVIKLINGSLÆRENS-UDBREDELSE.

[1863]

Schmerling1) . . . Jeg er spændt paa at se, hvorledes Lyell svarer imorgen. (Jeg er blidt nødt til at holde Athenæum en stund). Det gjør mig saare ondtj at Falconer har skrevet saa barskt, selv om -der er nogen sandhed i hans klager. Carpenters brev skuffede mig en smule; ingen kunde ha git et bedre svar; men hans hovedøiemed synes at være at vise, at ihvorvel han har rørt ved beg, er han dog ikke blit smittet deraf. Ingen vikle tro, han I gik saa langt, at han mente, alle fagle nedstammede fra en stamfar. Jeg har skrevet et brev til Athenæum2) (det er første og sidste gang, jeg skal ind-

1) Athenæum 4de april 1863 s. 459. Forfatteren paastaar, afret og skjel, hverken'var vist mod ham eller mr. Prestwich — at Lyell ikke har gjort det tilstrækelig indlysende, at det oprindelig1 var deres arbeide, : som i visse henseender skaffede materiale til ,.Antiquity of Man". Falconer søger at optrække et uberettiget skille mellem en filosof ' (her brugt som en høflig betegnelse for samler) som sir Charles Lyell : og originale iagttagere som — han og mr. Prestwich. Lyells svar \ stod i Athenæum for 18de april 1863. Det ber nævnes, at et brev i fra mr. Prestwich (Athenæum s. 555), som udgjorde en del af feiden,. I vistnok nedlagde en indsigelsé, men var skrevet i en ganske anden aand og tone end dr. Falcøners. . F. I).

2) Athenæum 1863 s. 554: ,.Hvilke svagheder og ufuldkommenheder der end kan hefte ved mine meninger om arternes oprindelse eller herkomst, saa.sammenbinder dog „Oprinde3sen" (som tiere af dens m.od- j standere har indfø-rnmet, som -f. eks. Pietet, Bronn osv.) en mængde 1 kjendsgjerninger med hverandre ved e\ fatteligt ræsonnement, som: dannelsen af hnsdyrracerne ved menneskets udvalg; — alle organiske \ væseners klassifikation og slægtskabsforhold: — de utallige nuance-ringer i "bygning og instinkt; — ligheden i mønster i baand, vinge eller skovl hos dyr af samme store klasse ; — tilværelsen af organer, som er blit rudimentære ved mangel paa benyttelse; — ligheden mellem fosteret, af et krybdyr, en fugl og et pattedyr samt paa- ] visningen af, at de har hevaret spor af et apparat, der kunde sætte dem istand til at aande i våndet; paavisningeh af, at den unge kalv har j hevaret skjære-tænder i* overkjæven osv.; — dyrs og planters udbre- ] deise og deres gjensidige slægtskabsforhold inden det samme oin-raade; — deres almindelige geologiske rækkéfølge og det nære slægtskabsforhold mellem forsteninger i tæt paa hinanden følgende formationer og inden det samme land; — den omstændighed, at uddøde ,

[page] 25

DISKUSSJON I PRESSEN.

[1863]

lade mig paa sligt) for at sige et ord til mit eget forsvar — under skin af et angreb paa heterogeny (uensartet frembringelse). Redaktøren siger, at mit "brev skal komme i næsteuge; og jeg tænker at citere Lyells sætning1) i hans anden udgave, i overensstemmelse med det princip, at om en skryder sig selv op, gjør han bedst i at fare pent med det . . ..

Til C. Lyell. Down 18de april 1863.

Kjære Lyell! Det gjorde mig virkelig ondt, at De havde" sendt mig et andet eksemplar af Deres-værdifulde bog2). Men efter nogle faa timers for-løb svandt min sorg af følgende grund: Jeg har skrevet et brev til Athenæum; der har jeg under skin af at angribe den frygtelige artikel om uensartet frembringelse sagt et ord for mig selv som svar til Carpenter og nu har jeg indflettet nogle faa sætninger med hentydning til en lignende indven-vending af Dem3) med hensyn til flagermus paa

arter af pungdyr er gaaede forud for de mile vende pungdyr i Austra-ilen, samt at panserdyr er gaaede forud for og Lar avlet panserdyrene-i Syd-Amerika — fortiden mange"' andre fremtoninger, som f. eks. gamle formers gradvise uddeen og erstattelsen ved nye former, der er bedre skikkede til under de nye former at optage kampen for tilværelsen. Først naar en forsvarer af uensartet frembringelse saaledes kan sammenbinde store klasser af kjendsgjerninger, vil ban vinde lyttende tilhørere'1. F. D.

1) Se næste brev. F. D.

2) Anden udgave af .,Antiquity of Man" udkosn faa maaneder, efterat første udgave var kommet. F. D.

3) Lyell indvendte, at de pattedyr (f. eks. flagermus og sæl), som alen& har været istand til at naa ocean-øerne, burde væreblit modificerede

til forskjellige land-former, åer var skikkede til at opfylde forskjellige betingelser i sit nye hjem. Min far paaviste i Athenæum, at sir Charles tildels havde besvaret sin egen indvending, og citerede den forbedrede sætning" („Antiquity of Man", 2den udg. s. 469) for at vise, i hvilken udstræknlng Lyell sluttede sig til „Oprindelsens" al-mindelige lære: „Dog bør vi ingenlunde undervurdere betydningen"

[page] 26

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

øer, og saa har jeg med utrolig list eiteret Deres forbedrede sætning med Deres parentes („og det iror jeg")1). Jeg tror ikke, De kan ha noget imod, at jeg har gjort dette; som De vil se, har jeg sat mig i hodet at gjøre mit til, at publikum skal vide, iivor det har Dem. Dette er allerførste gang, jeg har skrevet i nogen avis til mit eget forsvar, og jeg tror, det skal bli deri sidste. Mit inserat (i brevform) er kort og indeholder ikke store ting. Det gjorde mig rigtig ondt at se Falconers uærbødige og bitre brev. Derimod synes jeg meget godt om Deres svar, som jeg netop har læst. Det er værdigt og overlegent — noget, De ogsaa har ret til at være2).. — Jeg tror, at alt dette gyselige epektakel vilde være undgaaet, dersom De havde brugt lidt, mere superlative (høitravende) udtryk om de forskjellige forfattere. Jeg ved forvist, at ingen, der kjender Dem, kunde tvile paa Deres hjertelige medfølelse med enhver, der bringer videnskaben, om end nok saa lidet, fremad. Jeg husker endnu saare vel, hvor overrasket jeg blev over den maade, paa hvilken De lyttede til mig i Hart Street, da jeg var vendt tilbage fra reisen med Beagle. De gjorde mig derved en uendelig tjeneste. Det er forfærde-lig ærgerligt, at en saa aaben og tilsyneladende saa

af det skridt fremover, som maa siges at være tåget, om det fra nu af blir åen gjængse opfatning blandt videnskasmænd (og det tror jeg, det blir), at de svundne forandringer i den organiske verden er bevirkede af slige underordnede aarsager som afartning og naturligt ud-valg." I første udgave tindes ikke ordene „og det tror jeg, det blir".

F. D.

1) Min far citerer lier Ly ell galt; se forrige anmærkning. F. D.

2) I brev til sir J. D. Hooker skrev han: „Jeg synes godt om Lyells brev. Men alt dette kjævl vil nedsætte videnskabsraændene i almen-hedens eine. Times har allerede git fra sig". F. D.

V

[page] 27

DISKUSSJON I PRESSEN.

[1863]

snil mand som Falconer har optraadt slig1). Men saa er det vel snart glemt . . . .

.[Som svar paa min fars ovennævnte brev til Athenæum stod en artikel i dette blad (2den mai 1863, s. 586). Her klandres min far, fordi han udelukkende tilskriver sine egne meninger fortjenesten af at ha „ved et fatteligt ræsonnement sammenknyttet" en række kjendsgjerninger i morfologi o. s. v. Forfatteren bemærker, at „de forskjellige generalisationer, der af mr. Darwin siges at holdes sammen ved et fatteligt ræsonnement ene og alene ved hans forsøg paa at forklare af-artningen, i virkeligheden staar i et saadant forhold til den, at de har forberedt naturforskernes sind paa en bedre værdsættelse af slige forsøg paa at forklare den maade, paa hvilken arter er opstaaede af arter". — Herpaa svarede min far i Athenæum for 9de mai 1863:]

Down 5te mai 1863.

Jeg haaber, De indrømmer mig plads i Deres blad for den tilstaaelse, at Deres anmelder har fuldstændig ret, naar han siger, at enhver afstam-nings-teori „ved et fatteligt ræsonnement" vil sammenknytte de før opregnede forskjellige generalisationer. Jeg burde udtrykkelig ha gjort denne indrømmelse, dog med det forbehold, at efter min mening ingen teori forklarer eller sammenknytter disse forskjellige generalisationer (særlig husdyr-racernes tilblivelse i sammenligning med naturlige arter, principerne for klassifikation, embryoniske lig-heder o. s. v.) saa godt som det naturlige udvalg,

1) Det er til denne sag, nddraget af et brev til Salooner i 1ste bind s. 180 sigter. F. D.

[page] 28

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

kald det nu teori, hypotese, gisning, alt, hvad Deres anmelder har lyst til. Heller ikke er der nogen-sinde fremsat nogen anden tilfredsstillende forklaring af alle organiske væseners næsten fuldkomne tillempning efter hverandre og deres naturlige livs-vilkaar. Om naturforskeren tror paa de synsmaa-der, der er fremsatte af Lamarck, Geoffroy St. Hilaire, forfatteren af „Vestiges" eller af mr. Wallaee og mig eller paa nogen anden synsmaade af samme art, har overmaade lidet at sige mod den indrøm-melse, at arterne nedstammer fra andre arter og ikke er skabte uforanderlige; thi den, der indrøm-mer dette, har et stort felt liggende aabent til videre undersøgelser. Den maade, paa hvilken den offentlige mening udvikler sjgi denne henseende baade i udlandet og herhjemme, bringer mig imidlertid til at tro, at udvalgs-teorien tilsidst vil gaa seirrig ud af kampen, om end med flere underordnede ændrin-ger og forbedringer.

Charles Darwin.

[I det følgende sigtes til ovenstaaende brev til

Athenæum:]

Til J. D. Hooker. Leith Hill Place, lørdag 1lte mai 1863.

Kjære Hooker! De gir gode raad om, at man ikke skai indlade sig paa at skrive i aviserne; jeg har skaaret tænder over min egen dumhed; dette kom ikke af —'s gloser; de var saa gode, at jeg næsten gjorde mig godt af dem. Jeg har skrevet engang til og tildels indrømmet sandheden af, hvad han siger; og er jeg saa dum engang til, saa er det ikke værdt at synes synd i mig. Jeg har

[page] 29

MR. BENTHAMS AABNINGSTALE.

[1863]

læst satiren i Public Opinion1); den er udmærket; kommer der mere, saa laan mig det, om De har et eksemplar. Det viser, at en videnskabsmand heller kunde la sig trampe i sølen end indlade sig paa at kjækle. Jeg har tegnet diagrammer, disse-keret aarsskud og bryd mit hode over al maade med afvigelse imellem blade; naturligvis er det fuld-stændig mislykkedes. Men jeg kan se, at emnet er særdeles snurrigt og mærkværdigt ....

[Følgende brev berører mr. Benthams aabnings-tale som præsident i Linnean Society 25 de mai 1863. Mr. Bentham viger ikke for den nye udvik-lingslære, „kan ikke gi sig paa naade og unaade, saa længe mange vigtige udenværker vedbliver at være omstridte". Men han viser, at videnskabsmændenes mening ialmindelighed gaar i retning af tro. Mr, Benthams omtale af Pasteur gjælder fremsættelsen „saa at sige ex cathedra'1 af en teori om naturnødvendig (spontan) forplantning, fremsat af dr. Car-penters anmelder i Athenceum (28de marts 1863). Mr. Bentham paapeger, at anmelderen ved ikke at omtale Pasteurs benægtelse og gjendrivelse af de an-

l) Public Opinion 23de april 1863. En kvik fremstilling af en politisag, i hvilken der spottes over videnskabsmænds kjævlerier. Mr. John Bull erklærer i forhøret, at „hele omegnen blev bragt i oprer ved deres trætter; Huxley sloges nied Owen, Owen med Darwin, Lyell med Owen, Falconer og Prestwich med Lyell, og menageri-raanden Gray med allesammen. Det var ham dog en tilfredsstillelse at kunne vidne, at Darwin var den roligste af dem. De samlede altid hen sammen og sloges om dem bageffcer. Hvis en sandsigter eller stenpukker fandt noget, maatte han gjemme det straks; ellers kunde han være sikker paa, at en af bensamlerne tilegnede sig det og bagefter nægtede tyveriet, og de følgende-kjævlerier og trætter var ligesaa endeløse som kjedelige". — Lord Mayoren: Kanske præsten kunde eve lidt indily-delse over dem? — Vidnet smilte, rystede paa hodet og erklærede, at det var med sorg, han maatte bekjende, at ingen klasse mennesker bred sig saa lidet om, hvad præsterne sagde, som den, hvortil disse ulykkelige menneskef horte". F. D.

[page] 30

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

tagne beviser paa naturnødvendig (spontan) forplantning har undladt at optræde med „den upartisk-hed, som enhver anmelder antages at være i besiddelse at".]

Til. G. Bentham. Down 22de mai 1863

Kjære Bentham! Jeg er Dem høilig forbunden for Deres forekommende og interessante brev. Intet af, hvad en mand som De siger, kan i mindste maade være mig ubehageligt. Ethvert bifald fra en, hvis dømmekraft og kundskaber jeg i mange aar har næret saa oprigtig høiagtelse for, vil paa den anden side være mig kjært. Den indvending, De saa greit har fremsat, at visse former i lang tid og paa store omraader forbliver uforandrede, ser ganske vist frygtelig ud og er det ogsaa i en vis grad efter min mening. Men beror ikke vanskeligheden for en stor del paa, at vi stiltiende antager, at vi. veå mere, end vi i virkeligheden gjør? Jeg har i ordets egentlige forstand ikke fundet noget saa van-skeligt som det bestandig at søge at huske vor egen uvidenhed. Naar jeg gaar og spaserer paa et nyt sted, blir jeg aldrig træt af at tænke paa, hvor fuldstændig uvidende vi er om grunden til, at visse gamle planter ikke lindes der, medens andre nye findes og atter andre i forskjellig mængde. Naar vi skal dømme udvalgs-teorien, som lærer, at en form forbliver uforandret, medmindre forandringen er til gavn for den, maa vi bestandig ha dette skarpt i tanken; er det da saa vidunderligt, at nogle former forandres langsommere og meget mindre, medens nogle slet ikke forandres under vilkaar, der forekommer os (som i virkeligheden ikke har nogen anelse om, hvilke vilkaar er vigtige og betydningsfulde) meget forskjellige? Paa forhaand (a priori)

[page] 31

UDVIKLINGSLÆRENS HOVEDGRUNDE.

[1863]

kunde vi ganske vist ha sluttet, at alle de planter,, der i en svunden tid indførtes til Australia, vilde ha været udsatte for nogen ændring; men den kjendsgjerning, at de ikke er blit ændrede, er ikke i mine øine tilstrækkelig til at rokke en tro, der hviler paa andre grunde. Jeg har udtrykt mig slet^ men jeg er alt andet end frisk idag. Det glæder mig meget, at De vil berøre Pasteur; hans arbeide fyldte mig med uendelig beundring.

Deres taknemmelige G Darwin.

E. S. I virkeligheden maa troen paa det naturlige udvalg for nærværende helt og holdent grandes paa almene betragtninger. (1) Er det en vera-causa (sand grund) paa grund af kampen for tilværelsen og den sikre geologiske kjendsgjerning, at arter undergaar visse forandringer. (2) Kan det skjønnes af analogien med ændringer ved kunstigt udvalg. (3) Og endelig især deraf, at teorien samler en hærskare af kjendsgjerninger under forstaae-lige synspunkter. Naar vi gaar til detaljer, kan vi bevise, at ingen enkelt art har forandret sig (d. v. s, vi kan ikke bevise, at en enkelt art har forandret sig); heller ikke kan vi bevise, at de antagne forandringer er til gavn for arten, hvilket er teoriens grundtanke. Fremdeles kan vi ikke forklare granden til, at nogle arter har forandret sig, medens det ikke er tilfældet med andre. Dette sidste synes mig neppe vanskeligere at fatte nøiagtig og i en-kelthederne end det førstnævnte tilfælde med anta-get ændring. Bronn kan forgjæves spørge den gamle skole, der holder paa skabelsen, og den nye skole, hvorfor en mus har længere øren end ea anden mus og en plante spidsere blade end en anden plante.

[page] 32

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1863]

Til G. Bentham. Down 19de juni 1863.

Kjære Bentham! Deres aabningstale, som De var saa venlig at sende mig, har glædet og interes-eeret mig i høi grad. Den synes at være udmærket godt gjort, ligesaa rolig og upartisk, som om det var en kjendelse af justitiarius i høiesteret. Men det kan vel være et spørsmaal, om de herrer ,,uforanderlige" vilde sætte saa megen pris paa Deres upartiskhed; de kunde komme og sige, at De havde været for naadig mod mig, Hooker og andre. Desuden tror jeg for ramme alvor, at Deres tales form vil bidrage mere til at ruske op i de hidtil ube-vægelige og bringe frem i dagslyset dem, der hælder til vor side, end noget, der var skrevet ligefrem til forsvar for forandrings-læren, kunde ha gjort. Jeg ved oæsten ikke selv grunden; men Deres tale glædede mig ligesaa mege,tt som Lyells bog skuffede mig, det vil sige den del af den, der handlede om arterne, hvor fortræffelig den end var skrevet. Jeg er enig med Dem i alle Deres bemærkninger om anmelderne. I forbigaaende — Lecoq1) tror paa af-artningen. Jeg for min del kan paa ære og samvittighed erklære, at jeg slet ikke synes, der er noget rart i, at folk holder paa uforanderligheden, skjønt de argumenter, vore modstandere fører i marken, ganske vist ofte nok overrasker mig. Jeg husker saa godt, h,vor uendelig længe jeg selv hverken vidste ud eller ind. Det staar nu for mig som ligefrem latterligt, naar jeg tænker paa alle de aar, som gik, før jeg fik øie paa, hvad jeg nu tror er forklaringen paa enkelte dele af sagen. Jeg tror, der gik femten aar, før jeg forstod meningen med aarsagen til divergensen mellem efterkommerne af et par. — De siger mig

1) Forfatter af „Géograplie Botairique", 9 bind 1854—53. F. D.

[page] 33

„DYRS OG PLANTERS AFARTNING".

[1864]

endel ijdsøgte og artige komplimenter. Der er meget i Deres tale', som i høi grad har frydet mig, især Deres bemærkninger om forskjellige naturforskere. Det glæder mig saa meget, at De mindedes Pasteur i saa hædrende ordelag. Jeg har netop læst dette brev igjennem igjen og maa sige, at det er meget langt fra at gi noget nøiagtigt begreb om, hvor meget Deres tale interesserede mig. Jeg tror, De har gjort den gode sag en virkelig god tjeneste.

Deres Ch. Darwin.

1864.

[I min fars dagbog for 1864 er skrevet: „Syg hele januar, februar og mars." Omtrent midt i april (syv maaneder, efter at sygdommen var begyndt den foregaaende høst), begyndte det at bli bedre med helsen. Saasnart han var istand til at bestille noget, tog han fat paasine afhandlinger om lythrum og om slyngplanter, saa at det arbeide, der her vedkommer os, ikke begyndte før i september, da han atter tog fat paa „Dyr og planter". Et brev til sir J. D. Hooker fortæller lidt om gjenoptagelsen af arbeidet: „Jeg har begyndt at se over mit gamle manuskript, og det er mig saa nyt, som om jeg aldrig havde skrevet det; enkelte dele er forbausende kjedelige; men det kan dog lønne sig at la det trykke, tror jeg; andre dele synes jeg er meget gode. Jeg er millionær paa snurrige og rare smaa kjendsgjerninger, og jeg blev ganske forbauset over min egen flid, da jeg læste, kapitlerne om arv og udvalg. Gud maa vide, naar arbeidet kan bli færdigt; thi jeg mærker, jeg er meget skral; naar jeg er som friskest, kan I jeg ikke udføre mere end halvanden times arbeide om dagen. Det er ganske

Darwins Liv og breve. III. 3

[page] 34

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1864]

anderledes vanskeligt end at drive og skrive om mine kjære slyngplanter". I dette aar modtog han den største hædersbevisning, som kan bli en viden-skabsmand tildel her i landet — nemlig Royal Societys Copley medalje. Den uddeles ved aars-mødet St. Andrews dag (30te november); i regelen er vedkommende selv tilstede for at modtage den; men min fars helbredstilstand gjorde dette umuligt. Han skrev til mr. Fox herom: „Det satte mig i godt humør at se din haandskrift. Copley-medaljen, der er aaben for alle videnskaber eg hele verden, anses-for en stor ære; men naar jeg undtager enkelte breve fra gode venner, gjør ikke saadanne ting stort fra eller til for mig. Det viser dog, at det naturlige udvalg gjør fremskridt her i landet, og det glæder mig. Sagen er reddet i udlandet". —- Til sir J. D. Hooker skrev han: „Hvor snil de har været med denne medaljen. Jeg er virkelig velsignet meå mange snille venner, og jeg har faat fire eller fem breve, som har gjort mig varm om hjertet. Jeg-undrer mig ofte over, at ikke en slig gammel ud-slidt hund forlængesiden er glemt. Siden jeg taler om medaljer — har Falconer faat den kongelige? Han burde ganske bestemt ha den, og det burde ogsaa John Lubbock. I forbigaaende — den sidste fortæller mig, at enkelte gamle medlemmer i Royal synes, det er ganske forskrækkeligt, at jeg skal ha. Copley-medaljen. Ved De, hvem det er?" — Til mr. Huxley skrev han: „ Jeg maa og vil svare Dem; thi det er mig en virkelig fornøielse at takke Dem hjertelig for Deres brev. Slige breve som dette fra Dem og aogle faa andre er den virkelige medalje i mine øine, ikke det runde guldstykke. De har skaffet mig en glæde, som sent vil glemmes;. De kan derfor tro mig, min tak for brevet er op-rigtig ment". — I brev til min far i november 1864

[page] 35

ROYAL SOCIETY'S COPLEY MEDALJE.

[1864]

(Lyells ,,Life" 2det bind s. 384) taler sir Charles Lyell om de formodede utilfredse som bange for at krone noget, der var saa lidet rettroende som „Op-rindelsen". „Men", tilføier han, ..ora de nærede slige følelser, saa var de ihvertfald saa fornuftige at trække hornene til sig". Det fremgaar imidlertid af det samme brev, at forslaget om at gi Copley-niedaljen til min far aaret iforveien strandede paa en lignende mangel paa mod — til Lyells store harme. I Header for 3 die december 1864 er general Sabines tale som præsident ved aarsmødet refereret temmelig udførlig. Særlig vægt lagdes paa min fars geologiske, zoologiske og botaniske arbeide; men „Arternes oprindelse" roses især for sin „rigdom paa iagttagelser" o. s. vV Det er ganske snurrigt, at lian baade dennegang, og da han blev indvoteret som medlem af det franske institut, blev hædret ikke for sit livs storværk, men for sine mindre væsentlige arbeider i særlige videnskabs-grene. Den del af general Sabines tale, som angaar ..Ariernes oprindelse", lyder som følger: „Uagtet meningerne er delte og forskjellige med 'hensyn til betydningen i enkelte henseender af hans nyeste værk ,,Arternes oprindelse", saa vil dog alle være enige i, at det indeholder en mængde iagttagelser over dyrs livsvaner, legemsbygning, slægtskabsforhold og geografiske udbredelse, iagttagelser, der maaske er uden sidestykke med hensyn til interesse, nøiagtighed og taalmodigt studium. Nogle blandt os kan maaske være tilbøielige til at anerkjende den teori, bogens titel peger paa, medens andre maaske bekjæmper den eller idetmindste henviser den til fremtiden, naar øgede kundskaber kan tilveiebringe stærkere grunde for dens endelige antagelse eller forkastelse. Naar jeg skal tale i sin almindelighed og paa vores alles vegne, maa jeg sige, at vi udtrykkelig har

[page] 36

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1864]

undladt at ta hensyn til denne bog, idet vi uddelte medaljen". Jeg tror, jeg har ret til at sige, at flere af medlemmerne var ikke lidet misfornøiede med den maade, paa hvilken præsidentén omtalte „0p-rindelsen". Uddelingen af Copley-medaljen er ogsaa af interesse i en anden henseende; den førte nemlig til, at sir Charles Lyell i sin tale efter bordet af-lagde en „trosbekjendelse med hensyn paa „Oprin-delsen"." Han skrev til min far („Life" i Sdet bind s. 384): „Jeg sagde, at jeg var blit tvunget til at opgive min gamle tro uden klart at se den vei, der førte frem til en ny. Men jeg tror nok, De vilde ha været tilfreds med min radikalisme ved denne leilighed".]

Til T. H. Huxley. down 3die 0ktober 1864.

Kjære Huxley! Jeg kommer til at springe i luften, om jeg ikke gir min beundring for Deres artikel om Kølliker luft1). Jeg har aldrig læst noget, der var bedre gjort. Jeg vilde saa gjerne, at hans artikel skulde besvares, og tænkte virkelig paa at gjøre det selv, saa at jeg gav mig til at overveie enkelte punkter. De har tat dem med allesammen foruden flere andre, og du store Gud, hvor godt De bar gjort det! Ettersom jeg læste videre og kom til det ene efter det andet af de punkter, jeg havde tænkt paa, kunde jeg ikke andet end spotte og gjøre nar af mig selv ved at se, hvor

1) „Criticisms on the Origin of Species", „Nat. Hist. Reyiew" 1864. Optrykt i „Lay Sermons" 1870 s. 328. Det værk af professor Kølliker, hvortil her sigtes, er „Ueher die Darwinsehe Sckepfungstkeorie" (Leipzig 1864). For professor Rølliker nærede min far ikke alene den ågtelse, man skylder en saa fremragende- naturforsker (en følelse, der kom godt tilorde i Huxleys anmeldelse); men han nærede ogsaa personlig agtelse for ham og mindedes ofte med tilfredsstillelse den visit, professor Kølliker aflagde i Down. F. D.

[page] 37

KØLLIKER OG FLOURENS.

[1864]

uendelig meget bedre De har gjort det, end jeg havde været istand til. Hvis en af dem, der ikke fatter det naturlige udvalg, vil læse dette, maa han være en utrolig tosk, om det ikke staar for ham saa klart som dagen. Gamle Flourens1) var neppe krudt og kugler værdt; men hvor fortræffeligt er ikke det med akademikeren; lignelsen med havets sand er uopnaaelig. Det er mig en gaade, hvorledes De kan modstaa fristelsen, til at bli kritiker og anmelder af faget. — Nu har jeg aabnet mit hjerte, og det har baadet mig saare meget.

[I samme artikel i „Natural History Review" omtaler mr. Huxley den ovenfor, nævnte bog af Flourens, Sécrétaire Perpétuel de l'Académie des Sciences, (akademiets sekretær paa livstid) som en af aarets „omhyggeligste kritiker" af ,,Oprindelsen". Han citerer følgende sted: „Darwin fortsætter: nogen absolut forskjel har man ikke kunnet paavise og kan man ikke paavise mellem arterne og af-arterne! Jeg har allerede sagt Dem, at De tar feil; der er en absolut forskjel mellem de to ting". Mr. Huxley bemærker hertil: „Da vi i England maa undvære et akademis velsignelser, er vi ikke vante til at se vore dygtigste mæud behandlede paa denne maade selv af en sekretær paa livstid". Mr. Huxley paaviser dernæst, at M. Flourens har mis-forstaaet det naturlige udvalg, og fortsætter: Hvor godt kan man det ikke altsammen udenad, og hvor lettet er man ikke, naar man paa s. 65 læser: „Jeg forlader mr. Darwin". Om samme emne skrev min far til mr. Wallace: „En videnskabelig stormogul, Flourens, har skrevet en liden kjedelig bog

1) „Exarnen du livre de M. Darwin sur 1'origine des espéees. Par P. Flourens". (Undersogelse orer Darvvins bog om ariernes oprindelse af P. Flourens). Paris 1864. F. D.

[page] 38

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1864]

mod mig; dette glæder mig meget; thi det er greit, at vor gode lære faar udbredelse i Frankrige. Han taler om forliaandsmeningerne om denne bog, ,,der er saa fuld af tomme og flotte tanker"."

Det sted, hvortil her sigtes er følgende: „Endelig er mr. Darwins bog udkommet. Man kan ikke andet end bli slagen af forfatterens talent. Men hvilke dunkle og falske tanker! Hvilket metafysisk fantesprog er ikke her til unytte kastet ind i naturhistorien, der dog blir det rene galematias, saa-snart den forlader de klare og rigtige tankers om-raade. Hvilket flot og hult sprog! Hvilke barnslige og gammeldagse personifikationer! Hvor er der blit af den franske aands klarhed og soliditet?"]

1865.

[Dette var atter et sygdommens aar; men heni-mod aarets slut begyndte han at komme sig under nylig afdøde dr. Bence-Jones' behandling; denne læge satte ham paa stræng diæt og „ sultede ham næsten ihjel", som han sagde. Han kunde arbeide paa „Dyr og planter" til henimod slutten af april; fra denne tid til december bestilte han praktisk talt ingenting, naar man undtager, at han saa overl „Arternes oprindelse" med en ny fransk udgave for øie. Han skrev til sir J. D. Hooker: „Jeg kan næsten sige, jeg læser „Oprindelsen" for første gang; jeg holder nemlig paa med at rette for en anden fransk udgaves skyld; saasandt jeg lever, min ven,i det er en meget god bog; men ak, høistærede, den; er vond at læse; gid det var forbi1)". Følgende

*) Ted aarets slut fik min far nøre, at nan havde faat en ny proselyt i den fremragende amerikanske naturforsker Lesquereux. Han skrev til sir J. D. Hooker: „Jeg har faat et forskrækkelig langt frev fra Leo Lesqnereux (som jeg efter megen tvil ikke synes, det er værdt afc

[page] 39

HERTUGEN AF ARGYLL’S TALE.

[1865]

brev sigter til hertugen af Argyll’s tale i Royal Society of Edinburgh den 5te december 1864, i hvilken „Arternes oprindelse" kritiseres. Min far synes at ha læst hertugens tale efter referatet i Scotsman for 6te déeember 1865. I et brev til min far af 16de januar 1865 („Life" 2det bind s. 585) skriver Lyell: „Talen er et langt skridt i tilnærmelse til Deres synsmaader — meget længere i virkeligheden, tror jeg, end det ser ud, naar man bare læser den med indvendinger og kritik for øie".]

Til C. Lyell. Down 22de januar 1865.

Kjære Lyell! Tak for Deres interessante brev. Jeg har den ægte engelske medfødte respekt for rang, og derfor likte jeg godt at høre det om kronprinsessen1). De vil vide min mening om hertugens tale, og jeg skal med fornøielse sige Dem den. Den synes mig overordentlig godt gjort lige-som alt, jeg har læst fra den haand; men den har ikke rokket mig, — ja kanske De vil sige, at hverken guder eller mennesker kan rokke mig. Jeg liker ikke rigtig, at hertugen nu igjen kommer med den indvending, at* han kolibriens glimrende fjær-dragt ikke kunde være erhvervet gjennem ud-valg, al den stund han fuldstændig har undladt at ta hensyn til, hvad jeg (3die udg. s. 93) har anført, at den skjønne fjær-dragt er erhvervet gjennem

sende Dem) om kul-floraen. Han strev i sin tid i „Silliman" endel udmærkede artikler imod „Oprindelsen". Men, siger han, efterat han nu har læst bogen paanyt, er han hlit en 'tilhænger af dens lære. F. D.

1) Jeg havde en livlig; samtale om darwinismen med kronprinsessen, som er sin fars værdige datter med hensyn til læsningen af gode heger; som han tænker hun ogsaa over, hvad hun læser. Hun havde meget god greie paa ,,Oprindelsen", Huxleys bog „Antiquity" osv., Lyells „Life" 2det hind s. 385. F. D.

[page] 40

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1865]

kjøns-udvalg. Hertugen kan kanske anse dette for utilstrækkeligt; men se det er jo et andet spørs- 1 maal. Alle analogier gjør, at jeg er fuldkommen uenig med hertugen, naar han mener, at forskjellen i næb, vinge og hale ikke er af videre betydning 1 for de forskjellige arter. Flos de to eneste arter, i som jeg har studeret, var forskjellen i flugt og i J brugen af halen meget iøinefaldende.

Hertugen, som kjender min bog om orchideer saa godt, kunde af den ha lært at være en smule forsigtig med hensyn til sin lære om, at afvigelser kun er til for afvekslings og skjønheds skyld. Man kan trygt sige, at ingen plante-familie har saa underlige og smukke forskjelligheder at opvise; til ganske nylig var der ingen, der tænkte sig, at de var af 1 nogen betydning; nu har jeg for næsten hvert eneste j tilfælde været istand til at vise, at de spiller en væsentlig rolle. Man burde huske paa, at for kolibriernes og orchideernes vedkommende vil en ændring for en dels vedkommende foraarsage tilsvarende forandringer i andre dele. Jeg er enig med Dem i, hvad De siger om skjønheden. I gamle dage tænkte jeg adskilligt over den sag og kom til j det resultat, at det var en feilagtig mening, at skjønheden var skabt for sin egen skyld. Jeg liker heller ikke hertugens udtryk „nye fødsler". Det kan være en saare gild teori; men min er det ikke, medmindre han da kalder en fugl, der er født med et næb, som er 1/100 dels tomme længere end vanligt, for „en ny fødsel". Men dette er ikke den betydning, man i regelen lægger i udtrykket. Ja mere jeg arbeider, des stærkere blir min overbevisning om, at det er ved ophobningen af slige uhyre smaa af-artninger, at nye arter opstaar. Jeg indrømmer ikke rigtigheden i den beskyldning af hertugen, at jeg ikke husker paa, at det naturlige |

[page] 41

AFARTER.

[1865]

udvalg kun vil sige bevarelsen af af-arter, som opstaar uafhængig1). Dette har jeg sagt saa eftertrykkelig, som det var mig muligt; men det vilde blit uendelig kjedeligt, om jeg paa hvert enkelt punkt skulde ha tat slige forbehold. Jeg vil raabe „peccavi" (jeg har syndet), naar jeg faar høre, at hertugen eller f)e angriber opdrættere, fordi de siger, at mennesket har „frerabragt" sin forbedrede korthorns-race eller sine kropduer eller bantam-høns. Og jeg kunde citere endnu stærkere udtryk, der bruges af jord-brugere. Mennesket frembringer virkelig sine kunstige racer; thi dets vælgende evne er af saa stor vigtighed ligeoverfor de smaa naturnødvendige af-artningers. Men ingen vil falde påa at lægge opdrættere tillast, at de bruger slige udtryk, og den opvoksende slægt vil ikke dadle mig.

Mange tak for tilbudet om at sende mig Deres .,Elements" 2). Jeg haaber, jeg skal komme til at læse den helt ud; men uheldigvis gjør læsning mig mere ør i hodet end noget andet. I regelen er jeg istand til at arbeide to eller tre timer,om dagen. Jeg har besluttet ikke at la mig føre paa vildspor og' ikke udgive noget, før min bog om af-artningen er færdig. Deres raad med hensyn til anmærknin-gerne i kapitlet om hundene var udmærket; men forandringen af anmærkningerne voldte mig et svare bry, og mangen gang ønskede jeg hundene, og jeg er ræd, Dem med pokker ivold.

Vi (den, der dikterer, og den, der skriver) hilser Deres-hustru venligst.

Deres Charles Darwin.

1) ,,Egentlig talt er mr. Darwins teori derfor ikke en teori om arternes-oprindelse, men snarere om de aarsager, der bevirker, at nye former, der fødes til verden, faar levedygtighed eller dør". Scotsman, 6te Decbr. 1864. F. D.

2) Sjette udgave i et bind. F. D.

[page] 42

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1865]

E. S. Om De nogensinde skulde komme til 1 at tale med hertugen om sagen, saa vær saa snil i at sige ham, hvormeget hans tale interesserede mig.

[I sin selvbiografi har min far bemærket, at han paa grund af visse minder af tidlig dato satte større pris paa den ære at bli valgt til medlem af Royal Society og Royal Medical Society i Edinburgh end paa „nogen anden lignende hædersbevisning". Følgende uddrag af et brev til sir Joseph Hooker sigter til hans indvotering i det første af disse sel-skaber. Den sidste del af uddraget gjælder Berliner-akademiet, som valgte ham til medlem i 1878: „Her har jeg noget at fortælle, der er ganske rart, naar : man husker paa, at Brewster er præsident og Bal-four sekretær. Jeg er blit æresmedlem af Royal Society i Edinburgh. Og dette leder mig til at gjøre et tredie spørsmaal. Sender videnskabs-aka- j demiet i Berlin sine „Forhandlinger" til æresmed- I lemmer? Jeg vilde gjerne vide det for at kunne I -afgjøre, om jeg er medlem eller ikke; jeg tror, jeg I ikke er; thi da maatte jeg vel ha husket det; dog husker jeg tydelig, at jeg fik et slags diplom, der var undertegnet af Ehrenberg. Jeg har været_ saa : ligegyldig: jeg har mistet flere diplomer, og nu \ Tilde jeg gjerne vide, hvilke selskaber jeg er medlem af, da jeg ser, at alle mennesker sætter sine j titler til sine navne i Royal Societys katalog".]

Til C. Lyell. Down 21de febr. 1865.

Kjære Lyell! Jeg har dryget længe med at i takke Dem for tilsendelsen af „Elements". Jeg gjennemgaar den helt og læser, hvad der er nyt, og I hvad jeg har glemt, og det er en god slump. Jeg er ligefrem forbauset over alt det arbeide, den kund- 1

[page] 43

FASTLANDS-TEORIER.

[1865]

skabsfylde og den tankens klarhed, som udmærker dette værk. Det hele forekommer mig at være storartet; Deres redegjørelse for Heers arbeide og drøftelsen af det atlantiske fastland har særlig interesseret mig. Deres syn paa denne sag fryder mig saare; thi jeg har altid været af den mening, at Forbes gjorde videnskaben en daarlig tjeneste ved saadan tiden videre at gi sig til at lage fastlande. Det har ogsaa glædet mig meget( at læse Deres udvikling af Weald-formationens blottelse og den for-træffelige skildring af Purbeek-bierne. Saa langt er jeg hidtil kommet i bogen. Jeg kan ikke sige, at jeg føler mig overbevist om, at der ikke er videre sammenhæng end af Dem paapeget mellem isbræ-ernes virksomhed og -dannelsen af indsjø-leier; men De bryr Dem vel ikke stort om, hvad jeg mener i dette stykke, da jeg allerede har skiftet mening et halvt dusin gange. — Jeg vil be Dem tænke paa følgende: Deres bog var forskrækkelig tung; jeg tog derfor en rask beslutning, delte den i to og tog den ud af bindet; kunde nu ikke Murray uden nogen forandring forøvrig sætte til i avertissementet: „Indbunden i to bind koster den en krone eller halvanden'krone ekstra". De kunde saaledes faa istand en forandring, der vilde bli en velsignelse for alle læsere, der er svage paa haanden. Deres Charles Darwin.

Tag initiativet til en anden virkelig reform og se til at faa kanten paa arkene skaaren som i en indbunden bog1).

1) Dette var en af min fars yndlingsreforrner. Han skrev derom til Athenæum den 5te febr. 1807; han gjør her opmærksom paa, at hvor omhyggelig man end skjærer op en bog med en papirkurv, samles ' der dog altid mere støv paa kanten end i en maskin-skaaren bog. Han fortæller om en dame af hans bekjendtskab, som pleiede at

[page] 44

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1865]

Til John Lubbock. Down 11te Juni 1865.

Kjære Lubbock! Den sidste halvdel af Deres bog !) har jeg ladet forelæse for mig, og stilen er saa-klar og let (vi synes begge, den er fuldendt), at jeg nu begynder med begyndelsen. Jeg kan ikke la være at fortælle Dem, hvor fortræffeligt efter min mening det interessante kapitel om vildt liv erj Skjønt De naturligvis bare har samlet materialerne — andet var jo ikke muligt, er resultatet særdeles originalt. Men jeg burde vel spare udtrykket originalt til det sidste kapitel, der forekommer mig at være beundrings vær digt og dybt. Det har høi-ligen frydet mig; nu kan publikum faa se, hvaå slags mand De er; jeg tror, det var mig, som opdagede det for et dusin aar siden, og jeg er stolt deraf. Jeg ønsker Dem oprigtig held og lykke med Deres valg og med politiken; men efterat jeg har læst Deres sidste kapitel, maa jeg faa lov til! at sige: aa nei, aa nei da!

Deres hengivne C. Darwin.

E. S. De siger mig en udsøgt kompliment1)-men jeg er bange, enkelte af Deres venner vil har-cellere Dem, fordi den er overdreven.

[Følgende brev sigter til Fritz Müllers bog „Für Darwin" (for Darwin), som siden paa min fars

skjære op bøger med fingrene; tilslut henstiller han til Athenæum at gjøre sig fortjent til hornenes tak; „de maa jo skjære op tørre boger nden billeder for de ældre". Han segte at indfere denne reform for sine egne hegers vedkommende, men kunde ingen vei komme med boghandlernes konservatisme. Dog var alle mæeenat-eksemplarerne-af hans senere heger maskin-skaarne. F. D.

1) Prehistoric Times" (førhistoriske tider) 1865. E. D.

2) „Prehistoric Times" s. 487, hvor ordene „en Newtons eller Darwins.'opdagelser" forekommer. F. D.

[page] 45

FRITZ MÜLLER.

[1865]

opfordring blev oversåt af mr. Dallas. Det er af interesse, fordi det er det første i den lange række breve, min far skrev til denne fremragende naturforsker. De har aldrig set hverandre; men brevvekslingen med Müller, som fortsattes, saa længe min far levede, var ham en kilde til megen glæde. Jeg har det indtryk, at blandt hans ukjendte venner var Fritz Müller den, for hvem han havde den største agtelse. Fritz Müller er bror til en anden fremragende mand, den nylig afdøde Hermann MflUer> forfatteren til „Die Befruehtung der Blumen" (blomsternes befrugtning) og til mange andre værdi-fulde arbeider:]

Til F. Mülller1). Down 10de august 1865.

Høistærede! Jeg har i lang tid været saa syg, at jeg ikke har kunnet ladet Deres bog om arterne læse for mig før nu. Og nu maa jeg faa lov til at takke Dem hjertelig for den glæde, læsningen har skaffet mig. De har vist vor fælles livssag uvurderlige tjenester. Mange af Deres argumenter synes mig fortræffelige, og mange af de kjendsgjerninger, De fører i marken, forekommer mig at være rent vidunderlige. Blandt dem har ingen overrasket mig saa meget som paavisningen af de to former af hanner. Jeg har i det sidste undersøgt, hvorledes det har sig med dimorfiske planter, og jeg vilde gjerne sende Dem et par af mine afhandlinger, bare jeg vidste hvorledes. For en stund siden sendte jeg Dem i posten et opsæt om slyngplanter; det var nærmest et eksperiment for at se, om det vilde komme Dem ihænde. Et af de punkter, som har slaat mig mest i Deres bog, er det, der hand-

1) Bodde da — som nu — i Brasilien.

PROF.

[page] 46

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1865]

ler om forskjellighederne i de forskjellige formers aanderedskaber. Da jeg undersøgte fiskenes elek-l triske apparater, var dette netop et af de punkter,! som forekom mig at være af betydning. Deres bemærkninger om klassifikation og embryologi synes] mig meget gode og originale. De viser, hvilket! uhyre undersøgelses-felt krebsdyrenesudvikling byder,I og intet har saa klart vist mig, hvilke glimrende naturhistoriske resultater vi vil komme til i løbet : af nogle faa aar. Hvilken vidunderlig bygning har-; ikke crustacea, og hvor mærkelig godt egner de sig ikke for Deres undersøgelser! Før jeg havde læst Deres bog, havde jeg intet kjendskab til rhizocephala (en sort krebsdyr); vær saa snil at se paaj min fremstilling af anelasma og vedføiede figurerjl det forekommer mig nemlig, at sidstnævnte ranke-fødder danner et smukt overgangsled til rkizocephala , De er jo en dygtig dissektør; jeg vilde derfor-: gjerne be Dem om at kaste et blik paa aabningent ved roden af det første par slyngtraade (cirrhi)! hos cirripedes og paa det underlige organ derinde kanske De da kunde bestemme, hvad slags organ! det er. Jeg tog formodentlig fuldstændig feil, ogå dog kan jeg ikke slaa mig ganske til ro med Krohns bemærkninger (b. II. s. 401, b. III. s. 2).| Skulde De faa fat i nogen art af scalpellum, saaJ se, om De kan finde komplementære (udfyldende)J hanner (cfr. b. I hefte 1); en tysk forfatter har nylig draget mine iagttagelser i tvil — skjønt barel af den grund, at kjendsgjerningerne syntes ham saaJ vidunderlige.

Lad mig endnu engang faa lov til at takke ; Dem for den glæde, Deres bog har skaffet mig, og'| udtrykke min oprigtige beundring for Deres værdi-^j fulde undersøgelser.

Deres ærbødige Ch. Darwin.

[page] 47

SIR WILLIAM HOOKER.

[1865]

E. S. Jeg ved ikke, om De interesserer Dem for planter; i saa fald vilde jeg gjerne faa.sende Dem min lille bog „Fertilization of Orchids" (Orchi-deers befrugtning); jeg tror, jeg har et tysk eksemplar. Vil De sende mig Deres fotografi? Jeg vilde gjerne ha et.

Til J. D. Hooker. Down torsdag 27cle septbr. 1865.

Kjære Hooker! Jeg havde tænkt at skrive imorges og takke Deres hustru for hendes sidste-mange breve om Dem; nu har Deres brev med Deres egen haandskrift været mig en fryd. At spasere mellem 5 og 6 (eng.) mil er jo rent storartet, og med en smule taalmodighed maa De snart bli bra. Jeg vidste, De havde været meget syg^ men først igaar fik jeg rede paa, hvor slemt det havde været, af Bentham, som kom fra Cranworths 1) og saa indom mig en ti minuters tid. Han fortalte mig ogsaa lidt om Deres fars sidste dage2). Jeg skulde ønske, jeg havde kjendt Deres far bedre; det eneste indtryk, jeg har af ham, er, at han havde et mærkværdig hjerteligt, forekommende og aabent væsen. Jeg forstaar meget godt, hvad De siger om den forskjel, der er paa at miste en far og et barn.

1) Robert Rolfe, Lord Cranworhh og Lord Chancellor af England boede paa Holwood ved Down. F. D.

2) Sir Wm. Hooker, f. 1785, d. 1865. Han overtog opsynet med de kongelige» haver i Kew i 1840, da de opberte at være kongefamiliens-privat-eiendom. Dermed opgav ban professorposten i Glasgow og halvparten af sine indtægter. Han grundede herbariet og bibliothe-ket; i lø-bet af 10 aar rykkedes det ham at gjere baverne i Kew til de første i verden. Det er derfor ikke for meget sagt, .at Kew skylder sir William Hookers Dygtighed; og opofrelse, hvad det nu er.. Havernes senere udvikling til deres nuværende glimrende tilstand. skylder folket sir Joseph Hooker, hos hvem de samme egenskaber er saa fremtrædende. F. D.

[page] 48

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1865]

Jeg tror ikke, nogen kunde elske sin far høiere end jeg elskede min, og jeg tror ikke, der nogensinde gaar tre eller fire dage, uden at jeg engang imellem tænker paa ham; men hans død i 84-aarsalderen voldte mig ikke paa langt nær den uhyre sorg som tabet af vor kjære Annie1). Og dette synes jeg er saa naturligt; man ved jo, at ens far stadig mere og mere nærmer sig graven, medens etl barns død er et pludseligt og frygteligt slag. Hvori forfærdelig meget De læser. Det er frygtelig slemt for mig, at jeg næsten ikke kan læse noget; jeg; faar næsten straks en voldsom hodepine. Husets damer læser en hel del for mig; men jeg tør ikke be om stort af videnskabeligt indhold; det er ikke sikkert, at jeg taalte det. Tylor2) og den første del af Leeky3) syntes jeg overmaade godt om. Men jeg synes, den sidste ofte er meget ubestemt og gir et falsk indtryk af at kaste lys over sit emne ved] slige talemaader som „tidens aand", „civilisationens udbredelse" o. s. v. Min læsning for tiden bestaar bare i et kvarters eller høist en halv times daglig stræv med at fare igjennem de ældre bind af Annals And Magazine of Natural History; jeg finder heEj meget, der interesserer mig. Jeg savner meget mine slyngplanter, da jeg kunde iagttage dem, naaii jeg var klein. Jeg syntes ikke saa godt om „The

1) Jeg kan her passende citere lidt af et brev fra november1863. Det er skrevet til en ven, som havde mistet sit barn: „Deres følelser nu ; minder mig om mine egne, da vi mistede Annie. Det var min største trest, at jeg aldrig bavde talt et haardt ord til bende. Deres sorg bar fremkaldt taarer i mine1 eine ved mindet om vor egen kjære; men tro mig, disse taarer er ikke længer saa usigelig bitre som fe-r".

F. D.

2) „Researebes into tbe Early History of Mankind" (Mennsskeslægtens ældste bistorie) af E, B. Tylor 1865. F. D.

3) „Tbe Kise of Rationalism in Europe" (Eationalismens opstaaen i Europa) 1865. F. D.

[page] 49

VIDENSKAB OG POLITIK.

[1865]

Mill on the Floss" som De; men paa grund af Deres ytringer vil vi læse den engang til. Kjenger De „Silas Marner"? Det er en fortryllende liden historie. Kniber det for Dem, kan de gjerne faa den sendt med posten, om De har lyst . . . . Vi er næsten færdige med Palgrave1); jeg syntes godt om bogen; men skulde De set noget, der er saa daarlig ordnet? Det er jo rent latterligt med alle disse hentydninger til, hvad der vil komme siden .... Anmærkningen2) om Wallace i Lub-bocks sidste bog glædede mig meget. Jeg havde ikke hørt, at Huxley havde understøttet Lubbock ved parlamentsvalget .... Saa De for en tid siden en ironisk bemærkning i Times om, hvor meget større tiltrækning politiken øvede endog paa videnskabsmænd end videnskaben? Husk, hvad Trollope siger i „Can You Forgive her?" (Kan De tilgive hende?) om parlamentet som det høieste maal for jordisk ærgjærrighed. I et af sine breve husker jeg, Jeffrey siger, at det er noget ganske andet at holde en virkningsfuld tale i Parliamentet «nd at skrive det bedste historiske værk. Alt dette synes mig en tarvelig, kortsynt betragtnings-maade. — Jeg kan ikke sige Dem, hvor det har frydet mig endnu engang at se Deres haand — De, den bedste af mine gamle venner.

Deres hengivne Ch. Darwin.

[I oktober skrev han til sir J. D. Hooker: For at tale om „Oprindelsen": en Yankee har henledet

1) William Gifford Palgraves „Travels in Arabia", 1865. F. D.

2) Det sted, hvortil her sandsynligvis sigtes, lindes i „Prehistoric Times" (i teksten s. 479). Det udtaler beundring over Wallaces afhandling i ,.Anthropelogical Review" (mai 1864) og taler om forfatterens karakteristiske uegennytte red „nden prut" at gi mr. Darwin æren for det naturlige udvalg. F. D.

Darwins Liv og breve. III. 4

[page] 50

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1865]

min opmærksomhed paa en afhandling, optat i dr. Wells berømte „Essay on Dew", som blev oplæst i 1813 i Royal Society, men ikke trykt dengang; her forekommer „det naturlige udvalg" greit og klart anvendt paa menneskeraceme. Gamle Patrick Matthew er altsaa ikke første opdager, og han hverken kan eller bør længere sætte paa sine titelblade „opdager" af „det naturlige udvalg".]

Til F.W. Farrar1). Down 2den november 1865.

Høistærede herr Farrar! Jeg har aldrig stu-deret sprog; det kan derfor synes lidt not af mig? men jeg kan ikke undlade at fortælle Dem, hvilken fornøielse det har været mig at høre Deres bog2) læst høit for mig.

Jeg har før læst Max Müller; hans teori (om den kan kaldes saa) forekom mig at være baade mørk og svag; efterat jeg nu har hørt, hvad De siger, er jeg sikker paa, at dette er tilfældet, og at den af Dem forfægtede opfatning har fremtiden for sig. Den indirekte interesse, Deres bog har for mig, er blit forøget derigjennem, at mr. Hensleigh Wedgwood, hvem De oftere citerer, er min svoger. — Ingen kunde udtrykke sin uenighed i min af-artnings-lære med større belevenhed, end De gjør. Men Deres aands almindelige retning siger mig — det kan, umulig gaa anderledes — at om Deres studier i større udstrækning førte Dem ind paa almene- naturhistoriske spørsmaal, vilde De komme til samme slutning som jeg. — Har De læst Huxleys lille bog "Forelæsninger"? Jeg vil gjerne sende Dem et eksemplar, dersom De tror, De kommer til

1) Provst til Westminster. Forf. af det paa norsk oversatte „Helved

straffene". 0.

2) „Chapters on Language", 1865. F. D.

[page] 51

DAGBOG.

[1866]

at læse det. Naar man betenker den lærdom, geologien gir os, da synes det at argumentere ud fra arts-typernes antagne uforanderlighed mig at være omtrent det samme, som om man vilde sige, at et sprog, der ingen literatur har, ikke har forandret sig; men dette billede er for vidt til, at jeg kan fylde det.

Deres C. Darwin.

1866.

[Aaret 1866 affærdiges i min fars dagbog med følgende ord:

„Fremdeles rettet kapitler af „Domestic Animals" (husdyr).

1ste marts. Begyndte paa 4de udgave af „Op-rindelsen" paa 1250 eksemplarer (fik herfor 238 pund); ialt er nu af denne bog udkommet 7500 eksemplarer.

10de mai. Færdig med „Oprindelsen" undta-gen 2den korrektur; begyndt paa gjennemgaaelsen af 13de kapitel i „Domestic Animals".

21de november. Færdig med „Pangenesis".

21de deceniber. Færdig med den nye gjennem-gaaelse af alle kapitlerne; sendt dem til trykkeren.

22de december. Begyndt paa bogens slutnings-kapitel". Han var i London to gange en uge ad gangen og boede hos sin bror; nogle dage (29de mai til 2den juni) var han i Surrey; resten af aaret var han hjemme i Down.

Det synes efterhaanden at ha blit bedre med hans helbred; saaledes skrev han til mr. Wallace (januar 1866): „Jeg er saapas bedre nu, at jeg aarker at arbeide et par timer daglig". — Med hensyn til 4de udgave af „Oprindelsen" skrev han til sir J. D. Hooker:

[page] 52

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

,,Den nye udgave af ,,Oprindelsen" har voldt mig to store ærgrelser. Jeg glemte Bates's afhandling om af-artningen-1); men jeg huskede i tide hans bog om formumningen, og nu opdager jeg underlig nok, at jeg har glemt Deres arktiske afhandling! Jeg ved, hvoraf det kommer; jeg optog register til min større bog og tænkte mig aldrig, at en ny udgave af „Oprindelsen" skulde gjøres nødig. Jeg kan ikke sige, hvormeget alt dette har ærgret mig. Alt, hvad jeg har læst i løbet af de sidste fire aar, blir rent til vand i hodet paa mig". Saavidt jeg ved, blev ikke mr. Bates' afhandling nævnt i de senere udgaver af „Oprindelsen", af hvad grand, ved jeg ikke.

I tilknytning til hans bog om „Husdyrs og kulturplanters af-artning" gir jeg her uddrag af tre breve til mr. Huxley; de er af interesse, fordi de gir lidt forestilling om udviklingen af „Pangenesis-teorien", der saa dagens lys i 1868 i nævnte bog:]

Til T. H. Huxley. Down, 27de mai 1865.

.... Jeg skriver nu for at be Dem om en tjeneste; det er rigtignok en stor tjeneste at be en mand om, der har saa meget at gjøre som De: jeg vil be Dem om at læse treti sider af mit manuskript — de er smukt skrevne — og gi mig ikke lange kritiker, men i korthed Deres mening, om jeg kan vove mig i trykken med dem. De kan beholde manuskriptet et par maaneder. Jeg vilde ikke ha bedt Dem om dette, hvis jeg havde kjendt nogen anden, hvis dom i emnet for mig vilde ha afgjørende vægt.

Sagen forholder sig slig: i min næste bog kom-

1) Dette synes at sigte til „0n South American Butterflies" (Om syd-amerikanske sommerfugle). F. D.

[page] 53

PANGENESIS-HYPOTESEN.

[1866]

mer jeg med lange kapitler om knop- og frø-afartning, om arv, tilbageforandring, følger af brug og af mangel paa brug osv. Jeg har ogsaa i aarvis tænkt over de forskjellige former af gjenfrembringelse. Det er saaledes blit en ren lidenskab hos mig at søge at sammenknytte alle saadanne kjendsgjerninger ved en eller anden slags hypotese. Det manuskript, jeg ønsker at sende Dem, fremstiller en saadan hypotese; det er en hypotese, der fremtræder i grove træk, og dog har den lettet en byrde fra min tanke: paa den kan jeg hænge mange grupper af kjendsgjerninger. Jeg ved godt, at en blot og bar hypotese — og dette er intet andet — i og for sig er af liden værd; dog er den meget nyttig for mig, da den tjener som et slags résumé af visse kapitler. Nu ønsker jeg oprigtig og for ramme alvor Deres kjendelse i al korthed, som „Brænd det", eller i gunstigste fald: ,,I grove træk sammenknytter hypotesen visse kjendsgjerninger, og jeg tror ikke, jeg vil glemme den med det samme". Om De kan sige saapas, og De ikke holder den for ligefrem latterlig, vil jeg offentliggjøre den i mit slutnings-kapitel. Vil De nu gjøre mig denne tjeneste? De maa sige nei, hvis De har alt for meget at bestille. — Jeg er igrunden en helt, som underkaster min hypotese Deres kritiks ild-prøve.

12te (juli 1865?)

Kjære Huxley! Jeg takker Dem oprigtig, fordi De saa omhyggelig har tat mit manuskript under overveielse. Det var en virkelig venskabstjeneste. Det vilde ha ærgret mig i høi grad at ha fremsat Buffons synsmaader paany; jeg kjendte dem ikke; men nu vil jeg læse hans bog; og blir jeg saapas, vil jeg ogsaa læse Bonnet. Jeg tviler ikke paa, at Deres dom er fuldkommen rigtig, og^ jeg vil søge at

[page] 54

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

overtale mig til ikke at offentliggjøre min hypotese. Det hele er altfor filosofisk; dog tror jeg, en lignende hypotese blir uundgaaelig, naar jeg husker slige ting som de arvelige følger af brug og mangel paa brug o. s. v. Men jeg vil søge at være for-sigtig ....

(1865?)

Kjære Huxley! Undskyld, at jeg skriver med blyant; det kan jeg nemlig gjøre liggende. Jeg har læst Buffon; hele sider ligner mine i en latterlig grad. Det er forbausende, hvor ærlig man blir, naar man ser sine egne meninger fremsatte med en andens ord. Jeg skammer mig en smule over hele sagen; men jeg er ikke blit ikke-troende. Deres „ulvagtige skarphed" har gjort mig en stor tjeneste. Der er dog en grundforskjel mellem Buffons og mine anskuelser. Han gaar ikke ud fra, at enhver væv-celle eller ethvert væv — atom, afsætter en liden knop (cfr. b. I hefte 1); men han mener, at plantesaften (sevjen) eller blodet indeholder hans „organiske molekyler", som er færdig dannede, rede til at ernære hvert enkelt organ, og naar dette er fuldt færdigt, samler de sig for at danne knopper og kjøns-organerne. Det er bare noget skrab at spekulere slig, som jeg har gjort; men blir jeg nogensinde saa pas, at jeg kan udsende min næste bog, er jeg bange, jeg ikke kan modstaa fristelsen med „Pangenesis" ; men jeg forsikrer Dem, at jeg vil komme med den i al be-skedenhed. Den almindelige udviklings-gang hos organiske væsener, f. eks. echinodermata, hos hvilke nye organer dannes paa steder, der er helt fjerne fra lignende tidligere organer, synes det mig yderst vanskeligt at forlige med nogen anden teori end den om forældrenes frie diffusion af spirerne eller knopperne til hvert særskilt nyt organ: saaledes er

[page] 55

„DE MEST SKIKKEDES OVERLEVEN",

[1866]

det ogsaa med alternerende avling. Men _ jeg vil ikke skrible mere. Min hjerteligste tak til Dem, De er den snilleste af alle kritikere og lærde mænd ....

[Jeg gjenoptager nu traaden fra 1866].

Til A.R. Wallace. Down, 5te juli 1866.

Kjære Wallace! Deres brev er klart og gjen-nemsigtigt som dagen og har interesseret mig meget. Jeg er ganske enig med Dem i, at det er et for-træffeligt udtryk, H. Spencer har fundet paa i „de mest skikkedes overleven".1) Men dette havde ikke faldt mig ind, før jeg havde læst Deres brev. Det er imidlertid, en stor mangel ved dette udtryk, at det ikke kan bruges som substantiv styrende et verbum2); at dette er en væsentlig mangel, slutter jeg biandt andet deraf, at H. Spencer alt som oftest bruger ordene naturligt udvalg. Jeg har før, maaske noget overdrevent, anset det for en stor fordel at kunne sætte i forbindelse med hinanden naturligt cg kunstigt udvalg; dette ledede mig til at bruge et felles udtryk, og jeg tror endnu, at dette har noget for sig. Det var uheldigt, at jeg ikke fik Deres brev for et par maaneder siden; jeg vilde isaafald ofte ha anvendt udtrykket „de mest skikkedes overleven" i den nye udgave af „Oprindel-sen"; men den er nu næsten færdig-trykt; jeg skal naturligvis sende Dem et eksemplar. Jeg vil bruge

1) Af et Brev fra mr. Wallace af 2den juli 1866: „Udtrykket „de mest slikkedes overleven" betegner tingen med deng rette navn; „naturligt udvalg" er et billedligt udtryk og desuden en smule indirekte og unoi-agtigt; naturens virksomhed gaar jo ikke saa meget ud paa at ud-vælge særegne af-arter som paa at udrydde de daarligste".

F. D.

2) D. v. s. som substantiv og verbum paa engang, f. eks. „I am tired of writing letters", jeg er træt af at skrive breve (brevskrivning).

0.

[page] 56

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

det i min næste bog om husdyr osv.; forresten forstaar jeg godt, at De venter Dem rent for meget af denne bog. Udtrykket naturligt udvalg er nu saa hyppig anvendt baade i udlandet og herbjemmej at jeg har mine tvil om, hvorvidt det kan opgives,. og trods dets mangler vikle det gjøre mig ondt, om man vilde søge at afskaffe det. Om det blir op-givet, maa nu afhænge af „de mest skikkedes overleven". I tidens løb maa udtrykket bli forståa eligt,, og indvendingerne imod brugen af det maa bli sva-gere efterhaanden. Jeg har saa mine tvil, om over-hovedet noget udtryk kunde ha gjort sagen for-staaelig for visse mennesker, hvor klart den end staar for andre; er vi ikke endnu hver dag vidner til, at Malthus's bog om overbefolkning grovt mis-forstaaes? Dette med Malthus har ofte været mig en trøst, naar jeg har ærgret mig over folks mistydninger. Hvad M. Janet1) angaar, da er han metafysiker, og de, herrer er saa fine, at jeg tror, de af den grund ofte misforstaar almindelige folk. Deres bemærkninger om den dobbelte betydning2), i hvilken jeg har brugt naturligt udvalg, er ny for mig; jeg har intet at svare derpaa. Men min feil har ikke gjort nogen skade; thi jeg tror neppe, nogen anden end De har lagt mærke til det. Jeg er ogsaa enig med Dem i, at jeg har sagt for meget om „heldige af-artninger"; men jeg er tilbøielig til at tro, at De stiller modsætningen noget skarpt; hvis hver enkelt del af hvert eneste væsen foran-

1) Sigter rimeligvis til Janets „Materialisme Contemporain".

F. D.

2) „Saavidt jeg skjønner, brugei De „Naturligt udvalg" i to betydninger;: for det første bruger De det om den simple bevaring af heldige og tilintetgjørelse af uheldige af-artninger, i hvilket tilfælde det altsaa er enstydigt med „de mest skikkedes overleven"; for det andet bruger De det om felgerne af denne bevaring — selve forandringen eller af-artningen". Af ovenfor nævnte brev fra mr. Wallace. F. D.

[page] 57

SIR HOOKERS FORELÆSNING I NOTTINGHAM.

[1866]

drede sig, tror jeg ikke, vi skulde faa se samme maal eller øiemed opnaaet ved en saadan vidunderlig række af vekslende midler.

Jeg haaber, De har det godt paa landet, er frisk og driver paa med Deres bog om det malayiske arkipel; jeg vil altid gjentage dette ønske i alle mine breve til Dem; visse skikkelige folk har jo altid en tekst at præke over. — Med helsen for mit vedkommende er det omtrent som før; jeg blir kanske lidt bedre efterhvert og kan nu arbeide nogle timer daglig. Med tak for Deres interessante brev er jeg

Deres C. Darwin

Til J. D. Hooker. Down 30te august 1866.

Kjære Hooker! Tak skal De ha for brevet og-Nottingham-avisen. Sjelden har jeg været saa glad, som da jeg fik høre, at det var gaat saa godt med Deres forelæsning1). Mrs. H. Wedgwood sendte os besked derfra; hun siger, Deres forelæsning var ypperlig, og at De paahørtes med dyb opmærksomhed og høstede meget bifald. Da Deres slutnings-allegori2) kom, var de, siger hun, „allesammen be-fippede et par minutter, og saa fulgte en bifaldsstorm fra tilhørerne. Det var en glimrende afslutning; folk nød den ogsaa — midt under latterbrøl og støi".

Det glæder mig særdeles, at De vil udgive De-

1) Ved „British Associations" møde i Nottingham 27de aug. 1866. Forelæsningen behandlede „0-fIoraeru. Se Gardeners' Chronicle for 1866-

F. D.

2) Sir Joseph Hooker fremstillede i en allegori „British Associations^ mede i Oxford som en forsamling af en stamme af vilde, der troede,. at ny-maanen skattes paany hver maaned. Præsternes og medicin-mændenes vrede over et vist slags kjætteri, ifølge hvilket den nye maane kun er et afkom af den gamle, er fortræfelig git. PROF.

[page] 58

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

res forelæsning; sent eller tidlig maatte det jo komme dertil; det vilde ha været en forsyndelse, om De ikke havde ladet os faa den. Det glæder mig særlig, at De saa retfærdig gir argumenterne for tilfeldig overføring; man kommer naturligvis til at lægge mærke til dem nu, da de kommer fra en botaniker af fag. Tak ogsaa for Groves tale; som et hele forekommer den mig at være meget god og original, men det om arterne skuffede mig; det be-vægede sig i slige almen-sætninger, at det kunde gjælde enhver teori eller ingen isærdeleshed .... Og nu farvel. Deres held fryder mig af hjertet, og for Groves skyld glæder jeg mig over, at mødet i sin helhed gik saa godt.

Deres Charles Darwin.

[Næste. brev har sin interesse, fordi det viser, paa hvilken maade forbindelsen mellem min far og professor Victor Carus opstod. Den oversættelse, hvortil der sigtes, er den tredie tyske udgavej der er oversåt efter den fjerde engelske. Fra denne tid af vedblev professor Carus at oversætte min fars bøger paa tysk. Den samvittighedsfuldhed og omhu, hvormed dette udførtes, var af væsentlig betydning, og jeg husker godt den beundring (blandet med et strøg af ærgrelse over hans egen uformuenhed), hvormed min far pleiede at modtage de lister over uagtsomheds-feil o. s. v., som professor Carus op-dagede i løbet af oversættelsen. Forbindelsen mellem dem var ikke bare et forretningsforhold, men styr-kedes ved gjensidig følelse af høiagtelse.]

Til Victor Carus. . Down 10de november 1866.

Høistærede herr Carus! Jeg takker Dem for Deres saa venlige brev. Jeg kan ikke noksom ud-

[page] 59

PROFESSOR VIKTOR CARUS.

[1866]

trykke min glæde over, at De har paataget Dem «jennemsynet af den nye udgave, og jeg føler godt <Jen sere, De har vist mig. Jeg er ræd, De vil faa meget at gjøre med den ting, ikke bare paa grund af tilføielserne; men Bronns oversættelse er vist meget daarlig; idetmindste har jeg hørt klager derover fra mange hold. Det vilde være mig en stor tilfredsstillelse at vide, at oversættelsen var virkelig god; og jeg nærer ingen tvil om, at Deres blir det. Éfter engelsk skik har De fuld ret til ganske at udelade Bronns tillæg; det ser jeg ogsaa helst, De gjør. En ny udgave kan betragtes som et nyt arbeide .... De kan gjerne tilføie, hvad De vil, af Deres eget; jeg ser gjerne det. Vilde De foretage tilføielser eller tilføie anmærkninger, forekommer det mig, p,t Någeli „Entstehung und Begriff" o. s. v.1) er vel værdt at lægge mærke til som indeholdende et af de bedste indlæg i emnet. Jeg er dog meget langt fra enig med ham i, at erhvervelsen af visse kjende-mærker, som ikke synes at være til nogen nytte for planter, frembyder nogen større vanskelighed eller er bevis paa en medfødt tendens henimod fuld-kommenhed hos planter. Hvis De agter at gjøre brug af dette opsæt, skulde jeg ha lyst til siden at gaa lidt nærmere ind paa denne sag ....

Jeg beklager, at jeg, da jeg skrev min historiske oversigt, ikke vidste, at De i 1853 offentliggjorde Deres syn paa slægts-sammenhængen mellem ældre og nulevende former.

Jeg antager, De har arkene til den sidste engelske udgave, paa hvilken jeg med blyant marke-rede alle de vigtigste tilføielser; men mange unøi-agtigheder i stilen blev ikke markerede.

1) „Entstehung und Begriff der Naturhistorischen Art" (den naturhistoriske arts opstaaen og begreb). Tale i det kongelige videnskabs-sel-skab i Müncnen 28de marts 1865. F. D.

[page] 60

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

Jeg er oprigtig taknemmelig for den store tjeneste og ære, som De gjør mig ved nærværende oversættelse.

Deres ærbødige Charles Darwin.

E. S. Jeg vilde meget gjerne eie Deres fotografi; jeg sender mit, for det tilfælde, De skulde bry Dem om det.

Til C. Nägeli 1). Down 12te juni 1866.

Bedste herr Nageli! Jeg haaber, De undskyl-der, at jeg tar mig den frihed at skrive til Dem. Jeg har netop — om end ufuldkomment — læst Deres ,,Entstehung und Begriff", som har interesse- ? ret mig saa meget, at jeg vil la den oversætte, da jeg er meget daarlig i tysk. Jeg har netop gjort færdig en ny (4de) udg. af „Oprindelsen", som vill bli oversåt paa tysk; granden til, at jeg skriver dette til Dem, er den, at jeg gjerne vil værge mig mod en meget naturlig mistanke fra Deres side; det kunde nemlig se ud, som om jeg uden at opgive min kilde havde laant af Dem to forskjellige drøf-. teiser over blomsters og frugters skjønhed. Men i jeg tør forsikre Dem om, at hvert eneste ord var trykt, før jeg havde tat Deres opsæt i min haand. Om De skulde ville eie et eksemplar enten af der sidste tyske eller engelske udgave, vilde jeg betragte det som en ære at sende Dem et. Hvad blomster-skjønheden angaar, kan jeg tilføie, at jeg i min af-handling om lythrum allerede har antydet de samme synsmaader, som De hævder.

Mange af Deres kritiske bemærkninger er de bedste, jeg har træffet paa; nogle af dem kunde jeg imidlertid besvare, i det mindste slig, at jeg

1) Professor i botanik i Munchen. F. D

[page] 61

PROFESSOR C. NÄGELI

[1866]

selv var fornøiet dermed, og jeg beklager særdeles, at jeg ikke havde læst Deres afhandling, før den nye udgave af min bog gik i trykken1). Paa et par punkter tror jeg, De har misforstaaet mig en smule; men saa har jeg formodentlig ikke ud-trykt mig greit nok. Den bemærkning af Dem, der slog mig mest, var den, at bladenes stilling ikke kan være resultat af det naturlige udvalg, da den ikke er af væsentlig betydning for planten. Jeg husker godt, at engang før en lignende vanskelighet brydde mig, nemlig æggenes stilling, deres anatrope tilstand o. s. v. Det kom af glemsomhed, at jeg ikke var opmærksom paa denne vanskelighed i „Oprindelsen". Skjønt jeg ikke selv kan forklare slige kjendsgjerninger og bare kan haabe paa, at de blir forklarede, har jeg dog lidt ondt for at se, hvorledes man kan bruge dem til støtte for en lære om en nødvendig udviklings-lov; det staar nemlig ingenlunde klart for mig, at en plante, hvis blade indtager en særegen vinkel ligeoverfor hverandre, eller hvis æg indtager en særegen stilling, derfor staar høiere end en anden plante. Men jeg maa be om undskyldning for, at jeg bryr Dem med dette. Da jeg gjerne vil ha Deres fotografi, ved-lægger jeg mit eget og er

Deres C. Darwin.

[Jeg gir her nogle uddrag af breve fra forskjellig dato, der viser, hvor meget den i ovenanførte brev nævnte sag — bladenes stilling paa plantestilkene — interesserede ham. Det kan til-føies, at professor Schwendener fra Berlin med held har behandlet dette spørsmaal i „Mechanisehe Theorie der Blattstellungen" 1878.

l) Nägelis afhandling er nævat og "behandlet i 5te udgave. F. D.

[page] 62

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

Til dr. Falconer. 26de august 1863.

Husker De, De sagde til mig, at jeg burde studere phyllotaxy ? Jeg har mangen gang ønsket, De ._ laa paa havsens bund; thi jeg kunde naturligvis ; ikke bare mig, blev ør i hodet af diagrammer osv. og prøver; som venteligt var, kom jeg ikke til noget resultat. Disse vinkler er en vidunderlig gaade i jeg skulde meget ønske, at nogen kunde gi en fornuftig forklaring af dem".

Til dr. Asa Gray.

Ilte mai 1861.

„Dersom De vil fri mig fra en elendig død, saa sig mig, hvorfor man bare træffer vinkler paa 1/i, 1l.3i %lbi 3/s °S ingen andre. Dette er jo nok til at gjøre den roligste mand gal. Er det saa, at De og en matematiker1) har skrevet noget om denne sag? Hooker siger, De har gjort det; hvor er isaafald dette at finde?"

Til dr. Asa Gray.

31te mai 1863 (?).

„Jeg har set paa Någelis værk om dette emne; det forbauser mig, at vinklerne ikke altid er de samme hos unge skud, naar bladknopperne første gang opdages, som paa fuldt udvoksne grene. Dette tror jeg viser, at der maa være en eller anden mægtig aarsag til de vinkler, som tindes; forklaringen ligger vel, naar det kommer til stykket, lige-saa nær som for bicelle-vinklernes vedkommende".

1) Sandsynligvis tænker min far her paa Chauncey Wrights værk om phyllotaxy i Goulds „Astronomieal Journal" no. 99 1856 og i „Mathe-matical Monthly" 1859. Disse afhandlinger nævnes i Chauneey Wrights „Breveu; mr. Wright vekslede hreve om denne sag med min far.

F. D.

[page] 63

TRÆK AF DARWINS KARAKTER.

[1866]

Min far korresponderede ogsaa om sagen med dr. Hubert Airy, hvis syn paa sagen1) interesserede-ham meget.

[Vi vender nu tilbage til 1866. I november da sagen mod guvernør Eyre delte England i ta bittert fiendtlige leire, skrev han til sir J. D. Hooker „De vil raabe over Dem, naar De hører, at jeg har tegnet mig for 10 pund til Jamaica-komiteen. Herom vil jeg citere et brev fra min bror: „Hvad guvernør Eyres færd paa Jamaica angaar, da havde han en stærk følelse af, at J. S. Mill var i sin gode ret, naar han anklagede ham. Jeg husker en kveld hos min onkel, vi talte om sagen; jeg syntes, det var en altfor strid forholdsregel at sætte Eyre under tiltale for mord, og kom med en taabelig be-mærkning om, at anklagerne brugte overskuddet af subskriptionen til en middag. Min far blev meget vred, næsten rasende; hvis jeg nærede slige følelser, kunde jeg gjerne forføie mig tilbage til Southampton igjen; indbyggerne der havde git guvernør Eyre en middag ved hans ankomst; jeg havde dog intet havt med den at bestille". Slutten paa historien,, som den fortelles af min bror, er saa betegnende for min far, at jeg ikke kan la være at berette den,. skjønt den er uden forbindelse med foreliggende sag. „Næste morgen kl. 7 eller saa kom han ind i mit soveværelse, satte sig paa sengkanten og sagde,, at han ikke havde faat sove for tanken paa, at han havde været saa vred paa mig, og efter nogle ven-lige ord til forlod han mig". Den samme uimod-staaelige trang til at rette paa et ufordelagtigt eller urigtigt indtryk fremgaar godt af følgende, som jeg citerer efter et brev fra Rev. J. Brodie Innes: „For-uden at han var en yderst nøiagtig iagttager, var han ogsaa mferkværdig sanddru i alle ting. Engang,

1) Royal Society's Proceedings 1873 s. 176. F.D.

[page] 64

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

da man havde holdt sognemøde i anledning af en 1 omtvistet, ubetydelig sag, blev jeg overrasket ved besøg af mr. Darwin sent paa kvelden. Han kom for ; at sige, at ved nærmere eftertanke var han kommen ! til det resultat, at uagtet det, han havde sagt, var fuldkomment rigtigt, saa var det dog muligt, at jeg havde draget en feilagtig slutning deraf, og han vilde ikke lægge sig til at gove, før han havde af- j givet denne forklaring. Var en vakker dag en kjendsgjerning kommen til hans'kundskab, der mod-sagde hans kjæreste teorier, tror jeg, at han vilde ha gjort det færdigt til offentliggjørelse, før han gik | tilsengs". Dette stemmer med min fars sædvaner, slig som han har beskrevet dem selv. Naar en vanskelighed eller indvending faldt ham ind, ansaa« han det for at være af alt overveiende betydning at mærke sig det straks; thi han syntes, at ube-hagelige kjendsgjerninger særlig var tilbøielige til at ! fordufte. — Dette fremgaar ogsaa af følgende, som jeg skylder mr. Romanes: „Jeg har altid husket paa følgende lille begivenhed som et godt eksempel ' paa mr. Darwins overordentlige nøiagtighed. En I kveld talte vi i Down om det vanskelige i at for- i klare de " særskilte menneskelige sindsbevægelsers ' udvikling, især sansen for natur-skjønheder. Jeg i fremsatte en egen mening om sagen; denne mening, I der hvilede paa associations-principet, forudsatte, at i en lang række af forfedre havde beboet egne, der 1 nu af etterkommerne betragtes som skjønne. Just I da jeg skulde bemærke, at den største vanskelighed | ved denne mening laa i følelsen for det ophøiede | (denne følelse hænger sammen med frygten ogjl kunde derfor synes ikke at være behagelig), kom j mr. Darwin akkurat med samme bemærkning, idet j han nemlig spurgte, hvorledes min hypotese vilde : greie denne følelse. I samtalens løb omtalte han j

[page] 65

TRÆK AF DARWINS KARAKTER.

[1866]

den begivenhed i sit liv, da følelsen for det op-høiede gjorde stærkest indtryk paa ham selv: det var, da han engang stod paa en af Cordillernes toppe og saa paa den glimrende udsigt rundt om. Som han originalt bemærkede, var det, som om hans nerver havde været violin-strenge og pludselig allesammen var begyndt at skjælve. Denne be-mærkning kom bare saadan tilfældig, og samtalen dreiede igjen ind paa noget andet. Omtrent en time bagefter gik mr. Darwin tilsengs, medens jeg sad oppe i røgeværelset sammen med en af hans sønner. Vi vedblev at røge og samtale i flere timer, da døren gik sagte op klokken omtrent om morgenen, og mr. Darwin traadte ind i tøfler og slobrok. Saavidt jeg kan huske, sagde han da følgende ord: „ Siden jeg gik og lagde mig, har jeg tænkt over vor samtale, og det er da faldt mig ind, at det var urigtigt af mig at sige, at jeg havde den stærkeste følelse af det ophøiede, da jeg stod paa Cordillera-toppen; jeg havde ganske bestemt en «ndnu stærkere fornemmelse af det, da jeg engang var i Brasiliens urskove. Jeg syntes, det var bedst at komme og sige Dem dette med det samme. Jeg er nu sikker paa, det var i urskogen, jeg bedst følte det ophøiede".

„Mere var det ikke, han vilde sige, og det var klart, at han havde gjort det, fordi dette sidste stemte bedre' med den hypotese, vi havde drøftet, end det, han først havde fortalt. Ingen kjendte bedre end mr. Darwin forskjellen mellem en tanke og en kjendsgjerning; jeg syntes derfor, at dette lille eksempel paa videnskabelig samvittighedsfuld-hed var vel værd at lægge mærke til; det, det gjaldt, var jo et spørsmaal af særlig spekulativ art. Det vilde ikke ha gjort saa stærkt et indtryk paa mig, om han havde troet, at han ved sin hukom-

Darwins Liv og breve. III. 5

[page] 66

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

melses-feil havde sat mig paa et galt spor med hensyn paa en kjendsgjerning, skjønt han ganske visl ogsaa for saavidt er det eneste menneske, jeg hai kjendt, der vilde staa op midt paa natten for at rette paa sin feiltagelse straks isteden for at vente til næste morgen. Men nu, da rettelsen kun gjaldl en løs hypotese, gjorde dette træk i hans karaktei et særlig stærkt indtryk paa mig".]

Til J. D. Hooker. Down 10de november 1866

.... Jeg har nu læst det sidste numer ai H. Spencer1). -Jeg ved ikke, om det er bedre end foregaaende numer; men det er overordentlig godt gjort og visselig sandt i hovedsagen. Jeg føler mig meget ringe, naar jeg læser ham; jeg kunde finde mig i, ja endog glæde mig ved at opdage, at han var dobbelt saa skarpsindig og dygtig som jeg selv; men naar jeg føler, at han er mig en ti - tolv gange overlegen, selv i den ædle vride-kunst, da føler jeg det som en krænkelse. Dersom han mere havde opøvet sin iagttagelses-evne, selv om det var sket paa bekostning af en del af hans tænke-evne, vilde han ha været en vidunderlig mand.

Det glæder mig hjertelig, at De optager spørs-maalet om planternes geografiske udbredelse paa Ny-Zealand og tror, at det vil bli drøftet i Deres nye bog. Er det ikke Deres mening, at Ny-Zealand sank og dannede to eller flere smaa øer og saa hævede. sig igjen? Dette synes mig i høi grad sandsynligt .... Da jeg brød mit hoved med Ny-Zealand, husker jeg, jeg kom til det resultat, ak dets saavel som andre sydlige landes flora havde faat et islæt af en sydpolarfiora, som maatte ha eksisteret før is-tiden; denne mening har jeg ogsaa

J) „Principles of Biology".

F. D.

[page] 67

PLANTERNES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.

[1866]

udtalt i „Oprindelsen". Jeg sluttede, at Ny-Zealand aldrig kunde ha været helt sammenhængende med Australia, ihvorvel jeg tænkte mig, at det nok kunde ha modtaget nogle faa australske former ved leilig-hedsvis overføring. Er der nogen grund til at tro, at Ny-Zealand kunde ha været nærmere forbundet med Syd-Australia iis-tiden, da eucalyptus (febertræet) osv. kunde være blit drevet længere nordover? Til-syneladende har vi kun igjen den af Dem forudsatte linie af øer, der er sunkne fra Ny-Caledonia. Husk endelig paa, at Edwardsia ganske bestemt blev drevet did sjøveien. Jeg husker, jeg i gamle dage spekulerede paa omfanget af liv, d. v. s. af organisk kemisk forandring i forskjellige perioder. Der forekommer mig at være en temmelig stor vanske-lighed ved problemet, nemlig de organiske væseners udviklings-tilstand i hver enkelt periode; thi jeg antager, at en flora og fauna af celleagtige kryptogame planter, af protozoa og radiata vilde føre til meget mindre kemiske forandringer end de, der nu foregaar. Men jeg har nu skriblet nok.

Deres hengivne Ch. Darwin.

[Følgende brev er skrevet i anledning af mr. Rivers1) svar paa et tidligere brev, i hvilket min far havde udbedt sig oplysninger om knop-afartnin-gen. Den kan tåges med her som oplysende for min fars forbindelse med dem, „hvis livskald det var at opdrætte eller bruge levende ting2)" en forbindelse, som bar saa gode frugter i „Dyrs og planters af-artning". Mr. Dyer har endel fortræffe-lige bemærkninger om det uventede værd, der saa-ledes tillagdes de tilsyneladende ubetydelige kjends-

1) Nylig afdøde mr. Rivers var en udmærket gartner og forfatter af

Doger om havestel. E. D.

2) Mr. Dyer i ,Charles Darwin", yature Series 1882, a. 39. E. D.

[page] 68

UDVIKLINGSLÆRENS UDBREDELSE.

[1866]

gjerninger, der blev fremdragne af ugeblade ellera ophobede gjennem korrespondance. Han tilføier:! „ Gartnere, som havde . . . . git planter form næsten efter behag, efter smag eller hensynet til fortjeneste, blev baade forbausede og henrykte ved at finde, at 1 . de havde udført et videnskabeligt arbeide og bidra- 1 get til at skabe en stor teori".]

Til T. Rivers. Down 28de december 1866.

Høistærede herr Rivers! Lad mig faa lov til i hjerteligst at takke Dem for Deres saa venlige brev. 1 I aarevis har jeg med interesse læst alt, De har skrevet i tidsskrifter: jeg har gjort uddrag af Deres bog om roser og har flere gange tænkt at skriveJ til Dem; men jeg har været bange for, at De vilde ' synes, jeg var paatrængende. Jeg vil være DenjH virkelig forbunden for enhver oplysning, De kan. skaffe mig om af-artning af knopper eller aflægge.j Naar særlig vanskelige ting forekommer i det emne,! jeg nu holder paa med (og det er en eneste række af vanskeligheder), vil jeg henvende mig til Dem; I men jeg skal være rimelig. Det er saa sandt, naarl De siger, at enhver, der vil studere plante-fysiologi ordentlig, bør ha en mangfoldighed af planter fori sig. Jeg har forsøgt at gjøre, hvad jeg kan, ved at sammenligne oplysninger fra en mængde forfattere I og iagttage det, jeg kunde, selv. Der er desværre 1 faa, der har iagttaget slig som De. Siden De er 1 saa forekommende, vil jeg omtale et punkt til, soml jeg har samlet kjendsgjerninger om, nemlig den virk-1 ning, podekvisten har paa stammen; saaledes siges I det, at den lambertske nød med purpur-bladene harj indflydelse paa bladene hos den almindelige hassel,! paa hvilken den er podet (jeg har netop skaffet mig , en plante for at forsøge); mangefarvet jasmin sigesm

[page] 69

AFARTNING VED PODNING.

[1866]

saaledes ogsaa at ha indflydelse paa dens stamme. Jeg vil gjerne vide alt dette for at kaste lys over det vidunderlige laburnum Adami1), trifacial oranger osv. Dette med laburnum ser ud til at være noget af det mærkeligste i hele fysiologien. Jeg har nu voksende glimrende, frugtbare, gule laburnums (med en lang klase ligesom den saakaldte Waterers laburnum) af frø af gule blomster paa C. Adami. For en mand som mig, der er nødt til at leve ensomt og kun kan omgaaes faa mennesker, er det ingen ringe glæde at høre, at mine bøger har været istand til at interessere slige iagttagere som Dem. Jeg tror, jeg blir færdig med den bog, jeg nu har under arbeide, i løbet af et aar; derfor behøver De ikke at sende mig de skud af ferskener og violette ferskener, som De er saa venlig at tilbyde mig; jeg har omtalt Deres opdagelser. Lad mig endnu engang faa lov til at takke Dem; jeg har sjelden faat et venligere brev.

Deres Ch. Darwin.

Kapitel II

„husdyrs og kulturplanters af-artning" udkommer.

Januar 1867 til juni 1868.

[I begyndelsen af aaret 1867 holdt han paa med slutningskapitlet „Afsluttende bemærkninger" —

) Laburnum — guldregn. Laburnum Adami er podnings"bastard frembragt ved at pode purpurguldregn paa almindelig guldregn (cytisus laburnum). J—0.

[page] 70

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1867]

til „Husdyrs og kulturplanters af-artning;" dette, kapitel paabegyndes, etterat resten af manuskriptet var blit sendt i trykken i december aaret iforveien. Med hensyn til bogens udgivelse skrev han til mr. Murray den 3die januar: „Jeg kan ikke sige Dem, hvor det gjør mig ondt, at min bog blir saa skrækkelig svær. Jeg er bange, den aldrig kan komme till at lønne sig. Men jeg kan ikke af korte den nu;'^ selv om jeg havde forudset, hvor stor den vilde bli, vilde jeg ikke ha kunnet afgjøre, hvad der burde udelades. Dersom De er bange for at udgive den, saa vær saa snil at sige det straks, og jeg vil slaa en streg over vør aftale. Om De saa synes, kan De jo faa en mand, som De stoler paa — ligegyl-dig hvem — til at se igjennem enkelte af de mere| læselige kapitler, nemlig indledningen og kapitlerne om hunden og planterne, hvilke to efter min mening er de dunkleste i bogen .... Kapitel-fortegnelsen samt et fiygtigt gjennemsyn af et og andet kapitel hist og her vilde kunne gi en god dommer en no-genlunde rimelig idé om hele bogen. Gaa nu ikke hen og udgiv bogen uden videre; det vilde ærgre mig mit hele liv, om De for min skyld skulde lide et større tab1)".

Mr. Murray lod en af sine venner gjennemse manuskriptet: tiltrods for dennes noget ugunstige kjendelse var han alligevel villig til at paatage sig udgivelsen. Min far skrev: „Deres brev har lettet

1) Den 9de januar skrev han til sir J. D. Hooker: „De sidste dage har jeg faat mig en ordentlig ærgrelse ved at høre, at mit manuskript til „rlusdyr og kulturplanter" vil komme til at udgjere 2 hind, der hvert for sig blir større end „Oprindelsen". Den maa udkomme som to fuldvoksne oktavhind; jeg har derfor skrevet til Murray og slaat paa, at detaljer fik trykkes med petit. Jeg har en følelse af, at størrelsen blir latterlig i forhold til emnet. Jeg gaar gjerne med paa at forbande baade mig selv og alle andre, der skriver bøger".

F. D.

[page] 71

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING."

[1867]

en sten fra mit bryst. .Deres vens kjendelse gjør mig en smule ræd, da han ikke er videnskabsmand. Dersom De havde sendt „Oprindelsen" til en ikke-videnskabsmand, er jeg bange, han vilde ha fældet en yderst nedsættende dom over den. Det glæder mig dog meget, at De har raadført Dem med nogen, som De har lit til. Jeg kan tilføie, at min „Jour-nal of Researches" blev gjennemset i manuskript af «n halv-videnskabelig mand og af ham erklæret for uskikket til offentliggjørelse". Korrekturen paabe-gyndtes i mars, og anden korrektur var færdig den 15de november; den eneste ro, han i dette tidsrum «ndte sig, var to 4)esøg paa en uge hver hos hans bror Erasmus i Queen Anne Street. I sin dagbog skriver han: „ Jeg begyndte denne bog i begyndel-sen af 1860; men sygdom, baade egen og hos bør-nene, forskjellige udgaver af „Oprindelsen" og adskillige mindre skrifter, især bogen om orchideer og den om slyngplanter — har gjort, at jeg har holdt paa fire aar og to maaneder med den". Op-taget af „Husdyr og kulturplanter" var paa 1500 eksemplarer; og af disse blev 1250 solgte ved mr. Murrays høst-auktion; men den udkom ikke før 30te januar 1868. En ny udgave paa 1350 eksemplarer forlod pressen i februar samme aar.

I 1867 blev han hædret med den preussiske orden „Pour le Mérite1)". Han synes ikke at ha vidst, hvor stor en udmærkelse det var; thi i juni

*) Denne orden Mev stiftet i 1740 af Fredrik II. ved omdebningen af en ældre orden fra 1665. Engang var den udelukkende forbeholdt militære efter oprindelig at ha været baade for civile og militære; i 1840 blev ordenen igjen aabnet for civile. I sin nuværende skikkelse omfatter ordenen 30 tyske og 30 udenlandske medlemmer. , De uden-landske medlemmer indstilles af Berliner-akademiet, der forelægger kongen navnene paa tre kandidater, der betegnes som digenus, digmor og dignmimus (værdig, værdigere, værdigst). Af disse tre vælger kongen en. . F. D.

[page] 72

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1867]

1868 skrev han til sir J. D. Hooker: „De er dog en sympatisk ven. Jeg blev „Eques" (ridder) for nogle maaneder siden, men tænkte ikke stort paa det; nu tænker vi alle paa det; men det er i virkeligheden Dem, der har gjort mig til ridder".

Hermed kan brevene igjen optage traaden.]

Til J. D. Hooker Down 8de februar 1867.

Kjære Hooker! Det fryder mig af hjertet, at De er blit tilbudt præsidentskabet i British Association; det er jo en stor ære; men da De har saa meget at gjøre, fryder det mig ligesaa meget, at De har afslaaet tilbudet. Jeg er dog sikker paa, at De vilde ha klaret Deres sager som præsident særdele» godt; men bare jeg tænker mig selv i en saadan stilling, løber det koldt nedad ryggen paa mig. Jeg ser med forbauselse tilbage paa den dygtighed og^ smag, hvormed hertugen af Argyll holdt en mængde smaa taler i Glasgow. Jeg har forresten ikke set hertugens bog1); enkelte af de artikler, der før i tiden stod at læse i tidsskrifter, forekom mig at være godt skrevne; men jeg syntes, de savnede dybde. En af disse blev anmeldt i Saturday Review2) for nogle aar siden; det uholdbare i et af hoved-argumenterne blev her fortræffelig paavist; jeg sendte Dem endda artiklen, og De var fuldstændig enig iP hvad der sagdes .... Forleden dag stod en ret god anmeldelse af hertugens bog i Spectator; her fremsattes en ny forklaring, enten af hertugen eller af anmelderen (jeg kunde ikke afgjøre hvem) af rudimentære organer, den nemlig, at økonomi med arbeide og stof var et af Guds ledende principer

1) „The Reign of Law" 1867. F. D.

2) Sat Rev. 15de novbr. 1862. Edinburgh Remen?" om det overnaturlige14 Skrevet af min fætter, mr. Henry Parker. F. D.

[page] 73

„GUDDOMMENS INDGRIBEN."

[1867]

(forfatteren ved altsaa intet om ødslen af sæd og frø og af unge vanskabninger osv.), og at det at skabe en ny plan for dyrs legemsbygning var tanke, og' tanke var arbeide; derfor handlede Gud efter en ensartet plan og lod rudimentære organer fare. Dette er ingen overdrivelse. Kort sagt, Gud er et menneske, lidt fiffigere end vi . . . Megen tak for Nation (jeg sender den tilbage med posten idag) den er beundringsværdig god. De siger, jeg altid gjætter galt; men jeg tror ikke, at nogen anden end Asa Gray kunde ha skrevet saa godt. Jeg vil vedde ligt eller tre mod to paa, at det er Asa Gray, skjønt rigtignok et par steder gjorde mig lidt tvilende.

Jeg ender min bog „Husdyrs og kulturplanters af-artning" med i al korthed at besvare eller kaste tvil over Asa Grays lære, at hver enkelt af-artning er blit særskilt ledet i en gunstig retning. Det er dumt at røre ved slige ting; men der har været gjort saa mange hentydninger til, hvad jeg mener om den rolle, Gud har spillet ved organiske væse-ners frembringelse, at jeg syntes, det var lurvet at gaa unda for sagen1) . . . Jeg har endog faat flere breve om denne sag .... Jeg oversaa Deres bemærkning om forsynet og behandlede den nok, som Buckland behandlede sin egen teologi, da hans

1) Prof. Judd har git mig lov til at citere følgende af nogle Dreve, som tan har været saa venlig at gi mig: „Lyell fortalte mig engang, at. han ofte havde faat det spørsmaal, om ikke Darwin var et rigtig ulykkeligt menneske ; man tænkte sig nemlig, at hans krænkelse af den offentlige mening havde fyldt ham med samvittighedsnag". Jeg antager, sir Charles maa ha været istand til «at gi et tilfredsstillende svar paa dette. Prof. Judd fortsætter: „Jeg nedtegnede denne og andre samtaler med Lyell. Nu for tiden maa dette klinge hesynderligt for enhver, der ikke husker den omvæltning i den offentlige mening,, der har fundet sted i de sidste 23 aar (1882)". F. D.

[page] 74

,,HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING."

[1867]

Bridgewater afhandling blev læst for ham til gjen-nemsyn og rettelse.

[Følgende brev fra mrs. Boole er et af dem, hvortil der sigtes i foregaaende brev til sir J. D. Hooker:]

Høistærede herr Darwin! Undskyld, at jeg grover at gjøre Dem et spørsmaal, som ingen anden end De selv kan besvare paa en tilfredsstillende maade.

Er den fulde og udelte tilslutning til læren om det naturlige udvalg uforenelig — jeg siger ikke med noget særligt teologisk system — men med følgende tro:

At mennesket faar sin kundskab ved Guds «ands umiddelbare inspiration,

At Gud er et personligt og uendelig godt væsen,

At Guds aands indflydelse paa menneskets hjerne væsentlig er af moralsk art,

Og at hvert enkelt individ inden visse grænser «elv kan vælge frit, hvorvidt han vil gi efter fon -sine arvede dyriske instinkter eller følge aandens kald, der søger at bibringe ham evnen til at mod-staa disse instinkter og handle efter moralske be-væggrunde ?

Grunden til, at jeg spørger om dette, er denne: jeg har personlig altid havt det indtryk, at Deres teori ikke alene stod i fukt samklang med den tro,: for hvilken jeg netop har søgt at gjøre rede, men atl Deres bøger gav mig en nøgle, som kunde bruges,. naar jeg skulde anvende denne tro paa løsningen! af visse indviklede sjælelige gaader, som det var; mig af praktisk betydning som moder at finde en løsning paa. Jeg følte det, som havde De fundetl et af de savnede led — for ikke at sige riet sav-i

[page] 75

UDVIKLINGSLÆRE OG TRO.

[1867]

nede led — mellem videnskadens kjendsgjerninger -og religionens forjættelser. Hvert eneste aars erfaringer bidrager til at fæstne dette indtryk hos mig. Men jeg har i det sidste læst bemærkninger om Deres teoris sandsynlige forhold til religiøse og moralske spørsmaal — bemærkninger, som har foruroliget og smertet mig i høi grad. Jeg ved, at de mænd, der gjør slige bemærkninger, maa være dyg-ligere og visere éncl jeg. Jeg kan ikke føle mig stø paa, at de har tat feil, medmindre De selv vil sige mig, at de har gjort det. Og jeg tror — jeg kan jo ikke vide det sikkert — men jeg tror. at dersom jeg var forfatter, vilde jeg heller, at den ringeste læser af mine værker skulde henvende sig til mig i en vanskelighed, end at hun skulde gruble for længe over fiendtlige og sandsynligvis misforstaaede eller tankeløse kritiker.

Paa samme tid føler jeg, at De har fuld ret til at undlade at besvare slige spørsmaal som dem, jeg har gjort Dem. Videnskaben maa gaa sin vei og teologien sin, og de mødes, naar, hvor og hvorledes Gud vil, og De er jo paa ingen maade ansvarlig, om mødestedet endnu ligger langt borte. Dersom jeg ikke faar noget svar paa dette brev, vil jeg af Deres taushed ikke drage anden slutning en den, at De syntes, jeg ikke havde nogen ret til at forelægge en fremmed slige spørsmaal.

[Min far svarede, som følger:]

Down 14de december 1866.

Kjære frue! Det vilde ha været mig en stor glæde, om jeg kunde ha sendt tilfredsstillende svar paa Deres spørsmaal — eller overhovedet noget-somhelst svar. Men jeg skjønner ikke, hvorledes den tro, at alle organiske væsener, mennesket

[page] 76

,,HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING."

[1867]

iberegnet, nedstammer fra et eller andet simpelt væsen istedetfor at være særskilt skabte, har noget \ med Deres vanskeligheder at bestille. Det forekommer mig, at disse kun kan besvares ved vidt forskjellige videnskabelige vidnesbyrd eller ved hjælp af den-saakaldte „indre bevidsthed". Min mening er ikke mere værd end enhver anden mands, deriS har tænkt over slige emner, og det vilde være daar-skab af mig at fremsætte den. Jeg kan dog be-mærke, at det altid har syntes mig mere tilfredsstillende at betragte al den uhyre sorg og lidelse i denne verden som det uundgaaelige resultat af paa hinanden naturljg følgende begivenheder, d. v. s. ja natur-love, end som resultater af Guds umiddelbare 1 indgriben, ihvorvel jeg er opmærksom paa, at dette ikke er logisk ligeoverfor en alvidende Gud. Deres | sidste spørsmaal synes at opløse sig i problemet fri f vilje og nødvendighed, et problem, som de fleste 1 mennesker har fundet uløseligt. Jeg skulde oprigtig ha ønsket, at disse linier ikke havde været saa 1 fuldkommen værdiløse, som de er. Havde det staaet I i min magt, vilde jeg ha sendt fuldstændigt svar, hvorliden tid og kraft jeg end har tilovers. Jeg har den ære at være Deres

Charles Darwin.

E. S. Det gjør mig ondt, at min teori har i voldt Dem sjæls-uro; men jeg takker Dem for De- i res dom og ærer Dem for den mening, at teologi og videnskab begge skal gaa sin vei, og at jeg i f nærværende tilfælde ikke er ansvarlig, om dere^B mødested endnu skulde være langt borte.

[Følgende brev behandler den forhen omtalte „Reign of Law":]

[page] 77

TILLEMPNING.

[1867]

Til C. Lyell. Down 1ste juni 1867.

.... For øieblikket læser jeg hertugen, og han interesserer mig i høi grad; hvor godt det end er som en helhed, kan jeg dog ikke undlade at synes, at enkelte dele er svage, som naar han tviler paa, at hver enkelt krumning af kolibriens næb er af nogen nytte for hver enkelt art. Han indrømmer, kanske altfor ubetinget, at jeg har paavist nytten af hver enkelt liden ribbe og formen paa hvert enkelt blomsterblad hos orkideerne (marihaand-familien), men — underligt nok — han udstrækker ikke denne synsmaade til kolibrien. Endnu underligere synes mig alt det, han siger om skjønheden, som jeg skulde ha anset for noget ikke-værende undtagen i et eller andet sanse-væsens forestilling. Han kunde ligesaa godt ha sagt, at kjærligheden eksisterede i den sekundære eller palæozoiske periode. Jeg haaber, det gaar bedre med Dem og Deres bog end med min, der tar livet af mig med alle rettelserne og er utaalelig kjedelig, ihvor-vel jeg ikke syntes det, da jeg skrev den. En naturforskers liv vilde være lykkeligt, om han bare kunde iagttage og slåp at skrive. — Vi kommer til London og blir der en uge om en fjorten dages tid; jeg vil da gjerne faa mig en frokost-samtale med Dem.

Deres C. Darwin.

[Følgende brev angaar den nye og forbedrede oversættelse af „Oprindelsen", som prof. Carus for-anstaltede].

Til J. Victor Carus. Down 17de februar1867.

Bedste herr Carus! Jeg har omhyggeligen gjen-nemlæst Deres fortale. Jeg synes, De har behand-

[page] 78

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1867]

let Bronn med alt muligt hensyn og stor finfølelse, og at De omtaler Deres eget arbeide med megen beskedenhed. Jeg tror ikke, at nogen af Bronns venner kan beklage sig over, hvad De siger, og hvad De har gjort. For min egen skyld beklager jeg, at De ikke har tilføiet anmærkninger; jeg er vis paa, at de i høi grad vilde ha gavnet sagen; men da De har udeladt Bronns indvendinger, tror jeg, at De har handlet overmaade klogt og billig ved at overlade teksten til læserens egen dom uden videre kommentar. Jeg gratulerer Dem hjertelig med, at storparten af arbeidet er forbi; det vilde for de fleste ha faldt særdeles brysomt; men Deres arbeidskraft synes at være rent enestaaende, om jeg skal dømme efter de to mærkelige og nyttige bøger, De har udgivet om den zoologiske literaturl); jeg aabner dem aldrig uden forbauselse over deres nøiagtighed og taknemmelighed for den nytte, jeg har af dem. Jeg kan ikke noksom takke Dem for, at De gik ind paa at ha opsyn med nærværende oversættelse af min bog; jeg ved jo nu trygt, at den tyske læseverden kan dømme med ret og bil-lighed om dens mangler og fortjenester.

Med oprigtig tak Deres Ch. Darwin.

[Det tidligste brev, jeg har fundet fra min far til professor Haeckel, er fra 1865»; fra den tid vekslede de breve (dog ikke regelmæssig, efter hvad jeg tror) til min fars død. Hans venskabsforhold til Haeckel var ikke udelukkende en frugt af kor-respondence, som tilfældet var med enkelte andre, f. eks. Fritz Müller. Haeckel aflagde mere end engang besøg paa Down, besøg, som min far satte behørig pris paa. Følgende brev kan tjene til at vise den stærke følelse af agtelse, som han nærede

1) „Bibliotheca Zoologica" 1861. F. D.

[page] 79

PR0FESSER ERNST HAECKEL.

[1867] .

for sin korrespondent — en følelse, som jeg ofte har hørt ham gi udtryk i ord, og som gjengjældtes med varme. Den bog, hvortil der sigtes, er Haeckels „Generelle Morphologie", der udkom i 1866, og hvoraf min far fik sig tilsendt et eksemplar fra forfatteren i 1867.

Dr. E. Krause1) har fortræffelig gjort rede for de tjenester, professor Haeckel har ydet evolutions-teoriens sag. Efter at ha omtalt den lunkne mod-tagelse, „Oprindelsen" fra først af fik i Tyskland, gaar han over til at skildre den nye læres første tilhængere, som mer eller mindre populære skribenter, der ikke var synderlig skikkede til at skaffe sagen fremgang i den videnskabelige fag-verden. Og han hævder, at det var Haeckels forsvar for teorien i hans ,,Radiolaria" (1862) og paa natur-forskermødet i Stettin 1863, som første gang stil-lede det darwinske spørsmaal frem for den tyske videnskab, og hans begeistrede forkyndelse, der mere end noget andet bidrog til dens fremgang.

I 1869 lovpriste mr. Huxley professor Haeckle som den tyske Darwin-bevægelses koryphæ. Om hans „Generelle Morphologie", „et forsøg paa at bearbeide evolutions-lærens praktiske anvendelse i dens endelige resultater", siger han, at det har Okens „kraft, ide-rigdom og systematiserende evne uden at være befængt med hans overdrivelser". Professor Huxley gir ogsaa Haeckels „Schøpfungs-Geschichte" den attest, at den er en udvikling af „Generelle Morphologie" „for et dannet publikum".

I sin „Evolution' in Biology"2) skrev atter mr. „ Huxley: „Hvilke betænkeligheder end mindre dri-

1) „Charles Darwin und sein Verhåltniss zu Deutschland" 1885.

F. D.

2) En Artikel i „Encyclopædia Britannica" 9de udg., optrytt i „Science and Onlture" (Videnskaben og kulturen) 1881, s. 298. F. D.

 

[page] 80

,,HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1867]

stige aander hyppig kan ha ved at følge Haeckel i mange af hans spekulationer, kan dog hans forsøg paa at systematisere evolutions-læren og belyse dens betydning som den moderne biologis grundtanke ikke andet end ha en vidtrækkende indflydelse paa videnskabens fremskridt".

I det følgende brev hentyder min far til den noget voldsomme maade, paa hvilken professor Haeckel kjæmpede for „Darwinismen", og om dette samme emne har Kxause endel gode bemærkninger (s. 162). Han spørger, om ikke meget af det, der hændte i stridens hede, godt kunde ha været ander-ledes, og tilføier, at Haeckel selv er den sidste til at nægte dette. Alligevel tror han, at selv disse ting kan ha været nyttige for evolutionens sag, for-saavidt som Haeckel ved sin „Ursprung des Men-schen-Geschlechts", sin „Generelle Morphologie" og sin „Schopfungs-Geschichte", samlede paa sig selv alt det had og den bitterhed, som evolutions-læren paa visse hold fremkaldte", saa det „i forbausende kort tid blev mode i Tyskland at skjælde Haeckel alene huden fuld, medens Darwin blev fremholdt som idealet af forsigtighed og maadehold".]

Til E. Haeclzel. Down, 21de mai 1867.

Kjære Haeckel! Deres brev af 18de d. m. har glædet mig høiligen; thi De har optaget det, jeg sagde, paa den venligste og hjerteligste maade. Tildels har De lagt mere vægt paa, hvad jeg sagde, end jeg havde tilsigtet. Det har ikke et eneste øieblik faldt mig ind at betvile, at Deres værk med hele sit emne saa klart og fortræffelig ordnet og bekræftet ved saa mange nye kjendsgjerninger og argumenter, vilde fremme vort fælles maal i høieste grad. Hvad jeg mener, er, at De vil frem-

[page] 81

PROFESSOR ERNST HAECKEL.

[1867]

kalde vrede, og at vrede gjør alle og enhver saa fuldstændig blind, at Deres argumenter ikke vilde ha nogen udsigt til at øve indflydelse paa dem, som allerede er modstandere af vore meninger. Desuden synes jeg slet ikke om, at De, for hvem jeg nærer saa meget venskab, unødigen skaber Dem fiender; der er sorg og ærgrelse nok i verden før, saa man for den sags skyld ingenlunde behøver at skabe sig mere. Men jeg gjentager, at jeg ikke kan tvile paa, at Deres værk i høi grad vil fremme vor sag, og jeg skulde inderlig ønske, at det kunde bli oversåt paa engelsk — baade for min egen og andres skyld. Med hensyn til Deres ytring om, at jeg gjør for stærke indvendinger imod min egen lære, saa tror ogsaa flere af mine engelske venner, at jeg har feilet i saa maade; men sandheden bød mig at skrive, hvad jeg skrev, og jeg er tilbøielig til at tro, at det var ganske klogt. Troen paa nedstam-nings-teorien udbreder sig langsomt i England1) selv blandt folk, som ikke kan anføre nogen grund for sin tro. Ingen videnskabelig forsamling var fra først af saa uenig i mine meninger, som medlemmerne af London Entomological Society; men nu anses det for sikkert, at med undtagelse af en to — tre gamle mænd er alle medlemmerne enige med mig til en vis grad. Det har været mig en stor skuffelse, at jeg ikke har faat det lange brev, som De skrev til mig fra de kanariske øer. Det fryder mig at høre, at Deres reise, som synes at ha været særdeles interessant, har gavnet Deres helse saa

1) I oktober 1867 skrev han til mr. .Wallace: „Mr. Warrington har nylig oplæst et fortræffeligt og aandfuldt uddrag af „Oprindelsen" i Victoria Institute, og eftersom dette er en saare rettroende forsamling, har han faat navn af djævelens forsvarer. Den diskussion, der fulgte i tre felgende møder, ei- meget rig paa vrovl. Skulde De ha lyst til at se det, kunde jeg sende Dem-det". F. D.

Darwins Liv og breve. III. 6

[page] 82

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1867]

meget. Jeg arbeider paa min nye bog; men det gaar smaat, og arbeidet tar paa helsen, der er omtrent, som da De var her. Victor Carus vil oversætte det; men om det er oversættelse værdt, er jeg meget uvis paa. Det glæder mig meget, at der er nogen udsigt til, at De kan komme til England ihøst; alle her i huset vil saa gjerne se Dem. Deres Charles Darwin.

Til F. Müller. Down 31te juli 1867.

Høistærede herr Müller! For en uge siden fik jeg Deres brev af 2den juni, som sædvanlig rigt paa værdifulde oplysninger. Det kom akkurat i rette tid, saa jeg fik gjøre et temmelig fuldstændigt uddrag af Deres iagttagelser om, at plantens eget blomsterstøv er giftigt. Jeg har tat op dette uddrag i korrektur-arkene i mit kapitel om ufrugtbarhed,. og det udgjør den mest iøinefaldende del af hele kapitlet1). Jeg takker Dem oprigtigen for de interessante iagttagelser, som jeg dog beklager, at De ikke udgav uafhængigen. Jeg har set mig nødt til at forkorte et par punkter mere, end jeg ønskede Deres breve overrasker mig altid ved den mængde af sager, som De har opmærksomheden henvendt paa. Jeg skulde ønske, mine breve kunde bli af nogen interesse for Dem; thi jeg er næsten aldrig sammen med nogen naturforsker og fører et ligesaa tilbagetrukket liv her som De i Brasilien. Hvad for-mumnings-planter (mimetic plants) angaar, da husker jeg, Hooker for mange aar siden sagde, at hau troede, der var en mængde af dem; men jeg er enig med Dem i, at det vilde være overmaade van-skeligt at skjelne mellem formumnings-lighed og virkningerne af særegne forholde. Hvem kan sige,

1) I ,,Husdyrs og kulturplanters af-artning." F. D

[page] 83

FLADORME.

[1867]

hvilken af disse aarsager man skal tilskrive de forskjellige planter med lyngagtige blade paa det gode Haabs forbjerg. Er det ikke ogsaa slemt med det, at de firføddede dyr mere synes at kjende planterne paa lugten end udseendet? Dette bringer mig til at gjøre Dem et spørsmaal. Sir J. Lubbock bragte mig forleden dag, hvad der ser ud til at være en l&nd-planaria (fladorm) (den første, der nogensinde er fundet paa den nordlige halvkugle), som var farvet nøiagtigen som vore mørk-farvede veisnegle. Nu sluges ikke veisnegle af fugle ligesom den skjæl-bærende art, og dette bragte mig til at huske paa, at jeg fandt de brasilianske planarice netop sammen med stribede vaginuli, som jeg tror var ligedan farvede. Kan De kaste noget lys over dette ? Jeg vil gjerne vide det, fordi jeg for nogle maaneder siden brød mit hoved med, hvorledes det kunde gaa an at forklare fladormenes lyse farve i forhold til kjøns-udvalget. Jeg tror næsten, de er tvekjønnede. — Er det Dem muligt, saa hjælp mig med svar paa hvilketsomhelst af mine spørsmaal om udtrykket; thi dette emne interesserer mig. Med hjertelig tak for Deres aldrig svigtende godhed er jeg

Deres Charles Darwin.

Til C. Lyell. Down 18de juli 1867.

Kjære Lyell! Mange tak for Deres lange brev Det bedrøver mig, at Deres, bog gjør Dem fortvilet1)

Det skal fornøie mig i høi grad, om De kan gjøre den mindste brug af den bog, jeg nu holder paa med; det kan være mig det samme, om den udkommer før Deres eller ikke. Min kommer imod slutten af december iaar; De taler om Deres, som om den ikke skulde komme før november 1868;

1) 2det bind af 10de udg. af „Principles". F. D.

[page] 84

,,HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1867]

men dette faar jeg haabe er en feiltagelse. Der forekommer i min bog intet om mennesket af den art, at det kan kollidere med Dem; jeg vil derfor gi ordre til at sende alle færdige ark til Dem (og de andre efterhaanden, som de blir færdige)-, men De maa ikke bry Dem videre om første bind, der er et blot og bart referat af af-artningernes størrelse; det andet haaber jeg blir lidt mere interessant. Jeg er dog bange for, at hele greien maa falde kjedelig.

Det gjør mig inderlig glad, at De agter at tale helt ud om arterne. Om min bog om mennesket idetheletaget udkommer, blir den ialfald kort; en stor del af den kommer til at behandle kjøns-valget, noget, jeg i „Oprindelsen" antydede stod i forbindelse med mennesket ....

Til C. Lyell. Down 22de august 1867.

Kjære Lyell! Jeg takker Dem hjerteligst for J Deres to sidste breve. Det første gjorde mig en -virkelig tjeneste; jeg var blit saa lei og kjed af emnet, at jeg neppe aarkede at gjennemgaa korrekturen1); og saa satte De nyt mod i mig. Jeg husker, jeg troede, at naar De kom til kapitlet om I duerne, vilde De springe det over som fuldstændig ulæseligt. Deres sidste brev har interesseret mig i mange maader, og det har glædet mig at høre om disse skrækkelige vantro franskmænd. Det har særlig frydet mig, at De har mærket Dem det med I pangenesis2). Jeg ved ikke, om De nogensinde har 1 havt følelsen af at ha tænkt saa meget over en sag, -i at De l^avde mistet al evne til at dømme om den.

1). D. v. s. korrekturarkene til .Husdyr og kulturplanter", som Lyell m dengang holdt paa at læse. F. D.

2) Den af Darwin opstillede hypotese, ifelge hvilken det er selve eellerne>^B som frembringer nye organismer. 0.

[page] 85

DEN FRANSKE UDG. AF „OPRINDELSEN".

[1867]

Slig er det gaat mig med pangenesis (der er 26 eller 27 aar gammel); men jeg er tilbøielig til at tro, at dersom den blir erkjendt som en sandsynlig hypotese, vil den betegne et temmelig betydeligt skridt fremad i biologien.

Jeg kan ikke la være at beklage, at De har set paa strimlerne; thi jeg haaber at kunne forbedre det hele en god del. Det baade overrasker og glæder mig, at De overhovedet bryr Dem om planterne. Alt ialt har De git mig en af de bedste styrkedrikke, jeg nogensinde har faat, og jeg er Dem hjertelig taknemmelig derfor. Imorges sendte jeg den franske udgave1). Indledningen var mig en fuldkommen overraskelse; jeg er ræd, den har skadet bogen i Frankrige. Efter min mening viser den imidlertid, at Mdlle Royer er et ualmindelig dygtigt fruentimmer. Endnu engang tusen tak for det nye mod, hvormed jeg skal gi mig i kast med korrekturarkene.

Deres hengivne Charles Darwin.

E. S. En russer, som oversætter min nye bog paa russisk, har været her; han siger, De læses overordentlig meget i Rusland, masser af udgaver — hvormange husker jeg ikke. Seks udgaver af Buckle og fire af „Oprindelsen".

Til Asa Gray. Down, 16de oktober 1867.

Kjære Gray! Med posten idag sender jeg ferdige korrekturark af Iste bind til, s. 336; dér er bare 411 sider i dette bind. Det glæder mig særdeles, at De vil anmelde min bog; men dersom

1) Af ,,Oprindelsen". Det synes, som min far sendte et eksemplar deraf til sir Charles. Indledningen var af Mdlle Boyer, som oversatte bogen. F. D.

[page] 86

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1867]

Nation1) er en avis, ønsker jeg det pokker ivold; thi jeg er bange for,, at De saaledes ikke kommer til at anmelde mig i et videnskabeligt tidsskrift. Første bind er lutter detaljer, og De vil ikke være istand til at læse det; og De maa huske paa, at kapitlerne om planter er skrevne for naturforskere, som ikke er botanikere. Sidste kapitel i Iste bind tror jeg dog er en interessant samling af kjendsgjerninger; det handler om knop-afartning. I 2 det bind er enkelte kapitler mere interessante; jeg blir meget .spændt paa at høre Deres kjendelse over kapitlet om nær krydsning. Kapitlet om det, jeg kalder pangenesh, . vil bli karakteriseret som en af-sindig drøm, og jeg skal være fuldt fornøiet, om De anser det for en drøm, der er offentliggjørelse værdt. Men jeg har en indre overbevisning om, at den indeholder en stor sandhed. Jeg ender bogen med et halvt-teologisk stykke, i hvilket jeg citerer Dem og udtaler min uenighed med Dem; hvad De vil synes om det, ved jeg ikke . . .

Til J. D. Hooker. Down 17de november 1867.

Kjære Hooker! Gratuler mig; thi jeg er færdig med sidste korrektur af sidste ark af min bog! Det har været en skrækkelig sjau: halvottende maaneds korrigering; paa grund af den fine tryk ser bogen ikke stor ud; men i virkeligheden er den meget svær. Jeg har havt et svare stræv med at holde mig å jour; men sidste uge kom faa ark, saa jeg har kunnet hvile; jeg er nu mere mig selv. Efter vor lange gjensidige taushed under jeg mig derfor nu den fornøielse at skrive til Dem. Paa grund

1) Bogen blev anmeldt af dr. Gray i Kation for 19de marts 1868.

F. D.

[page] 87

PANGENESIS.

[1868]

af registret1) tror jeg ikke, De kan faa Deres eksemplar før midt i næste maaned. Jeg er overordentlig spændt paa at høre, hvad De mener om pangenesis; jeg ser jo, hvor frygtelig ufaldstændigt det er, selv i de slutninger, der bare hviler paa gisninger; og dog har det været mig en uendelig tilfredsstillelse at kunne knytte sammen paa en for-staaelig maade de forskjellige store grupper af kjendsgjerninger, som jeg i længere tid har havt linder overveielse. Det skal ikke overraske mig, om De anfalder teorien og mig med eksempelløs grimhed. Jeg vil nu stræve med at bestille saa lidet som muligt i nogen tid; men jeg skal snart forberede et par afhandlinger til Linnean Society. Om kort tid reiser vi til London paa 10 dages besøg; tiden har vi dog endnu ikke bestemt. Se saa, nu har jeg fortalt Dem en god slump om mig «elv; lad saa mig faa høre endel om Deres bedrifter i fortid og fremtid. Kan De komme her paa besøg tidlig i december? Det er en hel evighed, siden nogen var her; noget nyt har jeg heller ikke hørt paa aldrig saa længe . . .

lanledning af min bog vil jeg gi Dem et raad: Spring over hele Iste bind undtagen det sidste kapitel (som De bare behøver at se flygtig igjennem) og spring over store stykker af 2det bind; da er jeg sikker paa, De siger, bogen er udmærket.

1868.

[Som allerede nævnt udkom „Husdyrs og kulturplanters af-artning" d. 30te januar 1868; samme dag sendte han et eksemplar til Fritz Müller, til hvem han samtidig skrev: „Med denne post sender

1) Registret blev udarbeidet af mr. W. S. Dallas; jeg har ofte hørt min far udtrykke sin beundring over dette fortræffelige arbeide.

F. D.

[page] 88

„HUSDYRS OG KURTURPL. AFARTNING".

[1868]

jeg med den franske paket min nye bog, hvis ud-givelse er blit meget forsinket. Som De vil se, er størstedelen ikke tænkt at skulle læses; men jeg-vilde være overmaade taknemmelig for at faa høre, hvad De mener om „pangenesis"; jeg er bange, alle mennesker vil finde den for spekulativt lagt."]

Til J. I). Hooker. 3de februar 1868.

.... Jeg er saare fornøiet over, hvad De siger om min indledning; selv efterat den var sat,. var jeg overmaade nær ved at slette det altsammen. Min bog har i nogen tid gjort mig rent fortvilet;, og dersom jeg frister at læse et par sider, faar jeg rent kvalme; men De behøver nu ikke at rose mig for den sags skyld; thi jeg er ganske paa det rene med, at den ikke er værdt femtedelen af det uhyre arbeide, den har kostet mig. Jeg forsikrer Dem,, at det ikke lønner sig for Dem at gjøre mere end se. paa 6te kapitel (om. De har tid til saapas) og læse enkelte dele af de senere kapitler. Kjends-gjerningerne om selvimpotens1) hos planter synes mig ganske mærkelige, og jeg er personlig tilfreds med min bearbeidelse af det nyttige ved krydsning og det skadelige ved indavl.

Jeg læste det om pangenesis forleden kveld j men selv dette mit elskede barn var mig rent mod-bydeligt. Fanden ta hele bogen; og dog arbeider jeg nu igjen saa haardt, som det er mig muligt. Det er virkelig stor synd, at jeg af gammel vane ikke finder glæde i noget andet end naturhistorie; thi intet andet bringer mig til at glemme mine altid tilbage-vendende triste fornemmelser. Men jeg faar ikke hyle længer; kritikerne faar sige. hvad de vil. Jeg gjorde mit bedste, og mer kan ingen gjøre. Hvils

1) Planter, der ikke kan befrugte sig selv.

J—O.

[page] 80

UVENTET AFSÆTNING.

[1868]

ket gildt fag vilde ikke naturhistorien være, om man slåp at skrive og bare kunde iagttage! . . .

Til J. D. Hooker. Down 10 februar 1868.

Kjære Hooker! Hvad nytte er der i at ha ea ven, naar man ikke tør skryde lidt for ham? Igaar fik jeg høre, at Murray paa en uge solgte hele oplaget (1500 eksemplarer) af min bog, og det gik saa raskt med salget, at han er kommet overens med Clowes om at faa en ny udgave paa fjorten dage! Dette har gjort mig uendelig godt; thi jeg var kommen til at nære et slags indgroet had til min bog. Nu er der kommen en anmeldelse i Pall Mali, som har frydet mig overordentlig, mere kanske, end rimeligt kunde være. Jeg er fuldkommen tilfreds og bryr mig ikke om, hvormeget man kan komme til at slaa løs paa mig. Om De tilfeldigvis skulde faa høre, hvem der har skrevet artikelen i Pall Mali. saa fortæl mig det; det er en, der skriver udmærket og er inde i emnet. Søndag var vi til lunch hos Lubbocks, tildels fordi jeg havde ventet at træffe Dem, og saa var De ikke der, De onde mand. G. D.

[Selv bortset fra den velvilje, der gik igjennem den dygtige anmeldelses-række i Pall Mali Gazette (10de, 15de, 17de februar 1868), kunde min far nok ha grund til at være tilfreds med steder som: „Vi maa gjøre opmærksom paa den sjældne og ædle ro, hvormed han fremsætter sine egne meninger uden at la sig anfægte af den heftige strid og bevægelse, som disse meninger har fremkaldt og uden nogen-sinde at la sig forlede til at gjøre gjengjæld ved spot, harme eller foragt. Naar man husker al den dadel og alle de insinuationer, som er fremkomne

[page] 90

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1868]

fra den anden side, er denne taalsomhed overlegen i sin værdighed". Og i den tredie artikel 17de februar: „Intetsteds har forfatteren et eneste ord, der kunde saare en modstander med den mest ud-viklede selvfølelse; intetsteds fremstiller han, hverken i tekst eller anmærkninger, andre forskeres

vildfarelser og feiltagelser;.....men idet han afholder sig fra ondskabsfuld kritik, er han ødsel med betalingen af den mindste forbindtlighed, han kan skylde andre; hans bog vil gjøre mange mennesker glade og lykkelige".

Herreroe Smith og Elder skylder jeg den op-lysning, at disse artiklers forfatter var mr. G. H. Lewes.]

Til J. D. Hooker. Down 23de februar 1868.

Kjære Hooker! Jeg har i det sidste havt næsten ligesaa mange breve at skrive, som De kan ha, nemlig fra 8 til 10 pr. dag, hovedsagelig for at samle kjendsgjerninger vedrørende kjøns-valget; derfor har jeg ikke havt nogen særlig lyst til at skrive til Dem: dennegang tænker jeg bare at skrive om min bog for at fryde mig selv og slet ikke Dem. Første oplag var 1500 eksemplarer, og nu er det andet trykt; skarpt arbeide. Har De sefc paa anmeldelsen i Athenceum1)? Den viser dyb foragt for

1) Athenæum for 15de febr. 1868. Min far citerede Pouchets paastand, at „af-artning i tam tilstand ikke kaster noget lys over arternes æn-dringer i naturen". Anmelderen citerer slutningen af et sted, i hvilket min far erklærer, at ban ikke kan se, at der er noget ved Pou-cnets argumenter eller rettere paastande, og fortsætter derpaa: „Vi liar tat sergelig feil, dersom, det ikke er saa, at den foreliggende bog leverer tydelige beviser paa, at mr. Darwin bar baade mærket, felt og ligget under for vægten af sin franske modstanders argumenter eller paastande". Følgende kan tjene som prover paa resten af anmeldelsen: „Fra nu af vil talekunstnerne ba til sin raadigbed et bedre eksempel paa en antiklimas end fjeldet, der fødte en mus . .

[page] 91

PANGENESIS.

[1868]

mig .... Det er skammelig sagt af anmelderen, at jeg har tat meget fra Pouohet uden at kvittere for det; jeg tog bogstavelig talt intet, da der intet var at ta. I Gardeners' Chronicle staar der en fortræffelig anmeldelse; det er ikke dens skyld, om bogen ikke gaar. Jeg skjønner ikke rigtig, om det er mig eller anmelderen, der løber med limstangen i dette, at mennesket frembringer evnen til af-art-ning. Om en mand slipper et jernstykke ned i svovlsyre, saa er det ikke hans skyld, at de kemiske kræfter begynder at virke, og dog kan han siges at frembringe jern-sulfat. Jeg skjønner ikke, hvorledes jeg skal undgaa tvetydighed. — Efter hvad Pall Mali Gazette og Chronicle har sagt, bryr jeg mig ikke en . . . om det.

Jeg er bange for, at pangenesis er dødfødt. Bates siger,, han har læst det to gange og er dog ikke sikker paa, han skjønner det. H. Spencer siger, at min teori er ganske forskjellig fra hans (hvilket er mig en stor trøst, da jeg var ræd for at bli anklaget for plagiat; men da jeg slet ikke forstod, hvad han mente, syntes jeg, det var sikrest at gi min mening som næsten den samme som hans), og han siger, han ikke er sikker paa, at han skjønner den .... Er jeg ikke en arm djævel? Og dog gjorde jeg mig slig umag; jeg maa tro, at jeg udtrykte mig klart. Sir H. Holland siger, han har læst det to gange og synes, det er svært seigt; men han tror, at før eller senere „noget lignende" vil

I opdageren af arternes oprindelse, der segte at forklare duernes af-artning! Tilslut nogle ord. Om „Arternes oprindelse" har mr. Darwin intet og faar Tel teller aldrig noget at sige; men i det saare vigtige emne arvelighed, nedarven af eiendommeligheder, der engang er erlivervede igjennem mange slægtled, udgjer dette værk en værdi-fuld samling af kjendsgjerninger for nysgjerrige teorikere og praktiske opdrættere". F. D.

[page] 92

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1868]

bli alment erkjendt. De synes vel, jeg er meget selvgod, naar jeg erklærer mig vis paa, at om pangenesis er dødfødt for øieblikket, saa vil den gudskelov engang fremstaa paany, avlet af en anden far og kristnet af et andet navn. Har De nogen-sinde truffet paa et paatageligt og klart syn paa., hvad der rinder sted ved avling, enten ved sæd (frø) eller knopper, eller hvorledes kjendemærker, der længe har været borte, atter kan optræde? Eller hvorledes det mandlige element kan indvirke paa moder-planten eller moderdyret, saaledes at det fremtidige afkom paavirkes? Alle disse punkter og mange andre bindes sammen af pangenesis — om sandt eller falskelig, er et andet spørsmaal. De ser, jeg holder paa mit stakkars barn.

Dette brev er skrevet for min fornøielse og ikke for Deres; De faar derfor finde Dem i det.

Deres Ch. Darwin.

Til A. Newton.1) Down, 9de februar 1870

Kjære Newton! Det vilde vel af alle og enhver bli anset for upassende i høi grad, om en anklaget skrev til en dommer for at udtrykke sin tilfredshed over en dom, der har været ham gunstig; og dog er det netop noget saadant, jeg nu vil gjøre. Jeg har netop læst, hvad De i „Record"2 har sagt om mine due-kapitler, og det har glædet mig over al maade. Jeg har sommetider følt en vis skuffelse, da saa mange aars arbeide syntes at være næsten bortkastet; thi naar jeg undtager Quatrefages, er De den første mand med evne til at dømme om sagen, der synes at ha tænkt over denne del af mit arbeide. Den masse arbeide, korrespondance og stræv,

1) Professor i Zoologi i Cambridge. F. D.

2) „Zoological Eecord" for 1868, ndkommet i decbr. 1869. F. D.

[page] 93

PANGENESIS.

[1868]

som det emne kostede mig, er mere, end De godt kan tænke Dem. Jeg syntes, artiklen i Athenæum var meget uretfærdig; jeg hir nu faat rigelig erstatning, og jeg takker Dem af ganske hjerte for Deres sympati og altfor store ros. Hvilket arbeide har De ikke lagt paa Deres del af „Record"! Jeg burde skamme mig ved at tale om mit stræv. Den søndag, De og de andre var her, var rigtig en prægtig dag.

Deres Ch. Darwin.

Til A. R. Wallace. Down, 27de februar 1868.

Kjære Wallace! De kan ikke godt og vel tænke Dem, hvormeget De har glædet mig ved, hvad De siger om ,,pangenesis". Ingent af mine venner vil tale ud . . . Saavidt jeg forstaar Hooker — for øieblikket forstaar jeg ham dog neppe rigtig — synes han at mene, at hypotesen omtrent gaar ud paa, at organismer har de og de muligheder. Hvad De siger, udtrykker helt og nøiagtig min mening, nemlig at det er et gode at ha en mulig forklaring af de forskjellige kjendsgjerninger, en forklaring, som kan forlades, saasnart en bedre hypotese findes. Hypotesen har lettet en byrde fra min sjæl; jeg har nemlig i aarevis snublet over sagen og havt en dunkel anelse om, at der fandtes en vis forbindelse mellem de forskjellige grupper af kjendsgjerninger. Jeg hører nu fra H. Spencer, at de af mig i en anmærkning eiterede ideer refererer sig til noget ganske andet, saaledes som De synes at ha forstaat.

Jeg vil gjerne engang faa Deres kritik over „af-artningens aarsager". Jeg er sikker paa, at jeg er paa ret vei i det med ufrugtbarhed og naturligt udvalg . . . Jeg forstaar ikke rigtig, hvad De mener med det af Dem anførte, og vi tror, at et

[page] 94

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1868]

ord eller to maa være kommet paa urette sted. Jeg skulde ønske, at De engang vilde se sagen fra følgende synspunkt: Hvis det er saa, at ufrugt-barhed foraarsages eller „ophobes" ved det naturlige udvalg, saa maa det naturlige udvalg ha evnen til at forøge den, eftersom enhver grad af ufrugtbar-hed eksisterer lige op til fuldkommen goldhed. Tag nu for Dem to arter, A. og B., og tænk Dem, at de (ligegyldig paa hvilken maade), er halv-ufrugt-bare, d. v. s. frembringer halve det fulde antal afkom. Forsøg saa (ved hjælp af det naturlige udvalg) at gjøre A. og B. absolut ufrugtbare, naar de krydses, og De vil faa se, hvor vanskeligt det er. Vistnok indrømmer jeg, at individerne A. og B.s ufrugtbarhed vil variere i grad: men om alle slige ekstra ufrugtbare individer af f. eks. A. skulde krydse sig med andre individer af A., vil de ikke paa sit afkom nedarve nogen fordel, som vil hjælpe til at øge disse familier i antal fremfor andre familier af A., som ikke er ufrugtbare, naar de krydses med B. Men jeg ved ikke, om jeg ved dette har gjort sagen klarere end i vedkommende kapitel i min bog. Det er et meget vanskeligt stykke ræson-nement, som jeg atter og atter har gjennemgaat paa papir med diagrammer.

.... Hjertelig tak for Deres brev. De har virkelig glædet mig; thi jeg havde opgivet den store gud Pan som en dødfødt guddom. Jeg skulde ønske, De med Deres beundringsværdige evne til at klargjøre alle ting vilde ta ogsaa dette for Dem og belyse det i et af de videnskabelige tidsskrifter . . .

Til J.D. Hooker. Down, 28de februar 1868.

Kjære Hooker! Deres brev har interesseret mig i høi grad, og vi har faat os en god latter

[page] 95

PANGENESIS.

[1868]

over Huxleys bemærkning, der var saa forbandet god, at De ikke kunde huske den. Jeg kan ikke hele følge Deres tanke; thi paa sidste side indrøm-mer De alt, jeg vil, efterat De før tilsyneladende har benægtet alt eller holdt alt for lutter ord paa de foregaaende sider af Deres brev; men det er kanske mig, som gaar i taagen. Jeg forstaar godt, at det vil afhænge af hvert enkelt menneskes eien-dommelighed, om man vil føle sig tiltalt af Pan eller ikke. Dersom de allerede er kommen til et lignende resultat selv, vil naturligvis det hele synes Dem flaut. Igaar fik jeg brev fra Wallace, som siger (undskyld min gyselige naragtighed): „Jeg' kan næsten ikke sige, hvor høit jeg beundrer kapitlet om „pangenesisu. Det er mig ligefrem en trøst at ha hvilkensomhelst mulig forklaring paa en van-skelighed, som altid har forfulgt mig; jeg vil aldrig kunne opgive den, før en bedre forklaring kommer isteden, og det tror jeg neppe er muligt" osv. De i kursiv satte ord udtrykker nøiagtig og fuldkom-men mine følelser, skjønt jeg vel kanske er specielt vel fornøiet med at ha en forklaring, fordi jeg i mange aar forgjæves har strævet med at lage en hypotese. Naar De eller Huxley siger, at en eneste plante-celle eller stumpen af et amputeret lem inde-holder „betingelsen" for at kunne gjenfrembringe det hele — eller „udgyder sin indflydelse", da gir ikke disse ord mig nogen bestemt forestilling; — men naar man siger, at cellerne i en plante eller en stump af et lem indeholder atomer, der er af-ledede fra enhver anden celle i hele organismen og modtagelig for udvikling, da faar jeg en bestemt og klar tanke. Men denne tanke vilde ikke være stort værd, dersom den alene fandt anvendelse paa et enkeltstaaende tilfælde; men det forekommer mig, at den passer paa alle former af gjenfrembrin-

 

[page] 96

„HUSDYRS OG KULTUEPL. AFARTNING".

[1868]

geise — arv — metamorfose — paa den uregel-mæssige omflytning af organer — paa det mandlige elements direkte indvirkning paa moderplanter osv. Derfor tror jeg fuldt og fast, at enhver celle virkelig afkaster et atom eller en bladknop af sit ind-hold; men hvorledes det nu end er med dette, saa tjener ialfald denne hypotese som et nyttigt binde-led mellem forskjellige store klasser af fysiologiske kjendsgjerninger, som nu staar absolut for sig selv. Jeg har berørt det tvilsomme punkt (som Htixley har været inde paa, hvorvidt atomer, der er afledede fra samme celle, kan udvikles til at erholde en forskjellig legerasbygning, eftersom de ernæres forskjellig; som eksempler nævnte jeg galæbler og polypagtige udvækster .... Det er mig en sand fornøielse at skrive til Dem om denne sag, og det vil glæde mig særdeles, om vi kan komme til at forståa hverandre; men De maa nu ikke la Dem forføre af Deres gode hjerte. Husk paa, at vi altid slaas med næb og klør. Paa tirsdag reiser vi til London, først til Queen- Anne Street en uges tid og siden til miss Wedgwood i Regent Park, hos hvem vi blir hele maaneden — „frygteligt" for mine eksperimenter, som min gartner med rette udtryk-ker sig.

Til W. Ogle1). Down 6te marts 1868.

Bedste herr Ogle! Tusen tak for Deres brev, der har interesseret mig i høi grad. Jeg skulde ønske, jeg havde kjendt til disse Hippokrates's synsmaader, før jeg udgav min bog; de synes næsten at være de samme som mine — bare andre udtryk og en anvendelse paa klasser af kjendsgjerninger, som den gamle filosof nødvendigvis ikke kunde kjende

1) Dr. William Ogle, nu direktør i det statistiske bureau. F. 13.

[page] 97

PANGENESIS.

[1868]

noget til. Det hele er et godt eksempel paa den kjendsgjerning, at der sjelden findes noget nyt under solen .... Hippokrates har altsaa tat vinden fra mig; men jeg bryr mig meget lidet om, om nogen kommer mig i forkjøbet. Jeg fremsætter bare min mening som en midlertidig hypotese, skjønt med det hemmelige haab, at sent eller tidlig en lignende mening maa gjøres gjældende . . . Jeg venter ikke, at anmelderne skal være saa lærde som De; ellers blir jeg naturligvis anklaget for forsætlig at stjæle pangenesis fra Hippokrates — det er netop i den aand, somme kritikere holder af at skrive.

Til Victor CaruS. Down 21de marts 1868.

. . . Jeg er Dem særdeles forbunden, fordi De saa aabent og ligefrem har sagt mig Deres mening om pangenesis; det gjør mig ondt, at De er uenig med mig; men jeg skjønner ikke rigtig Deres bemærkninger i anledning af, at pangenesis, udvalget og kampen for tilværelsen ikke er mere metodiske. Jeg er aldeles ikke overrasket over Deres for mig ugunstige kjendelse; jeg ved, at mange, sandsynligvis de allerfieste, vil komme til samme resultat. En engelsk anmeldelse siger, teorien er altfor indviklet . . . Enkelte af mine venner er begeistrede for den . . . Sir C. Lyell siger til alle og enhver: „De tror kanske ikke paa pangenesis nu; men om De først engang forstaar tingen, vil De aldrig mere faa den ud af hodet". Med denne kritik er jeg fuld-kommen tilfreds. Alt angaaende arvelighed, tilbage-forandring og udvikling staar nu for mig i et nyt lys . . .

[Her kan ogsaa gives et uddrag af et brev til Fritz Müller, der dog er af senere dato (juni): „Deres brev af 22de april har interesseret mig.

Darwin Liv og breve. III. 7

[page] 98

„HUSDYRS OS KULTURPL. AFARTNING".

[1868]

Det glæder mig høilig, at min bog vinder Deres bifald; thi jeg vurderer Deres mening høiere end næsten alle andres. Jeg nærer endnu det haab, at De vil synes godt om pangenesis. Jeg er sikker paa, at vi ligner hinanden i enkelte stykker; jeg synes, det er en stor lettelse at ha en bestemt, om end hypotetisk betragtning at støtte mig til, naar jeg tænker paa de vidunderlige forandringer af dyr — paa enkelte legemsdeles voksen ud paaDy — og især paa blomsterstøvets direkte virkning paa moderformen o. s. v. Det synes mig ofte næsten sikkert, at forældrenes karaktermærker gjenfindes saa at sige fotografisk hos barnet, bare ved hjælp af materielle celler, der skriver sig fra hver enkelt celle hos begge forældrene og udvikles hos barnet".]

Til Asa Gray. Down, 8de mai 1868.

Kjære Gray! Jeg har været en saare utak-nemmelig mand, som ikke har skrevet til Dem for aldrig saa længe siden og takket Dem for Nation og for al Deres venlige hjælp med den amerikanske udgave [af „Husdyr og kulturplanter"]. Men jeg har i det sidste været aldeles overvældet af breve, som jeg maatte besvare; derfor opsatte jeg at skrive til Dem. Imorges fik jeg den amerikanske udgave (som ser ret gild ud) med Deres prægtige fortale, hvorfor herved min oprigtige tak. Jeg haaber, at bogen vil gaa saapas, at De ikke kommer til at angre paa Deres bistand. Dette har git min sam-vittighed naadestødet; den kan nu ikke holde det ud længere.

.... Deres artikel i Nation for 19de marts synes mig at være meget god, og De gir en ud-mærket forestilling om pangenesis — en pode, som endnu har faa velyndere udenfor sin ømme fader,

[page] 99

PANGENESIS.

[1868]

men som vil komme til at leve et langt liv. De gir mig ordentlig paa pelsen for min slutnings-lignelse1): jeg burde naturligvis ha tat med og stillet naturligt udvalg i modsætning til kunstigt udvalg; men det forekom mig indlysende, at det naturlige udvalg afhang af muligheder, der var endnu mere sammensatte og indviklede end de, der maa ha bestemt formen paa hvert enkelt brudstykke ved foden af min „afgrund". Hvad jeg har villet vise, er, at med hensyn til forudbe-stemmelse maa det, der gjælder en krop-dues tilblivelse, ogsaa gjælde frembringelsen af en naturlig due-art. Jeg formaar ikke at se, at dette er urigtigt. Dersom bare de rette af-arter forekom og ingen andre, vilde det naturlige udvalg være overflødigt. En anmelder i en Edinburghavis, som behandler mig med dyb foragt, siger om denne sag, at professor Asa Gray med største lethed kunde gjøre det ganske af med mig2).

Deres ven Charles Darwin.

Til G. Bentham. Down, 23de juni 1868.

Kjære herr Bentham! Da Deres tale3) har noget

1) Et kort uddrag af »afgrundg-lignelsen« findes i late bind i stykket; om religion, det afsnit, som begynder saa: ..Endskjent jeg ikke tænkte meget over en personlig guds tilværelse for paa et senere tidspunkt" osv. Dr. Grays kritik herover er, som felger: »Skal naturen anskues efter mr. Darwins eget syn paa den, saa maa i hans lignelse ikke alene klippestykkerne (der svarer til af-artningen) falde, men bygningen (der svarer til det naturlige udvalg) maa hæve sig, uafhængig af vilje eller valg«. Men min fars lignelse forlanger, at det naturlige udvalg skal være arkitekten, ikke bygningen — spersmaalet om plan-mæssighed gjælder bare bygnings-materialernes form. F. D.

2) Daily Review for 27de april 1868. Min far har git et temmelig farvet referat af anmelderens bemærkninger: »Vi tviler ikke paa, at professor Asa Gray kunde vise, at det naturlige udvalg simpelthen er et redskab i hænderne paa en almægtig og alvidende skaber«. Anmelderen siger dernæst, at angjældende sted er »meget trist«, og at teorien er »materialismens apoteose« (opheielse til en guddom).

r. d.

3) Som præsident i Linnean Society. F. D.

[page] 100

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1868]

ved sig af en dommers kjendelse, ved jeg ikke, om det er sømmeligt for mig — men jeg maa og vil dog takke Dem for den fornøielse, De har skaffet mig. Jeg er frydefuld over, hvad De siger om min bog. Jeg blev saa træt af den, at jeg i maanedsvis anklagede mig selv for at være en komplet tosk, fordi jeg havde brugt saa megen tid til at samle og iagttage smaa kjendsgjerninger; men nu kan gjerne en snes almindelige kritikere behandle min bog ligesaa overlegent og haanlig, som Athenæum gjorde. Jeg føler, jeg har ret til at ta det slig; jeg stoler saa blindt paa Deres omdømme, at jeg vilde ha bøiet mig for Deres kjendelse, selv om den havde gaaet mig ligesaa meget imod, som det modsatte er tilfældet. Jeg er meget vel tilfreds med Deres ytringer om pangene-sis; maaske ingen har ret til at sige mere, end De der har gjort. Jeg har med største interesse læst Deres tale. Den maa ha kostet Dem overmaade meget arbeide.

Deres taknemmelige Ch. Darwin.

E. S. Det er vel lidét rimeligt, at De har noget eksemplar af Deres tale tilovers; isaafald vilde jeg gjerne sende et til Fritz Müller langt inde i Brasilien. Lad mig som en sidebemærkning til-føie, at hovedgrunden til, at jeg indlod mig paa knop-afartning, var den, at jeg gjerne vilde efter-vise, hvor feilagtigt det er, naar enkelte folk mener, at enhver af-artning staar i forhold til kjøns-ud-valget.

[De ovenfor anførte breve kan kanske til en vis grad bidrage til at vise, hvorledes den nye bog blev modtaget af publikum: Før jeg (i næste kapitel) gaar over til „ Menneskets afstamning", gir jeg et brev, der omhandler Fritz Müllers bog „Für

[page] 101

F. MÜLLER.

[1868]

Darwin" (for Darwin). Den udkom oprindelig i 1864; men mr. Dallas's engelske oversættelse, der har den af sir Charles Lyell opfundne titel „Faots and Arguments for Darwin" (kjendsgjerninger og bevisligheder for Darwin), udkom først i 1869:]

Til F. Müller. Down 16de marts 1868.

Bedste herr Müller! Som vel Deres bror har meldt Dem, var han af den formening, at De ikke vilde ha noget imod en engelsk oversættelse af „Fur Darwin1)"; jeg har derfor vovet at arrangere det fornødne m. h. t. en saadan oversættelse. Engel-mann har meget rundhaandet tilbudt mig cliohéer af træsnittene for 22 thaler. Mr. Murray, der er vor første foriagsboghandler, har paataget sig at udgive en oversættelse i kommission; thi han vilde ikke overtage den paa egen risiko. Mr. W. S. Dallas, der har oversåt von Siebold „Om Parthe-nogenesis" (om spontan-generation o: levende vasseners opstaaen af døde emner) og mange tyske vær-ker samt skriver en meget god engelsk, har paataget sig at oversætte bogen. Han mener (og han er en meget god dommer), at det vil være bra at ha endel rettelser eller tillæg som en slags forklaring af, at oversættelsen kommer saa sent [d v. s. saa længe] efter originalen; jeg haaber derfor, De vil kunne sende nogle ....

[Følgende to breve kan anføres her, da de kaster noget lys over udviklingslærens udbredelse i Frankrige og Tyskland:]

l) I et brev til Fritz Mliller skrev min far: »Det ærgrer mig, at mit navn har faat en mere iøinefaldende plads paa titelbladet end Deres; Jeg reserverede mig udtrykkelig imod det og gjorde trykkerne op-mærksom paa det, efterat jeg havde faat se et ark«. F. D.

[page] 102

„HUSDYRS OG KULTURPL. AFARTNING".

[1868]

Til A. Gaundry). Down, 21de januar 1868.

Høistærede! Tak for Deres interessante af-handling om den indflydelse, landets geologiske eiendommeligheder kan ha øvet paa de gamle ateneres aand og livsvaner1), og for Deres venlige brev. Det glæder mig særdeles at høre, at De agter at undersøge forstenede dyrs slægtskabsfor-hold i sammenhæng med deres genealogi. Det blir et vidt og vakkert felt for anvendelsen af Deres omfattende kundskaber og ræsonnerende evner. Jeg antager, at deres overbevisning for tiden vil nedsætte Dem i Deres landsmænds øine; men den hurtige fremgang, læren om beslægtede arters fælles afstamning har gjort i hele Europa undtagen i Frankrige, bringer mig til at haabe, at denne lære inden kort tid blir almindelig anerkjendt. Det er besynderligt nok, at Buffons, den ældre Geoffroys og fremforalt Lamarcks land nu saa haardnakket holder paa arternes uforanderlighed.

Mit værk om husdyrs og kulturplanters af-art-ninger udkommer i fransk oversættelse om nogle faa maaneder, og jeg vil ta mig den frihed at be forlæggeren sende Dem et eksemplar under samme adresse som dette brev.

Deres Charles Darwin.

[Følgende brev er af særlig interesse, da det viser, hvor høit min far vurderer de yngre tyske naturforskeres bistand og tilslutning:]

Til W. Preyer2). 31te marts 1868

.... Det glæder mig, at De holder paa af-

1) Dette synes at sigte til en afhandling af M. Gaudry, der var oversåt

i »Geol. Mag.« 1868, s. 372. F. D.

2) Nu professor i fysiologi i Jena. . F. D.

[page] 103

BOGEN OM „MENNESKET".

[1864]

artningslæren og forsvarer mine synsmaader. Den hjselp, Tyskland yder mig, bidrager mer end noget andet til at la mig haabe, at vore meninger til-sidst vil gaa af med seiren. Endnu den dag idag blir jeg udskjældt og behandlet med haan af forfattere herhjemme; men de yngre naturforskere staar næsten samtlige paa min side, og sent eller tidlig maa publikum følge dem, der gjør emnet til gjenstand for særligt studium. Uvidende forfatteres skjænden og brænden tar jeg mig ikke stort nær af . .

Kapitel iii.

bogen om „mennesket".

1864—1870.

[I sin selvbiografi har min far fortalt, hvad det var for omstændigheder, der førte til, at han skrev „The Descent of Man" (menneskets afstamning). Han fortæller, at den material-samling, han havde paabegyndt i 1837 eller 1838, var blit forøget i en række af aar uden nogen bestemt tanke paa offentliggjørelse. Følgende brev til mr. Wallace viser, at han under sine legemlige og aandelige lidelser omkring 1864 mistvilede om nogensinde at kunne naa saa langt:]

Til A.R.Wallace. Down, 28de (mai?) 1864.

Kjære Wallace! Jeg er nu saapas bedre, at jeg netop er blit færdig med en afhandling til

[page] 104

BOGEN OM „MENNESKET".

[1864]

Linnean Society1). Men jeg er endnu langt fra stærk; jeg har ikke havt videre lyst paa at skrive-og De maa derfor undskylde, at jeg ikke tidligere har takket Dem for Deres af handling om „ mennesket"2), som jeg modtog den Ilte d. m. Men lad mig først faa sige, at sjelden nogen afhandling har slaat mig mere end den om „Afartning" osv. osv. i vReaderu 3). Jeg er vis paa, at slige af handlinger vil bidrage mere til udbredelsen af vor lagre om af-artningen end alle verdens sær-afhandlinger om emnet selv. Den er virkelig fortræffelig, men De bør ikke i afhandlingen om mennesket kalde teorien min; den er ligemeget Deres som min. En korrespondent har allerede for mig rost Deres „høisin-dede" optræden i denne sag. Men nu til Deres afhandling om mennesket, om hvilket jeg gjerne vilde skrive mer, end jeg kan. Den store grund-tanke er mig ganske ny, den nemlig, at i senere tider aanden har gjennerngaaet større forandringer end legemet; jeg var dog kommet saa langt, at jeg med Dem havde indset, at kampen mellem menneske-racerne fuldstændig var afhængig af aandelige og moralske egenskaber. Om den sidste del af afhandlingen kan jeg kun sige, at den er storartet og meget veltalende. Jeg har vist Deres opsats til en to-tre mænd, som har været her, og den har gjort et ligesaa stærkt indtryk. paa dem. Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan være* enig med Dem i alle detaljer; da jeg læste sir. G. Preys beretning om de australske vildes stadige kampe, husker jeg, jeg

1) Om Lytlrrums tre former o. s. v. F. D.

2) „Anthropological Keview" inarts 1864. F. D.

3) Header 16de april 1864. »Om af-artningens fænomener« o. s. v. Ud-drag af en af handling, der blev oplæst i Linnean Society for 17de

marts 1864. F. D.

[page] 105

MR. WALLACE.

[1864] .

troede, at det naturlige udvalg vilde komme til at spille en rolle; ligedan syntes jeg, sagen stod for eskimoernes vedkommende; hos dem skal evnen til at fiske og styre være arvelig. Den plads? De fra et kiassifikations-synspunkt tildeler mennesket i systemet, er jeg ikke ganske enig i; jeg tror ikke, at noget kjendemærke,- der simpelthen forekommer til overmaal, nogensinde burde bruges til høiere inddelinger. Myrer bør ikke skilles fra * andre aarevingede insekter, hvor høit end hine staar i instinkt i modsætning til disse. Hvad race-forskjellen angaar, har jeg gjættet paa, at en hel del muligens kan skyldes det gjensidige forhold mellem hudfarven (og altsaa ogsaa haaret) og legems-bygningen forøvrig. Tænk Dem, at et mørkt individ har lettere for at klare sig for sygdom og smitte, og De vil let kunne skjønne, hvad jeg mener. Jeg fik armeens medicinal-direktør til at sende trykte blanketter.til alle militærlægerne i de tropiske lande, for at man kunde komme paa det rene med denne sag; men jeg faar vist aldrig noget svar paa, disse henvendelser. Dernæst har jeg en anelse om, at et slags kjøns-udvalg har været det virksomste middel til at forandre menneskeracerne. Jeg kan vise, at de forskjellige racer har meget forskjellige-begreber om skjønhed. Blandt de vilde kan de kraftigste mænd vælge sig de kvinder, de ønsker, og de vil ialmindelighed efterlade sig de fleste ef-terkommere. Jeg har samlet paa endel bemærk-ninger og. iagttagelser om mennesket; men jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til at gjøre brug-af dem. Agter De at forfølge Deres ideer, og kunde De isaafald engang i fremtiden ha lyst til at ha mine faa henvisninger, og notiser? Jeg ved næsten ikke, om de har nogec værdi; for øieblikket befinder de sig i en kaotisk forvirring. Der er

[page] 106

„BOGEN OM .MENNESKET."

[1867]

meget mere, jeg skulde ha lyst til at skrive om; men jeg er for svag.

Deres oprigtig hengivne Ch. Darwin.

E. S. Vort aristokrati er vakrere (i en chine-sers eller negers øine styggere) end middelklasserne, fordi aristokraterne har valget mellem de skjønne kvinder. Men kunde man ha udspekuleret noget bedre middel til at spolere det naturlige udvalg end førstefødsels-retten! Jeg er ræd for, at det ikke «r stort mere, end at De saavidt skjønner dette brev.

[I februar 1867, efterat manuskriptet til „Husdyr og kulturplanter" var sendt herrerne Ciowes -til trykning, og før korrektur-arkene var begyndt at komme, fik han fri en stund og begyndte da et kapitel om „mennesket"; men han opdagede snart, at det blev større under hans hænder, og besluttede at udgive det særskilt som et „meget lidet bind". Værket blev afbrudt, da han maatte til at læse korrektur paa „Husdyr og planter", samt af et botanisk værk; men det blev gjenoptaget med3 ustanselig flid den første dag, han kunde ta fat a,aret efter. Han kunde ikke hvile, og han maatte beklage den forandring, som efterhaanden foregik i hans sjæl, og som gjorde stadigt arbeide mere og mere nødvendigt for ham, jo ældre han blev. Dette tommer tilorde i et brev til sir J. D. Hooker af 17 de juni 1868; det gjentager lidt udførlig, hvad -der er sagt i selvbiografien: „Det glæder mig, at De hørte paa „Messias"; det er det eneste, jeg «kulde ha lyst til at høre op igjen; men jeg vilde vel være for indtørket til at kunne sætte slig pris paa det som i gamle dage; og saa vilde jeg komme til at bli meget flau; thi det er en skrækkelig plage at gaa omkring med følelsen af, at man er et visnet

[page] 107

KJØNS-VALGET.

[1867]

blad til alt undtagen videnskabelig forskning, slig som jeg maa gjøre. Dette bringer mig undertiden til at hade videnskaben, skjønt Gud skal vide, jeg burde være taknemmelig for en saadan varig interesse; den gjør jo, at jeg nogle timer hver dag kan glemme min forbandede mave".

Arbeidet over mennesket blev afbrudt af syg-dom i forsommeren 1868, og han reiste den 16de iuli til Freshwater paa øen Wight, hvor han blev med sin familie til 21de august. Her blev han Jjiendt med mrs. Cameron. Hun modtog hele familien med aaben forekommenhed og gjæstfrihed; min far beholdt altid en varm følelse af venskab for hende. Hun tog et fortræffeligt fotografi af ham; det kom for offentligheden med den af ham forfattede ind-skrift: ,;Jeg synes meget bedre om dette fotografi end om noget andet, der er tat af mig". Yder-ligere afbrydelser fulgte om høsten, saaledes at jevnt arbeide med „ Menneskets afstamning" ikke begyndte før i 1869. Følgende breve gir lidt ide om det ældre arbeide fra 1867:]

Til A. R. Wallace. Down 22de febr. (1867?)

Kjære Wallace! Jeg stræver haardt med kjøns-valget; den - mængde jevnt-løbende punkter, som fordrer undersøgelse, saasom de to kjøns relative antal og fremforalt mangegiftet, gjør mig rent gal i hodet. Kan De hjælpe mig med oplysninger om fugle, som har stærkt udprægsde sekundære kjøns-mærker, som f. eks. paradisfugle, kolibrier, rupi-cola eller lignende ? Mange hønse-fugle lever ganske bestemt i mangegifte. Jeg tror, det er et mærke paa engifte, naar man i hele ruge-tiden ser fugle slaa sig sammen parvis, eller naar hannen ruger eller hjælper til med at skaffe mad til ungerne.

[page] 108

BOGEN OM „MENNESKET".

[1867]

Vil De være saa snil at tæDke paa dette? Men I det er jo skammeligt af mig at plage Dem nu, da i De, som jeg med glcede hører, arbeider paa Deres.1 malayiske reiser. Det volder mig et frygteligt bry ] at vide, hvor langt jeg skal udstrjekke Deres be- j skyttelses-ideer med hensyn til hunnerne i forskjel- \ lige klasser. Jo mere jeg arbeider, des betydnings- I fuldere synes kjøns-udvalget mig at bli. — Kan 1 sommerfiigle leve i mangegifte? d. v. s. kan en han j befrugte mere end en hun? Undskyld, at jeg pia- | ger Dem; jeg kommer nok til at be om undskyld- i ning engang til ... .

Til A. R. Wallace. Down, 23de februar 1867.

Kjære Wallace! Jeg beklager meget, at jeg ] ikke var istand til at besøge Dem; men siden man- 1 dag var jeg ikke engang istand til at gaa ud. Man- 1 dag aften besøgte jeg Bates og forelagde ham en j vanskelighed, som han ikke kunde svare paa; somfl tilfældet var engang før, svarede han ogsaa nu med 1 det samme: „Spørg heller Wallace". Mit spørs- i maal er: hvorfor er kaalorme undertiden saa skjønt i og kunstferdig farvede? I betragtning af, at mange | er farvede for at undgaa fare, synes jeg næsten 1 ikke, at deres glimrende farve i andre tilfelde kan 1 skyldes blotte fysiske forhold. Bates siger, at den 1 mest glimrende kaalorm, han nogensinde har set i 1 Amasonia (paa en sfinx), kunde ses i flere meters j afstand, medens den aad af store, grønne blade, | paa grund af sine sorte og røde farver. Dersom 1 der blev protesteret imod, at han-sommerfugle var blit skjønne ved kjøns-valg,. og dersom De fik 1 det spørsmaal: hvorfor skulde de ikke være blit i skjønne ligesaavel som deres larver? — hvad vilde j De da svare? Jeg kunde ikke svare, men vilde

[page] 109

KJØNS-VALGET,

[1867]

holde paa mit. Vil De tænke paa dette og engang ved leilighed enten skriftlig eller mundtlig sige mig Deres mening? Jeg vil ogsaa gjerne vide, om hunnen af Deres formumnings-sommerfugl er skjønnere og mere glimrende end hannen. Naar jeg kommer til London, maa jeg faa Dem til at vise mig Deres isfugle. Min daarlige helbred er mig en frygtelig hindring; jeg kunde ikke opfylde mer end halvparten af mine forpligtelser, da jeg sidst var i London.

Deres C. Darwin.

Til A.R. Wallace. down 26de februar 1867.

Kjære Wallace! Bates havde fuldkommen ret. De er netop den rette mand at ty til i en klemme. Jeg har aldrig hørt om noget skarpsindigere end Deres tanke1); jeg haaber, det maa lykkes Dem at bevise den. Det er rigtig en glimrende kjendsgjer-ning den med de hvide møl; det varmer en ind i sjælen at se, at en teoris sandhed saaledes næsten er bevist2). Hvad han-sommerfugles skjønhed an-gaar, da maa jeg endnu indtil videre holde paa, at' den skyldes kjøns-valget. Der er enkelte ting, som taler for, at guld-smeden tiltrækkes af glimrende farver; men hvad der fører mig til ovennævnte tro, er den omstændighed, at saa mange hanner af græshopper og eicader har musikalske organer (instrumenter). Analogien med fugle bringer mig derfor til at tro paa kjøns-valgets betydning for insekternes farver. Gid jeg havde helse og tid til

1) Den tanke, at ieinefaldende larver eller fuldkomne insekter (f. eks. sommerfugle), som ikke srnager fuglene synderlig', beskyttes ved at være let kjendelige og derfor helst undgaaes. Se mr. Wallaee „Natural Selection" 2den udg. 3. 117. F. D.

2) Mr. Jenner Weirs iagttagelser (Transactions of the Entomological Soc. 1869 og 1870) stetter meget stærkt denne teori. F. D.

[page] 110

BOGEN OM „MENNESKET".

[1867]

at foretage endel af de eksperimenter, De slaar paa; men jeg antog, at sommerfugle ikke vilde parre* sig i fangenskab. Ialfald har jeg ganske bestemtj hørt om noget saadant. For mange aar siden havde I jeg en guld-smed med glimrende farver; men jeg fik : aldrig anledning til rigtig at eksperimentere med ] den. — Granden til, at jeg netop nu interesserer mig saa meget for kjøns-udvalget, er, at jeg saa \ omtrent har besluttet mig til at skrive en liden ; bog om menneskets oprindelse, og skjønt det ikke har lykkes mig at overtyde Dem derom (noget, der er særlig nedslaaende), er jeg fremdeles af den bej stemte formening, at de forskjellige menneske-racerl skylder kjøns-valget sin tilblivelse. — Forresten-; er der ogsaa noget andet, jeg vil behandle i min j bog, nemlig ansigtsudtrykket. Skulde De tilfeldig- 1 vis kjende en forekommende mand i det Malayiske j arkipel, en, der har øinene med sig, og som De tror vilde kunne gjøre nogle lette iagttagelser forl mig om malayernes ansigts-udtryk i stærk sinds-stemning? Jeg vilde isaafald sende vedkommende en liste med spørsmaal. — Med tak for Deres j interessante brev er jeg

Deres hengivne Ch. Darwin.

Til A. R. Wallace. Down i marts 1867.

Kjære Wallace! Jeg takker Dem meget, for! Deres to breve. Det med Julia Pastrana1) er en prægtig forøgelse af de eksempler, jeg har samlet paa korrelative tænder og haar;2) jeg vil ta det op, naar jeg læser korrektur paa den bog, jeg har ]

1) „En skjægget kvinde med et uregelmæssigt dobbelt sæt tænder". Se

.Husdyr og kulturplanter" 2det bind s. 328. F. I).

2) Cfr. „Udviklingslærens nuværende standpunkt" om den korrelative). udvikling: naar ét organ ændres, ændres andre med. J-O.

[page] 111

KJØNS-VALGET.

[1867]

under arbeide. Aa lad mig i sommerens løb faa høre, om De har faat nogen greie paa de „gloende" sommerfugle. Jeg vilde saare gjerne anføre (eller citere, hvis De skriver om den) denne Deres tanke,, dersom den paa nogen maade bekræftes. Det blir dog længe til da; thi jeg ser, at kjøns-valget vokser sig stort; jeg tar det under behandling i min bog om mennesket, om dette da nogensinde udkommer. Jeg havde tænkt at gi et kapitel om mennesket i dets egenskab af husdyr i egentligste-forstand, som det af mange kaldes (om end ikke ganske rigtig); men jeg opdagede snart, at emnet blev for stort til et kapitel. Heller ikke vil jeg kunne behandle emnet videre godt, og min eneste grund til at ta det op til drøftelse er den, at jeg er fuldkcmmen overbevist om, at kjønsvalget har spillet en vigtig rolle ved racernes tilblivelse, og kjønsvalget er et emne, som altid har interesseret mig i høi grad. Det har glædet mig særdeles at se de indtryk, malayernes ansigtsudtryk har gjort paa Deres hukommelse. Jeg er ganske enig med Dem i, at emnet ingenlunde er af synderlig betydning; det er simpelthen en af mine kjæphester, forresten omtrent 27 aar gammel; og efter at jeg havde besluttet mig til at skrive en bog om mennesket,, faldt det mig pludselig ind, at jeg kunde ta med endel „udfyldende bemærkninger om udtrykket". Efter det skrækkelige-, kjedsommelige, sløvende arbeide med den uhyre og — er jeg næsten ræd — ulæselige bog, som nu beskjæftiger mig, fik jeg-lyst. til at more mig med min kjæphest. Jeg tror, emnet er mere eiendommeligt og lar sig plettere videnskabelig behandle, end De synes villig til at indrømme. Jeg har ihvertfald lyst til at slaa ihjæl den mening, sir C. Bell har fremsat i sin interessante bog „The Anatomy of Expressioii" (udtrykkets

[page] 112

BOGEN OM „MENNESKÉT".

[1868]

anatomi), den nemlig, at mennesket har faat visse] muskler udelukkende i den hensigt, at han skal I kunne meddele andre mennesker sine følelser. Jeg'I vil gjerne søge at vise, hvorledes udtrykket er op- 1 staat. Det, De siger om aviserne, kan være bra 1 nok; men jeg har gjort den erfaring, at private henvendelser frugter mest. Jeg vil dog se, om jeg kan faa spørsmaalene ind i en eller anden indisk avis .... Mine to kvindelige hjælpere er optagne af vennebesøg, og jeg er ræd for, at De vil ha ondt for at læse disse kragetær.

Deres taknemmelige Ch. Darwin.

[Følgende brev fortjener at anføres som eksempel paa, hvilke kilder han betjente sig af; det viser desuden, hvilke tanker der beskjæftigede ham paa den tid:]

Til F. Müller. Down 3die juni 1868.

.... Mange tak for alle de eiendommelige kjendsgjerninger, De har samlet for mig om kjønne- I nes ulige antal hos krebsdyrene; men jo mere jeg : trænger ind i dette emne, des større blir mine tvil I og de vanskeligheder, der taarner sig op om mig. I Jeg takker Dem ogsaa meget, fordi De har leveret stadfæstelse paa bladlusenes rivalisering. Jeg har ofte været overrasket over alle de forskjellige raaader, paa hvilke musik frembringes hos insekter ! og fugle. Vi faar saaledes høie tanker om san- ' gens betydning i dyreriget. Vær saa snil at sige mig, hvor jeg kan finde en fremstilling af høre- : organerne hos græshoppen. De kjendsgjerninger, I De anfører, er ganske nye for mig. Scudder har beskrevet et insekt i det devoniske lag, som var 1 forsynet med et knirke-apparat. Jeg tror, han er I

[page] 113

KJØNS-VALGET.

[1868]

paalidelig, og isaafald er apparatet forbausende gammelt. Jeg har nu læst Landois's afhandling og har siden arbeidet med knirke-organet hos sand-løberne; jeg havde ventet, at det var af kjøns-lig art; men jeg har hidtil bare fundet det i to tilfælde, og det var i begge disse tilfælde ligelig udviklet hos begge kjøn. Jeg skulde ønske, De vilde se paa hvilkensomhelst af Deres almindelige sandløbere og faa fat paa baade hanner og hunner og lægge mærke til, om de frembringer den pibende og skurrende lyd begge to. Hvis dette ikke er tilfældet, kunde De maaske sende mig én han og en hun i en let liden æske. Hvor det er besynderligt, at der gives et særegent organ for noget tilsyneladende saa uvæsentligt som frembringelsen af en pibende lyd. Endnu et punkt: Har I peberfugle hos Eder"? Isaafald gjør De mig kanske den tjeneste at spørge en paalidelig Jæger, om næb-bet hos hannen eller hos begge kjøn har større farvepragt i rugetiden end paa andre aarstider . . . Vor Herre maa vide, om jeg lever saa længe, at jeg kan faa benyttet halvparten af de værdifulde oplysninger, De har git mig. Deres afhandling om balanus armatus (en rankeføddet smaakrebs), som mr. Dallas har oversåt, har netop staat i ^Annals and Magazine of Natural History", og jeg har læst den med den største interesse. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulde faa høre om en bastard af balanus! Det glæder mig i høi grad, at De har set eementrørene M De synes mig at være høist eiendommelige, og saa vidt jeg ved, er De den første, der har bekræftet mine iagttagelser desangaaende. Deres oprigtig hengivne C. Darwin.

1) B. I. pag. 96.

Darwins Liv og hreve. III. 8

[page] 114

BOGEN OM „MENNESKET".

[1868]

Til A. de Candolle. Down 6te juli 1868

Høistærede herre! Min oprigtige tak for Deres lange brev, der indeholder saa mange interessante kjendsgjerninger og meninger; jeg holder det for 1 en stor ære. Deres henvisninger og bemærkninger vil komme vel med, om en ny udgave af min bog *) l skulde paakræves; dette er dog neppe sandsynligt; thi det hele oplag gik i løbet af den første uge, og et nyt oplag blev øieblikkelig trykt, og det tror jeg nok kommer til at tilfredsstille efterspørselen i_ j al evighed. De spøiger, naar jeg kommer til at skrive noget om afartning i naturtilstanden. Jeg J har havt manuskriptet til et nyt bind liggende næsten færdigt i flere aar; men min sidste bog trættede mig saa meget, at jeg besluttede at more mig med at skrive en liden bog om „menneskets afstamning". En af grundene til, at jeg gjør dette, i er den, at man har kastet mig i næsen, at jeg ikke j turde være mig mine meninger bekjendt; men ho-vedgrunden er naturligvis, at jeg saa længe har -| interesseret mig for emnet. Nu har denne bog grenet sig ud i flere parallele emner, og jeg antager, den vil komme til at koste mig et aars arbeide. Jeg vil da ta fat paa „arterne"; men min helbred nøder mig til at arbeide langsomt. Jeg haaber, De vil undskylde, at jeg anfører alle disse smaating; men jeg har paa denne maade villet vise Dem, at i De faar rundelig tid til at skrive, hvad De vil, ; først; og det er jo en stor fordel for mig. Af alle de underlige kjendsgjerninger, De nævner i Deres brev, tror jeg, at intet har interesseret mig saa I meget som hovedhud-muskelens stærke arve-præg. Jeg ] antager, at De ikke har noget imod, at jeg nævner

*) „Husdyrs og kulturplanters af-artning". F. D.

 

[page] 115

„TILBAGE-FOKANDRING".

[1868]

denne eiendommelige kjendsgjerning med opgivelse af Dem som kilde. Jeg tror, at alle anatomer be-tragter hovedhud-muskelen som en levning af hud-rauskulatur, der er fælles for alle de lavere firføddede dyr; jeg skulde derfor være tilbøielig til at betragte disse hovedhud-musklers usædvanlige udvikling og arve-præg som et sandsynligt tilfælde af tilbageforan-dring. Det er en overmaade interessant iagttagelse af Dem det, at saa mange fremragende mænd i adelige familier er uægte; finder jeg nogensinde en, der er istand til at skrive en bog om dette emne, vil jeg gjøre ham opmærksom paa Deres iagttagelser. Dr. Hooker har flere gange sagt, at moral og historie vilde bli interessante, om de behandledes som en gren af naturhistorien, og dette stemmer jo paa det nærmeste med, hvad De siger ....

Til L. Agassiz. Down 19de aug. 1868.

Bedste hr. Agassiz! Hjertelig tak for Deres venlige brev. Jeg troede ganske vist, at De havde saa ringe tanker om mit videnskåbelige arbeide, at det kunde synes taktløst af mig at be Dem om oplysninger; men det faldt mig ikke indj at mit brev skulde bli vist Dem. Jeg har ikke et eneste øieblik draget Deres venlighed og ædle sindelag i tvil, og jeg haaber, De vil tro mig, naar jeg siger, at jeg følte den største beundring for Dem, da vi for mange aar siden traf hverandre i British Asso-ciations møde i Southampton. Deres oplysninger om fiskene i Amasonfloden har intéresseret mig i høi grad; De fortæller mig nøiagtig, hvad jeg vilde vide. Dr. Gunther har gjort mig opmærksom paa, at hanfisk og hunfisk ofte var forskjellige i farve og andre henseender: men hvad jeg især vilde vide,

[page] 116

BOGEN OM „MENNESKET".

[1868]

var, hvorvidt dette var tilfældet med de fiske, blandt hvilke hannen i modsætning til, hvad der i regelen er tilfældet blandt fuglene, drager den største omsorg for æggene og ynglen. Deres brev har ikke alene høiligen interesseret mig; men det har ogsaa glædet mig meget i andre henseender,' og jeg siger Dem min forbindtligste tak for Deres ven-lige opmærksomhed.

Deres Charles Darwin.

Til J. D. Hooker. Down 23de august 1868.

Kjære gamle ven! Jeg har faat Deres brev, og jeg kan næsten ikke sige, hvormeget det har glædet mig, at det gik saa godt med Deres taler og forresten ogsaa med hele mødet1). Jeg har set Times, Telegraph, Spectator og Alhenæum; jeg har desuden bestilt en masse andre aviser, der udtaler sig rosende om mødet. Der er en „enstemmighed af ros". Times's referat var meget daarligt, det vil sige, forsaavidt trykfeil angaar; men lederen frydede mig; thi jeg beundrede saa meget den maade, paa hvilken De indførte megalithiske monumenter2). Især beundrede jeg høiligen Tyndalls lille tale3). Spectator har en smule fat i Dem for teologiens skyld, akkurat som det pleier .... Deres store held har frydet mig i mit inderste. Jeg har netop omhyggelig læst hele talen i Athenæmn; De ved, jeg syntes meget godt om den, da De læste den for mig; men

1) Sir J. Hooker præsiderede ved British Assoeiations made i Norwich 1868. F. D.

2) British Association vilde gjerne vække regjeringens interesse for Tisse moderne kromlek-hygmestre, Østbengalens khasia-race, for at deres megalithiske inindesinærker kunde bli grundig undersøgte.

F. D.

3) Professor Tyndall var præsident i sektion A. F. D.

[page] 117

BRITISH ASSOCIATION.

[1868]

jeg sad da og var kritisk, og derfor gik til en vis grad total-indtrykket tabt for mig; og netop i den henseende synes mig talen nu høist træffende og glimrende. Hvor maa De ikke fryde Dem over, at De slig har faat en løn for al møie og besvær og ængstelse. Jeg maa sige et ord om mig selv; jeg er aldrig blit rost saa meget, og jeg er overmaade stolt derover. Jeg kan ikke komme mig af min forbauselse over, hvad De siger om mit botaniske arbeide. Saavidt jeg kan forståa, har De jo forstærket istedetfor at afsvække flere af Deres udtryk. Hvad der dog er af langt større betydning end alle personlige smaatte-rier, er min overbevisning om, at De i høi grad har gjort udviklingslæren en uvurderlig tjeneste. Anledningen var jo saa alrnent kjendt, ligesaa Deres ansvarsfulde stilling som mødets præsident; desuden gjør jo Deres store berømmelse meget. Udviklingslæren vil ta sig frem et godt stykke i den offentlige mening, noget, jeg før ikke havde tænkt paa. Aihe-næum tar Deres tugtelse meget naadig1). Jeg fryder mig naturligvis over irettesættelsen og haa-ber, at anmelderen vil føle snerten. Saa snart,De faar tid til at skrive igjen, forteller De mig vel, om nogen af astronomerne2) tog Deres bemærknin-ger ilde op; som de staar nu, synes de ingenlunde for strænge og flotte. Paa mange steder forekommer De mig at være særdeles heldig og veltalende. Det om Lyells „underminering" er glimrende3).

1) Sir Joseph Hooker gjorde endel udfald mod anmeldelsen af «Husdyr og kulturplanter1* i Athenæum for 15de februar 1868. F. D.

2) Under diskussionen af astronomernes indvending mod ndviklings-læren, nemlig at vor jord ikke har eksisteret længe nok til, at de antagne forandringer af levende væsener kan ha fnndet sted, bestred Hooker ivrig Whewells paastand, at astronomien er videnskabernes dronning — den eneste fuldkomne videnskab. F, D.

3) Efter at ha lovprist Lyells heltemodige forkastelse af sin gamle mening om ndviklings-læren fortsatte Hooker: „Vel kan han være

[page] 118

BOGEN OM „MENNESKET".

[1868]

Var Lyell fornøiet? End Wallace? Har De tid til at skrive et par ord til vor snille mrs. Cameron I Hun mødte op, da vi reiste, og forærte os en masse ; fotografier, og Erasmus raabte til hende: „Mrs. Cameron, der er seks mand her i huset, som er dødelig forelsket i Dem". Da jeg betalte hende, raabte hun: „Nei, for en masse penge!" og sprang hen til sin mand for at fortælle ham om sit held. Jeg faar slutte her, skjønt deres glimrende held har sat mig i et storartet humør.

Deres hengivne C. Darwin.

[I Athenæum for 29de november 1868 stod en artikel, som leverede svar paa sir Joseph Hookers bemærkninger i Norwich. Han synes at ha raadført sig med min far om, hvorvidt det var raadeligt at svare paa denne artikel. Min far skrev da til ham den første deoember: „Efter min mening behøver dr. Joseph Dalton Hooker ikke at bry sig I videre om Atlienæums angreb paa mr. Ch. Darwin. I Hvilket æsel den mand dog er, som tror, han kau gjøre det af med en modstander ved at skrive hans navn fuldt ud. Hvor aabenbart urigtig er ikke den paastand, at det eneste? grundlag for mine meninger er duerne, fordi jeg tilstaar, at jeg har be- 1 handlet dem fuldstændigere end andre væsener!"

Følgende brev angaar en af handlingv) af dom- ] mer Caton, som min far ofte talte om med megen beundring:]

stolt af en overbygning, reist paa eii usikker læres grund, naar han ;|

ser, at han kan underminere den og lægge en ny grundvold isteden

og "saa,'~ naar alt er færdigt, se paa sin bygning, der ikke alene er M sikrere, men ogsaa mere harmonisk i sine forhold end for".

F. D.

1) „Ottawa videnskabsselskabs forhandlinger" 1868. Af John D. Caton, 'M justitiarius i Illinois. F. D. g

[page] 119

JOHN D. CATON.

[1868]

Til John D. Caton. Down 18de september 1868.

Kjære hr. Caton! Jeg maa faa lov til at takke Dem for, at De har været saa venlig gjennem mr. Walsh at sende mig Deres åfhandling om den amerikanske hjort. Den er fuld af de interessanteste iagttagelser og overmaade klart skrevet. Jeg har sjelden læst noget med større interesse; thi bogen vrimler af kjendsgjernmger, der er af ligefrem nytte for mig og mit nuværende arbeide. Mange af dem bestaar i iagttagelse af smaating, som vistnok ingen anden end De har lagt mærke til eller indset nødvendigheden af at studere. Jeg vil eksempelvis omtale, i hvilken alder hornene udvikles (noget, hvorom jeg i det sidste forgjæves har søgt oplysninger), rudimenterne af horn hos elgkoen og især de forskjellige slags planter, der spises af hjorten og elgen foruden mange andre ting. Med hjertelig tak for den glæde og nytte, jeg har havt af Deres bog, og med stor agtelse for Deres iagttagelsesevne ér jeg

Deres forbundne Charles Darwin.

[Følgende uddrag af et brev (24de sept. 1868) til marquis de Saporta, den store kjender af botaniske forsteninger, angaar udviklings-lærens udbre-delse i Frankrige1): „Jeg har tidligere med stor interesse læst mange af Deres skrifter om plante-forsteninger; De kan derfor skjønne, hvilken tilfredsstillelse det er mig at høre, at Dé er en til-hænger af afartnings-læren. Jeg havde troet, at min bog „Arternes oprindelse" kun havde øvet liden

l) I 1868 havde lian den fornø-ielse at faa anmodning om at autorisere en fransk overoættelse af „A Naturalists Voyage" (en naturforskers sjøreise). F. D.

[page] 120

BOGEN OM „MENNESKET".

[1868]

indflydelse i Frankrige, og derfor glæder det mig at høre det modsatte stadfestet af Dem. Alle Institutets store autoriteter synes at ha sat sig rig-tlg ordentlig i hodet ikke at ville opgive troen paa arternes uforanderlighed, og dette har altid forbauset mig . . . Saavidt jeg ved, er M. Gaudry næsten den eneste undtagelse, og jeg antager, han snart blir en af hovedlederne for den zoologiske palæ-ontologi i Europa; nu glæder det mig at høre, at De i søstervidenskaben botanik indtager omtrent samme standpunkt som han i zoologi".]

Til E. Häckel. Down 19de november 1868.

Kjære Håckel! Jeg maa skrive til Dem nu igjen — af to grunde. For det første for at takke Dem for brevet om Deres lille barn; det har rentj fortryllet baade mig og min kone; jeg gratulerer Dem hjertelig med det. Jeg husker, jeg selv blev forbauset over, hvor snart det faderlige instinkt vaktes hos mig; hos Dem synes det at være usædvanlig stærkt .... Jeg haaber, de store, blaa øine "og arveligheds-principet gjøre Deres barn til en ligesaa dygtig naturforsker, som De er selv; men skal jeg dømme ud af mine egne erfaringer, tror jeg, De vil bli forbauset over at finde, at Deres børns aande-lige anlæg ændres med aarene. Et lidet barn er I undertiden ligesaa forskjelligt fra det næsten voksne som en larve fra en sommerfugl.

For det andet vil jeg gratulere Dem med den paatænkte oversættelse af Deres store værk *), hvorom Huxley fortalte mig forrige søndag. Det glæder mig hjertelig ; men hvorledes det er kommet istand,

1) „Generelle Morphologie" 1866. Ingen engelsk oversættelse af dette arbeide er ndkommet. F. D.

 

[page] 121

HACKELS BOG.

[1868]

skjønner jeg ikke; en ven af mig, som interesserede sig for den paatænkte oversættelse i Norwich, fortalte mig, at han ikke troede, der var synderlige udsigter for en oversættelse. Huxley siger, at De har gaat ind paa at udelade og forkorte enkelte partier, og jeg er overbevist om, at dette er klogt af Dem. Deres hensigt er at optræde som publikums lærer, og jeg ved, De ved saadanne forkortelser vil faa mange flere læsere i England. Det er iøvrig min mening, at næsten hver eneste bog vilde vinde ved forkortelser. Jeg har læst en god del af Deres sidBte bog1), og stilen falder mig over-maade klar og let; men hvorfor den i saa maad& skulde være saa forskjellig fra Deres store værk, skjønner jeg ikke. Jeg har endnu ikke læst den første del, men begyndte med kapitlet om Lyell og mig selv; De forstaar naturligvis, at det frydede mig høiligen. Lyell, som aabenbart satte megert pris paa, at De sendte ham et eksemplar, er ogsaa meget indtaget i dette kapitel2). Kapitlerne om affinitet og genealogi i dyreriget synes mig at være beundringsværdige og fulde af originale tanker. Deres dristighed bringer mig dog' undertiden til at skjælve; men som Huxley bemærkede — der maa være en, der har mod til at gjøre begyndelsen med at opstille slægtskabsregistre. Skjønt De saa fuld-stændig indrømmer vor geologiske videns ufuldstæn-dighed, saa er dog baade Huxley og jeg enige om, at De undertiden er noget rask til at slutte, i hvilke perioder de forskjellige grupper først optraadte. Jeg bar den fordel over Dem, at jeg ved, hvor

1) „Die natiirliche Schepfungs-Geschichte" (den naturlige skabelses-historie) 1868. Den blev oversåt paa engelsk i 1876 under titelen „The History of Creation". F. D.

2) Se Lyells' interessante brev til Hackel, „Life of Lyell", 2det bindr s. 435. F. D.

[page] 122

BOGEN OM .MENNESKET".

[1868]

uhyre forskjellig enhver fremstilling af disse tings for tyve aar siden vilde ha været fra, hvad den maa være nu, og jeg haaber, at de næste 20 aar vil frembringe en ligesaa stor forskjel Tænk paa den enfrøbladede plante, der netop er opdaget i præmordial-formationen i Sverige. Jeg gjentager, at jeg glæder mig til oversættelsen; thi jeg tror] fuldt og fast, at dette og Deres andre værker i høi grad vil befordre det videnskabelige fremskridt. Deres oprigtige Ch. Damvin.

[Det var i november dette aar, at han sad for mr. Woolner, der modellerte hans buste, han skrev da: „Jeg skulde ha skrevet for længe siden; men jeg har faat en syndflod af dumme breve og gjennem- i gaar den skjærsild at sidde i timevis for Woolner, som dog er overmaade elskværdig og gjør mig! pinen saa let, som det overhodet kan gaa an; saa-vidt jeg kan dømme, blir busten meget god".

Skulde jeg tillade mig at kritisere en saa fremragende billedhuggers arbeide, vilde jeg sige, at t busten i en enkelt henseende har en liden feif: s Der er noget vist høitravende i udtrykket, som i synes mig fremmed for min far.]

1869.

11 begyndelsen af dette aar arbeidede han paa den Ste udgave af „Oprindelsen". Dette arbeide paabegyndtes 2den juledag 1868 og optog hans tid i 46 dage, som hans dagbog viser, d. v. s. til 10de februar 1869. Den Ilte februar vendte han saa] tilbage til „Kjønsudvalget" og arbeidede med dette emne „naar man undtager 10 dages arbeide med § marihaandblomster og en uges ophold i London", til 10de juni, da han med familie reiste til North Wales,-

 

[page] 123

5te UDGAVE AF „OPRINDELSEN".

[1869]

hvor han opholdt sig omtrent 7 uger; den 31te juli vendte han atter tilbage til Down.

Caerdeon, det hus, hvor han boede, ligger paa nordsiden af den skjønne Barmouth elvemunding; (Jet har en deilig beliggenhed med et vildt, bakket landskab i baggrunden og tæt indpaa det maleriske gko°bevoksede hauser imellem de brattere bakker og elven. Min far var klein og i temmelig daarligt humør under hele dette besøg; jeg tror, han syntes, det var trist at være saa skral, at han maatte holde sig inde og ikke engang kunde naa de høidedrag, hvor®ver han engang havde gjort udflugter i dagevis.

Fra Gaerdeon skrev han den 22de juni til sir J. D. Hooker: „Vi har været her i 10 dage; jeg vilde inderlig ønske, at det var Dem muligt at be-søge os; vi har et vakkert hus med en terrasse-formig have og en prægtig udsigt over Cader lige for os. Gamle Cader er en gild kar og tar sig storartet ud i alle skiftende belysninger. Vi blir her til slutningen af juli, fra hvilken tid Wedg-woods skal ha huset. Det har hidtil været smaat med helsen; saasnart som aandsarbeidet stanser, ser det ud til, at helbreden fuldstændig er borte. Jeg har hidtil neppe kravlet mig en 1/2 mil bortifra huset, men er dog blit frygtelig træt. Man kunde ønske, at man laa i fred og ro i graven".

Med hensyn til den 5te udgave af „Oprindel-sen" skrev han den 22de januar 1869 til mr. WALLACE: „Jeg er blit afbrudt i mit regelmæssige arbeide derved,' at jeg har besørget en ny udgave af „Oprindelsen"; den har kostet mig meget arbeide, og jeg haaber, at jeg i to eller tre vigtige punkter har forbedret den betydelig. Jeg har altid været af den mening, at individuelle forskjelligheder er af større betydning end enkeltstaaende afartninger; men nu er jeg kommet til det resultat, at de er af alt

[page] 124

BOGEN OM „MENNESKET".

[1869]

overveiende betydning, og deri tror jeg, jeg er enig med Dem. Fleeming Jenkin's argumenter har overtydet mig." Denne noget dunkle sætning faar sin forklaring i et brev til mr. Wallace af 2den febr.: „Jeg maa ha udtrykt mig gyselig slet; jeg vilde sige akkurat det modsatte af, hvad De har sluttet af mit brev. F. Jenkin har i „North British'. Review" protesteret imod, at enkelte afartninger nogensinde er blit forplantede, og har overtydet mig om rigtigheden af sin betragtningsmaade. Jeg har altid været af den mening, at individuelle forskjel-ligheder var af størst betydning; men jeg har gaat i blinde og indbildt mig, at enkeltstaaende afartninger kunde bevares meget oftere, end det nu viser,sig at være muligt eller sandsynligt. Jeg nævnte dette i mit forrige brev udelukkende, fordi jeg tro.ede, at De var kommet til samme resultat, og jeg vil svært gjerne være enig med Dem".

Nylig afdøde mr. Fleeming Jenkin's anmeldelse af „Årternes oprindelse" stod i „North British Review" for juni 1867. Det er noksaa mærkeligt, at den kritik, som jeg tror min far ansaa for den bedste, der nogensinde var blit skrevet af „Oprindel-sen", var af en professor i ingeniørkunsten og ikke af en naturforsker af fag.

Det er umuligt paa et meget begrænset r,um at gi Fleeming Jenkins fremstilling og argumentation. Min fars eksemplar af avisnumret (som sædvanlig revet ud og bundet fast med en snor) er forsynet med mange blyants-anmærkninger. Jeg kan citere et sted, hvor min far har skrevet „Gode hib" —; dog faar man huske, at han brugte ordet „hib" i en særlig betydning, idet han dermed ikke tænkte' sig nogen følelse af bitterhed hos kritikeren, men bare brugte ordet i betydning af „gjøn". S. 293 siger Fleeming Jenkin, idet han taler om den „sande

[page] 125

5te UDG-AVE AF „0PRINDELSEN".

[1869]

troende": „Han kan finde paa lange rækker af for-faedre, for hvis tilværelse man ikke har nogetsom-helst bevis; han kan mønstre armeer af ligesaa indbildte fiender; han kan fremkalde fastlande, floder 0g særegne atmosfærer; han kan udtørre have, dele øer i flere og udstykke evigheden efter sit behag; med slige fordele maa han i sandhed være en stymper, om han ikke kan finde paa enkelte rækker af dyr og slægtskabsforhold, der paa en fuldkommen naturlig maade forklarer vor indbildte vanskelighed. X følelsen af det vanskelige ved at indlade os med niodstandere, der har et saa uhyre omraade af fantasi til sin raadighed, vil vi forlade disse argumenter og sætte vor lit til dem, som idetmindste ikke kan gjøres til gjenstand for angreb af ind-bildningskraften alene".

I 5te udgave af „Oprindelsen" forandrede min far et sted i den historiske oversigt. Han opgav praktisk det vanskelige arbeide at komme paa det rene med, om sir R. Owen gjorde fordring paa at ha opdaget læren om det naturlige udvalg. Han tilføiede i denne forbindelse: „Hvad fremsættelsen af læren om det naturlige udvalg angaar, da er det ganske uvæsentligt, om professor Owen er kommet mig i forkjøbet eller ikke. Thi dr. Wells og mr. Matthew er komne os begge to i forkjøbet for længesiden". Eu temmelig stræng kritik over 5te udgave blev skrevet af mr. John Robertson i ,.Athe-nceum" for 14de august 1869. Forfatteren udtaler sig her med en smule bitterhed om det held, „Oprindelsen" gjorde:

„Opmærksomhed er ikke det samme som bil-ligelse. Mange udgaver betyder ikke det samme som virkelig lykke hos publikum. Bogen har fun-det afsætning; hypotesen er blit drøftet, og udbredelsen og drøftelsen viser udgavernes betydning i en

[page] 126

BOGEN OM „MENNESKET".

[1869]

sum". Mr. Robertson gjør den rigtige, men misvisende bemærkning: „I spidsen for den 5te engelske udgave har mr. Darwin en afhandling, som hai» kalder „historisk oversigt". Det er dog en kjends-gjerning, at oversigten stod i 3die udgave i 18§1. Mr. Robertson siger dernæst, at oversigten burde kaldes en samling af uddrag, der foregreb eller billigede læren om det naturlige udvalg. „Der gjøres ikke rede for meninger, der gaar forfatteren imod. Dette er ganske karakteristisk. Denne historiske oversigt ligner saaledes de fremstillinger\af Ludvig den 18des historie, der udkom efter Restaurationen; der er jS simpelthen alt om republikken og keiserdømmet^ Robespierre og Bonaparte udeladt".

Følgende brev til professor Victor Carus gir us del oplysninger om den nye udgave af „Oprindelsen:"]

Til Victor Carus. Down 4de mai 1869.

.... Jeg har meget omhyggelig gjennemgaat;. det hele og forsøgt at gjøre enkelte partier klarere; hist og her har jeg tilføiet en eller anden udvikling og en del nye kjendsgjerninger. Den nye udgave er bare to sider længere end den gamle, uagtet den etsteds er hele ni sider foran; jeg har nemlig forkortet enkelte dele og udeladt nogle steder. Jeg er bange, oversættelsen vil volde Dem en hel del bryderi; forandringerne tog mig 6 uger foruden korrekturlæsningen; De bør indgaa paa et særskilt arrangement med M. Koch (udgiveren). Mange af: rettelserne bestaar bare i nogle faa ord; men granden til, at jeg har gjort dem, er den, at beviset i forskjellige punkter synes at være blit en smule styrket eller svækket.

Saaledes har jeg lagt adskillig mere vægt paa

[page] 127

DEN FRANSKE OVERSÆTTELSE.

[1869]

de ydre forholdes ligefremme indvirkning; fremdeles har jeg sat de forløbne tidsrom i aar til lidt mindre end det, de fleste geologer har tænkt sig; jeg har ogsaa indrømmet, at enkelte afartninger i sammenligning med individuelle forskjelligheder er af endnu mindre betydning, end jeg før troede. Jeg nævner dette, fordi jeg paa mange steder saaledes er Mit ledet til at forandre nogle faa ord; og medmindre De gjehnemgaar den nye udgave i sin helhed, vil ikke de enkelte dele stemme indbyrdes overens, og det vilde jo være en stor mangel ....

[Min far nærede altid et stærkt ønske om, at hans meninger maatte finde udbredelse i Frankrige og det ærgrede ham derfor ganske betydelig at erfare, at i 1869 forlæggeren af den Iste franske udgave havde bragt i handelen en 3die udgave uden at raadføre sig med forfatteren. Det glædede ham derfor at kunne ordne det fornødne i hensyn til en fransk oversættelse af Ste udgave; denne blev foretaget af M. Keinwald, med hvem han vedblev at staa i behagelig forbindelse som den franske oversætter af mange af hans bøger. Han skrev til sir J. D. Hooker: „Jeg maa unde mig den fornøielse at fortælle Dem lidt om Mdlle. C. Royer, som oversatte ,,Oprindelsen" paa fransk, og hvis 2den udgave voldte mig et græsseligt bry. Hun har netop bragt i handelen en 3die udgave uden at varsle mig, saa at ingen af rettelserne i 4de og 5te engelske udgave er komne med. Foruden sin uhyre fortale i sin Iste udgave har hun tilføiet en fortale no. 2, hvori hun stjæler fra mig som en ren lommetyv i alt, hvad der angaar pangenesis, hvilket naturligvis ikke har noget at bestille med „Oprindelsen". Jeg skrev da til Paris, og Reinwald var straks villig til at foranstalte en ny oversættelse efter den femte en-

[page] 128

BOGEN OM „MENNESKET".

[1869]

gelske udgave; denne nye oversættelse skulde da konkurrere med hendes tredie udgave .... Denne kjendsgjerning viser, at „udviklingsvlæren" endelig maa komme til at finde udbredelse i Frankrig".]

[Følgende brev er oplysende med hensyn til udviklingslærens udbredelse blandt de ortodokse. I marts fik han sendt fra forfatteren et eksemplar -af en forelæsning j,f Rev. T. R. R. Stebbing; den blev holdt i Torquay Natural History Soqiety Iste februar 1869 og bærer titelen „Darwinisme". Min far skrev til mr. Stebbing:]

Down 3die mars 1869.

Bedste herr Stebbing! Jeg er Dem særdeles forbunden, fordi De har sendt mig Deres aandfulde og interessante forelæsning; havde den været af e4j lægmand, vilde han derigjennem ha indlagt sig fortjeneste ved at bidrage til udbredelsen af en lære, som jeg tror ialfald ligger sandheden nær; men naar en geistlig holder en slig forelæsning, forekommer det mig, at han gjør endnu mere godt, idet han besidder evnen til at rokke uvidende for-domme og — bm jeg tør bruge det udtryk — foregaar almenheden med et beundringsværdigt eksempel paa liberalitet.

Deres forbundne Charles Darwin.

[Omtalen af „udtrykket" i følgende brev tinder sin forklaring i den omstændighed, at det var min fars oprin delige hensigt at fremstille sine meninger om denne sag i et kapitel i „ Menneskets afstam-ning", der atter, som vi har set, vokste frem; af et paatænkt kapitel i „Dyr og planter":]

[page] 129

KJØNS-VALGET.

[1869]

Til F. Müller. Down, 22de februar (1869?).

.... Skjønt De har været mig til saa megen hjælp paa mange maader, vil jeg dog igjen be om oplysninger i to andre emner. Jeg holder paa med en af handling om „kjøns-valget." Kjender de nogle lavtstaaende dyr, hos hvem kjønnene er adskilte, og hos hvem hannen er forskjellig fra hunnen med hensyn til angrebsvaaben, som tilfældet er med horn og stødtænder hos han-pattedyr, eller med hensyn til pragt i fjærklædning og stas, som det er med fugle og sommerfugle? Jeg sigter ikke til sekundære kjøns-mærker, ved hjælp af hvilke hannen er istand til at opdage hunnen, saasom møllenes fjerbesatte følehorn, eller ved hvis hjælp hannen blir istand til at gribe hunnen, saasom de underlige tænger, De har beskrevet hos enkelte af de lavere krebsdyr. Hvad jeg gjerne vil vide er, hvor lavt nede i rækkeå man træffer paa kjønslige for-skjelligheder, ^orn fordrer en vis grad af selvbevidst-hed hos hannerne, som f. eks. vaaben, ved hvis hjælp de kjæmper for hunnen, eller prydelser, der virker tiltrækkende paa det andet kjøn. Enhver forskjel mellem hanner og hunner, der har forskjellige livsvaner, maatte forbigaaes. Jeg antager, De let skjønner, hvad det er, jeg vil vide. A priori vilde man aldrig ha tænkt sig, at insekter blev til-trukne af det andet kjøns skjønne farvepragt, eller af de lyd, der klinger fra de forskjellige musikalske instrumenter hos hannen af græshopperne Jeg kjender ingen, der har slige betingelser for at kunne besvare dette spørsmaal som De, og jeg modtager med tak enhver, endog den mindste oplysning i saa maade. Mit andet emne er ansigts-udtrykket, noget, jeg længe har arbeidet med; det interesserer mig høiligen; men jeg havde desværre ikke min opmærk-

DarwinsLiv og breve. III. 9

[page] 130

BOGEN OM ..MENNESKET".

[1869]

somhed henvendt paa det, dengang jeg havde anledning til at studere forskjellige menneskeracer. Det har faldt mig ind, at' De uden synderligt bry i-løbet af endel maaneder kunde gjøre nogle iagtta-tagelser for mig med negere ellers muligens med ind-fødte sydamerikanere, skjønt negerne interesserer mig mest; jeg lader derfor følge endel spørsmaal som rettesnor, og selv om De kunde besvare mig bare et par, vilde jeg være Dem særdeles forbunden. Jeg tænker paa at skrive en liden bog om menneskets oprindelse; man har nemlig kastet mig i næsen, at jeg var ræd for at sige min mening, og derfor vilde-jeg ta fat paa nævnte bog, straks jeg er færdig med den, jeg nu har under arbeide1). Isaafald vilde jeg tilføie et kapitel om aarsagen til og betydningen af udtrykket ....

[De øvrige breve fra dette aar behandler mest de bøger, afhandlinger osv., som interesserede ham].

Til H. Thiel. Down 25de februar 1869.

Høistærede! Ved min hjemkomst efter et kortere fravær forefandt jeg Deres velvillige brev og flyveskriftet1), og jeg skynder mig med at takke Dem for begge dele samt for den hædrende maade,, paa hvilken De omtaler mit navn. De vil lettelig, skjønne, hvor meget det har interésseret mig at ser at De paa moralske og sociale spørsmaal gjør anvendelse af synsmaader, der ligner dem, jeg harl brugt ved behandlingen af afartnings-læren. Det] er ikke før gaat op for mig, at mine meninger i

1) „Variation of Animals and Plants" (husdyrs og kulturplanters -a|l artning). F. D.

2) „Ueber einige Formen der Landwirthschaftlichen Genossenschaften". Af dr. H. Thiel yed agrikultur-stationen i Poppelsdorff. F. B.

[page] 131

GEOLOGISK TID.

[1869]

kunde udstrækkes til at omfatte saa vidt forskjellige og høi-vigtige emner.

Deres ærbødige C. Darwin.

Til T. H. Huxley. Down 19de mars 1869.

Kjære Huxley! Tak for talen1). Folk snakker om rigdommens ulige fordeling; men det er meget større synd og skam, at .et menneske skal ha evne til at skrive lige briljante afhandlinger, som De har gjort i den senere tid. Der er ingen, der skriver som. De .... Var jeg i Deres bukser, vilde jeg skjælve for mit liv; jeg er enig med Dem i alt, hvad De siger j dog synes jeg, De optrækker for skarpt et skille mellem evolutionister og uniformi-

tarierne.

Jeg tror, de faa sætninger om verdens alder, som jeg har tat ind i „Oprindelsen", vil komme til at gjøre rigtig godt.

Deres C. Darwin.

Til A. R. Wallace. down 22de mars 1869

Kjære Wallace! Jeg er færdig med Deres bog2); den forekommer mig at være fortræffelig og samtidig meget behagelig at læse. Det er et xent vidunder, at De kom levende hjem efter al sygdom-men og alle sjøreiserne, især den saa interessante reise til Waigiou og tilbage. Af alle de indtryk, jeg har faat af Deres bog, er det stærkeste det, at Deres udholdenhed i videnskabens tjeneste har været

1) I sin „aarstale" i Geological Society 1869 kritiserede mr. Huxley sir William Xhomsons afhandling „On Geological time" (om geologisk tid).'

F. D.

2) ,The Malay ArcMpelago" 1869. F. D.

[page] 132

BOGEN OM „MENNESKET".

[1869]

heltemodig. Deres skildring af jagten paa de glimrende sommerfugle har gjort mig rent jaloux og næsten ung igjen; saa levende har de bragt mig til at mindes gamle dage da jeg samlede insekter, skjønt jeg aldrig har gjort saadan fangst som De. Insekt-samling er den gildeste sport i verden. Det skal undre mig, om ikke Deres bog kommer til at gjøre stor lykke; Deres prægtige generalisationer over den geografiske udbredelse, som jeg kjender saa godt fra Deres bøger, er vist nye for de fleste 1 af Deres læsere. Jeg satte mest pris paa Timor, da forholdene der er bedst udredede; men maaske er Celebes det mest værdifulde. Jeg vil hellere tro, at hele det asiatiske fastland før i tiden har været mere afrikansk i hensyn til sin dyreverden, end gaa med paa Deres antagelse, at der tidligere har været et fastland over hele det indiske hav.

!

[Følgende brev angaar en artikel af mr. Wallace i „Quarterly Reviews"1) aprilnumer for 1869; artiklen behandler tiende udgave af sir Charles Lyells „Principles", der udkom i 1867 og 1868. Den t indeholder følgende mærkelige sted angaaende sir Charles Lyells bekjendelse af, at han tror paa ud-viklingslæren, i tiende udgave af ,,Principles',i: ,.Videnskabens historie kjender neppe noget sidestykke til den aandelige ungdomsfriskhed i en høi alder, sir Charles har lagt for dagen ved saaledes at opgive meninger, han saalænge har forsvaret med kraft; dersom vi husker den store forsigtighed i forening med brændende sandhedskjærlighed, der udmærker alt, hvad vor forfatter har skrevet, for-staar vi let, at han ikke har gaat paa en saa stor

1) Min far skrev til mr. Murray: .Wallaces artikel er uforlignelig; det er mig en stor triumf, at en saadan artikel kommer i .Quarterly"; bispen af Oxford og — kommer til at skjære £ænder". F. D.

[page] 133

MR. WALLACE OM LYELL.

[1869]

forandring uden lang og ængstelig overveielse, og at hans ændredé" meninger maa støtte sig til argumenter af overvældende styrke. Om ikke af anden grund fortjener mr. Darwins teori enhver alvorlig sandhedssøgers respekt og opmærksomhed, fordi sir Charles Lyell har knæsat den i sin tiende udgave".]

Til A. R. Wallace. Down 14de april 1869.

Kjære Wallace! Deres artikel har interesseret mig overordentlig, og jeg tror, Lyell vil bli meget glad over den. Havde jeg været redaktør og saa-ledes havt det i min magt at lægge stoffet tilrette for Dem, vilde jeg netop ha valgt at diskutere de punkter, De har behandlet. Jeg har ofte sagt til yngre geologer (jeg begyndte i 1830), at de ikke vidste, hvilken revolution L^yell har fremkaldt; dog har Deres citater af Cuvier rent forbauset mig. Skjønt jeg ikke kan opgjøre mig nogen rigtig mening om den sag, er jeg dog tilbøielig til at sætte mere lit til Croll,.. end De synes at .gjøre; men mange af Deres beraærkninger om udartning (degra-dation) har gjort meget indtryk paa mig. Thomsons meninger om verdens alder har i nogen tid bekymret mig særdeles; derfor har det glædet mig saa meget at læse, hvad De siger derom. Deres ud-vikling og forklaring af naturligt udvalg synes mig uforlignelig; De er den bedste fortolker, der nogen-sinde har levet. Jeg var ogsaa meget fornøiet over Deres drøftelse af forskjellen mellem vore meninger og Lamarcks. Man ser undertiden den ækle be-mærkning: „For at gjøre mig selv ret og skjel nødes jeg til at sige" osv.; De er det eneste menneske af mit bekjendtskab, der haardnakket vedbliver at være uretfærdig mod sig selv og aldrig fordrer retfærdighed. De burde ganske bestemt i anmel-

[page] 134

BOGEN OM „MENNESKET".

[1869]

deisen ha henvist til Deres afhandling i „Linnean Journal", noget, jeg er sikker paa, alle vore venner er enige i. Men De kan ikke „Burke" Dem, hvor gjerne De end vil, som man kan se af halvparten af de artikler, der ser dagens lys. Endnu forleden dag fik jeg fra en tysk professor forespørsel om Deres afhandling, som jeg sendte ham. Den om-stændighed, at Deres artikel udkommer i „Q,uarterly", anser jeg for en umaadelig triumf for vor sag. Jeg formoder, at Deres bemærkninger om mennesket er de samme, som De pegte paa i Deres brev. Havde De ikke gjort mig opmærksom derpaa, vilde jeg ha troet, at det var en anden, som havde sat dem til. Som De ventede Dem, er jeg grundig uenig med Dem, noget, der gjør mig meget ondt. Jeg indser ikke, at det er nødvendigt at ty til en ny og mere nærliggende grund for menneskets vedkommende1). Men emnet er for vidtløftigt for et brev. Det har særlig glædet mig at læse Deres udvikling, da jeg nu læser og tænker meget over emnet menneske.

Jeg haaber, Deres Malayer-bog tinder god af-sætning. Artiklen i „Quarterly Journal of Science" glædede mig overmaade, forsaavidt som den helt igjennem er rosende i sin dom over Deres værk; De vil desværre være enig i, hvad forfatteren siger om brugen af bambusrøret. Der skal jo ogsaa staa en god artikel i Saturday Review; den har jeg dog ikke hørt videre om.

Deres Ch. Darvin.

1) Mr. Warlace peger paa, at enhver, der kun var kjendt med .naturens vilde produkter", med god grund kunde tvile paa, at en bryggerhest f. eks. kunde være blit udviklet i kraft af menneskets evne til at lede .afartnings-lovenes virksomhed, formerelse og overleven, efter .sit eget ønske. Vi ved dog, at dette er gjort, og vi maa derfor med-give muligheden af, at en heiere forstand har ledet de samme love i ædlere eiemed i menneske-racernes udvikling". F. D.

[page] 135

MR WALLACE.

[1869]

Til C. Lyell. Down, 4de mai 1869.

Kjære Lyell! Man har henvendt sig til mig i anledning af endel fotografier (visitkort-format), som skulde pryde diplomer for æresmedlemmer, der ud-stedes af et nyt selskab i Serbien! Vil De la mig faa et til denne brug? Jeg har bare et helside-bil-ledeafDem i mit album, og jeg synes, ansigtet der «r for lidet.

Jeg haaber, det gaar godt med Deres arbeide, og at De er kommen paa det rene med det vanskelige spørgsmaal om bræ-sjøer. Jeg er gudskelov færdig med rettelserne af den nye udgave af „0p-rindelsen'' og holder nu paa med mit gamle arbeide om kjøns-valget. Wallaces artikel syntes jeg var fortræffelig. Hvor godt fremstiller han ikke den revolutioti, De for 30 aar siden fremkaldte! Jeg troede, jeg helt ud havde forstaaet at vurdere revo-lutionen; men uddragene af Cuvier forbausede mig. Hvilken fortræffelig fremstilling har ikke Wallace leveret af det naturlige udvalg! Men det om mennesket var mig en frygtelig skuffelse; det synes mig «trolig besynderligt! Havde jeg ikke vidst bedre besked, vilde jeg ha svoret paa, at det var en anden, der havde tat det ind. Jeg tror dog, De ikke er ganske enig i alt dette.

Deres oprigtige Ch. Darwin.

Til J. L. A. de Quatrefages. Down, 28de mai (1869 eller 1870).

Kjære herr de Quatrefages! Jeg har faat og læst Deres bog1); jeg takker saa meget for gaven.

1) Øptryk af af handlinger i „Kévue des Deax -Mondea" under titelen .Histoire Naturelle Generelle", 1869. F. D.

[page] 136

BOGEN OM „MENNESKET".

[1869]

Det gjorde gjennemgaaende paa mig indtryk af ati være overordentlig klart og godt, og det interes-1 serede mig lige til sidste side. Ingen fremstilling.] af mine ideer kunde være bedre eller fuldstæn- I digere paa et begrænset ram end den, De har git. J Den maade, hvorpaa De gjentagne gange omtaler I mit navn, glæder mig saare meget. Da jeg vaiH færdig med anden del, syntes jeg, De havde stillet) sagen i et saa gunstigt lys, at De rimeligvis vilde-komme til at trække flere folk over til mig end til i Dem selv Da jeg læste de følgende dele, maatte- j jeg opgive mine sangvinske forhaabninger. I de j sidste stykker er De tildels stræng nok i Deres i kritik; men De er bestandig høflig og retfærdig. 1 Jeg kan med sandhed sige, at jeg hellere vil la.] mig. kritisere af Dem paa denne maade end rose i af mange andre. Jeg er enig med Dem i en del I af Deres bemærkninger, men er fuldstændig uenig i J resten; jeg vil dog ikke bry Dem med nogen mod- 1 kritik. Saameget kan jeg dog sige, at De maa. I være blit narret af den franske oversættelse,. naar 1 De antager, at jeg er af den mening, at blaameisen-1 og spetmeisen er beslægtede ved direkte afstam-1 ning. Jeg vilde bare ved et tankeeksperiment vise, 1 at enten instinktet eller legemsbygningen kunde I forandres først. Dersom De havde -set canis maÆ gellanicus (en syd-polarhund) levende, vilde De ha lagt J mærke til, hvor lig den er en ræv, eller om De havdeJ hørt dens stemme, tror jeg ikke, at De vilde ha vovets den tanke, at det var en forvildet tam hund; dette a vedkommer dog ikke mig synderlig. Det er ganske | besynderligt, hvorledes nationaliteten kan ha indfly-a deise paa ens opfatning; der gaar neppe en uge^J uden at jeg hører om en eller anden tysk natur-1 forsker, der er enig med mig og ofte vurderer mine 1 værker altfor høit. I Frankrige derimod kj en der 1

[page] 137

MR. HUXLEY OM HÄCKEL.

[1869]

jeg foruden M. Gaudry (der forresten bare tildels er eni» med mig) ikke en eneste zoolog, der slutter sig til mine meninger. Jeg maa dog ha en mængde læsere, siden mine bøger oversættes, og tiltrods for deres kritik faar jeg haabe, at jeg kan fange ert eller anden fransk naturforsker.

De taler ofte om min „gode tro", og ingen kompliment kan klinge mere sødt i mine øren * men jeg kan ogsaa betale Dem den tilbage med renter; thi hvert ord, De skriver, bærer mærke af Deres store sandhedskjærlighed.

Med høiagtelse Deres Charles Darwin.

Til T.H. Huxley. Down 14de oktober 1869.

Kjære Huxley! Deres anmeldelse af Håckel1) har frydet mig høiligen; som sædvanlig overlæsser De mig med hæder og ære. Jeg skriver dog nu (venter intet svar) for at besvære mig lidt over Deres ytringer om rudimentære organer2). Mangen kjætter vil ta Deres ord til indtægt. Jeg maa fastholde, at den forklaring, jeg s. 541 i sidste udgave af „Oprindelsen" har git af den lange bibeholdelse af rudimentære organer og af disses forholdsvis betydelige størrelse i den tidlige levetid, er tilfredsstillende og udtømmende. Deres endelige og fuld-stændige forsvinden (abortion) synes mig en langt større vanskelighed. Se „Husdyrs og kulturplanters af-artning" 2det bind s. 397; der har jeg fremstillet

1) „Schopfungs-Geschichte. Academy 1869. F. D.

2) Under dr&ftelsen af teleologi og Hackels „Dysteleologitt siger prof. Huxley: „Saadanne tilfælde som tilværelsen af side-rudimenter af tær paa hestens fod sætter os i et dilemma. TM enten er disse rudimenter unyttige for dyret, og isaafald burde de være forsvundrie? eller de er af nogen betydning for dyret, og isaafald kan de ikke brages som beviser imod teleologien". „Critiojies and Addresses" (kritiker og taler) s. 308. F. D.

[page] 138

BOGEN OM „MENNESKET".

[1870]

denne sag fra vpangenesis'sii synspunkt, hvilket jeg" j ikke turde gjøre i „Oprindelsen". Stedet berører

ogsaa tildels striden mellem molekyler og blad- \ knopper (gemm ules)1). Dette emne behandles ogsaa med et par ord s. 394—395. Det koster Dem

ikke fem minuter at se efter disse steder. Det glæder mig høiligen, at de har tat mod til Dem og sagt Deres mening om det naturlige udvalgs virkning blandt molekylerne, skjønt jeg ikke ganske kan følge Dem.

1870.

[Min far skriveri sin dagbog: .,Har hele dette 1 .«ar (1870) arbeidet med „Descent of Man" (menneskets afstamning) .... Gik i trykken 30te aug. 1870" . . . . Brevene er ogsaa her af forskjelligartet interesse, idet de ikke alene behandler hans J arbeide, men ogsaa antyder retningen af hans læsning.]

Til E. Bay Lemlester. f Down, i5ae marts 187o.

Høistærede! Jeg ved ikke, om De ikke maaske vil beskylde mig for at være temmelig paagaaende og brysom; men jeg er netop ferdig med Deres bog2) og maa fortælle Dem, hvor meget den har interesseret mig. Det er naturligvis rigtigt, hvad

1) .Oet er en rimelig hypotese det, at hver enkelt organisme ligeover-for de molekyler, hvoraf den er sammensat, spiller den samme rolle som verden ligeoverfor organismerne i sin almindelighed. Uhyre mængder af disse ligger i indbyrdes strid og kappes om leilighed til at eksistere og formere sig; som en helhed er organismen Lgesaame-get et produkt af de seirende molekyler, som et lands fanna eller I flora er et produkt af landets seirende organiske væsener". .Critiquea and Addresses" s. 309. F. D.

2) „Comparative Longevity". F. D.

[page] 139

WALLACES „NATURAL SELECTION".

[1870]

De siger, at dette emne i høi grad maa være gjenstand for spekulation, og at man her ikke kan Itomme til sikre resultater; men alle Deres ideer er særdeles tankevækkende og lærerige, og dette er i mine øine en stærk ros. B"ogen har interesseret mig saa meget mere, som jeg nu holder paa at skrive om nær beslægtede, om end ikke ganske lige-artede sager: Det var mig en tilfredsstillelse at se Dem henvise til mit saa meget bespottede barn ,2)angenesis:i, som jeg tror en vakker dag under bedre .pleie, end jeg kan yde det, vil vokse sig frem til en kjæk gut. Det har ogsaa glædet mig at se, hvor stor pris De (vistnok i modsætning til de fleste videnskabsmænd) sætter paa H. Spencer; jeg er af den mening, at han fra nu af vil bli betragtet som den uden sammenligning største engelske filosof, maaske fuldt saa stor som nogen, der har levet i vort land. Men jeg skjønner ikke egentlig selv, hvorfor jeg plager Dem med mine anskuelser. Med tak og hengivenhed.

Deres Ch. Darwin.

(Følgende brev angaar mr. Wallaces ..Natural Selection" (1870), en række afhandlinger, der hlevx udgivet underet med endel ændringer:]

Til A. R. Wallace. Down, 20de april 1870.

Kjære Wallace! Jeg har netop faat Deres bog og læst fortalen. Aldrig er jeg eller nogen anden blit slig rost. Gid jeg havde fortjent Deres lovtaler helt ud. Dåres beskedenhed og ærlighed er mig langtfra noget nyt. Jeg haaber, det er Dem en tilfredsstillelse at vide — og faa ting har jeg glædet mig mere over i mit liv — at vi aldrig har næret nogen misundelse mod hverandre, skjønt vi i en vis for-

[page] 140

BOGEN OM „MENNESKET".

[1870]

stand er rivaler. Jeg tror, at jeg med sandhed kan sige dette om mig selv, og jeg er ganske vis paa, at det gjælder for Deres vedkommende. Det var saare kristeligt og barmhjertigt at Dem at vedlægge en liste over de tillæg, De har gjort; thi jeg vil særdeles gjerne læse dem, og jeg vilde neppe for øieblikket ha havt tid til at gjennemgaa alle Deres artikler. Naturligvis skal jeg straks læse dem, som er nye eller betydelig forandrede, og jeg vil søge-at være saa ærlig og oprigtig, som man med rime-lighed kan forlange. Bogen ser ud til at være særdeles vel udstyret.

Deres Ch. Darwin.

[Her følger et par breve, der viser de frem-skridt, „Menneskets afstamning" gjorde; de her> nævnte træsnit var under arbeide til dette værk:

Til A. Gimther1). 23de mars (1870?).

Da jeg ikke kjender mr. Fords adresse, er De kanske saa snil at besørge dette brev til ham; jeg har skrevet det udelukkende for at udtrykke min overordentlige beundring for træsnittene. Jeg lige-frem fryder mine øine ved synet af dem. Det eneste slemme er, at alle de andre træsnit kommer til at ta sig saa stakkarslig ud ved siden af dem. De er allesammen fortrinlige, og hvad fremstillingen af fjerene angaar, tror jeg, det er det bedste træsnit, jeg nogensinde har set; jeg kan ikke la være at røre ved det for at kjende, om det er glat. Jeg er svært nysgjerrig efter at se de to andre endnu vigtigere af fjere og de fire af krybdyr osv. Endnu engang min oprigtige tak for Deres forekommenhed.

1) Zoologisk konservator ved British Museum. F. D.

[page] 141

DR. GÜNTHERS HJÆLP.

[1870]

Jeg staar i stor gjæld til mr. Ford. Graveringer jjar hidtil bestandig voldt mig den største sorg, og 0u er de mig til stor fryd.

Deres Ch. Dartvin:

E. S. Jeg havde tænkt at kunne gaa i trykken omtrent ved denne tid; men mit emne har stykket sig ud i underafdelinger, som har kostet mig en uendelighed af tid; himlen maa vide, naar jeg kan faa hele manuskriptet færdigt; og dog ligger jeg aldrig paa ladsiden.

Til A. Gunther. 15de mai 1870.

Kjære herr Günther! Min bedste tak. Deres svar er overmaade klare og udtømmende. Jeg har endel lignende spørsmaal ianledning af krybdyr osv.; dem sender jeg om nogle dage, og saa tror ieg, jeg ikke skal bry Dem mere. Jeg skal skaffe mig de af Dem nævnte bøger. Det med solenostoma1) (en naaleflsk) er prægtigt; det er akkurat som med de fugle, hvor hunnen er prægtigst farvet; men det er ti gange saa godt for mig, eftersom det er hunnen, der ruget. Efterhaanden som jeg kravler mig frem har gjennem de successive klasser, forbauses jeg over, hvilke ligeartede regler der gjælder for alle dyrs ægteskabs- eller „brude-dragt". Dette emne har begyndt at interessere mig i overordentlig grad; men jeg faar vel se til at undgaa min sædvanlige feil — at henfalde til for mange spekuleringer. Men — en dranker kunde ligesaa godt sige, at han

1) Hos de fleste af lophohrancliii har hannen en pung, i hvilken æggene udrages, og hos disse arter er hannen lidt mere glimrende farvet end hunnen. Men hos solenostoma er det hunnen, der rager, og den har ogsaa de lyseste farver. „Descent of Man", 2det bind, 21.

F. D.

[page] 142

BOGEN OM „MENNESKET".

[1870]

vilde drikke bare lidt og ikke formeget! Hvad fiske, nøgenhudede og krybdyr angaar, blir min bog i virkeligheden af Dem — jeg blir en blot og bar skriverkarl.

Deres taknemmelige Ch. Darwin.

[Følgende brev er af interesse, fordi det viser> hvor uhyre nøiagtig og omhyggelig min far var, naar det gjaldt at danne sig en mening om et van-skeligt punkt:]

Til A. R. Wallace. Down, 23de september (uden aar).

Kjære Wallace! Jeg er Dem meget forbunden for alt Deres stræv med at skrive det lange brev til mig; jeg vil beholde det og spekulere paa det. At besvare det vilde ta mindst 200 folio-sider! Dersom De fik se, hvor ofte jeg har omskrevet enkelte sider, vilde De forståa, hvor gjerne jeg vil komme sandheden saa nær som muligt. Jeg lægger megen vægt paa, hvad jeg ved finder sted i kulturtilstanden; jeg tror, vi har to ganske forskjellige udgangspunkter med hensyn paa vore meninger om arv. Jeg mener, at det nok er særdeles vanskeligt, men ikke umuligt at forklare, hvorledes for eksempel nogle faa røde fjær, der findes paa hovedet af en han-fugl, og som dprindelig fandtes hos begge kjøn, er blit nedarvede bare paa hanner. Det er ikke nok, at hunner, der skulde mangle røde fjere, avles af hanner med røde fjer; men disse hunner icaa ha en latent (iboende) tendens til at frembringe slige fjær; ellers vilde de foraarsage en forringelse i antallet af sit mandlige af korns røde hovedfjer. En slig iboende tendens vilde vise sig derved, at de frembragte (hos sit afkom) de røde fjer, naar de var blit gamle, eller havde faat en' sygdom i eggestokken. Men

[page] 143

DISKUSSION MED WALLACE.

[1870]

jeg skal med største lethed gjøre hele hodet rødtr dersom det er saa, at de faa røde fjere hos hannen fra først af viste tendens til nedarvning. Jeg indrømmer gjerne, at hunnen kan være blit af-passet enten samtidig eller bagefter med beskyttelse for øie ved opsamlingen af af-artninger, der kvm tildels har kunnet nedarves til hunkjønnet. Jeg skylder Deres skrifter, at jeg er kommet til at overveie dette sidste punkt. Men jeg kan ikke overbevise mig om, at hunnen alene ofte er blit modificeret med beskyttelse for øie De vilde kanske i al korthed sige mig, om De tror, at hun-bogfinkens ensfarvede hoved og mindre brogede farver, hun-stilitsens mindre røde hoved og mindre rene farver, hun-dompapens meget mindre røde bryst, den gyldentoppede gjærdesmuttes blegere kam osv. af disse fugle er blit erhvervede med beskyttelse for øie. Jeg kan ikke tro dette, ligesaa lidt som jeg kan tro, at den betydelige forskjel mellem han og hun af huskallen eller blaameisens langt større glans hos hannen end hos hunnen (begge fuglearter hækker i ly) har noget med beskyttelse at bestille. Jeg er endog meget i tvil,, om den mindre mørke farve hos hunnen end hos hannen af sorttrosten er der for beskyttelsens skyld. Kan De dernæst anføre mig grunde for den antagelse, at den ringe forskjel mellem hunnerne af fasan, af b-ankiva-hønen, af aarfugle, af paafugl og af raphøns paa den ene side og de respektive hanner paa den anden i hvert enkelt tilfælde. staar i forbindelse med beskyttelse under kun lidetv forskjellige vilkaar? Jeg indrømmer naturligvis, at de alle beskyttes ved sine matte farver, som de vel har arvet efter en stamfar med matfarvet fjerklæd-ning; forskjellen forklarer jeg tildels ved en delvis farve-overføring fra hannen foruden paa andre maa-

[page] 144

BOGEN OM „MENNESKET".

[1870]

der, som det vilde være for vidtløftigt her at op-regne; men jeg maa absolut se grunde for mig, om jeg skal tro, at hver enkelt fugl særskilt er blit ; udviklet med det maal for øie, at den skal kunne skjule sig for sine omgivelser. Det gjør mig ondt, at jeg er uenig med Dem; det gjør mig virkelig bange og bringer mig til stadig at nære mistillid til mig selv. Jeg er bange for, at vi aldrig ganske kommer til at forståa hinanden. Jeg uddrager af J tilfældene med lys-farvede, rugende hanfiske og glimrende hun-sommerfugle kun den slutning, at det ,j ene kjøn kan skabes glimrende uden nogen nødven- ] dig overføring af skjønhed paa det andet kjøn; thi i disse tilfælde kan jeg ikke tro, at skjønheden hos det andet kjøn blev stanset og hindret i sin udvik- j ling af udvalget. Jeg er ræd, det vil falde Dem besværligt at læse dette brev. Jeg nøier mig med et ganske kort svar til oplysning om Deres antagelse ined hensyn til hun-finkerne og hønsefugle.

Deres hengivne Ch. Darwin.

Til J.D. Hooker. Down 25de mai 1870.

.... Forrige fredag reiste vi til Bull hotel i Cambridge dels for at besøge gutterne og dels for at unde os lidt ro og adspredelse. Mandag besøgte .. jeg Sedgwick, som var særdeles hjertelig og forekommende; om morgenen havde jeg det indtryk, at han var blit sløv; men om kvelden var han atter .1 glimrende og i sit es. Hans godslighed og venlig-hed fortryllede os alle. I en enkelt henseende løb mit besøg hos ham svært uheldig af; efterat vi 1 nemlig havde siddet længe og samtalt, foreslog han, J »t vi skulde gaa til museet sammen; jeg kunde ikke vægre mig og blev derfor rent ødelagt; næste morgen forlod vi derfor Cambridge, og jeg er endnu

[page] 145

SIR JAMES SULLIVAN.

[1870]

ikke blit bra efter al udmattelsen. Er det ikke ydmygende saaledes at bli tat af dage af en mand paa 86, der ovenikjøbet ikke engang drømte om, at han holdt paa at ta livet af mig? Jeg var flere gange sammen med Newton og med adskillige af jn.'s venner — kjække karer. Men Cambridge uden den kjære, gamle Henslow er ikke sig selv; jeg aøgte at komme til de to gamle huse; men det var for langt for mig ....

Til B. J. Sullivan1). Down 30te jnii 1870.

Kjære Sullivan! Det var snilt af Dem at skrive et saa laDgt brev til mig med saa meget nyt om Dem selv og Deres børn; det glædede mig særdeles at høre. Tænk, hvorledes jeg arme krok vandrer omkring i. mørke, jeg ser ingen og læser kun lidet i aviserne; det var derfor først ved at læse Eders naturhistoriske selskabs forhandlinger, at jeg fik vide, at De er K. C. B. (kommandør af Bath-ordenen). Det glæder mig rigtig inderlig, at regjeringen endelig har faat øinene op for Deres retmæssige krav paa denne høie udmærkelse. Derimod bedrøver De mig saa meget ved beretningen om Deres daarlige helse; men det var ogsaa noksaa overilet af Dem at gjøre alt, hvad De gjorde, og saa gjennemgaa en saa nervepirrende historie som et slotsbal. Det kunde ha gjort det af med en bjørn.. Jeg haaber dog, at fuldstændig ro vil bringe Dem paa fode igjen. Jeg for min del har været noksaa bra i det sidste, og om intet uventet støder til, er jeg i regelen istand til at arbeide nogle timer om dagen. I høst kommer jeg med en ny bog, der tildels handler om mennesket;

l) Admiral sir James Sullivan var leitnant ombord paa Beagle. F. D. Darwins Liv og breve. III 10

[page] 146

BOGEN OM „MENNESKET".

[1870]

jeg er ræd, mange mennesker vil udskrige den som et uhyre af ugudelighed. Jeg kunde ha reist til Oxford; men jeg kunde ligesaa lidt ha klaret spæn-dingen ved en høitidelighedJ) som besværlighederne ved et bal i Buckingham Palace. Mange tak for Deres venlige bemærkninger om mine gutter. De gjør mig gudskelov allesammen lutter glæde; minj fjerde søn er numer to i Woolwich og blir ingeniøroffiser til jul. Baade min hustru og jeg sender vore bedste hilsener til Deres hustru og gratulerer med Deres datters giftermaal. Vi er for øieblikket alene thi alle vore yngre børn er paa en tur i Schweitz. Jeg havde aldrig hørt et ord om, at det gik saa godt med missionen paa Tierra del Fuego. Det er rent vidunderligt, og jeg staar der med spot og spe; jeg har jo altid spaaet en saadan mission et daarligt udfald. Jeg vil være stolt af at bli valgt til æresmedlem af Deres selskab. — Med alle gode ønsker for fremtiden og tak for gode minder fra gamle dage er jeg

Deres hengivne Ch. Darwin.

[Den i dette brev nævnte forbindelse mellem min far og den syd-amerikanske mission har git anledning til forskjellige offentlige kommentarer og adskillig misforstaaelse. Paa missions-selskabets aars-møde den 21de april 1885 sagde erkebispen af Canterbury, at selskabet „tiltrak sig Charles Dar-wins opmærksomhed og midt under hans studier af naturens undere bragte ham til at fatte, at der vaiet andet rige end naturens, ligesaa underbart som

1) Dette sigter til en indbydelse til at modtageæresgraden som Dr. juris* Han var blandt dem, som lord Salisbury havde tiltænkt denne hæder» da han tiltraadte kanslerembedet for Oxfords universitet. Oxford University Gazette for 17de juni 1870 oplyser, at min far afslog æren paa grund af sygelighed. F. J).

[page] 147

DEN SYD AMERIKANSKE MISSION.

[1870]

dette og langt varigere". Sagen drøftedes i Daily Neios for 23de, 24de og 29de april 1885; den 24de april skrev admiral sir James Sullivan til nævnte avis og gav en grei fremstilling af min fars forbindelse med selskabet: „Deres artikel i gaarsdagens Daily News bringer mig til at gi Dem en korrekt fremstilling af forholdet mellem det syd-amerikanske missions-selskab og mr. Charles Darwin, min gamle ven og skibskammerat i fem aar. Jeg havde staaet i nær forbindelse med selskabet fra kaptein Allan Gardiners død, og mr. Darwin havde ofte for mig ndtalt det som sin overbevisning, at det var fuld-kommen unyttigt at sende missionærer til slige vild-niænd som ildlands-boerne, der sandsynligvis staar lavest af alle menneskeracer. Jeg havde altid svaret, at jeg ikke troede, der fandtes menneskelige væsener, der stod saa lavt, at de ikke kunde fatte Kristi evangelium. Efter mange aars forløb — jeg tror, det var i 1869-1), men jeg kan ikke finde brevet — skrev han til mig, at de nyeste etterretninger om missionen havde vist ham, at han havde uret og jeg ret i vurderingen af ildlands-boernes karakter, og at det nu viste sig, at det var muligt at virke til deres bedste gjennem missionen; han bad mig overantvorde tilselskabet en anvisning paa 5 pund som et vidnesbyrd om den interesse, han nærede for dets gode arbeide. Den 6te juni 1874 skrev han: „Det glæder mig at høre, at det gaar saa godt med ildlands-boerne; det er rent vidunderligt'. Og den 10de juni 1879: ,,lldlands-boernes fremskridt syntes mig vidunderligt, og var det ikke en kjendsgjerning, vilde jeg ikke ha troet det". Fremdeles den 3die januar 1880: „Deres avisuddrag om ildlands-boerne

1) Det synes at ta været i 1867.

F. D.

[page] 148

BOGEN OM „MENNESKET".

[1870]

er yderst interessante og har interesseret mig i høi grad. Jeg har altid sagt, at Japans udvikling var verdens største under; men jeg erklærer nu, at Ild-landets er næsten ligesaa vidunderlig". Den 20de mars 1881 skriver han: „Efterretningerne fra Ild-landet har ikke alene interesseret mig, men hele min familie. Det er isandhed vidunderligt, hvad mr. Bridges har fortalt Dem om deres ærlighed og deres sprog. Jeg skulde med fornøielse ha spaaet, at ikke alle verdens missionærer havde kunnet udrette, hvad der her er udrettet". Idet han den Iste decemher ,1881 sender mig sit aarlige bidrag til missionssfationens vaisenhus, skriver han: „Missio-nary Journal synes at vise, at det gaar forbausende godt med missionen paa Ildlandet".]

Til John Lubbock. Down 17de juli 1870.

Kjære Lubbock! Jeg hører, at folketællingen skal forelægges parlamentet imorgen; jeg skriver dette for at sige Dem, at jeg haaber, De vil antyde ønskeligheden af, at undersøgelser ianledning af ægteskaber mellem slægtninger blir tat med. Som De ved, har jeg eksperimenteret med dette emne i flere aar; jeg er nu fuldkommen overbevist om. at der findes en stor fysiologisk lov, der gjør en nndersøgelse for menneskets vedkommende til en sag af stor betydning. I England og mange andre lande i Evropa har man imod ægteskaber mellem slægtninger, fordi man antager, at de har skadelige følger; men denne antagelse hviler ikke paa noget ligefremt bevis. Det vilde derfor Marligen være ønskeligt, om man kunde komme paa det rene med denne sag, saa den gjængse. anskuelse enten bjev modbevist eller bevist, og i sidste tilfælde ægteskaber mellem slægtninger kunde fraraades. Hvis passende spørsmaal indtages i mand-

[page] 149

ÆGTESKAB MELLEM SLÆGTNINGER".

[1870]

talslisterne, vil svarene vise, om gifte slægtninger i det øieblik, folketællingen foregaar, har ligesaa mange børn som ikke-beslsegtede forældre; skulde det vise sig, at der var færre børn af ægteskaber nielleni slægtninger, kan vi trygt slutte, at enten avle-dygtigheden hos forældrene er blit mindre, eller

__ hvad der er sandsynligere — at livskraften hos

afkommet er blit mindre. Det vilde desuden være ønskeligt, om man kunde komme paa det rene med sandheden i den ofte gjentagne paastand, at ægteskaber mellem slægtninger fører til døvhed, stumhed, blindhed osv. hos afkommet; alle slige paastande kunde lettelig bevises eller afbevises ved en enkelt folketællings resultater.

Deres Charles Darwin.

[Da folketællings-loven (Census Act) var fore i Underhuset, forsøgte sir John Lubbock og dr. Play* fair at gjøre noget ud af denne min fars henvendelse. Der blev stemt over spørsmaalet, som faldt, men mod en ringe majoritet.

Min bror optog siden spørsmaalet om ægteskaber mellem slægtninger til behandling

1). Resultatet var et benægtende svar; han sammenfatter det i følgende ord: „Min undersøgelse er meget langt fra at gi en tilfredsstillende løsning paa spørsmaalet om ægteskaber mellem slægtninger; men det forekommer mig, det viser, at den paastand, at dette spørsmaal allerede før er afgjort, ikke kan opret-holdes".]

2) „Marriages between First Coiisins in England and their Effects" (ægteskaber mellem slægtninger i England og deres virkninger) af George Darwin, 1875. F. D.

[page] 150

KAPITEL IV.

„MENNESKETS AFSTAMNING" UD-KOMMER.

,,Expression of Emotions" (sindsbevægelsernes udtryk). 1871—1873.

[Sidste korrektur paa „Descent of Man" (menneskets afstamning) blev læst tilende den 15de januar 1871, saa at bogen optog ham i omtrent tre aar. Han skrev til sir J. Hooker: „Jeg blev færdig med korrekturen paa min bog for nogle dage siden; arbeidet tog næsten livet af mig, og jeg har ikke den fjerneste idé, om bogen fortjener at udgives". Han skrev ogsaa til dr. Gray: „Jeg er færdig med min bog „Menneskets afstamning", og det er bare registret, som staar iveien for dens ufortøvede ud-givelse; naar den kommer, skal jeg sende Dem et eksemplar, uagtet jeg ingenlunde ved, om De bryr Dem videre om det. Enkelte partier, som f. eks. det om den moralske sans, vil sandsynligvis ikke behage Dem synderlig, og naar jeg faar høre fra Dem, faar jeg sandsynligvis endel stød af Deres raffinerede pen".

Bogen udkom den 24de februar 1871. 2500 eksemplarer blev trykte først, og inden aarets slut kom 5000 eksemplarer til. Min far noterer, at han for denne udgave fik 1470 pund. Brevene i nærværende kapitel behandler dels den modtagelse, bogen fik af publikum, dels gir de antydninger til den fremgang, bogen om „udtrykket" havde. Brevene er saavidt muligt givne i kronologisk orden, en fremgangsmaade, der gjør det nødvendigt at

[page] 151

UDVIKLINGSLÆRENS FREMGANG.

[1871]

skille breve af beslægtet indhold ad, men maaske gir et sandere billede af de forskjelligartede interesser og arbeider, som beskjæftigede min far.

Intet kan i al korthed gi bedre begreb om ndviklings-lærens vækst og dens stilling paa denne tid end et citat fra mr. Huxley1): „ Tiden har nu skilt os mer end et tiaar fra det aar, da „Arternes oprindelse" udkom; og hvad der end kan tænkes «Iler siges om mr. Darwins lære eller om den maade, paa hvilken han fremsættér den — saa meget «r ialfald sikkert, at „Arternes oprindelse" paa et dusin aar har bevirket en ligesaa fuldstændig revo-lution i biologien, som „Principia"2) gjorde i astronomien; og det har den gjort, fordi den, som Helm-faoltz siger, fremholdt en væsentlig ny, skabende tanke. I tidens løb har ogsaa mr. Darwins kritikere «fterhaanden ændret sin tone til det bedre. Den blanding . af uvidenhed og uforskammethed, der i begyndelsen udmærkede de anfald, der blev rettede mod ham, er ikke længer uadskillelig fra antidar-winistisk kritik".

Et sted i indledningen til „Menneskets afstam-ning" viser, at forfatteren klart erkjendte denne forandring i udviklings-lærens stilling. „Naar en naturforsker som Carl Vogt i sin tale som præsi-dent i Genfs „Institut National" (1869) vover at sige: „Ingen, idetmindste i Evropa, vover længere at forfægte en uafhængig skabelse af arterné" — da er det klart, at idetmindste en betydelig mængde naturforskere maa medgive, at arter er ændrede etterkommere af andre arter. Dette gjælder især de yngre, opvoksende forskere .... Af de ældre, hædrede naturvidenskabelige høvdinger er mange

1) „Conteiaporary Review" 1871. F. D.

2) Newtons „Principia Astronomiæ". 0.

[page] 152

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1870]

desværre fremdeles modstandere af udviklings-læreh 1 i enhver form".

I mr. James Hagues morsomme artikel: „Efc J minde om mr. Darwin" („Harper's Magazine" okto-M ber 1884) skildrer forfatteren et besøg hos min far ., tidlig i 1871 -1)'', kort efter at „Menneskets afstam-ning" var udkommet. Mr. Hague siger, at min far „havde en stærk følelse af det almindelige bifald, hvormed hans ideer blev modtagne", og at han (min far) bemærkede, at „alverden taler om dem uden at bli oprørt". — Senere paa aaret skildres, bogens modtagelse ganske anderledes i „Edinburgh Review2)". „Den reiser en storm af vrede, forundring og beundring". Med hensyn til bogens ! stilling i den følgende tid skrev min far til dr. Dohrn 3die februar 1872: „Det var først ved at. læse Deres artikel3), jeg fik vide, at „Menneskets-afstamning" havde gjort slig furore i Tyskland. Bogen har fundet rivende afsætning her i landet og-i Amerika; men saavidt jeg ved, har den ikke' vundet nogen naturforskers bifald. Derfor formoder jeg, det var urigtigt af mig at offentliggjøre den; men den vil da vel ialfald kunne bane veien for noget bedre".

Bogen om „Sindsbevægelsernes udtryk" paabe-gyndtes den 17de januar 1871, efterat korrekturen paa „Menneskets afstamning" var blit fserdig den 15de januar. Det første raa udkast blev færdigt den 27de april, og kort efter (i juni) blev værket af-brudt ved forberedelsen af en 6te udgave af „0p-

1) Det maa lia været sidst i februar, i den uge, da bogen udkora.

F. D.

2) Juli 1871. En fiendtlig: kritik. Anmelderen sammenfatter sin mening"

i følgende ord: „Aldrig er maaske i filosofiens historie saa vidt- y gaaende almene resultater dragne af en saa ubetydelig grundvold af kjendsgjerninger". F. D.

3) I »Das Ausland». F. D.

[page] 153

„SINDSBEVÆGELSERNES UDTRYK".

[1871]

rindelsen". I november og december tog han fat paa korrekturen til „17dtrykket"; den optog ham til det følgende aar, da bogen udkom.

Endel hentydninger til bogen om udtrykket er allerede gjorte i tidligere breve; deraf fremgaar, at grundvolden til bogen til en vis grad var lagt adskillige aar, før han begyndte at skrive paa den. Saaledes siger han i brev til dr. Asa Gray 15de april 1867: „Jeg har i det sidste set igjennem mine gamle notiser om sindsbevægelsemes udtryk; jeg er ræd, jeg 'ikke kan gjøre saa meget ud af denne min kjephest, som jeg før troede; dog forekommer det mig at være et interessant og meget forsømt emne". Det bør dog erindres, at emnet havde beskjæftiget ham mer eller mindre fra 1837 eller 1838, som det synes at fremgaa af hans tidlige notis-bøger. Det var i december 1839, at han begyndte at gjøre iagttagelser med børn. Værket krævede megen korrespondance, ikke alene med missionærer og andre, der opholdt sig blandt vikle,, og til hvem han sendte sine trykte spørsmaal, men ogsaa med fysiologer og læger. Han fik mange op-lysninger fra professor Donners, sir W. Bowman, sir James Paget, dr. W, Ogle, dr. Crichton Browne-foruden mange andre iagttagere.

Det første brev handler om „Menneskets af-stamning".]

Til A. JR. WallaCe. D0wn Sote .januar 1871.

Kjære Waliace! Deres brev1) har fornøiet mig

') I det brev, hvortil her sigtes (27de jarmar) skriver mr. Waliace „Mange tak for det førete bind; jeg har netop læst det med den sterste glæde og interesse; jeg maa ogsaa takke Dem for den store-overbærenhed, hvormed De behandler mig og mit kjætteri". — Kjetteriet bestaar i det naturlige udvalgs begrænsning, na"ar man vil an-

[page] 154

„MENNESKETS AFSTAMNIKG".

[1871]

meget, især da jeg saare nødig vilde vise mangel paa agtelse fgr Dem, og det er saa vanskeligt at 1 udtrykke sig med billighed, naar man er uenig med 1 nogen. Dersom jeg havde krænket Dem, vilde det ha bedrøvet mig mere, end De lettelig kan tænke Dem. Dernæst er jeg glad over, at første bind interesserer Dem; jeg var blit saa lei af hele sagen, at jeg var meget i tvil om, hvorvidt der var noget ved nogen af delene. Naar jeg taler om, at hunner ikke er blit særlig ændrede med beskyttelse for øie, da har det været min mening heri at lægge, at karakter-mærker, der var erhvervede af hannerne, ikke gik over til hunnerne; nu ser jeg, det vilde ha været bedre at ha sagt ,, særlig paavirkede" eller lignende. Min hensigt blir kanske klarere i 2det bind. Lad mig sige, at mine slutninger hovedsagelig hviler paa en betragtning af alle dyr underet, idet jeg huskede paa, hvor almindelige reglerne for kjønsforskjel synes at være i alle klasser. I det første ud-kast til kapitlet om sommerfugle var jeg i alt væsentlig enig med Dem. Saa arbeidede jeg videre, kom siden tilbage til sommerfuglene og syntes, jeg var forpligtet til at forandre det — gjorde mig færdig med kjønsudvalget, gik for sidste gang over sommerfuglene og følte mig endnu engang nødt til at rette paa det. Jeg haaber til Gud, at der ikke er noget for Dem ubehageligt i 2det bind, og at jeg har talt ærlig og hæderlig om Deres meninger; jeg er

vende det paa mennesket. Min far skrev (»Mennesketa afstamning« Iste ti binds. 137): „Jeg forstaar derfor ikke, hvorledes ror. Wallace kan hævde, at »det naturlige udvalg bare kunde ha git den vilde en - J hjerne, der ikke stod stort høiere end en abes«. I ovennævnte brev skrev mr. Wallace: „Hvad De skriver om ^mennesket", er af den i største interesse, men har hidtil ikke virket overbevisende paa «rig med hensyn til min særegne form af kjætteri, skjent jeg naturligvis er enig med Dem til punkt og og prikke, naar De stræber at bevise menneskets udvikling ud af en laverestaaende form". F. D.

 

[page] 155

„MENNE3KETS AFSTAMNING".

[1871]

lidt ræd for dette punkt, da jeg netop (skjønt ikke omhyggelig nok) har læst Mivarts bog1), og jeg er fuldkommen sikker paa, at det var hans mening 'at være upartisk (men han dreves jo af teologisk nidkjær-hed): og dog synes jeg ikke, han har været det helt ud . . . . Den del af hans arbeide, som jeg tror vil øve størst indflydelse, er det parti, hvor han anfører den hele række af tilfælde (som det med hval-benet), hvor vi ikke kan forklare overgangene ; men slige tilfælde har ikke stor betydning for mig — dersom nogle fiske var uddøde, hvem i al verden vilde da ha vovet endog at gjætte paa, at lunger var opstaaede i en svømme-blære? I et saadant tilfælde som det med pungulven synes jeg, han var forpligtet til at sige, at kjævens lighed med hundens er tilsyneladende, idet tænderne er meget forskjellige i hensyn paa udvikling og antal og ikke svarer til' hverandre. Naar han taler om nødvendigheden af at forandre flere karaktermærker underet, tror jeg, han burde ha tat med den omstæn-dighed, at mennesket har det i sin magt ved udvalg samtidig eller næsten samtidig at modificere en fler-hed af punkter, som naar det frembringer en mynde eller en væddeløbshest — som jeg vidtløftigere har udviklet i „Husdyr og kulturplanter". Mivart taler med haan og foragt om min „moralske sans", og det samme kommer kanske De til at gjøre. Det glæder mig overordentlig, at han er enig med mig i den plads, jeg tildeler mennesket i rækken, hvad dets dyriske natur angaar, og at han mener, at har jeg gjort mig skyldig i nogen feil, da er det den, at jeg har stillet mennesket paa en altfor særlig plads. Undskyld, at jeg rabler slig i det vide og brede. De har sat. mig i rigtig godt humør; jeg var virke-

1) „Tlie Genesis of Spedes" (arternes oprindelse) af St. G. Mivart, 1871.

F. D.

[page] 156

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

lig saa bange for, at jeg mod min vilje havde op-traadt ubillig mod Dem og Deres meninger. Jeg haaber oprigtig, at det andet bind vil klare sig ligesaa godt. Jeg bryr mig nu meget lidet om, hvad andre siger. Hvad vor meningsforskjel an-gaar, da vil jeg sige, at det er næsten umuligt for to mænd, der selvstændig og uafhængig af hverandre kommer til sine resultater, at være ganske enige; det vilde være unaturligt, om de var det.

Deres Ch. Darwin.

[Professor Häckel synes at ha været en af de første, der skrev til min far om „Menneskets afstamning". Jeg citerer efter hans svar: „Jeg maa sende Dem nogle ord og takke Dem for Deres interessante, ja jeg kan sige, fortryllende brev. Det fryder mig, at De er enig med mig i det, De har læst til dato. Jeg var i meget stor forlegen-hed med, hvor ofte jeg skulde henvise til Deres arbeider; strængt tåget burde enhver tanke, selv om den var min egen originale eiendom, ha præ-senteret sig som tat fra Dem, dersom De havde sat den paa prent først; men dette vilde ha gjort min bog til en altfor kjedelig læsning; og jeg havde det haab, at det vilde være nok, naar jeg i begyn-delsen sagde, hvad vi havde fælles. Jeg kan ikke sige Dem, hvor det glæder mig at erfare, at jeg-med tilstrækkelig tydeliglied har udtrykt min beundring for Deres arbeider; jeg kunde ganske vist ikke ha brugt for stærke udtryk i saa maade1).]

1) I indledningen til „Descent of Man" skrev forfatteren: „Demie-naturforsker (Haeckel) har nylig . . . udgivet sin „Natiirliche Schepf-ungs-Geschichte", i hvilken bog han vidtfoftigen drøfter menneskets afstamning. Dersom dette værk var udkommet, for min bog Mey skrevet, vilde jeg sandsyhligvis aldrig ha gjort den færdig. Næsten alle de resultater, jeg er kommen til, finder jeg oekræftede af denne forsker, hvis kundskaher i mange stykker er langt fuldstændigere end mine". F. D.

[page] 157

MR. WALLACES ANMELDELSE.

[1871]

Til A. B. Wallace. Down, 16de mars 1871.

Kjære Wallace! Jeg har netop læst Deres storartede anmeldelse1). Den er i enhver henseende ligesaa forekommende mod mig som for-træffelig i sit indhold. Lyells har været her, og gir Charles bemærkede da, at ingen skrev saa gode videnskabelige anmeldelser som De; som miss Buekley tilføiede, sætter De Deres glæde i at finde frem, hvad der er godt uden at lukke øiet til for det daarlige. I alt dette er jeg fuldt enig. Jeg vil altid betragte Deres anmeldelse som en stor ære; og hvormeget min bog end vil bli hudflettet — og det blir den naturligvis — vil Deres anmeldelse være mig en trøst, tiltrods for, at vi er saa uenige. Jeg vil beholde Deres indvendinger i min tanke, skjønt jeg er ræd, at mine egne tanker er saa at sige stereotyperede i min sjæl. Jeg overveiede i agevis den vanskelighed, som fulgte af arvelighed og udvalg, og rablede fuld bøger af papir med be-mærkninger og notiser i mit forsøg paa at komme ud af klemmen; det var mig dog umuligt, uagtet jeg tydelig saa, at det vilde være mig en stor lettelse, om det lod sig gjøre. Jeg vil indskrænke mig til to eller tre bemærkninger. Hvad De anfører imod min antagelse, at farven for insekternes vedkommende1) er blit erhvervet ved naturligt udvalg, har gjort stærkt indtryk paa mig. Jeg har altid indset, at beviset var meget svagt; men der-

1) Academy 15de marts 1871. F. D.

2) Mr. Wallace siger, at sommerfuglenes parring sandsynligvis snarere bestemmes ved den omstændighed, at en han har atærkere vinger eller er ihærdigere end de andre, end ved hunnernes valg. Han minder om kaalormerie, som er lyst farvede og dog kjenslese. Mr. Wallace gjør den gode beraærkning, at „Menneskets afstamning" egentlig er to heger, der er slaat sammen til en. F. D.

[page] 158

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

som man indrømmer, at insekternes musikalske instrumenter er blit erhvervede gjennem kjøns-valget, holder jeg endnu paa, at det slet ikke er 1 usandsynligt, at farven er blit erhvervet paa samme j maade. Jeg er enig i, hvad De siger om menne- 1 skehedens denudation samt i Deres ytringer om I insekter — at smagen hos et kjøn maatte vedblive 1 at være næsten uforandret i mange slægtled, for at 1 kjøns-valget skulde øve nogen virkning; og jeg j tror, at dette vilde være et godt argument i en I mands mund, der benægtede, at f. eks. paradis- ] fuglens fjere var blit til paa denne maade. Jeg 1 tænker, De er enig i dette; men i saafald skjønner ] jeg ikke, at dette argument har noget at sige i andre tilfælde. Jeg har en stund maattet indrømme, * at det er en mangel, at jeg ikke efter evne har i optaget til behandling erhvervelsen af smagen, densS natur og dens uforanderlighed i lange tidsrum.

[Til oplysning om den maade, hvorpaa „ Menneskets afstamning" blev modtaget af publikum, cite-rer jeg her et brev. til prof. Ray Lankester af 22de mars 1871: „Det er, synes jeg, et bevis paa stigende frilynthed i England, at min bog ånder rivende afsætning .... hidtil er jeg heller ikke blit videre udskjældt (skjønt det er vel noget, der snart kommer); selv det stakkars gamle Athenæum har kun vist mig sin foragt".

Hvad mærkelige anmeldelser angaar, skrev han til mr. Wallace (24de mars 1871): ,,Pall Mali har en mærkværdig artikel no. 2 om min bog. Artik-lerne i Spedator1) har ogsaa interesseret mig høi-ligen".

l) Spectator Ilte og 18de marts 1871. Med hensyn ti] samvittighetens udvikling er anmelderen af den mening, at min far er kommet „det psykologiske problems kjerne" nærmere end nogen af hans forgjængere. 1

[page] 159

ANMELDELSER.

[l871]

Den 20de mars skrev han til mr. Murray: Mange tak for Nonconformist (8de mars 1871). Jeg vil gjerne se alt, hvad der skrives om bogen. Skulde De faa rede paa anmeldelser i aviser, der læses sjeldnere af os, især de religiøse, som Becordr Guardian, Tablet, er De vel saa snil at gi mig be-sked.. Det er ganske besynderligt, at skjænderierne *] endnu ikke er begyndt; men jeg tænker nok, de kommer. I det heletaget har anmeldelserne hidtil været mig særdeles gunstige".

Følgende uddrag fra et brev til mr. Murray (13de april 1871) sigter til en anmeldelse i Times2).

..Jeg har ingen tanke om, hvem der har skrevet anmeldelsen i Times. Han har ingen naturhistoriske kundskaber og forekommer mig at være en blære fyldt med metafysik og klassicitet, saa jeg ikke lægger nogen vægt paa hans ugunstige dom, ihvorvel den formodentlig vil komme til at skade bogens afsætning".

En anmeldelse af „Menneskets afstamning", som min far omtalte som „førsterangs", stod at læse i Saturday Review for 4de og 1lte mars 1871. Et

Det andet opsæt drøfter meget godt bogens forhold til planmæssig-heds-spørsmaalet og slutter med i "bogen at flnde en mærkeligerø-hævden af teismen end den, Paley gjør gjældendei „Natural Theology".

F, D.

1) „Jeg er fuldkommen overbevist om, at min b*og om mennesket vil vække opmærksomhed og paadrage mig meget skjænderi — hvilket jeg forresten antager befordrer salget af en bog ligesaa godt som. ros". (Brev til Murray 31te' jan. 1867). F. D.

2) Times 7de og 8de april 1871. Denne anmeldelse er ikke alene ugunstig for omtalte bogs vedkommende; men den fordømmer ogsaa udviklings-læren i sin almindelighed, som følgende citat viser: „Selv om det var olit gjort saare sandsynligt — hvilket vi forresten betviler — at det udelukkende skyldes udviklingen, at dyreverdenen sine talrige og vidt forskjellige af-arter at opvise, saa vilde der dog endnu fordres en selvstændig og fuldkommen klar og udtømmende uudersøgelse for at retfærdiggjøre den antagelse, at mennesket blot er et led i denne* række af sig selv udviklende væsener". F. D.

[page] 160

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

sted af den første af disse artikler kan jeg her 1 ta med, da det viser, hvilken bred grundvold ud- 1 viklingslæren nu stod paa i det almene om- .1 dømme: „Han siger sig nu at ha bragt mennesket I selv. dets oprindelse og væsen ind under den en-hed, som han forhen har søgt at finde gjennem alle de lavere dyre-former. Den offentlige menings vækst i og udvikling i mellemtiden, der forresten hovedsage- j lig skyldes de værker, han selv i denne tid har i udgivet, har bevirket en stor forandring til det bedre J i dette problems stilling. Udviklingslæren kan neppe længer behandles som et første princip; heller ikke | behøver mr. Darwin at gaa i strid for at vække førstegangs opmærksomhed for sin hypotese, der forsvares af en række berømte og løfterige navne i paa begge halvkugler".

Den indbrættede spids paa det menneskelige øre, som mr. Woolner "opdagede, og som er beskrevet i „Menneskets afstamning", synes især af ha sat al-menhedens fantasi i bevægelse. Min far skrev til mr. Woolner: „Øre-tipperne er blit rent berømte. En anmelder (i „Nature") siger, at de burde kaldes Anguhts Woolnerianus1). som jeg spøgende foreslog. En tysker har opdaget, at han har dem vel udvik-lede, og er svært stolt deraf; jeg tror, han sender mig et fotografi af sine ører".]

Til John Brodie Innese). Down, 29de mai (isti).

Kjære Innes! Deres behagelige brev har glæ-det mig meget; thi naar jeg skal være rigtig ærlig, maa jeg tilstaa, at jeg har været ræd for, at De

1) .Nature" 6te april 1871. Det foreslaaede udtryk er Awmlus Woohwrii. ti

F. D.

2) Rev. J. Brodie Innes af Milton Brodie, tidligere præst til Down.

F. D. . ,

[page] 161

„SINDSBEVÆGELSERNES UDTRYK".

[1871]

betragtede mig som en bansat og fordømt nu, da Afstamningen" er udkommet1).

Det undrer mig forresten ingenlunde, at De ikke er enig med mig; thi der er en hel mængde naturforskere af fag, som ikke er det. Og naar jeg tænker paa, hvor uhyre naturforskernes dom er blit ændret, siden „Oprindelsen" saa dagens lys, føler jeg mig overbevist om, at man om ti aar vil være lige saa enig med mig i min opfatning af mennesket — idetmindste hvad det rent legemlige angaar — som man nu synes at være med hensyn til arierne ....

[Følgende breve til dr. Ogle dreier sig om bogen om „Udtrykket".]

Down 12te mars 1871.

Kjære dr. Ogle! Jeg har faat begge Deres breve, der indeholder alt, hvad jeg ønsker at vide, og det er klart og greit, som forresten alt fra Deres haand har været. Jeg takker Dem hjertelig. Jeg vil ta ind det om morderen2) i min elskede bog om udtrykket. Jeg er bange for, at det eustachiske rør har kostet Dem en slump arbeide; det er jo en fuldstændig liden afhandling. Det er ganske indlysende, at det ikke bare er for at høre bedre, at man aabner munden, naar man blir overrasket. Men hvorfor gaar døve folk alligevel som oftest med aaben mund? Forleden dag efterlignede en mand her en døv ven; han stak munden frem

1) I et brev til mr. Innes siger min far: „De er et af disse sjeldne mennesker, som man godt kan være uenig med og dog ikke fe-le skygge af bitterhed mod, og jeg vilde være stolt, om dette kunde siges om mig". F. D.

2) „Expression of the Emotions" s. 294. En morders arrestation paa et

hospital, hvorved dr. Ogle var tilstede. E. D.

Earwins Liv og hreve. III. 11-

[page] 162

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

og til siden imod den talende, temmelig meget aaben; det var livagtig, som man havde en døv mand for sig. Shakespeare siger et steds: „Hold pusten, hør" eller „lyt" — jeg husker ikke hvilken af delene. Overraskelse paaskynder aandedrættet, og jeg tror, man aander — idetmindste hurtig — meget roligere gjennenl aaben mund end gjennem næsen. Forleden dag vilde De ikke rigtig tro-dette, saa jeg. Siden De for øieblikket spiller tvilerens rolle, synes jeg, at aanding gjennem næsen ogsaa bør trækkes ind under Deres tvil; vær saa snil at tænke paa dette og si mig Deres mening;, indbild Dem, at næsen er en blomst, der skal be-frugtes, og saa tænker jeg nok, De snart greier den historie1). Jeg har maattet pege paa Deres artikel „Om lugtesansen"2); er pagineringen rigtig? Hvis ikke, nedlægger jeg i alle guders navn protest mod den af saa mange øvede uskik at la mæcenat-eks-emplarer galt paginere.

I hast. Deres C. Darwin.

Til W. Ogle. Down 25de mars 1871.

Kjære dr. Ogle! De synes vel, jeg er en skrækkelig plageaand; men hør nu her: vær saa snil af hensyn til et nyt iagttagelsesfelt at indbilde Dem saa godt, det er-Dem muligt, at De pludselig støder paa noget skrækkeligt og foretager Dem noget under en pludselig liden skræk — en vis gysen; gjør dette et par gange og læg saa nøie, som det er Dem muligt, mærke til Dem selv og læs saa bagefter resten af dette brev, som jeg derfor har fæstet til med knap-penaale. Jeg ser til min overraskelse, at min pla-

1) Dr. Ogle havde korresponderet med min farom blomster-befrngtningen.

F. D. 2) Medico-chirurg. Transactions 53. E. D.

[page] 163

„SINDSBEVÆGELSERNES UDTRYK".

[1871]

tysma1) altid trækker sig sammen, naar jeg gjør dette. Gaar det saa med Dem. (NB. Hvad gjør ikke et menneske for videnskaben! Jeg begyndte dette brev med en frygtelig skrøne, nemlig, at det var et nyt felt, jeg vilde henlede Deres opmærksomhed paa2). 1 Jeg vil forsøge at faa folk til at gjøre dette, som er i det heldige tilfælde ikke engang at vide, at de er i besiddelse af denne muskel, der er saa meget iveien for enhver, der vil studere udtrykket. Er en saadan gysen beslægtet med den kuldegysning, man overfaldes af før et feberanfald? I saa fald gik det kanske an at iagttage platysma i slige tilfælde. Paget har fortalt mig, at han meget ivrig har iagttaget kuldegysninger, og at han har liggende færdig en bog i manuskript derom; emnet havde voldt ham et svare bry. Han nævnte, at ind-førelsen af et kateter ofte foraarsager kuldegysen. Kanske jeg skriver til ham om platysma. Han er altid saa snil til at hjælpe mig; men han er saa overlæsset med arbeide, at jeg kvier mig ved at bry ham; se nu har jeg da ogsaa faat sagt Dem, at jeg har en samvittighed — noget, De har havt saare liden grund til at tro. Hjælp mig, om det er Dem muligt, og tilgiv mig. Det med morderen kom glimrende med; det er jo toppunktet af ned-trykthed som følge af frygt.

Deres Ch. Darwin.

Til W. Ogle. Down, 19de april 1871.

Kjære dr. Ogle! Jeg er Dem oprigtig tak skyldig for alt det bryderi, jeg har voldt Dem. De har ingen grund til at sige, at De „desværre ikke

1) .Et bredt, tyndt lag" af muslr.elfibre paa begge sider af halsen. 0.

2) Et nyt felt kaldte min far det udéntvil for at undgaa, at dr. Ogles opmærksomned skulde bli rettet mod platysma, en muskel, som var blit drøftet i andre breve dem imellem. F. D,

[page] 164

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

kan gi mig grei besked"; thi De har git langt mere, end jeg havde ventet at faa. Platysmas virk-somhed er ikke af væsentlig betydning for mig; men jeg antager, De godt skjønner (jeg har altid troet, at vi lignede hverandre i mange stykker), hvor uhyre gjerne jeg vilde sikre mig, at jeg ikke rent for med limstangen. Nu ved jeg, at den undertiden trækker sig sammen af frygt og gysen, men rimeligvis ikke som følge af en længere tilstand af frygt lig den, en gal mand lider af . . .

[Mr. Mivarts „Genesis of Speoies" — et bidrag til evolutions-literaturen, som vakte megen opmærk-somhed — udkom i 1871 før „Menneskets afstam-ning". Til denne bog sigter følgende brev af 21de juni 1871 fra afdøde Chauncey Wright1) til min far: „Jeg sender .... fuldt rettede korrekturark af en artikel, som kommer i juli-numret af „ North American Review"; jeg haaber, den vil interessere Dem eller kanske endog være af større værd for Dem. Mr. Mivarts bog („Genesis of Speoies"), der væsentlig behandles i denne artikel, synes mig at danne en god baggrund for de betragtninger, som jeg har søgt at gjøre gjældende i artiklen til forsvar for det naturlige udvalg. Mit hovedøiemed har været at gjøre teorien en tjeneste ved at stille

1) Chauncey Wright er født i Northampton, Massachusetts, 20de sept. 1830; han nedstammede fra en familie, der havde hoet i denne hy siden 1654. Han hlev i 1852 heregner iNautical Alinanac (sje-almanak) kontoret i Camhridge, Massachusetts, og Ievede et roligt, stille liv; han Ievede af sin lille gage, af det, han af og til fik for sine artikler* samt af at gi lidt undervisning. Han tænkte og læste meget over metafysiske emner, men i det hele tåget ikke med et resultat, der svarede til hans aandskraft. Han synes at ha været en meget ud-præget individuelt anlagt mand og at ha gjort et varigt indtryk paa sine venner. Han døde i septemher 1875. F. D.

[page] 165

MIVARTS „GENESIS OF SPECIES".

[1871]

den i det- rette forhold til filosofiske undersøgelser i almindelighed1)".

[Om de af mr. Wright modtagne korrektur-ark skrev min far til mr. Wallace:]

Down 9de juli 1871.

Kjære Wallace! Med posten idag sender jeg Dem en anmeldelse af Chauncey Wright; jeg vil gjerne saa snart som muligt vide, hvad De mener om den. Jeg tror, De er en ganske anderledes dygtig kritiker end jeg. Hvorvel artiklen ikke ud-mærker sig ved nogen høi grad af klarhed, og hvorvel forfatterens mangel paa kundskaber i emnet af og til kommer tilsyne, synes jeg dog, opsættet er for-træffeligt. Mivarts bog gjør stor virkning; den er meget slem for det naturlige udvalg og særlig for mig. Hvis De derfor synes, artiklen er noget værd, vil jeg udbede mig forfatterens tilladelse til at udgive den som et fiyveskrift til en shilling sammen med indlagte tillæg i manuskript, for hvilke der ikke var plads ved slutten af anmeldelsen ....

Jeg holder nu paa med en godtkjøbs-udgave af „Oprindelsen", i hvilken jeg kommer til at besvare flere punkter i Mivarts bog og indføre et nyt kapitel i dette øiemed; men jeg behandler emnet saa meget mere konkret og vistnok ogsaa mindre filosofisk end Wright, at vi ikke rager uklare af hverandre. De synes vel, det er bigotteri af mig, naar jeg siger, at jeg aldrig har været saa overbevist om den almindelige (d. ,v. s. ikke i detaljer gaaende) sandhed i de synsmakder, „Oprindelsen" fremholder, som da jeg havde stuaeret Mivarts bog. Det ærgrer mig, at Mivart har udeladt alle disse ord — som

1) .Letters- of Chauncey Wright" af J. B. Thayer. Privat trylt 187S s. 230. F. D.

[page] 166

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

Wright har paavist1). Jeg har for Mivart beklaget mig over, at han bare eiterer begyndelsen af enkelte af mine sætninger, saa meningen blir en anden end den af mig tilsigtede. Men jeg havde aldrig tænkt mig, at han vilde ha udeladt ord. Der er ogsaa andre punkter, i hvilke jeg synes, han ikke har optraadt som gentleman. Jeg maa med sorg tro, at skjønt han gjerne vil være ærlig, er han dog saa bigot, at han ikke kan handle som: saadan ....

Til Chauncey Wright.

Down 14de juli 1871.

Høistærede herr Wright! Jeg tror næsten ikke, jeg nogensinde har læst en artikel, der har glædet mig saa meget som den anmeldelse, De har været saa venlig at sende mig. Jeg er enig med Dem i næsten alt, De siger. De maa ha en forbausende hukommelse ; thi De kjender mine værker ligesaa go dt som jeg selv, og Deres evne til at sætte Dem ind i andres tanker er rent overraskende; saavidt jeg har kunnet erfare, er dette en meget sjelden evne. Efterhaanden som jeg læste videre, forstod jeg, hvorledes De har erhvervet denne evne, nemlig ved nøiagtig at analysere hvert eneste ord ....

Jeg vil nu be Dem om en tjeneste: Gir De mig foreløbig tilladelse til at optrykke Deres artikel som et flyveskrift til en shilling? Jeg spør bare foreløbig, da jeg endnu ikke har havt tid til at tænke paa sagen. Med avertissementer tror jeg, det vilde koste mig en 20 å 30 pund; men det

1) „North American Review" 3die bind, s. 83 og 84. Chauncey Wright paaviser, at „de udeladte -ord er væsentlige for forstaaelsen af de efter mr. Darwin citerede steder". Det ber ogsaa mærkes. at det sted, hvor mr. Mivart har gjort udeladelser, af ham ikke er mærkede med anførselstegn. F. D.

[page] 167

MIVARTS BOG.

[1871]

vaerste er, at slige flyveskrifter, efter hvad man siger, ikke har synderlig afsætning. Dette gjør mig lidt raadvild. Det vilde vel volde Dem bryderi at sende mig en titel for tilfældet? Den burde, tror ieg, indeholde mr. Mivarts navn .... Om De gir mig lov og sender en titel, vil jeg da først forhøre mig, om der er nogen udsigt til, at et flyveskrift blir videre læst.

Deres Ch. Darwin.

[Flyveskriftet udkom om høsten, og den 23de oktober skrev min far til mr. Wright: „Det glæ-der mig særdeles, at De synes om, at skriftet er udkommet. Jeg er vis paa, at det vil yde vor sag god tjeneste; det samme mener mr. Huxley. („Letters of Chauncey Wright", s. 235".]

Til A. B. Wallace. Down 12te juli 1871.

. . . Jeg nærer mine stærke tvil, om det kan nytte mig videre at svare mr. Mivart; det er saa van-skeligt at svare paa indvendinger i tvilsomme spørs-maal, naar man skal gjøre det paa en nogenlunde læselig maade. Jeg vil bare gjøre et udvalg. Det værste er, at jeg ikke kan gjennemstøve alle mine henvisninger for isolerede punkters vedkommende; det vilde koste mig tre ugers utaalelig haardt arbeide. Jeg skulde ønske, jeg besad Deres klare argumenta-tions-evne. For øieblikket taaler jeg ingenting, og dersom jeg kunde glemme mine daglige ubehageligheder eller rettere ulykker paa anden maade, vilde jeg ikke skrive et eneste ord mere. Men jeg haa-ber dog at kvikne til snart igjen; jeg har netop havt et slemt anfald. Farvel. Gud maa vide, hvorfor jeg plager Dem med mit eget jeg. Jeg kan ikke* sige mere om manglende led, end jeg har sagt.

[page] 168

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

Jeg vilde sætte megen lit til før-siluriske tider;,-!

men saa kommer sir W. Thompson som et fælt spøgelse. Farvel. .

... Der staar en rigtig hvas anmeldelse af mig i „Quarterly" 1). Jeg har bare læst nogle sider. ! Stilen og den dygtighed, hvormed artiklen er skrevet, bringer mig til i at tænke paa Mivart. Man kommer snart til mig at se det foragteligste af alle- i mennesker. Denne „Quarterly Review" frister mig ] til at lade optrykke Ch. Wright, selv om ingen vil læse ham, om ikke for andet, saa bare for' at viser at der gives nogen, der vil modsige ham (d. v. s. Mivart), og at hans bemærkninger ikke bør glide ned uden lidt eftertanke .... Gud mai vide, om jeg har legemlig og aandelig kraft nok til at skrive-et kapitel mod Mivart og andre; jeg har saa meget imod polemik og dur ikke stort til det.

[Ovennævnte anmeldelse i „Quarterly" behandledes af mr. Huxley i november-numret af „Contem-porary Review". Her drøftes ogsaa mr. Wallaces-„Bidrag til belysning af læren om det naturlige udvalg" og anden udgave af mr. Mivarts „Genesis-of Species" (arternes oprindelse). Hvad nedenfor følger, er tat fra mr. Huxleys artikel. Anmelderen i „Quarterly", der dog til en vis grad er tilhænger af udviklings-læren, tror, at mennesket „adskiller sig mere fra en elefant eller gorilla end disse former fra støvet paa den jord, de gaar paa". Anmelderen erklærer ogsaa, at min far „med unødig oppositions-lyst har tilsidesat hensynet baade til filosofiens og religionens første principer". Mr. Huxley gaar dernæst over fra anmelderens videre paastand, at der ikke er nogen nødvendig modsæt-ning mellem udvikling og religion, over til den af

1) Juli 1871. F. D.

[page] 169

[1871]

MR. HUXLEY STUDERER TEOLOGI.

169

mr. Mivart valgte mere bestemte stilling, at den romersk-katolske kirkes rettroende autoriteter er enige om at forudsætte en skabelse ved udvikling og af-ledning, saa at deres lære harmoniserer med alt, hvad den moderne videnskab med nogen grund kan forlange". Her følte mr. Huxley den mangel ved ikke at ha studeret „den kristne filosofi" (ialfald i dens iesuitiske klædebon), som mr. Mivart taler om, og-det var et hul, han straks gav sig til at udfylde. Han var dengang i St. Andrews, hvorfra han skrev til min far: „Til al lykke er der et fortræffeligt bibliotek her, med et godt eksemplar af Suarez1) paa et dusin digre foliobind. I disse fordybede jeg mig til bibliotekarens store forbløffelse og bortførte de to ærværdige „bespændte" bind, som syntes mig-at love mest". Selv de, der kjender mr. Huxleys mageløse evne til at „rive hjertet ud af en bog",, maa forbauses over den dygtighed, hvormed han lader Suarez tale hans sag. „Jeg optræder nu", skrev han, „i den splinternye rolle som forsvarer af katolsk rettroenhed og lar Mivarts egen profet stoppe munden paa sin lærling".

Resten af mr. Huxleys kritik bestaar for størstedelen af en analyse af „Quarterly"-anmelderens-psykologi og etiske meninger. Han behandler ogsaa mr. Wallaces indvendinger mod den naturbestemte udvikling i dens anvendelse paa menneskets aands-evner. Tilslut bruger han et par sider til at retfær-diggjøre sin karakteristik af „Quarterly"-anmelderens behanding af mr. Darwin som „i lige grad uret-færdig og usømmelig".

Man vil se, at følgende to breve er skrevne, før mr. Huxleys artikel kom.]

1) Den lærde jesuit, mr. Mivart især stetter sig paa.

F. D.

[page] 170

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

Til T. H. Huxley. Down 21de september 1871.

Kjære Huxley! Deres brev har paa mange i maader været mig til overordentlig megen trøst og I :glæde .... De er dog en pokkers karl, som slig i kan klare disse metafysisk-teologiske bøger. Det j fryder mig rent, at De agter at svare og angribe I Mivart. Som de siger, har hans bog havt stor virk- I -ning. Igaar mærkede jeg tilbageslaget af den, selv fra Italien. Det var dette, som gjorde, at jeg bad S Chauneey Wright la mig faa udgive hans artikel ] som flyveskrift; den synes mig nemlig godt gjort, omend ikke rart skrevet. Han har ikke kundskaber nok til i detaljerne at optage kampen med Mivart. j Jeg synes ikke, der kan være nogen skygge af tvil om, at det er ham, der er forfatter til artiklen i i „Quarterly" . . . Jeg holder paa med en ny udgave Æif „Oprindelsen" og kommer der til at indføre et nyt kapitel, i hvilket jeg vil besvare en række for- "t skjellige indvendinger, medens dog størsteparten kommer til at behandle Mivarts kritik. Vore mod-standere har nu vind i seilene; jeg er dog sikker paa, at vi snart faar medbør igjen, og ingen dødelig kan gjøre saa meget som De for at gi skuden ret | kurs igjen — slig som De gjorde allerede ved be- 1 gyndelsen af seiladsen. Vorherre tilgive, at jeg -skriver et saa langt brev om mig selv og mine egne sorger; men det er Deres egen skyld; De har sat mig i saa ypperligt humør; jeg havde ikke drømt om, at De havde tid til at sige et ord til forsvar før den sag, som De saa ofte har forsvaret. Kampen kommer til at rase længe, efter at vi er døde og begravede .... Mistydningens magt er saa j stor . . .

[page] 171

HUXLEY SOM KRITIKER.

[1871]

Til T. H. Huxley. Down 30te september 1871.

Kjære Huxley! Det var svært snilt af Dem at sende korrekturarkene; thi jeg vilde saa inderlig gjerne læse Deres artikel. Den har frydet mig over-maade. Hvor De tar Mivarts teologi af dage! Det er næsten ligesaa godt som Deres artikel mod Comte1), og den er og blir enestaaende . . '. Fremfor alt har jeg med største fornøielse læst Deres behandling af ;!Quarterly"-anmelderens metafysik, især det om fornuften og hans definition deraf. Jeg var fuldt overbevist om, at han havde uret; men da jeg bare havde almindelig iagttagelse og forstand at bygge paa, vidste jeg ikke, hvad jeg skulde sige i anden udgave af „Afstamningen". Nu vil en anmærk-ning med henvisning til Dem være tilstrækkelig . . . I mine øine er dette en af de vigtigste dele af anmeldelsen. Men naar jeg skal ta hensyn til, hvad jeg fandt mest behag i, maa jeg tilstaa, det var den omstændighed, at mine faa ord2) om forskjellen, (om det udtryk kan bruges), mellem Mivarts to former af moral, vakte Deres opmærksomhed. Det glæder mig saa meget, at De er af samme mening som jeg og anfører autoriteter for. Deres mening; men jeg gjennemrodede forgjæves Mill i dette øiemed. De drøfter hele sagen paa en for-træffelig maade. Jeg hober den ene klimqx (stig-

1) „Fortriightly Review" 1869. Med hensyn paa positivismens forhold til naturvidenskaben skrev min far i 1875 til mr. Spencer: „Hvor det er snurrigt og morsomt at se, hvor oprigtig positivisterne hader alle natur videnskabens mænd; de har vel en dunkel forestilling om, hvilke latterlige og uhyre feil deres profet gjorde, da han spaaede om viden-skabens retning og gang". F. D.

2) „Åfstamningentt Iste bind s. 87. Drøftelse af det spersmaa], om en handling, der sker impulsivt eller instinktmæssig, kan kaldes moralsk.

F. D.

[page] 172

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

ning) paa den anden; thi naar alt kommer til alt, tror jeg ikke, der i hele artiklen findes noget bedre end Deres argumenter imod Wallace om de vildes intelligens. Jeg maa fortælle Dem, hvad Hooker sagde til mig for nogle aar siden. ..Naar jeg læser Huxley, føler jeg mig som et barn i intelligens". Jeg har følt sandheden af dette gjennem hele Deres anmeldelse. De er en pokkers karl. Der er i snese-vis af prægtige steder og lynglimt af vid. Slutten har mere end bare frydet mig — saa meget mere, som jeg tilstaar, at jeg følte mig krænket over den anklage for bigotteri, overmod o. s. v., som fremsattes i „Quarterly Review". Men jeg forsikrer Dem — lad ham skrive saa ækelt, han vil — han kommer ikke mere til at krænke mig.

Deres taknemmelige Charles Darwin.

Til F. Müller. Haredene, Albury, 2den august 1871.

Kjære herr Müller! Deres sidste brev har i høi grad interesseret mig. Det er saa rigt paa kjendsgjerninger og originale tanker. For det første-maa jeg faa lov at sige Dem, hvor meget Deres ytringer om min bog har glædet mig. Den har havt meget stor afsætning; men saa har man ogsaa rakket mig ordentlig til for den, især for kapitlet om den moralske sans, og de fleste kritikere synes, det er en tarvelig bog. Gud maa vide, hvilke fortjenester den kan ha; alt, jeg ved, er, at jeg gjorde mit bedste. Jeg tror nok, naturforskerne kommer til at slutte sig nærmere til læren om det naturlige udvalg, end de for øieblikket synes tilbøielige til at gjøre. Jeg vilde saare gjerne udgive Deres brev; men jeg forstaar ikke, hvorledes det skulde kunne forstaaes uden talrige illustrationer; jeg vil dog raadføre mig med Hooker om dette. Jeg haaber

[page] 173

FORMUMNING.

[1871]

virkelig, De kopierer alle Deres breve, og at De engang udgiver en bog: „En naturforskers notiser i Syd-Brasilien" eller lignende. Wallace vil neppe gaa ind paa muligheden af noget kjøns-valg for sommerfuglenes vedkommende, og det er vel ogsaa i og for sig meget usandsynligt. Det glæder mig derfor meget at høre om de to sæt hesperiadæ (noget, jeg skal citere i næste udgave), som udfolder sine vinder forskjellig, eftersom det er den ene eller den anden overflade, der er farvet. Jeg kan ikke tro, at dette er tilfældigt og uden hensigt . . .

Ingen af de kjendsgjerninger, Deres brev indeholder, har interesseret mig mere end det om formumning. Det viser tydelig, at det hænder, at hanner forfølger de urette hunner. De har stillet vanskeligheden ved formumningens første trin paa en meget slaaende og fuldt overbevisende maade. De fremsætter den tanke, at kjøns-valget har støttet beskyttelsesligheden; dette interesserer mig saa meget mere, som den samme tanke var fatdt mig selv ind i ganske forskjellige tilfælde, naar jeg nemlig tænkte paa den store ensformighed hos alle dyrene paa Galapagos-øerne, i Patagonia osv. og i enkelte andre tilfælde. Men jeg turde ikke engang hentyde til en slig tanke. Har De noget imod, at jeg former en sætning som: „F. Müller tror, at kjøns-udvalget kan ha optraadt støttende ligeoverfor beskyttelsesligheden paa en meget eiendommelig maade, som vil synes yderst usandsynlig for alle dem, der ikke helt ud tror paa kjøns-udvalget, idet nemlig forkjærligheden for en bestemt farve er udviklet hos de arter, der hyppig ser andre arter med denne prydelse". Tillad mig endnu engang at takke Dem for Deres interessante brev . . .

[page] 174

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1871]

Til E. B. Tylor.1) Down 24de september 1871.

Bedste herr Tylor! Jeg haaber, De gir mig lov til at sige Dem, hvermeget Deres „Primitive Culture" har interessered mig, nu da jeg har læst den. Det forekommer mig at være et meget dybt værk, som sikkerlig vil faa yarigt værd og bli be-tragtet som et kildeværk i en lang fremtid. De har fortræflelig eftersporet animismen2) fra de lavere racer lige op til de høieststaaende racers religiøse tro. For fremtiden kommer jeg til at se paa reli-! gionen — en tro i sjælen osv. — fra et nyt syns-, punkt. Hvor mærkværdige er dog ikke levningerne af gamle skikke og sædvaner! . . . Det overrasker Dem kanske,. at jeg skriver saa sent; men bogen er blit læst høit for mig, og min daarlige helse har nødvendiggjort mange kortere ophold. Værket maa ha. kostet Dem et kjæmpemæssigt arbeide. Dog; haaber jeg meget, at De vil behandle moralen paa samme maade, som De her har behandlet animismen.' Det sidste kapitel bibringer mig denne tro. Ingen kunde gjøre dette saa godt som De, og emnet er jo saa betydningsfuldt og interessant. De maa nu besidde kilder, som kunde gi Dem en rigtig vurdering af de vildes moral; forfatterne er jo saa uenige i dette kapitel; se f. eks. til Wallace, Lubbock osv. TJndskyld, at jeg bryr Dem.

Med agtelse Deres Ch. Darioin.

1872.

[Ved aarets begyndelse var den i juni 1871 paabegyndte 6te udgave af „Oprindelsen" næsten færdig. Korrekturen var færdig 20de januar [1872,

1) Konservator yed museet og lektor i antropologi i Oxford. F. D.

2) Den tro, der søger at forklare naturfænomenerne ved aanders ind-griben. . -0.

[page] 175

6te UDGAVE AF „OPRINDELSEN".

[1872]

og bogen udkom i maanedens løb. Denne udgave adskiller sig. i udseende og størrelse fra de fore-: gaaende; i den nye udgave er bogen paa 458 istedetfor paa 596 sider og er nogle unzer lettere;, papiret er daarligt, trykken fin, og linierne staar altfor tæt. Men 6te udgave havde en fordel over de tidligere udgaver; den var nemlig billigere. Det er beklageligt, at denne sidste udgave af „Oprindelsen" ser saa lidet tiltrækkende ud; det har utvilsomt holdt mange læsere borte fra bogen.

Den drøftelse, mr. Mivart havde git anledning-til ved sin „Genesis of Species", var maaske det vigtigste nye i bogen. Den indvending, at begyn-dende organer ikke kan være af nogen betydning, blev behandlet temmelig detaljeret, fordi forfatteren havde det indtryk, at det var denne del af mr. Mivarts bog, der havde gjort størst indtryk paa engelske læsere.

Det er et slaaende bevis paa, hvor almindelig rnin fars meninger var blit antagne, at han fandt det nødvendigt i 6te udgave (s. 424) at skrive følgende sætning: „Som et minde fra forrige dage har jeg paa de foregaaende steder og ogsaa andet-steds beholdt enkelte sætninger, som gaar ud fra, at naturforskere tror paa arternes særskilte skabelse;. man har meget bebreidet mig, at jeg har udtrykt mig slig. Og dog var dette utvilsomt den alminde-lige mening, da dette værks første udgave udkom . . . Nu er forholdene ganske forandrede, og næsten hver eneste forsker anerkjender udviklingens store-princip".

En liden rettelse, som er indtaget i denne 6te-udgave, hænger sammen med en af hans mindre afhandlinger: „Bemærkninger om Pampas-gjertruds-fuglens levemaade1)". Denne af handling var svar

1) Zoological Society'3 Proceedings 1870.

F. D.

[page] 176

„MENNESKETS AFSTAMNING."

[1872]

paa mr. Hudsons bemærkninger om gjertrudsfuglen 1 i et foregaaende numer af samme tidsskrift. Sidste 1 sætning fortjener at mærkes for sin moderate tone: a „Tilsidst tror jeg, at mr. Hudson tar feil, naar han 1 siger, at den, der kjender denne fugls levemaade, a kunde falde paa at tro, at jeg „med forsæt havde 1 fordreiet sandheden" for at bevise min teori. 1 Han frikjender mig for denne beskyldning; men jeg 1 vilde væmmes ved at tro, at der gives natur- 1 forskere, som uden bevis vilde anklage en kollega 1 for med forsæt at fare med løgn for at bevise en 1 teori". I 5te udgave af „OprindelsenK s. 220 skrev 1 han: „Baade min egen iagttagelse og den nøiagtige 1 jordspætte siger mig, at denne fugl aldrig klatrer op i i trær". I 6te udgave s. 142 lyder dette sted: „I i visse store distrikter klatrer den ikke i trær". Han 1 anfører saa mr. Hudsons beretning om, at den i I andre egne besøger trær. Et af tillæggene i 6te | udgave (s. 149) var en hentydning til mr. A. Hyatts 1 og professor Copes aceelerations-teori. I den an- 1 ledning skrev han følgende karakteristiske ord til 1 mr. Hyatt (10de oktober 1872): „Jeg maa faa lov 1 til at udtrykke min oprigtige beklagelse over, atfl jeg har begaaet to grove bommerter i sidste udgave i af „Ariernes oprindelse", idet jeg omtaler Deres og.a professor Copes meninger om udviklingens accele- I ration (paaskyndelse) og retardation (forsinkelse). 1 Jeg troede, at professor Cope var førstemand; men 1 nu husker jeg godt, at jeg engang med megen 1 interesse har læst en afhandling af Dem om forste- i nede blækspruter. Det ser ogsaa ud til, at jeg 1 ganske har mistydet Eders begges tanke. DetteH har høiligen ærgret mig. Jeg tilstaar, at jeg aldrig 1 rigtig har fattet det, De vil vise, og jeg antager, 1 at dette maa komme af aandelig slaphed fra min 1 side". Da 6te udgave af „Oprindelsen" var tænkt»

 

[page] 177

J. L. A. DE QUATREFAGES.

[1872]

at skulle være en folke-udgave, tilføiedes et glossar over tekniske udtryk, fordi flere læsere har beklaget sig over, at enkelte af de benyttede udtryk var dem uforstaaelige. Glossaret var samlet af mr. Dallas; det var en fortrinlig samling af klare og udtømmende definitioner og maa ha været til nytte for mange læsere.]

Til J. L. A. de Quatrefages. Down 15de januar 1872.

Min kjære herre! Jeg er Dem meget forbunden for Deres venlige brev og alt, De har gjort for mig. Jeg var ræd for, at min sidste bog („af-stamningen") havde tilintetgjort^ al den sympati, De havde for mig; men uagtet jeg havde store tanker om Deres ædle tænkemaade, har jeg dog visselig ikke vurderet dsn høit nok. Det glæder mig, at M. Lacaze-Duthiers vil gi mig sin stemme1); jeg har længe næret megen agtelse for ham. Jeg maa beklage, at De har brugt Deres kostbare tid til at forsøge paa at faa mig valgt; thi skal jeg dømme fra forrige gang, frygter jeg for, at alt Deres stræv er til ingen nytte. Hvad end iidfaldet blir, vil jeg altid med glæde mindes Deres sympati og velvilje: den skal trøste mig, om jeg ikke opnaar valg. Deres Charles Darwin.

E. S. Med hensyn til den store vægt, De læg-ger paa, at mennesket gaar paa to ben, medens aberne gaar paa alle fire, maa jeg faa minde Dem om, at ingen lægger synderlig vægt paa den store forskjel i bevægelses-maade ag følgelig heller ikke i legemsbygning, der er mellem sæl og de paa landjorden levende rovdyr eller mel-

1) Han blev ikte valgt til korresponderende medlem af det franske akademi for i 1878. F. D.

Darwins Liv og breve. III. 12

[page] 178

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

I

lem de næsten toføddede kænguruer og andre W pungdyr.

Til August Wismann.1) Down, 5te april 1872.

Høistærede! Jeg har nu med betydelig interesse læst Deres bog.2) Den af Dem fremholdte 1 anskuelse om de stedlige racers oprindelse vecwH „Amixie", er mig fuldstændig ny og synes at kaste "1 betydeligt lys over et dunkelt problem. Der er 1 imidlertid en del underligheder ved af-artningens- 1 perioder eller varighed. Før har jeg søgt at for- 1 klare mig denne sag — ikke ved at se hen til for- i tiden, men ved at betragte vidt spredte arter af 1 samme slægt; og i mange tilfælde har jeg fundet,. i at alle arter — maaske med et par undtagelser— "I er variable. Det vilde være meget interessant for i en konkyliolog (musling-kjender) at undersøge, om 1 arterne af samme slægt var variable i mange paa 1 hinanden følgende geologiske formationer. Jeg har 1 begyndt paa undersøgelser af denne sag, men har 1 maattet la den som saa meget andet fare af mangel paa tid og helse. I Deres bemærkninger om kryds- \ ning synes jeg ikke, De paa langt nær lægger vægt I nok paa den forøgede livskraft hos afkom af for- 1 seldre, der har levet under forskjellige vilkaar. I de 1 sidste fem aar har jeg eksperimenteret med dette 1 for øie med planter, og de endnu ikke offentliggjorte resultater har forbauset mig.

Jeg havde oprindelig det indtryk, at De i første ] del af Deres bog ødslede for overflødigt med krudt

1) Professor i zoologi i Freiburg. F. D.

2) „Ueber den Einf luss der Isolirung auf die Artbildung" (om isoleringens indflydelse paa artsdannelsen). Leipzig 1872. F. D.

[page] 179

KJØNS-VALGET.

[1872]

og kugler paa M. Wagner1); men jeg kom paa andre tanker, da jeg fik se, hvor fortræffelig De behandlede emnet, og hvilken god brug De gjorde af det med skivesnegle. Jeg skulde ønske jeg havde studeret dette sidste nøiagtigere. Den maade, paa hvilken De har vist, at de forskjellige af-arter gaar over i hverandre og frembringer et hele, stemmer fuldstæn-dig med mine tænkte illustrationer.

Det er nu mange aar, siden afdøde E. Porbes beskrev tre tæt paa hinanden følgende lag i en sekundær formation, hvert af dem med repræsen-tative former af de samme ferskvandsmuslinger; dette er aabenbart analogt med det, Hilgendorf2) har fremdraget; men de interessante forbindende af-arter eller led mangler her. Jeg er rigtig glad, fordi jeg før har sagt, med saa meget eftertryk som muligt, at hverken isolation eller tid i og for sig bidrager noget til arts-ændringer. Der er neppe noget i Deres bog, der har glædet mig saa meget personlig som at se, at De til en vis grad tror paa kjøns-valget. Saavidt jeg skjønner, er der meget faa naturforskere, som tror paa dette. Jeg har kanske tat feil i mange punkter og git teorien en for vid anvendelse; men jeg er stærkt overbevist om, at man herefter vil indrømme, at kjøns-valget spiller en stor rolle. Jeg er ikke enig i, hvad De siger om skjønheds-sansen hos dyr. Den omstæn-dighed, at de ser saa mange forskjellig farvede gjen-stande om sig, skulde synes at maatte ha indflydelse

1) Prof. Wagner har skrevet to af handlinger om samme erane. «Die Darwinsche Theorie and daa Migrationagesetz" i 1868 og „Ueber den Einfluss der Geographisenen Isolirung" o. s. v., en tale i det bajerske videnskabsselskab i Mimchen 1870. F. D.

2) „Ueber Planorhis multiformis im Steinheimer Siisswasser-kalk". Det berlinske akademis „Monatsberichtu (maanedsberetning) 1866.

F. D.

[page] 180

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

paa deres sinag, og Fritz Müller gaar endog saa vidt, at han tror, at synet af pragtfuldt farvede' sommerfugle muligens kunde øve indflydelse pai andre arters smag. Der er mange bemærkningei og oplysninger i Deres bog, som har interesseret mig i høi grad, og jeg takker Dem for den nydelse, det har været mig at læse den.

Med høiagtelse Deres Charles Darwin.

E. S. Dersom De nogensinde skulde komme til at optage læren om kjøns-valget til drøftelse i sin helhed, tror jeg, De vilde komme til det re-sultat, at karaktermærker, der saaledes er erhvervede af et kjøn, meget hyppig i større eller mindre grad overføres til det andet kjøn.

[Ianledning af Moritz Wagners første bog skrev min far til denne naturforsker, som det synes i 1868:]

Ærede herre! Oprigtig tak, fordi De har sendt mig Deres ,,Migrationsgesetz" etc.1), og fordi De saa venlig og hædrende omtaler mine værker. At en forsker, der har reist saa meget og vidt og stu-deret saa mange dyreklasser, i en saa stor udstræk-ning er enig med mig, forsikrer jeg Dem er mig den største tilfredsstillelse, jeg kan tænke mig . . . Ihvor-vel jeg havde erkjendt virkningerne af isolation for. øers og fjeldrækkers vedkommende og tildels ogsaa for» fladers, var dog storparten af de kjendsgjerninger,: De. anfører, nye for mig. , Jeg indser nu, at jeg paa5 grund af manglende kundskaber ikke paa langt nær har gjort tilstrækkelig brug af de synsmaader, De forfægter; og jeg skulde næsten ønske, jeg kunde tro ligesaa fuldt og fast som De paa isolationens

*) „Vandrmgslov".

[page] 181

ISOLATION.

[1872]

betydning; thi De viser paa en maade, som aldrig var faldt mig ind, at den fjerner mange vanskeligheder og indvendinger. Men jeg maa fremdeles fastholde, at paa mange store omraader er alle individer af samme art blit langsomt modificerede, omtrent som tilfældet f. eks. er med den engelske væddeløbshest, der er blit stadig forbedret ved et stadigen fortsat udvalg af de hurtigste individer uden nogen isolation. Men jeg indrømmer, at paa denne maade kunde der neppe findes to eller flere nye arter paa det samme begrænsede omraade; en vis grad af adskillelse (isolation) vilde være i høi grad nyttig, om ikke uundværlig, og her vil Deres synsmaader være af stort værd . . .

[Følgende brev behandler samme emne. Det sigter til professor M. Wagners afhandling i Das Ausland for 31te mai 1875:]

Til Moritz Wagner. Down, 13de oktober 1876

Bedste herr Wagner! Jeg har nu læst Deres af handlinger tilende; skjønt jeg er uenig med Dem i mange punkter, har de dog interesseret mig i høi grad. Forskjellige betragtninger bringer mig f. eks. til at betvile, at arter er saa meget mere modtage-lige for forandring i en periode end i en anden undtagen ved ændrede vilkaars indfiydelse. Jeg vilde dog gjerne tro paa denne teori, dauden fjerner mange vanskeligheder for mig. Men jeg har den indvending at gjøre derimod, at den ikke forklarer de mangfoldige tillempninger i bygning for alle organiske væseners vedkommende — for eksempel hos en spætte med hensyn til dens evne til at klatre i trær og fange insekter eller hos en ugle med hensyn til dens evne til at fange dyr om natten osv. —

[page] 182

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

i det uendelige. Ingen teori tilfredsstiller mig i, mindste maade, medmindre den klart gjør rede for! slige tillempninger. Jeg tror, De misforstaar mine meninger om isolation. Jeg tror, at alle en arts individer kan modificeres inden det samme omraade, omtrent som mennesket opnaar resultater ved, hvad jeg kalder ubevidst udvalg .... Jeg tror ikke, at en art vil frembringe to eller flere nye arter, saa længe de er blandede sammen paa det samme om.| raade. Og dog tviler jeg ikke paa, at mange nyei arter samtidig er blit udviklede paa det samme store sammenhængende omraade; i „Arternes oprindelse" eøgte jeg at forklare, hvorledes to nye arter kunde udvikles, om de end mødtes og blandedes indbyrdes paa sit omraades grcenser. Det vilde i sandhed være underligt, om jeg ikke skulde ha havt øie for isola-tionens betydning; det var jo netop slige ting som forholdene paa Galapagos-øerne, der især bragte mig ind paa studiet af arterne. Efter min mening er den største feil, jeg har begaaet, den, at jeg ikke. har lagt vægt nok paa omgivelsernes direkte ind-flydelse, d. v. s. paa føde, klima osv. uafhængig af det naturlige udvalg. Saaledes frembragte af-artnin-ger, der hverken er nyttige eller skadelige for den: ændrede organisme, vilde, — som jeg nu forstaar, hovedsagelig af Deres iagttagelser — bli særlig begunstigede ved isolation paa et lidet omraade, hvor kun nogle faa individer levede under næsten ensartede vilkaar.

Da jeg skrev „Oprindelsen", og for den sags skyld ogsaa længe bagefter, kunde jeg ikke opdage videre bevis for omgivelsernes direkte indflydelse; nu foreligger bevis-materiale i overflod, og det med saturnia er et af de mærkeligste tilfælde, jeg har hørt om. Uagtet vi er saa uenige, haaber jeg dog, De tillader mig at udtale for Dem min agtelse for

 

[page] 183

ISOLATION.

[l872]

Deres langvarige og betydningsfulde arbeide i viden-;Skabens tjeneste.

Deres Charles Darwin.

[Følgende to breve er ogsaa af interesse som oplysende for min fars meninger om isolationens ind-virkning paa nye arters tilblivelse:]

Til K. Semper. Down, 26de november 1878.

Kjære professor Semper! Da jeg redigerede <5te udgave af „Oprindelsen", tænkte jeg en hel del over det emne, De omtaler, og den her fremsatte mening var min greie overbevisning. Jeg gik, saa-langt jeg kunde, maaske altfor langt, i tilslutning til Wagner; siden har jeg ikke havt nogen opfordring ill at skifte mening; men saa maa jeg jo tilføie, at jeg har havt min opmærksomhed henvendt paa andre ting. Det forekommer mig, at der er to forskjellige tilfælde mulige: en art kan langsomt modificeres i samme land (og jeg betviler selvfølgelig ikke, at der er utallige tilfælde af denne art), eller en art kan splittes i to eller tre eller endnu flere nye arter; og i sidste -tilfælde antager jeg nok, at en næsten fuldstændig isolation vilde bidrage meget til' „specifikationen" (arts-skabelsen), for at lage et nyt ord.

Det glæder mig særdeles, at De optager dette «pørsmaal til drøftelse; thi De vil sikkerlig komme til at kaste meget lys over det. Jeg husker, hvor usikker jeg var i mine meninger: naar jeg tænkte paa Galapagos-øernes flora og fauna, holdt jeg paa isolation; men naar jeg tænkte paa Syd-Amerika, fik jeg mine stærke tvil.

Deres Ch. Darwin.

[page] 184

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

E. S. Jeg haaber, dette brev ikke er ganske ulæseligt; for øieblikket er jeg uden nogen amanuensis.

Til K. Semper. Down, 30te september 1878.

Kjære professor Semper! Siden jeg skrev mit sidste brev, har jeg gjenkaldt mig i erindringen enkelte af de tanker og resultater, som har passeret revue for min tanke i de senere aar. For Nord-Amerikas vedkommende er det klart, naar man gaar fra nord mod syd eller fra øst mod vest, at ændrede livs-vilkaar har modifioeret organismerne i de forskjellige egne, saa at de nu danner særskilte racer eller endog arter. Det er endvidere greit, at selv paa de mindste isolerede omraader maa indbyggerne næsten altid bli en smule modificerede; i hvor høi grad dette skyldes de ubetydelig forskjellige vilkaar, for hvilke de er udsatte, og i hvor høi grad det skyldes blot og bar krydsning (indavl), slig som Weismann har forklaret det, kan jeg ikke danne mig nogen mening om. Som jeg har vist i „Husdyrs og kulturplanters-af-artning", gjorde den samme vanskelighed sig gjæl-dende i mine tanker med hensyn til de oprindelige-kvægracer, faareraoer osv. i Storbritaniens isolerede egne, ja over hele Europa. Efterhaanden som vore kundskaber udvides, sees ganske ubetydelige for-skjelligheder i bygning, der af systematikere ansees for aldeles uvæsentlige, stadig at være af vigtighed for organismen; dette har især slaat mig for planternes vedkommende, til hvilke mine undersøgelser i de senere aar har indskrænket sig. Derfor forekommer det mig at være overilet at slutte, at de smaa forskjelligheder mellem repræsentative arter, f. eks. de, der bebor de forskjellige øer i den samme gruppe, ikke er af betydning for organismen og ikke

[page] 185

ISOLATION.

[1872]

i nogen henseende skyldes det naturlige udvalg-Hvad alle afpassede organer angaar — og disse er utallige — da skjønner jeg ikke, hvorledes det kan siges, at M. Wagners ideer kaster noget lys over dem; heller ikke har de talrige tilfælde, han har fremdraget, gjort det mere indlysende for mig,, hvorledes og hvorfor en længe isoleret form næsten altid blir en smule modificeret. Jeg ved ikke, om De har nogen interesse af at høre mig udvikle mine anskuelser om dette punkt: thi —som bemærket — har jeg i de senere aar ikke videre studeret slige spørsmaal; jeg blir jo gammel og har derfor troet det klogt at arbeide med lettere emner.

Deres Ch. Darwin.

Jeg haaber og stoler paa, at De vil belyse disse sager.

E. S. Jeg vil tilføie endnu noget, som jeg^ husker faldt mig ind, da jeg første gang læste M-Wagner. Naar en art først kommer til en liden ø, vil den sandsynligvis forøges hurtig, og med mindre alle individer ændres øieblikkelig (hvilket er i høiestfr grad usandsynligt), maa det mer eller mindre langsomt sig modifioerende afkom indgaa krydsning ind-byrdes med sine ikke modificerede forældre og med det endnu ikke modificerede afkom. Sagen vil da stille sig som med tæmmede dyr, der efterhaanden langsomt er blit modificerede enten ved de ydre vil-kaars indflydelse eller ved, hvad jeg kalder menneskets ubevidste udvalg, d. v. s. det modsatte af metodisk udvalg.

[Hermed gjenoptages fremstillingen af 1872.]

[page] 186

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[l872]

Til marqtiis de Saporta. Down, 8de april 1872.

Kjære herre! Jeg takker Dem oprigtig for den ære, Be har vist mig ved at meddele mig Deresfl tanker om menneskets oprindelse. Det er mig enfl stor tilfredsstillelse at vide, at enkelte dele af mini bog har interesseret Dem, og at vi er enige i hoved-» sagen — menneskets afledning fra en eller anden lavere form.

Jeg vil tænke nærmere paa, hvad De siger; men jeg kan ikke for øieblikket opgive min tro paa 1 menneskets nære slægtskabsforhold til de høiere aber. Jeg støtter mig ikke synderlig til noget enkelt karaktermærke, ikke engang tandsystemet; men jeg slutter» hovedsagelig fra ligheder i hele organismen i mange j stykker; thi jeg kan ikke tro, at slige ligheder kan skyldes nogen anden grund end nært slægtskab. At fl mennesket er nær beslægtet med de høiere aber fremgaar af Linnes klassifikation: og han var jo en 1 god dommer i affinitets-spørsmaal. Den mand i i England, der kjender mest til abernes legemsbygning, nemlig mr. Mivart, der er en bitter modstander 1 af min teori om aandsevnernes oprindelse, har dog, offentlig maattet indrømme, at jeg ikke har sat ' mennesket i for nært forhold til de høiere aber, 1 hvad legemsbygning angaar. Jeg tror ikke, at ikke-tilstedeværelsen af tilbageforandring i menneskets bygning er af synderlig betydning; C. Vogt er forresten af 1 den mening, at tilværelsen af mikro-kefale - idioter er et tilfælde af tilbageforandring. Ingen tilhænger af 1 udviklingslæren vil betvile, at fjordsæler nedstammer fra visse land-rovdyr. Og dog vilde ingen vente 1 at træffe paa nogen saadan tilbageforandring hos .1 dem. Den omstændighed, at menneske-racerne opviser mindre karakter-divergens end aberne, finder

[page] 187

MENNESKE OG ABE.

[1872]

maaske sin forklaring deri, at mennesket er blit spredt over verden i en meget senere tid end aberne. Jeg indrømmer gjerne mennesket en høi grad af «Ide; men saa har vi ogsaa i dryopithecus1) bevis paa menneske-abernes høie ælde.

Det glæder mig, at De arbeider med Deres forstenede planter, som i de senere aar har frembudt et saa rigt felt for opdagelser. Med tak for Deres store forekommenhed og med megen agtelse er jeg Deres Charles Darwin.

[I april 1872 blev han indvoteret i Hollands kongelige videnskabsselskab og skrev i den anledning til professor Donders:

„Tusen tak for Deres brev. Den ære at bli valgt til udenlandsk medlem af Eders selskab har glædet mig høiligen. Kollegers sympati har altid forekommet mig at være den høieste belønning, en videnskabsdyrker kan tragte efter. Det har været et ikke ringe tillæg i min glæde, at De var den første, der underrettede mig om hæderen".]

Til Chauncey Wright.- . Do™, 3die juni vsk

Kjære herr Wright! Mange tak for Deres arti-kel i „North American Review"2); jeg har læst den med megen interesse. Intet kan være klarere end den maade, paa hvilken De drøfter arternes varighed eller uforanderlighed. Det har aldrig faldt mig ind,

1) En uddød abeart. 0.

2) Korrektur-arkene af en artikel i juli-numret af „North American Review". Det var et gjensvar til mr. Mivarts svar („N. Am. Kev.u april 1872) paa Chauncey Wrights flyveskrift. Chauncey Wright siger om det („Lettersw s. 238): „Det er egentlig ikke et gjensvar, men en ny artikel, der gjentager og forklarer enkelte punkter i mit flyveskrift og i forbigaaende besvarer enkelte af mr. Mivarts svar".

[page] 188

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

at nogen kunde se paa sagen slig, som mr. Miva>rt gjør. Havde jeg læst hans svar til Dem, havde jeg kanske forstaaet dette; men jeg har besluttet ikke længer at spilde tiden med at læse anmeldelser af mine værker eller kritiker over udviklings-læren, undtagen naar jeg hører, at de er gode og er nye i saglig henseende . . . Det er ganske indlysende, at tjoret ikke strækker længere til for mr. Mivart i denne sag.

De er et klart hode og veier saa omhyggelig ords bemærkelse; jeg skulde derfor meget ønske, at De vilde benytte en anledning til at tænke over, naar det med rette kan siges, at en ting bevirkes ved menneskets vilje. Det er en artikel af Deres professor Whitney imod Sohleicher, som bringer mig til at udtale dette ønske. Hans ræsonnement er dette, at eftersom hver enkelt ændring i et sprog er en frugt af menneskets vilje, saa forandres hele sproget paa denne maade; men jeg synes ikke, dette kan være slig, da mennesket ikke har til hensigt' eller plan at forandre sproget. Dette tilfælde er parallelt med det, jeg har kaldt „ubevidst udvalg", hvilket jo netop bestaar deri, at mennesket medl forsæt bevarer de bedste individer og saaledes. ube-vidst forandrer hele racen.

Deres Charles Darwin.

[Ikke længe efter (i september) aflagde mra Chauncey Wright et besøg i Down1); dette skildrer

1) Mr. og mrs. C. L. Brace, som havde ofret en hel del af sit liv paa filantropiske arbeider i New-York, aflagde ogsaa et besøg i Down samme sommer. Endel af deres arbeider er omtalt i mr. Braces „New-Yorks farlige klasser"; om denne bog skrev min far til forfatteren: „Siden De var her, har min kone læst høit for mig mere end halvparten af Deres værk; det har i heieste grad ihteresseret os begge, og vi vil læse hver tøddel af resten. Kjendsgjerningerne

[page] 189

HERBERT SPENCER.

[1872]

han i et brev til miss S. Segdwick (nu mrs. William Darwin)1): „Dersom De kan tænke Dem mig begeistret . . . absolut og ubetinget, uden et men eller erx kritisk bemærkning eller tanke, saa tænk paa igaarkveld og idagmorges og mine samtaler med mr. Darwin . . . Jeg er aldrig blit Baa paavirket i mit liv, og jeg sov ikke mange timer under det gjæste-venlige tag . . . Det vilde være aldeles umuligt at gi noget referat af disse samtaler før, ved og efter middagsbordet, ved frokosten og afskeden; og dog har jeg saa meget imod den egoisme, der bestaar i at „vidne" paa religiøse entusiasters vis uden nogen art af bevis".]

TIL Herbert Spencer. Bassett, Southampton, 10de juni 1872.

Kjære Spencer! De synes vel, jeg er en stor nar; men jeg kan ikke for det — jeg maa udtale min ubegrænsede beundring for Deres svar til mr. Martineau2). Det er rent mageløst, og det er ogsaa Deres anden artikel om sociologien i næsten lige saa høi grad; den sidste er jeg dog endnu ikke færdig med: jeg har aldrig troet paa store mænds overvældende indflydelse paa fremskridtet i verden; men om man havde spurgt mig om grunden hertil, vilde jeg ha havt ondt nok for at svare. Enhver, der har øine at se med og øren at høre med (et forsvindende antal mennesker, er jeg forresten

synes mig godt fortalte og slutningerne meget slaaende. Men allige-vel er dette det mindste ved det indtryk, læsningen har gjort paa os; thi vi er hegge opfyldte af oprigtig beundring over Deres og andres heltemodige bestræbelser". F. D.

1) .Letters" s. 246—248. F. D.

2) „Mr. Martineau on Evolution" af Herbert Spencer i „Contemporary Review" for juli 1872. F. D.

[page] 190

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

ræd for) burde bøie knæ for Dem; jeg idetmindste gjør det.

Deres inderlig hengivne C. Darwin.

Til J. D. Hooker. Down, 12te juli 1872.

Kjære Hooker. Jeg maa gi min glæde luft over den maade, paa hvilken aviserne har tat Deres sag. Jeg har set Times, Daily News og Pall Mali og; hører, at ogsaa andre har tat sagen op. Forestillingen har gjort saare meget godt paa denne maade, hvad nu end resultatet blir for vor elendige regjerings vedkommende. Det er min sjæl slig, at man godt kunde bli en skikkelig gammel tory . . . Dersom De svarer paa_ dette, vil det gjøre mig ondt, at jeg har lettet min sjæl ved at skrive.

Deres hengivne C. Darwin.

[Den her omtalte forestilling var rettet til mr. Gladstone og undertegnet af en stor mængde fremragende mænd, som sir Charles Lyell, mr. Bentham, mr. Huxley og sir James Paget. Den gir en fuld-stændig fremstilling af den vilkaarlige og uretfærdige behandling, for hvilken sir Joseph Hooker havde været udsat fra sin officielle foresatte, chefen for de offentlige arbeider.

Dokumentet er i sin helhed offentliggjort i „Nature" (Ilte juli 1872) og fortjener at studeres som bevis paa, hvilken behandling en videnskabs-mand kan bli udsat for fra officielt hold. Som „Nature" bemærker, er det et dokument, der maa læses med største harme af alle videnskabsmænd overalt i verden og med skamrødme af alle engelsk-mænd. Underskriverne ender med at protestere mod de ventede følger af Bir Joseph Hooker forfølgelsen af— nemlig hans afsked og i forbindelse her-

[page] 191

DE. BREE.

[1872]

med tabet af „en mand, der er æret for sin ret-skaffenhed, afholdt for sin elskværdighed og sit gode hjertelag, og som i statens tjeneste har ofret ikke alene et pletfrit, men ogsaa berømt liv". Lykkeligvis blev denne ulykke undgaaet, og sir Joseph blev fri for videre forfølgelse.]

Til A.R. Wallace. Down, 3die august 1872.

Kjære Wallace! Jeg hader polemik — mest kanske, fordi jeg er saa daarlig i den kunst; men da dr. Bree beskylder Dem1) for at begaa „bukker", har jeg anseet mig forpligtet til at sende indlagte brev til „Nature"2), d. v. s. hvis De ikke har noget imod det. Isaafald er De vel saa venlig at lægge det i posten. Dersom De paa ingen wiaade ønsker det, vil de jeg helst la være at sende det, og i saa fald vil jeg be Dem rive det itu. Det samme ber jeg Dem gjøre, dersom De agter at svare dr. Bree selv, da De vil gjøre det saa ulige meget bedre. De kan jo ogsaa la det gaa i kurven, om De ikke synes om det.

Deres hengivne Ch. Darwin.

1) Mr. Wallace havde anmeldt Brees bog .Vildfarelser i mr. Darwin^ bypotese", i .Nature" for 25de juli 1872. F. D.

2) .Bree on Darwinism" (Bree om darwinismen). .Nature" 8de aug. 1872.. Brevet er, som felger: .Tillad mig at gjøre opmærksom paa. — skjent det vel er omtrent overfledigt — at mr. Wallace i sin anmeldelse af dr. Brees værk fuldkommen nøiagtig udtrykker, hvact jeg tænkte at sige, og hvad jeg tror klart og greit blev sagt om menneskets sandsynlige stilling i dets slægtregisters første tid. Da. jeg ikke bar læst dr. Brees nye arbeide, og bans brev er mig ufor-staaeligt, kan jeg ikke paa nogen' maade fatte, bvorledes lian har været istand til saa fuldstændig at misforstaa mig: men-paa den anden side vil maaske ingen, der bar læst mr. Wallaces artikel eller et tidligere værk af dr. Bree over det samme emne som nærværende arbeide, overraskes selv over den største grad af misforstaaelse fra bans side. — Charles Darwin*. 3die aug. F. D.

[page] 192

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872].

Til A. R. Wallace. Down, 28de augst 1872.

Kjære Wallace! Jeg er endelig blit færdig med det storartede foretagende at læse dr. Bastians bog1), og den har interesseret mig meget. De vilde jo gjerne høre, hvad jeg syntes om den; men jeg er ræd, min mening ikke er stort værd. Han forekommer mig at være en overmaade dygtig mand, et indtryk, jeg ogsaa havde, da jeg læste hans første afhandling. Hans almindelige argumentation for archebiosis2) er saare kraftig, ihvorvel jeg ikke synderlig kan vurdere enkelte af hans argumenter. Resultatet er, at hans satser har forvirret og forbauset mig; men de har ikke overbevist mig, ihvorvel det i det hele synes mig rimeligt, at archebiosis er sand. Grunden til, at jeg ikke er blit overbevist, tror jeg tildels er det deducerende præg, der hviler over en hel del af hans ræsonnement; jeg ved ikke, hvad det kommer af; men jeg har aldrig, følt mig overbevist af deduktion, selv ikke af Herbert Spencers. Dersom dr. Bastians bog var blit vendt op ned, og han havde begyndt med de forskjellige tilfælde af heterogeneste, derpaa gaat over til organiske og saa til salt-opløsninger og saa endelig tilslut havde kommet med sin almindelige argumentation, saa tror jeg, det vilde ha havt større vægt i mine øine. Hovedgrunden er dog vistnok den, at gamle meninger staar stereotyperede paa min hjerne. Jeg maa ha flere beviser for at tro, at' spirer eller de ubetydeligste brudstykker af de laveste former

1) „The Beginnings of Life" (livets begyndelse). H. C. Bastian, 1872

F. D.

2) D. v. s. spontan (umiddelbar,, naturnødvendig) avling. Om forskjellen mellem archebiosis og heterogenesis se Bastian, 6te kapitel.

F. D.

[page] 193

DR. BASTIANS BOG.

[l872]

altid dræbes ved 212° Fahrenheit. Naar andre msend, hvis dømmekraft jeg har agtelse for, og gom længe har arbeidet med de lavere organismer, «ientog disse samme ting, som dr. Bastian har fremført, vilde det kanske overbevise mig. Se, er ikke dette aabent at bekjende sin aandelige svaghed? Troen er dog en uforklarlig aandstilstand!

Hvad det angaar, at infusjonsdyr skulde være avlede spontant, da kan min tanke ligesaa lidt fordøie slige ting — hvad enten de nu er rigtige eller ikke — som min mave kan fordøie en blyklump. Dr. Bastian sammenligner altid det tidligste liv saavelsom væksten med krystalliseringen; men efter denne teori afpasses infusjonsdyr efter sine beskedne livsvilkaar ved et heldigt træf, og dette kan jeg ikke tro. . . . Han maa i enkelte tilfælde ha arbeidet med urene materialer, eftersom en msengde organismer forekom i en saltopløsning, der ikke indeholdt et eneste atom kvælstof.

Jeg er fuldstændig uenig med dr. Bastian i mange punkter i hans senere kapitler. Saaledes synes den hyppige forekomst af generaliserede former i de ældre lag mig tydelig at pege paa en fælles afstamning med divergens af nyere former. Tiltrods for alle hans hib stryger jeg dog endnu ikke flaget ombord paa pangenesis. Jeg skulde ønske, jeg kunde opleve at se teorien om det tidligste liv bevist; thi det vilde være en opdagelse af uhyre betydning; og er den. ui"igtig, vilde jeg gjerne se den mod-bevist og kjendsgjerningerne anderledes forklarede. Men jeg oplever ikke alt dette. Dersom teoriens rigtighed blir bevist, har dr. Bastian spillet en fremragende rolle i det arbeide. Hvor storartet gaar dog ikke videnskaben frem! Fremskridtet trøster os for de mange feil, vi har begaaet, og for den forglemmelse og tilsidesættelse, der blir vore

Darwins Lir og breve. III. 13

[page] 194

„MENNESKETS AFSTAMNING". .

[1872]

arbeiders lod blandt den mængde nye kjendsgjer-ninger og nye teorier, som dagligen ser dagens lys. Dette er alt, jeg har at sige om dr. Bastians bog, og det kunde visselig gjerne været usagt. . .

Til A. de Candolle. Down, 1lte december 1872.

Kjære herre! Jeg tog fat paa læsningen af Deres nye bog tidligere, end jeg havde tænkt, og da jeg først havde begyndt, kunde jeg ikke stanse1); og nu maa jeg faa lov til at takke Dem for den store glæde, den har voldt mig. Jeg har neppe nogensinde læst noget mere originalt og interessant end Deres behandling af de forhold, som befordrer en videnskabsmands udvikling. Det hele var mig ganske nyt og eiendommeligt. Da jeg| begyndte paa Deres bog, var jeg bange for, at De vilde angribe teorien om den aandelige arvelighed; men jeg fandt mig snart i at følge Dem og gaa ind paa Deres begrænsninger. Naturligvis har den sidste del af Deres værk særlig interesseret mig; men der var her mindre nyt for mig. Mange steder viser De mig megen ære og overalt mere end ret-færdighed. Forfattere vil i regelen gjerne høre, hvad det er for punkter i deres bøger, der gjør mest ind-tryk paa de forskjellige læsere; jeg vil derfor nævne, at af Deres kortere afhandlinger følte jeg mest interesse for den om sprogenes udbredelse og den om vakeinationen; men interessant var ogsaa den om statistik og om fri vilje. Den tanke, at stor disposition for visse sygdomme sandsynligvis hænger sammen med atavisme, er ganske ny for mig. Paa s. 322 er De inde paa den tanke at isolere og dernæst løslade en ung svale for at

1) „Histoire des Sciences et des Savants* (Videnskabernes og vidén-skabsmændenes Historie) 1873. F.D.

[page] 195

ER INSTINKTET VANE ?

[1872]

instinktets magt kunde prøves; men naturen foretager hvert aar dette eksperiment; gamle gjøge trækker i England nogle uger før de unge fugle fra samme aar. Her brugte jeg forresten det forbudte ord „naturen", som jeg omtrent havde forsvoret at bruge mer, efterat jeg havde læst Deres "bog. Der er meget faa sager i Deres bog, som jeg protesterer imod; men naar De med Asa Gray siffer, at alle instinkter er medfødte vaner, maa jeg gjøre indsigelse.

Vil De tilslut tillade mig at gjøre Dem et spørsmaal: har De eller nogen anden fuldt paa-lidelig mand gjort den iagttagelse, at sommerfuglene paa Alperne er tammere end de, der findes paa sletlandet? Tilhører de samme arter? Er dette blit iagttaget for mer end en arts vedkommende? Er det arter med stor farvepragt ? Jeg er især spændt paa at høre, hvorledes det forholder sig med, at de gjerne sætter sig paa de mere klart farvede dele af damekjoler, især da man mere end en gang har forsikret mig, at sommerfugle synes om klare farver, f. eks. i Indien de skarlagenrøde blade paa pointsettia.

Jeg maa endnu engang faa lov til at takke Dem, fordi De har sendt mig Deres vaerk, og for den nydelse, læsningen deraf har skaffet mig. Deres Charles Darwin.

[Sidste korrektur paa „Sindsbevægelsernes ud-tryk" blev færdiglæst 22de august 1872, og han skrev i sin dagbog: ,,Har kostet mig omtrent tolv niaaneder." Som sædvanlig havde han ingen tro paa, at bogen vilde gjøre synderlig lykke blandt det store publikum. Følgende sted af et brev til Haeckel viser, at arbeidet med denne bog havde voldt ham temmelig megen anstrængelse: „Jeg er

[page] 196

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

færdig med min lille bog om „Udtrykket", og naar den udkommer i november, skal jeg naturligvis sende Dem et eksemplar, ifald De skulde ville læse bogen for moro skyld. Jeg har gjenoptaget endel gamle botaniske arbeider, og jeg kommer kanske aldrig mere til at indlade mig paa en drøftelse af teoretiske ideer. Jeg begynder at bli gammel og skral, og ingen kan sige, naar hans aandsevner begynder at slaa feil. Jeg ønsker Dem et langt liv og al mulig lykke for Deres egen og videnskabens skyld."

Bogen udkom om høsten. Oplaget var paa 7000 eksemplarer, og af disse blev 5267 eksemplarer solgte ved mr. Murrays auktion i november. To tusen blev trykte sidst paa aaret; men dette var en forfeilet spekulation; thi siden fandt ikke bogen saa rivende afsætning, og følgen blev, at en masse notiser, som forfatteren havde samlet, ikke blev hrugte, da en ny udgave ikke udkom i forfatterens levetid.

Blandt anmeldelserne af „Sindsbevægelsernes udtryk" kan nævnes de ikke ugunstige anmeldelser i Athenæum for 9de november 1872 og Times for 13de december 1872. En god anmeldelse af mr., Wallace stod i „Quarterly Journal of Science," januar 1873. Mr. Wallace bemærker med rette, at bogen ,,i fremragende grad bærer vidnesbyrd om forfatterens aand"; den viser nemlig „en umættelig begjærlighed efter at opdage aarsagerne til de forskjelligartede og indviklede foreteelser, som levende ting frembyder." For forfatterens vedkommende tilføier han, at „ barnets rastløse nysgjerrighed efter at vide altings „hvorfor?" og „hvorledes?" ikke synes at ha mindsket dets kraft."

En forfatter i et teologisk tidsskrift skildrer bogen som „det kraftigste og uskyldigheden mest forførende af alle forfatterens værker."

[page] 197

PROF. ALEX. BAINS KRITIK.

[1872]

Professor Alexander Bain kritiserede bogen i en etterskrift til „The Senses and the Intellect" (sanserne og intelligensen); hertil sigter følgende brev:J

Til Alexander Bain. Down, 9de oktober 1872

Høistærede herr Bain! Jeg er Dem særdeles forbunden, fordi De har sendt mig Deres bog. Alle Deres bemærkninger er skrevne med billighed og hensyn, som enhver, der kjender Dem og Deres værker, kunde vente sig. Deres bemærkning om det ubestemte ved, hvad jeg kalder nervesystemets direkte virksomhed, er fuldkommen rigtig. Jeg havde en følelse af dette, dengang jeg skrev det; og denne følelse er blit meget stærkere siden. Jeg indrømmer, at jeg aldrig har været istand til fuldstændig at gjøre mig til herre over Deres natur-nødvendigheds-teori (umiddelbarheds-teori, spontan-teori)') og enkelte andre af de punkter, De behandler, saa at jeg har kunnet anvende dem paa specielle tilfælde. Men da vi ser paa alting fra saa forskjellige synspunkter, vilde det være lidet ritne-ligt, at vi skulde være ganske enige.

Jeg har glædet mig over, hvad De siger om udtrykket for graad og om rødmen. Har De læst en anmeldelse i et af de sidste numre af „Edin-

1) Prof. Bain fremsatte denne sin teori i ovennævnte værk. Det gaar umulig an at behandle den retfærdig i en anmærkning. Felgencle citater vil kanske kunne gi lidt idé ora den: „Ved spontanitet for-staar jeg evnen til at sættes i bevægelse uden nogensomhelst stimu-lation — bare i kraft af, at nerver og muskler er friske og stærke. Unge og kraftige dyrs gestikulationer og jubel er et udslag af overflod paa nervekraft; og . skjent de gjerne optræder i feige med behagelige sindsbevægelser, har de en selvstændig oprindelse.....

Strængt tåget er dette ikke udtryks-bevægelser; disse ting udtrykker overhodet intet andet end overflod af fysisk kraft". F. D.

[page] 198

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1872]

burgh"?1) Den udtrykker den allerstørste foragt for mig og en mængde andre folk. Jeg tænker med megen glæde tilbage paa de dage, vi tilbragte sammen i det deilige Moor Park.

Deres taknemlige Ch. Darwin.

Til mrs. Haliburton2). Down, 1ste november 1872.

Kjære mrs. Haliburton! Du blir vel, overrasket ved at faa brev fra mig. Grunden til, at jeg skriver nu, er den, at jeg vil fortælle dig, at jeg netop bar udgivet en bog om „Sindsbevægelsernes udtry'k hos mennesket og dyrene"; det har faldt mig ind, at du kanske kunde ha lyst til at læse enkelte partier af den; jeg tror neppe, at dette vilde ha

1) Anmeldelsen af „SindsbevægelserJies udtryk" stod I aprilnumret for 1873. Deri-første sætning kan tjene som en passende prøve paa ar-tiklens tone i sin almindelighed: „Mr. Darwin har forøget den mærkelige evolutions-literatur med endnu et arbeide fnldt af fornøie-lige historier og underlige forklaringer". Et par andre steder kan ogsaa anføres. «Forfatterens ensidige hengivelse til en apriorisk

. fortolknings-metode synes saaledes stadig at gaa i retning af at skade forfatterens hidtil enestaaende iagttagelsesevne. Hvorledes det nu er med dette, saa tror vi, at de fleste upartiske kritikere vil indremme, at der findes en iøinefaldende nedgang baade i filosofisk tone og videnskabelig interesse i de værker, mr. Darwin har skrevet, siden han overgav sig til den raa metafysiske idé, der

. i saa stor udstrækning er knyttet til hans navn". Artiklen er rettet ligesaameget mod udviklingslæren i sin helhed som mod den anmeldte bog. Vi finder hele veien overflod paa den slaaende kritiske stil, som bestaar i brugen af udtryk som ^dogmatisk tankegang", «,utaal-somhed", „flot", nhovmodig"; desuden anklages forfatteren for saa forskjelligartede feil som „afvigelse fra induktions-metoden" og brugen af slang (vikasprog) og vulgarismer (simple udtryk). — Den del af artiklen, som synes at ha interesseret min far, er drøftelsen af den brug, han burde ha gjort af maleri og billedhugger kun st.

F. D. ,

2) Mrs. Haliburton var datter af min fara gamle ven, mr. Owen til Woodhause. Hendes mand, dommer Haliburton, var den bekjendte

. forfatter til „Sam Slick". F. D.

[page] 199

ARBEIDE OG VANHELSE.

[1872]

været tilfælde med nogen af de andre bøger, jeg har skrevet. Jeg sender derfor med dagens post denne min bog. Skjønt jeg ikke paa saa længe har staaet i nogen slags forbindelse med dig eller nogen anden af din familie, er der dog ingen scener fra mit liv, der saa ofte eller saa levende rinder mig ihu som de, jeg oplevede i de glade dage paa Woodhouse. Jeg vilde saare gjerne høre lidt nyt om dig og de andre medlemmer af din familie, om du vilde umage dig med at skrive. Før fik jeg af og til høre om dig gjennem mine søstre.

Jeg har i mange aar været meget daarlig og ganske ude af stand til at reise i besøg nogetsteds j og nu er jeg blit svært gammel. Saalænge jeg lever et fuldstændig ensartet liv, er jeg istand til hver dag at arbeide lidt med naturhistoriske sager; naturhistorien er endnu min lidenskab som i gamle dage, da du pleiede at le slig til mig, naar jeg var saa ivrig i at samle insekter paa Woodhouse. Isaar jeg undtager min stadige vanhelse, som har udelukket mig fra selskabslivet, har mit liv været meget lykkeligt; min største sorg er, at flere af mine børn efter mig har arvet daarlig helse. Jeg haaber af ganske hjerte, at du — lalfald i. stor ndstrækning — endnu har den berømte „Owenske helse." Med oprigtig taknemmelighed mod alt, livad Owen heder, vover jeg at undertegne mig

Din Charles Darwin.

Til mrs. Haliburton. Down, 6te nobember 1872.

Kjære Sarah! Dit brev, som jeg maa kalde fortryllende, har frydet mig saare meget. Jeg faavde neppe vovet at haabe, at du vilde havt mig i venlig erindring saa mange aar. Jeg burde dog ha vidst, at du vilde vedblive at være saa varm-

[page] 200

„MENNESKETS AFSTAMNING".

[1873]

hjertet og trofast, som du har været, saalangt jeg kan huske tilbage. Jeg ved godt, hvor megen sorg du har gjennemgaaet; men det gjør mig meget ondt at høre, at din helse ikke er god. Til vaaren eller sommeren vil du være inderlig velkommen, om du kan ta mod til dig og aflægge os et besøg her; min kone ber mig udtrykkelig sige dette; jeg tror ikke, du vilde ta dig stort nær af, at her blir temmelig kjedeligt. Det vilde være mig en sand fornøielse at se dig. Tak for efterretningerne om din familie; en hel del af det var nyt for mig. I var alle saa snille mod mig, da jeg var ung, især du; jeg skylder dig saa megen glæde og fornøielse. Din hengivne ven Charles Darwin.

E. S. Kanske du vilde se et fotografi af mig-nu, da jeg er gammel.

1873.

[Det eneste ikke botaniske arbeide fra dette-aar var forberedelsen af anden udgave af „Menneskets afstamning", hvis udgivelse omtales i følgende kapitel. Dette værk udførte han kun høist ugjerne,. da han paa den tid var dybt inde i manuskriptet til „Insektædende planter." Saaledes skrev han til mr. Wallace (19de november): „Jeg har aldrig i mit liv ærgret mig slig over en forstyrrelse som dennegang. „Og senere (i december) skrev han til mr. Huxley: „Den nye udgave af „Afstamningen" er et rent kjæmpearbeide. Det kostede mig ti dage bare at se over breve og anmeldelser med kritiker og nye kjendsgjerninger. Det er pokker til stræv."

Arbeidet fastsattes til Iste april 1874, da han igjen var i stand til at vende tilbage til sine elskede

[page] 201

MR. THOS. W. HIGGINSON

[1873]

soldug. Han skrev til mr. Murray: »Jeg har tilslut efter et frygteligt stræv gjort færdig en ny udgave af „Afstamningen" og vil gjerne ha den i. trykken snarest muligt. Da den skal stereotyperes,. kommer jeg aldrig mere til at røre ved den." Det første af de blandede breve fra 1873 angaar et hyggeligt besøg fra oberst Higginson fra Newport. (For. Stater.)]

Til Thos. Wentworth Higginson. Down, 27de februar 1873.

Bedste herr Higginson! Min kone har netop læst ud Deres „Life with a Black Regiment" for mig, og jeg maa faa lov til at takke Dsm hjertelig for den nydelse, læsningen deraf i mange henseender har beredt mig. Jeg har altid troet godt om negrene efter det lille, jeg kjender til dem ; det har frydet mig at se mine svage indtryk bekræftede og deres karakter og aandsevner saa sagkyndig drøftede. Da De var her, kjendte jeg intet til den ædle rolle, De havde spillet. Jeg havde før læst om de sorte regimenter, men vidste intet om Deres forhold til dem. Skjønt vi satte megen pris paa Deres besøg her, har dog baade min kone og jeg atter og atter , beklaget, at vi ikke kjendte noget til det sorte regiment; vi vilde jo saa gjerne ha hørt noget om syden fra Deres egen mund.

Deres skildringer har levende gjenkaldt i min erindring ture, som jeg for 40 aar siden gjorde i Brasilien. Vi har Deres samlede skrifter, som mr. [Moncure] Convay var saa venlig at sende os; men vi har endnu ikke havt tid til at læse dem. Leilig-hedsvis ser jeg lidt om Dem i „Index"; i den sidste-tid har jeg læst en interessant af handling af Dem om den frie tanke. Deres Ch. Darwin.

[page] 202

„MENNESKETS AFSTAMNING". [1878]

[Den 28de mai sendte han de s. 203 — 205 staaende svar paa spørsmaal, som mr. Galton paa den tid henvendte til forskjellige videnskabsmænd i anledning af den undersøgelse, som findes „English .Men of Science, their Nature and Nurture" 1874.

I anledning af disse spørsmaal skrev min far: „Jeg har udfyldt rubrikkerne, saa godt jeg har kunnet; men det er mig simpelthen umuligt at ha nogen mening, om De er'fornøiet med svarene." For beskvemmeligheds skyld gaar spørsmaal og. svar om „opdragelse" foran dem om „natur."

Følgende sigter inter alia til et brev, som stod i „Nature" (25de september 1873) „On the Males .and Complemental Males of Certain Cirripedes, and on Rudimentary Organs" (om visse cirripedes's hanner og komplementære hanner og om rudimentære organer):]

s TÜ E. Haeckel. Down, 25de september 1873.

Kjære Haeckel! Jeg takker for bogen1); det glæder mig, at den gjør slig lykke. De vil gjøre uhyre meget godt ved at udbrede udviklingslæren og støtte den, som De gjør, ved saa mange originale iagttagelser. Jeg har læst den nye fortale meol megen interesse. Det ærgrer og overrasker mig, at det gaar saa smaat med den engelske oversættelse; thi jeg har aldrig været istand til at læse bogen rigtig paa tysk; naar den engelske oversættelse kommer, skal jeg naturligvis læse den^ Har problemet med de senere stadier af unyttige organers reduktion nogensinde sat Dem graa haar i hodet? Paa det sidste har det voldt mig megen

*) „Schöpfungs-Geschichte", 4de udg. Oversættelsen paa engelsk (Hi-story of Creation) udkom først i 1876. F. D.

[page] 203

MR. GALTONS SPØRSMAAL.

[1873]

sorg. jeg har netop skrevet et brev til „Nature" og vovet en forklaring af denne vanskelighet!, og jeg vil sende Dem vedkommende numer med mærke ved stedet. Jeg vil samtidig sende en afhandling, der. har interesseret mig; De behøver ikke at sende den tilbage. Den indeholder en eiendommelig drøftelse af den saakaldte spontane avling. Jeg vilde gjerne, at dette sidste spørsmaal skulde finde en løsning; men hertil ser jeg ingen udsigt. Hvis den teori blev bevist sand at være, vilde det være af største betydning for os. . . .

Jeg er, min kjære Haeckel,

Deres Charles Darwin.

Hvad slags undervisning?

Har undervisningen udviklet eller hemmet iagttagelses-sansen ?

Cn Har den forbedret eller stadet helbreden?

-Sh Har den særlig udmærket sig i nogen henseende?

Væsentligste mangler.

Har den religiøse tro, der blev Dem indprentet i Deres barndom, virket hemmende paa Deres undersøgelsers frihed?

Synes Deres videnskabelige smags-retning at være medfødt?

Har særlige omstændigheder — og i saa fald hvilke? — virket bestemmende derpaa?

Jeg er af den mening, at alle mine nyttige kundskaber er selverhvervede.

Hemmet den, da den næsten udeluk-kende var klassisk.

Ingen matematik eller nyere sprog; iagttagelse og ræsonnement fuld-stændig tilsidesat.

Min medfødte sans for naturhistorien blev kraftig udviklet paa Beagles reise.

Forbedret den. Nei.

Nei.

Bestemt medfødt.

[page] 204

Spørgsmaal.

Interesser, som i h&i grad har optaget Dem.

Religion ?

Politik?'

Helbred f

Heide o. s. v. ?

Temperament? Legemlig energi o. s. vJ

! De. Deres far.

Videnskaben; i min ungdom var jeg en lidenskapelig sportsmand.

I navnet den engelske kirke.

Liberal eller radikal.

God i min ungdom; daarlig i de sidste 3<i aar. I navnet den engelske kirke.

Liberal.

God bestandig; led dog af gigt.

Heide ? Figur o. s. v. V Maalpaaind-siden af hatten ? Heide ? Figur o. s. v. ?

6 fod. Mager, i min

ungdom nok-

saa for. 22'|4 tomme. 6 fod 2 tominer. Meget bred og svær.

Haarfarve? Ansigtsfarve ? Haarfarve? Ausigtsfarve?

Brun. Temmelig gusten.1) Brun. Rø-dagtig.

Lidt nerves. .

Temmelig energisk og i stadig virksom-lied; kunde som ung udliolcle strabadser. Jeg og en mand til var de eneste, der aarke, de at hente vand til en meget utmattet afdeling af officerer og soldater. Enkelte af mine ture i Syd-Amerika var meget eventyrlige. Har bestandig sfcaat tidlig op om morgenen, Sangvinsk.

Megen udholdenhed; blev dog ofte meget træt, f. ek«. efter konsultationer og lange ture; meg,et virksom — ikke rast-les — stod meget tidlig op; gjorde ingen reiser. Min far sagde, at hans far let blev træt og udmattet, og at hau arbeidede meget haardt.

WIWHiM!......v

o

[page] 205

.Aandelig energi o. s, v.?

.Hukommelse?

Læse- og studerelyst?

Uafhamgiglied, i omdømme?

Originalitet dier excentricitet?

Særlige talenter?

Størkt udprægede aandclige eien-dommeUghcdm; der hamger sammen med Deres held som viden-slcabsmand, og som ikke er . nævnte ovenfor ?

Fremgaar af haardt og langvarig! arbei&e meil samme emne, saalpdes tyve aar med „Arternes oprindefte" og ni ' aar med nCirripedia."

Har havt ondt for at huske tal og for at lære udenad, men liar havt let for at huske en række kjendsgjerninger i sin almindelighed og i store omrids.

Meget lære-lysten, men har ikke lært stort.

Jeg tror, jeg har været temmelig uaf-hængig; kan dog ikke anføre eksempler. Opgav min religiøse tro næsten uden ydre paavirkning.

— gjælder formentlig mig; tror neppe, jeg kan. beskyldes for exeentricitet. Tror, jeg maa siges at ha vist viden-skahelig originalitet, da jeg har gjort opdagelser i sager af almen natur.

Ingen uden forretningstalent, hvilket fremgaar af, at jeg har holdt regnskab, svaret paa breve og kunnet anbringe penge godt og. fordelagtig. Meget metodisk i mine vaner.

Stadighed — stor videbegjærlighed an-gaaende kjendsgjerninger og deres betydning. En vis kjærlighed til det nye og vidunderlige.

1) Hans ansigtsfarve var snarere røtiagtig end gusten.

I regelen meget livlig og energisk — li vad. der fremgik af, at han kunde samtale med en række folk hele dagen.

Huskede udmærket godt tal. Som. gammel mand opgav han en person, der læste hølt for ham af en bog, som han ikke havde læst siden sine unge dage, hvad der fulgte bagofter, vidste alle sine kjendinges fødselsdage og dedsaar o. s. v

Ikke synderlig lære-lysten eller aandelig modtagelig, undtagen naar det gjaldt kjendsgjerninger i samtale — en stor anekdotsamler.

Fritænker i religiøse sager. I politik liberal — maaske med en smule konservative sympatier.

Original karakter; øvede megen personlig indflydelse; kunde indgyde frygt. Førte sit regnskab med stor omhu paa en eiendommelig maade, i en mængde særskilte beger nden nogen hovedbog.

Praktisk forretningsdygtighed — skabte sig en stor formue uden at lide noget tab.

Udpræget selskabelig trang og megen sympati, med andres glæder. Tvilende med hensyn paa nye ting. Nysgjerrig med hensyn paa kjendsgjerninger. Meget fremsynt. Ikke megen almen-aand; meget hjælpsom og ædelmodig i penge-sager.

F, D.

[page] 206

BLANDINGER.

[1874]

KAPITEL V.

Blandinger om anden udgave af „koralrevene", „ menneskets af-

STAMNING" og „HUSDYRS OG KULTURPLANTERS AF-ARTNING."

1874—1875.

[Aaret 1874 optoges af ,,Inseetivorous Plants" (insektædende planter) med undtagelse af de maane-der, i hvilke han arbeidede paa anden udgave af „ Menneskets afstamning", og den tid, der gik med| til anden udgave af „KoraIrevene" (1874). Fortalen til denne sidste siger, at nye kjendsgjerninger er blit tilføiede, hele bogen gjennemseet og „de sidste kapitler næsten belt omarbeidede." I et tillæg gjøres der rede for en del af professor Sempers indvendinger; dette var det, som gav anledning til brevvekslingen mellem min far og denne forsker. I professor Sempers bog „Animal Life" (af den inter-nationale række) henleder forfatteren opmærksom-heden paa emnet med følgende ord: „Det synes mig, som om han i anden udgave af sit almindelig kjendte værk om koralrevene har forstaaet mine iagttagelser urigtig, idet han fuldstændig falskt har gjengivet mine angivelser, som jeg ganske vist hidtil bestandig kun havde git meget kort."

De korrekturark, der indeholdt dette stedr blev af professor Semper sendt min far, før „Ani-mal Life" udkom; dette gav anledning til følgende brev, som siden stod at læse i professor Sempers bog.]

[page] 207

„KORALREVENE," ANDEN UDGAVE.

[18741

Til K. Semper. Down, 2den Oktober 1879.

Kjære professor Semper! Tak for Deres ven-lige brev af 19de f. m. og de tilsendte korrektur-ark. Jeg tror, jeg forstaar det hele med und-tagelse af et par steder, hvor mine daarlige kund-skaber i tysk har været mig iveien. Dette er den eneste -ir skjønt tarvelige — undskyldning, jeg kan gjøre for den feil, jeg gjorde mig skyldig i i anden udgave af „Koralrevene." Deres skildring af Pellew-øerne er en smuk forøgelse af vore kund-skaber om koralrevene. Jeg har ikke stort at sige om emnet; det vilde jeg ikke ha havt, selv om jeg først havde læst Deres skildring og set Deres karter, men ikke havde kjendt noget til beviserne for hævelse i senere tider og Deres antagelse, at øerne siden ikke er sunkne. Jeg vilde ganske bestemt ha ånseet dem for opstaaede ved synkning. Men det vilde ha gjort mig saare betænkelig, at sjøen ikke er saa dyb, som den pleier at være omkring atoller, og at revet paa den ene side saa umærkelig skraaner under sjøen; saavidt jeg husker, er dette sidste noget . usædvanligt og næsten ene-staaende. Jeg har altid troet, at en banke paa en vis dybde under overfladen vilde frembringe et revr som ikke kunde adskilles fra en atol, der er dannet under synkning. Jeg maa fremdeles fastholde som min mening, at atollerne og barriere-revene midt. i det stille _og indiske hav er tegn paa synkning. Men jeg er ganske enig med Dem i. at mange slige tilfælde som det med Pellew-øerne vilde være et haardt stød for mine almene resultater. Fremtidige iagttagere maa dømme os imellem. Det blir en eiendommelig ting, om det viser sig, at de store ocean-leier ikke er sunkne, og dette ikke har øvet indflydelse paa koralrevenes form.

[page] 208

BLANDINGER

[1874]

Det glæder mig saa meget, at De agter at behandle dyrenes udbredelse. Deres foreløbige be-mærkninger synes mig ganske fortrinlige. Der er intet om M. Wagner, saaledes som jeg ventede. Jeg antager, De kjender Moseleys sidste bog, der! indeholder adskillige gode iagttagelser over ud-hredelsen. Det glæder mig, at Deres bog udkommer paa engelsk; thi da kan jeg læse den med lethed. Deres Charles Darwin.

[Den nyeste kritik over koral-teorien er af mr. Murray, en af Challengers stab; han forelæste en afhandling i Edinburghs Koyal Society den 5te april 1880. Det vigtigste af det, han havde at anføre, var muligheden af optaarningen af undersjøiske fjelde, som kan tjene til grundlag for koral-rev. Mr. Murray søger ogsaa at bevise, at „koral-revene og koraløerne i sine hovedtræk kan forklares, uden at man behøver at ty til en stor og' almindelig synkning." Følgende brev angaar denne sag:]

Til A. Agassiz. Down, 5te mai 1881

... De kjender vel mr. Murrays meninger om atollers og barriére-revs dannelse. Før jeg udgav min bog, spekulerede jeg længe over de samme, ideer, men bare for almindelige sjø-organismers vedkommende; thi dengang kjendte man kun lidet til den store mængde af smaa sjø-organismer. Jeg forkastede denne mening, fordi de faa kast med skraben, jeg gjorde ombord paa Beagle i de sydlige tempererede egne, bragte mig paa den tro, at skjæl, mindre koraller o. s. v. forsvandt og op-løstes, naar de ikke beskyttedes ved afsættelse af sediment, og sediment kunde ikke samles i det

[page] 209

ATOLL-TEORIEN.

[1874]

aabne hav. Skjæl o. s. v. var ogsaa i mange til-fælde fuldstændig raadne og opløstes til mudder mellem mine fingre; men De ved vel, om dette pleier at være saa. Jeg har udtrykkelig sagt, at en banke paa en vis dybde vilde frembringe en atoll, der ikke kunde skjelnes fra en, der var blit dannet under synkning. Jeg kan dog neppe tro, at der forhen — uden foregaaende synkning — har eksisteret ligesaa mange banker, som der er atoller i de store have paa en rimelig dybde, hvorpaa småa sjø-organismer kunde ha samlet sig til en tykkelse af mange hundre fod. . . Jeg faar be om undskyldning for, at jeg bryr Dem saa meget; men jeg har tænkt mig, at De med Deres store erfaring kunde ha lyst til at sige Deres mening. Har jeg uret — nuvel, saa meget bedre, jo før jeg feides og tilintetgjøres. Jeg maa gjentage, at jeg synes, det er høist besynderligt, om der ikke i de store havleier har forekommet megen og længe fortsat synkning. Jeg skulde ønske, at en eller anden stor millionær vilde sætte sig i hodet at foretage boringer i endel af det stille og indiske havs atoller og ta op kjerner til opskjæring fra en dybde af 500 å 600 fod. ...

[Anden udgave af „Menneskets afstamning" udkom om høsten 1874. I „Q,uarterly Reviews" julinumer stod endel strænge bemærkninger om den ,.monistiske hypotese."1) Anmelderen udtaler sin forbauselse over den mangel paa kjendskab til visse elementære distinktioner og grundsætninger, som blandt andre mr. Darwin lægger for dagen; han „ser ikke ud til i mindste maade at ha for-staat dem; og dog vilde en klar forstaaelse af dem

1) Anmeldelsen behandler naturligvis første udgave af „Afstamningen."

F. D.

Darwins Liv og breve. III. 14

[page] 210

BLANDINGER.

[1874]

samt en ligefrem og detaljeret undersøgelse af hans kjendsgjerninger med hensyn til dem være en nødvendig betingelse for, at han med nogen udsigt til held skulde forEøge sig paa løsningen af det mysterium: menneskets afstamning."

Jeg kan med det samme her omtale en del kritiker af senere dato. I „Academy" for 187& skrev mr. Wallaoe en anmeldelse af mr. Mivarts „Lessons from Nature." Idet mr. Wallace kommer ind paa den del af mr. Mivarts bog, der behandler det naturlige udvalg og kjønsudvalget, siger han: „I sit hidsige angreb paa mr. Darwins teorier bruger vor forfatter et usædvanlig stærkt sprog. Ikke tilfreds med bare argumenter udtaler han sin „stærke misbilligelse af mr. Darwins ideer" og forsikrer, at uagtet han (mr. Darwin) har set sig nødt til faktisk at opgive sin teori, finder den endnu forsvarere i darwinister med „hensynsløs dristighed", der er blit enige om at tie ihjel den kjendsgjer-ning, at den er blit gjendrevet." Mr. Wallace gaar derpaa over til at vise, at disse beskyldninger er ugrundede, og peger paa, at „dersom der er noget, der særlig udmærker mr. Darwin blandt moderne videnskabsmænd, da er det hans fuldkomne literære ærlighed, den selvfornegtelse, han lægger for dagen ved at bekjende egen uret, og den iver, hvormed han bekjender, ja endog overdriver smaafeil i sine værker, feil, som han for største delen har op-daget selv."

Følgende uddrag af et brev til mr. Wallace (17de juni) angaar mr. Mivarts paastand („Lessons from Nature" s. 144), at mr. Darwin i begyndelsen omhyggelig la skjul paa sine ideer om „ menneskets bestialitet": „Jeg har netop faat høre om Deres to artikler i „Academy"; jeg har straks skaffet mig dem. Jeg takker Dem oprigtig for Deres ædel-

[page] 211

MUSIKSANSENS OPBINDELSE.

[1874]

modige forsvar for mig mod mr. Mivart. I „0prindelsen" drøftede jeg ingen enkelt arts afledning; men for at man ikke skulde kunne anklage mig for at lægge skjul paa min mening, tog jeg ind en sætning, som dengang forekom mig (og endnu gjør det) tydelig at vise min mening. Denne sætning citerede jeg i „Menneskets afstamning." Derfor er det meget ubilligt af mr. Mivart at anklage mig for en simpel og svigagtig fordølgelse."

Følgende brev er af interesse i forbindelse med „Afstamningens" drøftelse af musiksansens oprindelse hos mennesket:]

Til E. Gurney.1) Down, 8de juli 1876.

Kjære herr Gurney! Jeg har med megen interesse læst Deres artikel;2) den sidste del gaar dog over min svnskreds. Det glæder mig saa meget, at De til en vis grad hylder mine anskuelser. Deres kritik over den antagelse, at den raspende lyd, der frembringes af insekter, nødvendigvis maa være rytmisk, er meget god; men om den end ikke gjøres med hensigt, kan den dog være behagelig for hunnerne, da nerve-eellerne virker næsten ens i hele dyreriget. Hvad Deres brev angaar, da tror jeg, at jeg forstaar Deres mening, og jeg er ganske enig med Dem. Jeg har aldrig troet, at de forskjellige arter og grader af nydelse, som følger forskjellige arter af musik, kunde finde sin forklaring i vore halvmenneskelige forfedres musikalske anlæg. Viser ikke den omstændighed, at forskjellige folk af den samme civiliserede nation paavirkes meget forskjellig af den samme musik, at denne

1) Forf. til „The Power of Sound". F. D.

2) „Enkelte omtvistede punkter i musiker,". Fortnightly Review juli 1876. F. B.

[page] 212

BLANDINGER.

[1874]

forskjel i smag og nydelse er noget, individerne har erhvervet i sit eget liv? Deres arkitektur-billede synes mig særlig godt; thi i dette tilfælde maa forstaaelsen næsten være individuel, skjønt muligens den ophøiede stemning, der fremkaldes af en storartet domkirke, muligens kan staa i forbindelse med vore fædres ubestemte følelser af skræk og overtro, naar de kom ind i en stor hule eller en mørk urskog. Det vilde være godt,, om nogen vilde ta for sig og analysere følelsen af det ophøiede. Det morer mig at tænke paa, hvor for-skrækkede visse høitflyvende æstetiske rnænd blir, naar de faar se, at De hylder slige simple ideer som mine.

Deres Charles Darwin.

[De breve, som nu følger, er af blandet interesse. Det første uddrag (af et brev fra 18de januar 1874) sigter til en spiritisk séance hos Erasmus Darwin no. 6 i Queen Anne Street; et velbekjendt medium var tilstede:

,,.... Vi havde rigtig stor-morro en kveld; George fik fat i et medium, som bragte stolene, en fiøite, en klokke og en Iysestage til at danse om i min brors spisestue paa en maade, der forbausede alverden og gjorde dem rent forskrækkede. Det var mørkt; men George og Hensleigh Wedgwood holdt mediets hænder og fødder fast hele tiden. Jeg syntes, det blev saa kvalmt og trættende, at jeg gik min vei, før alle disse forbausende mirakler eller alt dette gjøgl fandt sted. Hvorledes manden kunde gjøre, hvad der faktisk blev gjort, gaar over min forstand. Jeg kom ned og saa paa bordet alle stolene o. s. v. som var blit løftede over hodet paa dem, der sad omkring. Vorherre hjælpe os allesammen, om vi skal tro paa sligt sludder.

[page] 213

DARWIN OG SPIRITISMEN.

[1874]

F. Galton var tilstede; han siger, det var en god séance. ..."

Denne séance førte til, at en mindre og mere omhyggelig ordnet séance kom istand, ved hvilken mr. Huxley var tilstede, om hvorom han gav min far underretning.]

Til professor T. H. Huxley. Down, 29de januar 1874.

Kjære Huxley! Det var meget snilt afDem at gi en saa lang indberetning. Skjønt séancen trøttede Dem saa meget, ser det dog ud til, at den virkelig var værdt anstrængelsen, da de samme slags ting gjøres paa alle séancer, ogsaa paa —'s; efter min mening maatte man ha en overvældende masse bevisligheder for at tro, at det er noget andet end streger. . . Det glæder mig, at jeg ifor-gaars erklærede til hele min familie, at jo mer jeg tænkte paa alt, hvad der var hændt i Queen Anne Street, des mere overbevist blev jeg om, at det var bare bedrag; . .:. jeg gjettede paa, at mediet fik de to mænd paa hver sin side til at holde i hverandres hænder istedetfor i hans, og at han saaledes kunde udføre sine streger. Det glæder mig, at jeg udsendte min ukas til Dem om at være tilstede.

Deres Ch. Darwin.

[Om vaaren dette aar (1874) læste han en bog, som var ham til megen glæde, og som han altid talte om med beundring: — »The Naturalist in Nicaragua" (naturforskeren i Nicaragua) af nylig afdøde Thomas Belt. Mr. Belt, hvis altfor tidlige død nok kan beklages af naturforskerne, var egentlig ingeniør, saa at alle hans beundringsværdige naturhistoriske iagttagelser baade i Nicaragua og andetsteds var en frugt af håns fristunds-arbeide.

[page] 214

BLANDINGER.

[1874]

Bogen er skrevet i en Iigefrem og livlig stil, og er rig paa skildringer og ideer. Min far skrev om den til sir J. D. Hooker: „Jeg har læst Belt; det glæder mig, at De synes saa godt om den; hans bog er i mine øine den bedste naturhistoriske skildring, der nogensinde har set dagens lys."]

Til marques de Saporta. DoiTI]] 30te mai isn.

Bedste herr de Saportf.! Det er stygt af mig, at jeg ikke tidligere har takket Dem for, at De sendte mig Deres „Etudes sur la Végétation" og andre afhandlinger. Jeg har læst flere af dem med stor interesse; efter min mening er Deres paavis-ning af den overordentlige langsomhed, hvormed arter forandres, af største betydning. Jeg ser, at M. A. de Candolle nylig i dette kapitel har eiteret Dem imod Heer. Jeg haaber, De vil kunne kaste lys over . det spørgsmaal, om det er protean eller polymorfe former som ribs,. svæve o. s. v., der frembringer nye arter; jeg for mit vedkommende har aldrig været sikker paa dette. Jeg haaber, De snart vil føre mange af Deres landsmænd over til udviklings-læren; kanske man da vil ophøre med at foragte mit navn. Deres Ch. Darwin.

Til Asa Gray. Down, 5te juli 1874

Kjære Gray! Jeg har nu læst Deres artikel1) i „Nature." Jeg skrev igaar, men husker ikke rigtig, hvad jeg sagde; jeg faar nu ikke ro, før jeg engang til har sagt Dem, hvor glad jeg er over

1) Artiklen Charles Darwin i rækken Scientific Wortliies (videnskal>eiis stormsend) („Nature" juni 1874). Min fars videnskabelige arbeide belyses ber i form af en sammenligning mellem Robert Brown og Charles Darwin. F. D.

[page] 215

DR. ASA GRAY.

[1874]

Deres artikel. Jeg tror, det er tilfældet med «nhver, at han enkelte gange tror, hans arbeide har været til ingen nytte; naar et saadant anfald tommer over mig, vil jeg tænke paa Deres artikel, og dersom den ikke jager den onde aand paa porten, vil jeg tro, at jeg er lidt forstyrret i hodet, hvilket vi jo alle er engang imellem.

Deres ytringer om teologien1) synes jeg særlig godt om ; jeg tror ikke at nogen anden2) har lagt mærke til den sag. Jeg har altid sagt, at De var mand for at træffe sømmet paa hodet.

Deres Ch. Darwin.

[Som bidrag til historien om „Oprindelsens" modtagelse af publikum bør British Associations møde i Belfast 1874 omtales. Dette møde er særlig blit mærkeligt ved professor Tyndalls glimrende præsident-tale; her gives en oversigt over udvik-lings-lærens historie; den ender med en veltalende analyse af „Arternes oprindelse" og aarsagen til den stor»^ lykke, denne bog gjorde. I anledning af professor Tyndalls tale skrev Lyell („Life," 2det bind s. 455) og gratulerede min far med mødet, „ved hvilket De og udviklingslæren var gjenstand for store ovationer." I samme brev taler sir Charles om en afhandling af professor Judd3), og det er dertil, følgende brev sigter.]

Til C. Lyell. Down, 23de september 1874.

Kjære Lyell! Jeg antager, De er vendt til-bage eller snart vender tilbage til London4) — som

1) _Lad os erkjende, at Darwin har gjort naturvidenskaben den store tjeneste at feie teleologien ,tilbage til den, saa at Ti istedetfor morfologi contra teleologi nu faar morfologi-teleologi". F. D.

2) Lignende bemærkninger var før gjort af mr. Husley. F. D.

3) „0m Hellandenes gamle vulkaner". 1874. F. D.

4) Sir Charles vendte tilbage fra Skotland henimod slutten af september. F. D.

[page] 216

BLANDINGEB.

[1874]

jeg haaber, styrket af reisen. I Deres sidste br^v taler De om mr. Judds afhandling om Hebridernes vulkaner. Jeg har netop læst den og maa i den anledning lette mit sind ved at udtale min beundring over den.

Der er aar, siden jeg har læst et rent geologisk arbeide, der har interesseret mig saa meget. Den har interesseret mig saa meget mere, som jeg i Cordillerne ofte spekulerede paa kilderne til de-oversvømmelser af undersjøisk porfyritisk lava, hvoraf de er opbyggede; som jeg har sagt, saa jeg ogsaa til en vis grad aarsagerne til udbruds-centrernes tilintetgjørelse. Det fornøiede mig ikke lidet at semin bog om vulkaner eiteret; thi -jeg troede, den var ganske død og glemt. Mr. Judd kommer bestemt til at udføre et smukt arbeide. . . . Jeg har nu lettet mit sind og slutter derfor med baade E. D.'s og C. D.'s venligste hilsen til miss LyelL Deres Charles Darwin.

[Sir Charles Lyells svar paa dette brev maa<. ha været et af de sidste, min far fik fra denne sin gamle ven, og det er med dette brev, at sidste bind af Lyells breve slutter.]

Til Aug. Forel. Down, 15de oktober 1874.

Bedste herre! Jeg har nu læst Deres ud-mærkede bog i sin helhed1), og det er sjelden, at nogen bog har interesseret mig mere. Den er saa rig paa interessante kjendsgjerninger og synsmaader, at jeg slet ikke ved at nævne nogen særskilt. Det,, der var mig mest nyt, tror jeg dog for det første var det om hjernens størrelse hos de tre kjøn i Jorbindelse med Deres antagelse, at øgelsen i aande-

1) „Les Founnis de la Suisse" (Sclrweitz'8 myrer) 1874. F.D

[page] 217

MYRERNES INSTINKTER.

[1874]

ligt arbeide kan ha fremkaldt arbeidernes ufrugt-barhed. For det andet det om myrernes slag og Deres interessante beretning om, at de rasende myrer holdes af sine kammerater, indtil de blir mere rolige. For det tredie paavisningen af, at myrer tilhørende samme samfund er afkom af søskende. Jeg tænker, De indrømmer, at nye kolonier ofte blir et produkt af krydsning mellem ikke beslægtede myrer. Fritz Müller har gjort endel interessante iagttagelser med dette for øie i anledning af termiterne. Det med anergates synes mig meget slemt i mange maader; men jeg har en saa fast tro paa loven om tilfældig krydsning, at jeg tror, man nok vil finde en forklaring, som f. eks. begge kjøns dimorfisme og bevingede hanners leilighedsvise avling. Jeg ser, De bryr hodet med, hvorledes det kan gaa for sig, at myrer af samme koloni kan gjenkjende hverandre; engang lagde jeg to (F. rufa) i en pille-æske, der lugtede stærkt af dyvelsdrajk; dagen efter lod jeg dem reise hjem; de andre indtog i begyndelsen en fiendtlig holdning, men gjenkjendte dem dog tilslut. Jeg gjorde dette-forsøg i den tro, at de muligens kjendte hverandre paa lugten; men dette kan ikke ha været tilfældet, og jeg har ofte troet, at de maa ha et eller andet fælles signal. Deres sidste kapitel er en eneste stor samling af mærkelige kjendsgjerninger og ideer,, og det hele er overmaade interessant. Sjelden har noget glædet mig mere end Deres hædrende omtale af mig.

Jeg vilde gjerne fortælle Dem om en liden iagttagelse, som jeg gjorde for mange aar siden -jeg saa myrer (formica rufa) bære kokoner fra et rede, der var det største, jeg nogensinde har set, og som var vel kjendt for alt landsfolket i nærheden; en gammel mand, der saa ud til at være-

[page] 218

BLANDINGER.

[1874]

omkring otti aar gammel, sagde, at han liavde vidst om det, siden han var gut. De kokoner bærende myrer syntes ikke at være indvandrere; jeg fulgte dem og saa da, at mange klatrede op i en stor furu fremdeles bærende paa sine kokoner. Men ved at se nærmere efter, opdagede. jeg, at alle | kokonerne var tomme. Dette forbausede mig; næste dag fik jeg en mand til at iagttage med mig, og vi saa atter myrer bringe tomme kokoner ud af redet; hver af os valgte én myre og fulgte den ; langsomt; dette gjentog vi flere gange. Vi saa da, at somme myrer snart slåp sine tomme kokoner; *| andre bar dem mange meter, omtrent en treti skridt; atter andre klatrede høit op i furuen med dem, saa de ikke kunde sees. Her tror jeg, vi har 1 et instinkt i strid med et andet; det første instinkt .] *var aabenbart at bære de tomme kokoner ud af 1 redet, og det vilde ha været tilstrækkeligt at lægge dem paa rusk-haugen, hvor det første vindpust vilde '] ha blæst dem væk. Og saa kom modsætningen — det mægtige instinkt, som tilsagde dem at bevare og bære kokonerne saa langt som muligt; og dette >| kunde de ikke la være at gjøre, uagtet kokonerne "var tomme. Eftersom det ene eller andet instinkt Tar overveiende, bar myrerne den tomme kokon kortere eller længere. Om De nogensinde skulde faa brug for denne lille iagttagelse, kan De gjerne bruge den. Jeg takker Dem endnu engang for den store glæde, jeg har havt af Deres værk, og er

Deres Ch. Darwin.

E. S. Dersom De læser engelsk med lethed, i vil jeg gjerne sende Dem mr. Belts bog, da jeg nok tror, De vilde synes ligesaagodt om den som Fritz Müller.

[page] 219

OM FORHAANDSTEORIER.

[1874]

Til J. Fiske. Down, 8de december 1874.

Bedste herr Fiske! Jeg maa faa lov til at takke Dem for den store interesse, hvormed jeg endelig har kunnet læse Deres bog helt ud.1) Jeg har længe ønsket at vide noget om, hvilke meninger der hyldes af de mange store mænd, hvis lære De gir. Paa enkelte faa punkter nær har jeg ikke engang forstaat H. Spencers almene lære; thi hans stil er mig for haard en nød at knække. Jeg har aldrig i mit liv læst en saa klar fremstilling (og følgelig ikke saa klar en tænkning) som Deres; og jeg tror, at jeg forstaar næsten altsammen —, maaske mindre det om den kosmiske deisme og aarsagsforholdet end de andre dele. Det er haabløst at gi sig til at forklare, hvad der har interesseret en mest af en slig mængde; sandsynligvis bryr De Dem heller ikke om at høre det. Jeg skulde ønske, at en kemiker vilde prøve paa at komme paa det rene med afkjølingen af ophedede gaser af den rette slags til nærmere belysning af Deres hypotese om det levende stofs oprindelse. Det har glædet mig at erfare, at jeg hist og her fra mine egne raa tanker er kommen til næsten de samme resultater som De; jeg kunde dog sjelden eller aldrig ha git mine grunde for disse resultater. Jeg har vænnet mig slig til den induktive metode, at jeg ikke kan sætte tilbørlig pris paa deducerende ræsonnement: jeg maa begynde med en slump kjendsgjerninger og kan ikke gaa ud fra et princip (ved hvilket jeg altid har mistanke om en eller anden feil); men bagefter kan De komme med saa megen deduktion, De vil. Dette er kanske trangsynt; resultatet er dog, at de dele af Herbert

1) „Outlines of Cosmic Philosophy" (Omrids af den kosmiske filosofi) 2 bind 1874. F. D.

[page] 220

BLANDINGER.

[1875]

Spenoer, som jeg har læst med omhu, gir mig en idé om hans uudtømmelige tankerigdom, men langtfra overbeviser mig; slig synes jeg, det ogsaa er I med adskillige andre. Jeg tror, grunden er den, 1 at jeg saa ofte har erfaret, at forhaands-teorier er i feilagtige. Jeg takker Dem for den hædrende i maade, paa hvilken De omtaler mine værker. Enkelte dele af „Menneskets afstamnirg" maa ha \ forekommet Dem latterlig svage; ikke destomindre i har jeg sendt Dem et eksemplar af en ny, netop udkommet udgave. Med megen tak for den store interesse og det udbytte, hvormed jeg har læst Deres værk, er jeg Deres Ch. Darwin.

1875.

[Det eneste, ikke rent botaniske værk, som ! beskjæftigede min far i dette aar, var rettelserne til | anden udgave af „ Husdyrs og kulturplanters af-artning", og dermed var han optaget fra begyn-delsen af juli til 3die oktober. Resten af aaret var han beskjæftiget med sit arbeide over insektædende planter og kryds-befrugtning, som man vil se af et åf de følgende kapitler. De vigtigste ændringer i anden udgave af „Dyr og planter" findes i ellevte kapitel om „Knopafartning og visse uregelmæssige reproduk-tions-maader"; kapitlet om pangenesis „blev ogsaa betydelig ændret og fremstillet efter en anden plan." Han omtaler i korthed enkelte af de forfattere, som 'har nævnt hans lære. Professor Delpinos „Sulla Darwiniana Teoria della Pangenesi" (1869), en kritik, der gik ham imod, men var billig og retfærdig, synes at ha forekommet ham værdifuld. Om en anden kritik siger min far karakteristisk nok1): „Dr. Lionel Beale („Nature" Ilte mai

1) „Animals and Plants", 2den udgave, 2det bind s. 350. F. D.

[page] 221

ARBEIDE I AARET 1875.

[1875]

1871) spotter hele teorien med en god del bitter-hed og adskillig retfærdigbed." Han peger ogsaa paa, at i Mantegazzas „Elementi di Igiene" var pangenesis-teorien tydelig foregrebet.

I forbindelse hermed bør et brev fra min far til „Nature" (27de april 1871) omtales. En af-liandling af mr. Galton var blit læst i Royal Society (30te mars 1871); heri beskrives eksperimenter med overførelse af friskt blod fra andre individer; liensigten med dem var at prøve pangenesis-teoriens sandhed. Min far gir mr. Galton al den .ære, ham tilkommer for hans skarpsindige eksperimenter, men indrømmer ikke, at pangenesis „har feat et dødeligt saar; men da teorien har saa mange saarlige punkter, er dens liv i stadig fare."

Han synes at ha fundet korrektions-arbeidet særdeles trættende; thi handskriver: „Jeg har intet njjt at melde om mig selv; jeg bare træler med det sløvende arbeide at gjøre istand nye udgaver. Gid jeg kunde føle som Lyell, at det er ligesaa deiligt for en forfatter at pudse paa en sætning som for en maler at pudse paa et maleri."

Den følelse af anstrængelse eller anspændthed, dette arbeide voldte ham, fremgaar af et brev til professor Haeckel: „Vorherre maa vide, hvad jeg skal bestille i kommende dage, om jeg kommer til at leve længer. Jeg bør kanske søge at undgaa større, almene emner, der blir for vanskelige for mig i min fremrykkede alder og med min rimeligvis svækkede hjerne."

I slutten af mars dette aar blev mr. Ouless's portræt af ham færdigt. Han syntes, det var særdeles trættende at sidde for maleren, uagtet mr. Ouless ønskede at spare ham saa meget som muligt. I brev til sir J. D. Hooker skriver han: „Jeg ser ud som en saare ærværdig, skarp og melankolsk

[page] 222

BLANDINGER.

[1875]

gammel hund; om jeg virkelig ser slig ud, ved jeg ikke." Maleriet er i familiens besiddelse og er almenheden kjendt gjennem M. Rajons radering. Efter min mening er mr. Ouless's portræt det bedste billede af min far, som nogensmde har set dagens lys.

Følgende brev sigter til sir Charles Lyells død, der indtraf 22de februar 1875 i hans otte og syttiende aar:]

Til miss Buckley (nu mrs. Fisher)1). Down, 23de februar 1875.

Min kjære miss Buckley! Det smerter mig at høre om gamle og gode vens død, skjønt jeg jo vidste, at den snart maatte indtræffe, og uagtet jeg ved, at det var godt, han ikke levede længer, d&3 hans aand vel ellers vilde være blit svækket. Det;« glæder mig, at lady Lyell ikke oplevede dette frygtelige slag.2) Hans død gjenkalder i min erindring de dage, da jeg første gang traf ham; den minder mig om, med hvilken sympati og interesse han fulgte alle mine beretninger om korat-rev og Syd-Amerika. Jeg synes, denne sympati med alle andre forskeres arbeide var et af de smukkeste træk i hans karakter. Han fremkaldte en fuld-stændig revolution i geologien; thi jeg husker endel af før-Lyellske dage.

Jeg skal aldrig glemme, at næsten alt, hvaå jeg har udrettet i videnskabens tjeneste, skyldes studiet af hans store værker. Hans liv har været stort og lykkeligt; ingen har nogensinde arbeidet med større iver i en ædel sags tjeneste. Jeg synes, det er rart at tænke paa, at jeg aldrig mere kommer

1) Mrs. Fisher rar sekretær hos sir Charles Lyell.

2) Lady Lyell dede i 1873.

F. D.

F. I).

[page] 223

CHARLES LYELL'S DØD.

[1875]

til at sidde ved frokostbordet hos ham og lady Lyell. Jeg er Dem særdeles forbunden, fordi De har været saa venlig at skrive til mig. Hils endelig miss Lyell venligst fra os; jeg haaber, at træt-hed og ængstelse ikke har tat meget paa hendes kræfter.

Deres hengivne Ch. Darwin.

Til J. D. Hooker. Down, 25de februar 1875

Kjære Hooker! Deres følte brev har gjort et stærkt indtryk paa mig. Jeg kan ikke sige, at jeg havde nogen stærk følelse ved hans (Lyells) død:, den kom mig ingenlunde uventet; og jeg har læng» betragtet hans løbebane som afsluttet.

Det, jeg frygtede mest af alt, var, at han skulde komme til at overleve sig selv — med svaskket aandskraft. Han var visselig i mange maader en saare ædel mand, kanske allermest i sin varme sympati for andres arbeide. Hvor levende mindes jeg ikke min første samtale, med ham!' Hvor forbauset blev jeg ikke over den interesse^ han viste for alt, hvad jeg fortalte ham! Hvor storslagen var ikke ogsaa hans oprigtighed og rene-sandheds-kjærlighed! Men han er borte, og jeg har en følelse, som om vi alle snart skulde fare. . . . Det med Westminster-abbediet1) har glædet mig meget; muligheden deraf havde ikke faldt mig indr da jeg skrev sidst. Jeg syntes, at hans værker var det varigste minde over ham (som De siger); men jeg syntes heller ikke om den tanke, at han skulde gaa bort uden noget ydre tegn paa de høie tanker, videnskabsmænd havde om hans fortjenester. Nu er alt dette anderledes, og intet kan være bedre end Westminster-abbediet. Mrs. Lyell har pr. Brev

1) Sir Charles Lyell er begravet i Westmirister-aVtfediet. F. D.

[page] 224

BLANDINGER.

[1875]

anmodet mig om at være en af marchallerne: men jeg har svaret, at jeg ikke turde, da jeg rimeligvis vilde bli klein midt under ceremonien. Alt dette maa ha voldt Dem meget bryderi og megen plage, og jeg ønsker rigtig, at De var vel ude af England. . . .

[1881 skrev han til mrs. Fisher i anledning af Tiendes artikel om Charles Lyell i „Encyclopædia Britannica":

„Jeg formoder, De i denne anledning ikke vil sige stort om hans private karakter; ellers kunde De jo slaa paa hans stærke sans for humor og hans glæde i god omgang, fremdeles hans overordentlige interesse for fremskridt og lykke her i verden; hans frihed for ethvert religiøst bigotteri -— dette er dog kanske overflødigt."

Følgende angaar den zoologiske station i Neapel, som min far altid omfattede med levende interesse:

Til Anton Dohrn. Down (1875?).

Bedste dr. Dohrn! Mange tak for Deres ven-lige brev. Det glæder mig inderlig, at det gaar fremad med Deres helse og Deres store foretagende, som vil komme til at faa saa megen betydning for zoologiens udvikling i Europa.

Dersom vi bare ser paa England — hvilke store resultater paa stationen har ikke allerede Balfour og Bay Lankester opnaaet? Naar De kommer til England, haaber jeg, at Deres kone er med, og at De begge aflægger os et besøg. Jeg har ofte gjort mig til af, at jeg har havt en levende uhlan i mit hus. Jeg glæder mig til at gjøre be-kjendtskab med Deres nye synsmaader over hvirvel-dyrenes herkomst. Det vil gjøre mig ondt at maatte

[page] 225

INSEKTERS UFRUGTBARHED.

[1875]

opgive asciderne, mod hvem jeg nærer en saa levende taknemmelighed; men sagen er, synes jeg, at man burde ånde alle mulige bindeled mellem dyrerigets hoved-dele. . . .

Til Aug. Weismann. Down, 6te december 1875.

Kjære herr Weismann! Deres bog om arnbly-stoma har interesseret mig i høi grad; jeg tror, De derved har fjernet en stor anstødssten paa ud-viklings-lærens vei. Engang tænkte jeg mig til-bageforandring i dette tilfælde, men paa en høist ufuld-kommen maade. Denne gang skriver jeg for at henlede Deres opmærksomhed paa møls ufrugtbar-hed, naar de er udklækkede udenfor den rette aarstid; i kapitel 18 i „Husdyrs og kulturplanters afartning" anfører jeg eksempler, som jeg tror belyser og forklarer amblystomas ufrugtbarhed. Vilde det ikke være umagen værdt at undersøge forplantnings-organerne hos de individer af vingeløse fluer, der af og til har vinger, som tilfældet f. eks. er med senge-lusen. Det forekommer mig, at jeg har hørt, at hunnerne af mutilla (en tæge) undertiden har vinger. Mange uregelmæssigheder kommer visselig herefter til at bli forklarede paa samme maade.

Jeg peger paa denne forklaring i „Husdyrs og kulturplanters afartning" for den sortvingede paa-fugls vedkommende (pavo nigripénnis); jeg kunde ha været dristigere og ha gaat videre, da af-arterne i mange henseender ligger midt imellem de to kjendte arter.

Deres Ch. Darwin.

Darwins Liv og breve. III. 15

[page] 226

BLANDINGER.

[1875]

VIVISEKTIONS-SPØRSMAALET.

[Det var i november 1875, at min far gav sit vidnesbyrd for den kongelige vivisektions-kommissjon. Jeg har derfor her samlet det stof, der angaar denne sag, uden hensyn til tiden. Adskilligt er allerede sagt om min fars stærke følelser for lidelser baade hos mennesker og dyr.1) Denne følelse var i virkeligheden en af de stærkeste i hans natur og lagdes for dagen i stort og smaat, i hans medfølelse med de lidelser, kunsthundene maatte gjennemgaa i sin læretid, og i hans afsky for slaveriet.

Erindringen om skrig eller andre ' lyd, han havde hørt i Brasilien, og som han troede skrev sig fra slave-tortur, uden at han var istand til at hindre den, forfulgte ham i aarevis, især om natten. Hvor han kunde lægge sig imellem ved mindre anledninger, gjorde han det energisk og med kraft. En dag kom han hjem fra sin spasertur bleg og klein, fordi han havde set en hest bli mishandlet og var kommen i heftig sindsbevægelse ved at gjøre manden forestillinger. En anden gang sa& han en berider lære sin søn at ride; den lille gut var ræd, og manden var haard og raa; min far

1) Han forsøgte engang at befri en galehus-patient, hvem han urigtig antog for frisk. Han vekslede endel breve med hospitalets gartner, og engang fandt han sammen med brevet fra gartneren ogsaa et fra en patient. Brevet var fornuftig skrevet og gik ud paa, at brevskriveren var frisk og urettelig indespærret paa galehuset.

Min far skrev da til galehus-kommissjonen (uden at sige, hvor han havde sin kundskab fra); siden fik han da hore, at kommissjonen havde undersegt manden, og at denne utvilsomt var vanvittig. — Nogen tid efter blev patienten løsladt og skrev da til min far med tak for hans indblanding; han tilfeiede, at han, dengang han skrev sit første brev, ganske rigtig havde været gal. F. D.

[page] 227

VIVISEKTION.

[1875]

stansede, sprang ud af vognen og skjældte manden huden fuld i alt andet end maadeholdne udtryk.

Jeg kan ogsaa omtale en anden liden begiven-hed, som viser, at hans medlidenhed med dyr var vel kjendt i nabolaget. En mand, der kjørte fra Orpington til Down for at aflægge min far et be-søg, bad kusken at kjøre hurtigere. „Ja," sagde manden, „hvis jeg smurte slig paa hesten, naar jeg kjører mr. Darwin, vilde han springe ud af vognen og skjænde mig ordentlig ud."

Hvad den sag angaar, som her skal behandles — vivisektions-spørsmaalet eller de dyrs lidelser, der bruges til eksperimenter — da kan intet lægge en stærkere grad af følelse for dagen end følgende uddrag af et brev til professor Kay Lan-kester (22de mars 1871): „De spørger om min mening om vivisektionen. Jeg er ganske enig i, at den er forsvarlig, naar det gjælder virkelig fysiologiske undersøgelser, men ikke, naar det bare gjælder en uforsvarlig og fordømmelig nysgjerrighed. Jeg blir rent syg af skræk, naar jeg tænker paa denne sag; jeg vil ikke sige mer om den, ellers faar jeg ikke sove inat."

Et uddrag af sir Thomas Farrers notiser viser, med hvilken styrke han udtrykte sig i samtale over samme emne: „Sidste gang, jeg talte med ham, var hjemme hos mig paa Bryanston Square kort før et af hans sidste sygdomsanfald. Han var déngang dybt interesseret i vivisektions-spørsmaalet; hans ord gjorde dybt indtryk paa mig. Han var i særlig grad glad i dyr og venlig mod dem; han vilde aldrig med vidende og vilje ha gjort en menneskelig skabning noget ondt; men han holdt stærkt paa den mening, at det at forbyde eksperimenter paa levende dyr var det samme som at stanse lægevidenskaben i dens udvikling."

[page] 228

BLANDINGER, .

[1875]

Bevægelsen imod vivisektionen, hvortil følgende breve sigter, synes at være blit særlig heftig i 1874, som man f. eks. kan se af registret til „Nature" for det aar; ordet „vivisektion" træder her med et slag i forgrunden. Men før den tid havde biologerne ofret sagen alvorlig opmærksomhed. Saaledes havde British Association i 1870 paa sit møde i Liverpool nedsat en komite, der optrak grænserne og be-tingelserne for vivisektionens tilstedelighed. Om vaaren 1875 fremlagdex lord Hartismere et lovforslag i overhuset for at regulere adgangen til fysiologiske undersøgelser. Kort efter fremsattes i underhuset af herrerne Lyon Playfair, Walpole og Ashley et forslag, hvis bestemmelser var mere retfærdige mod videnskaben. Men da en kongelig kommissjon blev nedsat til at undersøge spørsmaalet i sin helhed, toges forslaget tilbage. Medlemmerne af denne kommissjon var lorderne Cardwell og Winmar-leigh, mr. W. E. Forster, sir J. B. Karslake, mr. Huxley, professor Erichssen og mr. R. H. Hulton; kommissjonen begyndte sit arbeide i juli 1875 og var færdig med sin betænkning i begyndelsen af.det følgende aar.

Forsommeren 1876 fremlagde lord Carnarvon et lovforslag „Revisjon af loven om grusomhed mod dyr." Det kan ikke nægtes, at de, der havde ud-arbeidet dette lovforslag, af hensyn til et urimeligt og uforstandigt skrig blandt publikum gik meget længer, end den kongelige kommissjon havde vovet at gaa. En brevskriver i „Nature" (1876 s. 248) siger, at „de bevisligheder, paa grundlag af hvilke man anbefalede at skride til lovgivning, ikke stemte med kjendsgjerningerne, at betænkningen gik ud over bevislighederne, og at anbefalingerne gik ud over betænkningen; lovforslaget kan neppe siges at

[page] 229

VIVISEKTION.

[1875]

ha gaat udenfor anbefalingerne, men snarere at staa i modstrid med dem."

De lovbestemmelser, min far arbeidede for, de, der skildres i de følgende breve, var netop de, der blev foreslaaede ved dr. Lyon Playfair:]

Til mrs.Litchfieldl). 4de januar 1875.

Kjærte H! Dit brev har gjort, at jeg i nogle timer har sat mig til at tænke paa vivisektions-sporsmaalet (jeg skulde ønske, man kunde finde paa et nyt ord som f. eks. anæs-sektion2), og jeg vil nedrable de resultater, hvortil jeg er kommen; dig vil de vel ikke tilfredsstille. Jeg har længe anset fysiologien for en af de største videnskaber, der sent eller tidligt absolut maa komme til at gjøre menneskene meget godt; men skal jeg dømme fra alle andre videnskaber, vil nytten kun komme indirekte, idet man søger efter den abstrakte sandhed. Det er en afgjort sag, at fysiologien kun kan gjøre fremskridt gjennem eksperimenter paa levende dyr. Derfor anser jeg forslaget om at begrænse under-søgelsen til punkter, hvis betydning for sandheden vi nu kan indse, for noget barnsligt vrøvl. I be-gyndelsen troede jeg, det var bedst at indskrænke vivisektionen til offentlige laboratorier; men saavidt jeg ved, findes slige kun i London, Cambridge og jeg tror Oxford; rimeligvis er der dog nogle andre. Derfor vilde kun folk, der bor i nogle faa store byer, kunne foretage undersøgelser, og dette vilde jeg anse for et stort onde. Hvis privatfolk

*) Hans datter. F. D.

2J Han meddelte „Natnre" (30te september 1880) en artikel af dr. Wilder ved Cornell universitet; et uddrag heraf tom i bladet (s. 517). Dr. Wilder foreslog ordet „Callisektiori" brugt om smertefrie operationer paa dyr. F. D.

[page] 230

BLANDINGER.

[1875]

fik lov til at arbeide i sine egne huse og maatte ha bevilling dertil, skjønner jeg ikke, hvem der skulde afgjøre, om den og den burde faa den. Det er unge, ukjendte folk, som sandsynligvis vilde udrette mest godt. Jeg skulde med glæde være med paa at straffe strængt enhver, der foretager operationer paa et dyr uden at ha gjort det bevidstløs — hvis dette da lod sig gjøre; men her skjønner jeg atter ikke, at det gik an paa nogen maade at la en embedsmand eller jury afgjøre en saadan sag. Derfor mener jeg, at om enkelte eksperimenter (og det er rimeligt nok) er blit foretagne for ofte, eller bedøvende midler ikke er blit anvendte, hvor saadant gik an, da maa kuren beståa i en bedre opøvelse i og erkjendelse af menneskelige følelser hos den eksperimenterende. Med dette for øie har jeg. glædet mig over den nu paagaaende bevægelse. Dersom bindende love gives — og dette er sand-synligt, naar man husker paa, hvor lidet underhus-medlemmerne har greie paa videnskabelige spørs-maal, og hvor human en engelsk gentleman er, saalænge det ikke dreier sig om jagt og fiskeri, der medfører hundre, ja tusen gange mere smerte og lidelse end fysiologernes eksperimenter — da blir resultatet ganske bestemt, at fysiologien, der til de sidste faa aar har staaet ganske stille i England, kommer til at faa svindsot eller rent kreperer. Denne store videnskab kommer da bare til at trives paa fastlandet, og der blir saa mange færre arbeidere, noget, jeg i høi grad vilde beklage. F. Balfour, som har arbeidet to eller tre aar ved laboratoriet i Cambridge, erklærer til George, at han aldrig har set noget eksperiment paa et dyr, der ikke først er bedøvet. Doktor-navne vil naturligvis ha vægt i underhusets øine; men en hel hoben-praktikere hverken kjender noget til eller

 

[page] 231

VIVISEKTION.

[1875]

bryr sig noget om videnskabens fremskridt. Jeg kan for øieblikket ikke indlade mig paa at undertegne noget bønskrift, uden jeg først har faat høre, hvad følger et saadant vil faa efter fysiologernes mening, hvorefter jeg da kan opgjøre mig min egen mening. Jeg kunde i intet tilfælde undertegne den mig af miss Cobbe sendte petition med dens — som mig synes — uhyrlige angreb paa Virchow for hans eksperimenter med tricMnce. Jeg er træt og slutter derfor her.

Din Charles Darwin.

Til J. D. Hooker. Down, 14de april 1875

Kjære Hooker! Jeg arbeidede i London hele tiden med vivisektions-spørsmaalet, og vi synes nu, det er raadeligt at gaa længer end til en blot og bar petition. Litchfield1) skrev et udkast til et lovforslag, der i sine hovedtræk er bifaldt af Sanderson, Simon og Huxley og — efter hvad jeg slutter af mundtlige ytringer — vinder bifald hos Paget og utvilsomt ogsaa hos Michael Forster. Sanderson, Simon og Paget vil, at jeg skal gaa op til lord Derby og søge at faa ham'til at ta sig af sagen hos indenrigsministeren. Hvis det blir noget «f, vil det naturligvis være af betydning for mig at kunne- sige, at forslaget i sine hovedtræk billiges af et halvt dusin fremragende videnskabsmænd. Jeg har derfor bedt Litchfield lægge ind i dette brev en afskrift af udkastet i sin første raa form; hvis det ikke blir gjenstand for væsentlige ændringer, kan jeg da sige, at De som præsident i Royal Society billiger det? Øiemedet er at beskytte dyrene og samtidig undgaa at skade fysiologien, og

1) Mr. E. B. Litchfield, hans svigerson. F. D.

[page] 232

BLANDINGEB,

[1875]

Huxleys og Sandersons bifald er næsten tilstrækkeligt forsaavidt. Aa, send mig snart nogle ord. Deres hengivne Charles Darwin. I

[Det fysiologiske selskab, der stiftedes i 1&V6., var paa en maade resultatet af vivisektions-be-vægelsen; thi det var denne, der viste fysiologerne nødvendigheden af et fælles centrum for dem, der arbeidede med denne særegne gren af videnskaben. Om dette selskab skrev min far til mr. Romanes (29de mai 1876): „Jeg blev særdeles glad over. den høist uventede ære at bli valgt til æres-medlem.. Dette bevis paa sympati har været mig en kilde til stor tilfredsstillelse."

Følgende brev stod i Times 18de april 1881:]

Til Frithiof Hohngren1). Down, 14de april 18

Høistærede herr Holmgren! I gjensvar paa> Deres brev af 7de april kan jeg melde, at jeg ikke har noget imod at sige min mening om adgangen til at eksperimentere med levende dyr. Dette udtryk bruger jeg, da det er korrektere og mer» omfattende end ordet vivisektion. De kan gjerne gjøre den brug af dette brev, som De ønsker; men. dersom De forelægger det for offentligheden, maa jeg be om, at det sker helt ud. Jeg har i hele mit liv kraftig forsvaret mild adfærd mod dyr og har i mine skrifter gjort, hvad jeg har kunnet, for at indskjærpe dette som en pligt. Da for flere aar siden agitationen mod fysiologerne begyndte i England, forsikrede man, at her blev handlet umenneskeligt, og at dyrene blev udsatte for unyttig pine; jeg blev derfor bragt paa den tanke, at

1) Professor i fysiologi i Upsala

[page] 235

VIVISEKTION.

[1875]

det kunde være godt og nyttigt at faa istand en lov i denne materie. Jeg var derfor personlig med paa at forsøge paa at faa frem en lov, som baade vilde ha fjernet enhver virkelig grund til klage og gjort det muligt for fysiologer at drive eksperimenter — et forslag, der var meget forskjelligt fra den lov, der siden gik igjennem. Jeg bør tilføie, at de af en kongelig kommissjon foretagne undersøgelser i sagens anledning beviste, at de mod vore engelske fysiologer rettede anklager var falske. Efter hvad jeg hører, maa jeg imidlertid tro, at man i visse europæiske lande ikke tar det saa nøie med dyrenes lidelser, og isaafald vilde det glæde-mig, om lovgivningen vilde skride ind for at hindre saadant barbari. Paa den anden side ved jeg jo, at fysiologien ikke kan ha nogen fremgang uden gjennem eksperimenter paa levende dyr, og det er min bestemte overbevisning, at den, der stanser fysiologiens vækst, begaar en forbrydelse mod menneskeheden. Naar man — som jeg — husker, hvorledes det stod til med denne videnskab for et halvt hundre aar siden, maa man indrømme, at den har gjort umaadelige fremskridt og udvikler sig med stadig voksende hurtighed. Hvilke fremskridt i medicinsk praksis der kan siges at være en direkte-følge af fysiologiske undersøgelser, er. noget, der tilfredsstillende kun kan afgjøres af de fysiologer og praktiserende læger, der har studeret sine fags historie; men saavidt jeg forstaar, har fysiologien allerede gjort megen nytte. Men dette være, som 3et vil — ingen mand, der ikke er totalt uvidende )m, hvad videnskaben har gjort for menneskeheden, ran nære nogen tvil om den uberegnelige nytte, ysiologien herefterdags vil gjøre ikke alene menne-ikene, men ogsaa dyrene. Tænk f. eks. paa de resultater, Pasteur har opnaaet med modificeringen

[page] 234

BLANDINGER.

[1875]

af spirerne til de mest ondartede sygdomme; disse resultater vil komme dyrene endnu mere tilgode end menneskene. Man bør erindre, hvor mange liv der er frelst ved Virchows og andres opdagelse af snylte-orme ved eksperimenter paa levende dyr.*" I fremtiden vil man forbauses over den utaknemme-lighed, der — idetmindste i England — vises mod disse menneskehedens velgjørere. For mit personlige vedkommende maa jeg faa lov til at sige Dem, at jeg ærer og altid skal ære enhver, der fremmer den ædle fysiologiske videnskab.

Deres Charles Darwin.

[I Times for følgende dag stod et brev „Mr. Darwin and Vivisection," undertegnet af miss Frances Power Cobbe. Paa dette brev svarede min far i Times for 22de april 1881. Samme dag skrev han -til mr. Romanes: „Da en god leilighed nu har tilbudt sig, har jeg om vivisektions-spørsmaalet sendt Times et brev, som staar i bladet i dag. Jeg syntes, det var rigtigt, at jeg tog min del af alt <let stygge, som regnede ned over fysiologerne."]

Til „Times" redaktør.

Herr redaktør! Det er ikke min hensigt at I indlade mig paa nogen diskussion af de synsmaader,' miss Cobbe har fremsat i Times for 19de dennes;; men da hun paastaar, at jeg har git min svensk* korrespondent gal besked, naar jeg siger, at „under-søgelsen af sagen ved en kongelig kommissjon beviste, at de mod vore engelske fysiologer retted» anklager var usande," vil jeg bare be om lov ti at henvise til endel andre sætninger i kommissjoneni betænkning.

[page] 235

VIVISEKTION.

[1875]

1. Sætningen: „Det er utvilsomt, at grumhed mod dyr findes hos personer, der staar meget høit som fysiologer," som miss Cobbe citerer efter betenkningens s. 17, og som efter hendes mening

kun kan sigte til engelske fysiologer og ikke til udlændinger," følges umiddelbart af ordene: „Vi har set, at dette var tilfældet med Magendie." Dette var en fransk fysiolog, der for omtrent en 50 aar siden gjorde sig berygtet ved sine grusomme eksperimenter paa levende dyr.

2. Efterat kommissjonen har talt om „den almindelige humanitet," der hersker her i landet, siger den videre (s. 10): „Dette er en grundsæt-ning, der ialmindelighed følges af de høit dannede mænd, hvis liv er viet enten til videnskabelige undersøgelser og videnskabelig undervisning eller til lindring eller fjernelse af medmenneskers lidelser; naturligvis vil man ved at studere det os forelagte materiale let kunne se nogen gradsforskjel med hensyn til dens praktiske anvendelse."

Jeg kan fremdeles holde mig til kommissjonen (s. 10):

„Da sekretæren for det kongelige selskab til dyrenes beskyttelse blev forelagt det spørsmaal, om videnskabsmændenes færd her i landet ialmindelighed strider mod humanitetens grundsætninger, erklærede han, at han ansaa forholdet her meget forskjelligt fra, hvad det er i andre lande; og idet han anfører som selskabets opfatning, at der ud-føres eksperimenter, som efter sin natur ligger udenfor ethvert videnskabeligt øiemed, og at den smerte, de volder, ikke engang kan forsvares med noget videnskabeligt formaal, erkjender han dog gjerne, at han ikke kjender et eneste tilfælde af uvorren grusomhed, og at de engelske fysiologer ialmindelighed har anvendt bedøvende midler, hvor

[page] 236

BLANDINGER.

[1875]

de har troet, at dette lod sig forene med hensynet til eksperimentet."

Den 21de april 1881.

Jeg er, herr redaktør, Deres ærbødige Charles Darwin.

[I Times for 23de april 1881 stod et svar fra miss Cobbe.]

Til G. J. Romanes. Down, 25de april 1881

Kjære Romanes! Deres sidste brev med sine mange interessante nyheder glædede mig meget. Jeg skriver nu for at sige, hvor meget jeg og alle herhjemme har beundret Deres brev i Times.1] Det var saa simpelt og ligefremt. Det glædede mig saa meget for Burdon Sanderson, til hvis beundrere jeg har hørt i flere aar. Særlig glad var jeg over de sidste sætninger. Jeg er blit plaget med breve - i mængdevis, skjønt ingen har været synderlig grove. Fra et egenkjærligt synspunkt har offentliggjørelsen af Deres brev -glædet mig, da jeg i begyndelsen troede, jeg havde gjort galt ved at volde al denne røre. Nu er jeg sikker paa, at jeg har handlet rigtig. Mr. Jesse har tilskrevet migi et meget høfligt brev og siger, at hans selskab intet har at bestille med plakaterne og diagrammerne mod fysiologien; jeg antager derfor, at de allesammen skriver sig fra miss Cobbe. . . . Mr. Jesse beklager sig bittert over, at Times vil „burke" alle hans breve til dette blad; og dette overrasker mig ikke, om jeg skal dømme efter de latterlige tirader i „Nature." Deres Ch. Darwin.

1) 25de april 1881. Mr. Bomanes tog mr. Sanderson i forsvar imod miss Cobbes anklager. F. D.

[page] 237

VIVISEKTION.

[1875]

[Følgende brev angaar en paatænkt fælles-artikel om vivisektionen. til hvilken mr. Romanes bad min far om bidrag:]

Til G. J. Romanes. Down 2den september 1881.

Kjære Komanes! Deres brev har rent bragt mig ud af koneepterne. Jeg indrømmer fuldt vel, at det er hvermands pligt, hvis mening er noget værdt, offentlig at sige sin mening om vivisektionen; i overensstemmelse hermed skrev jeg til Times. Jeg har i hele dag gaat og spekuleret paa, hvad jeg kunde sige, og det er den simple sandhed, at jeg ikke har noget at sige, der fortjener at siges. De og folk som De, hvis tanker har frit løb, og som kan udtrykke Dem med iethed, kan ikke sætte Dem ind i den tilstand af aandelig lammelse, i hvilken jeg befinder mig. Det, der først og fremst behøves, er en omhyggelig og nøiagtig paavisning af, hvad fysiologien allerede har udrettet for mennesket, og endnu mere af, hvad den efter al sandsynlighed vil komme til at udrette. Nu er jeg fuldstændig tide af stand til at gjøre dette eller til at drøfte de øvrige af Dem nævnte punkter.

Dersom De ønsker at faa mit navn (og jeg vilde gjerne, at det skulde staa sammen med de andres i samme sag), kunde De ikke da citere en eller anden sætning fra mit brev i Times, som jeg vedlægger her; men vær saa god at sende mig det tilbage. Hvis De saa synes, kunde De jo sige, at det er med mit samtykke, De citerer det, og at jeg efter videre ettertanke er kommen til en endnu fuldere overbevisning i dette spørsmaal.

For Guds skyld, tænk paa dette. Jeg kvier mig ikke for det dermed forbundne legemlige og aandelige stræv; men jeg har absoiut ingenting at

[page] 238

BLANDINGER

[1875]

sige, som noget menneske kunde læse med noget slags udbytte.

Jeg maa faa lov til at protestere mod, at De kalder Deres fælles-artikel et „symposium," egentlig et „drikkelag." Dette synes mig at være smagløst, og jeg haaber, ingen af Eder vil gi det udseende af at være en spøg. Jed ved, at ord, der har set ud som eller været en spøg eller vits, har gjort et ufordelagtigt indtryk paa mænd, der slet ikke har havt noget imod fysiologien. En mand har for mig beklaget sig over, at mr. Simon i sin isandhed be-undringsværdige tale paa lægekongressen (det bedste, jeg har læst i den sag) taler om den fantastiske sanselighecl1) (eller noget lignende) hos de mange forvildede, men skikkelige mænd og kvinder, son*] denne sag har gjort gale i hodet. . . .

[Til dr. Lauder Brunton skrev min far i februar 1882: „Har De læst mr. [Edmund] Gurneys artikler i „Fortnightly"2) og „Cornhill"?3). Jeg synes, de er godt, om end noget dunkelt skrevne, °g jeg er enig i næsten alt, han siger, med und-tagelse af nogle steder, hvor han synes at mene, at man aldrig burde foretage eksperimenter, und-tagen naar det kan forudsiges, at de umiddelbart vil føre til noget godt og nyttigt; dette er en kjæmpemæssig vildfarelse, der modsiges af hele videnskabens historie."]

1) „Den Internationale lægekongress's forhandlinger 1881, 4de bind s. 413. ITdtrykket „lackadaisicaltt (affekteret), ikke „fantastisku, og „syag sanselighed" bruges med henblik paa vivisektionens modstanderes , følelse. F. D. I

2) „Å Chapter in the Ethies of Pain1* (et kapitel af smertens etik) i „Fort- nightly Keview" 1881. F. D.

3) nAm Epilogue on Vivisection", i „Cornhill Magazine" 1882.

F. D.

[page 239]

Kapitel vi.

miscellanea (fortsættelse). — gjenoptagelse af geologiske arBEIDER. — Bogen om regnormene. — Erasmus Darwins liv. — Breve af blandet indhold.

1876—1882.

Det staar nu tilbage at se lidt paa det ikke-botaniske arbeide, hvormed min far var optaget i de seks sidste aar af sit liv. Et brev til hans gamle ven Rev. L. Blomfield (Jenyns) fra mars 1877 viser, hvilke tanker min far selv havde om sin arbeidsevne paa denne tid:

„Kjære Jenyns! Dit venlige brev har glædet mig overordentlig. Eftersom man blir ældre, vandrer tanken heller til fortiden end til fremtiden, og jeg tænker ofte paa de behagelige og for mig værdi-fulde timer, vi tilbragte sammen ved randen af Cambridge-myrerne. Du spørger, hvad jeg agter at bestille i kommende dage; jeg tviler paa, at jeg orker at gjøre noget nyt mere; jeg husker bestandig paa gamle —, som paa sine gamle dage fik en ren mani for at skrive. Men jeg kan ikke finde mig i at gaa omkring og ingenting bestille; jeg kommer derfor formodentlig til at drive paa, saalænge . jeg kan uden ligefrem at sætte mig i gabestokken. Jeg har for mig en mængde stof over af-artning i naturtilstanden; men der er udkommet saa meget, siden „Arternes oprindelse" saa lyset, at jeg tviler meget paa, at jeg har aandelig og legemlig kraft nok til

[page] 240

BLANDINGER (FORTSAT).

[1876]

at ordne massen til et organisk hele. Jeg har f sommetider tænkt paa at forsøge, men vover mig 1 ikke rigtig til."

Denne spaadom gik forsaavidt i opfyldelse, 1 som han ikke mere tog fat paa noget værk af I alment indhold i forbindelse med udviklings-læren; m men naar man tænker paa værker, der udkom i senere, som ,,Movements of Plants" og „Earthworms", ,| maa man sige, at han vurderede sine evner meget j lavt.

Aaret 1867, hvormed nærværende kapitel be- I gynder, medførte gjenoptagelsen af endel geologiske j studier. Professor Judd siger mig, hvad der for- | resten ogsaa fremgaar af håas breve, at han var» blit forbauset over, at hans bøger om „Vulkan-øer" .1 (1844) og om ,,Syd-Amerika" (1846) endnu spurtes..] tilraads af geologer, og det overraskede ham, at 1 der gjordes krav paa nye udgaver. Begge disse i værker var udkomne hos Smith og Elder, og den I nye udgave af 1876 besørgedes ogsaa af dette firma. 1 Den udkom i et bind under titel „Geologieal Obser- i vations on the Volcanic Islands, and Parts of South 4 America visited during the Voyage of H. M. 8Æ Beagle." I fortalen har han forklaret, hvorfor han i har bibeholdt den oprindelige tekst uforandret: 3 „Bøgerne behandler egne, der saa sjelden besøges i af videnskabsmænd, at jeg ikke tror, stort kunde I rettes eller tilføies efter senere iagttagelser. Paa j grund af de store fremskridt, geologien' har gjort i i senere tider, er det muligt, at mine anskuelser i 1 enkelte stykker er forældede; men jeg har troetlM det bedst at la dem være, som de oprmdelig i fremkom."

Gjennemsynet af hans ældste bøger førte 1 naturligen til gjenoplivelse af geologiske spekulationer; det var rimeligvis samme omstændighed, der bragte j

[page] 241

GEOLOGI.

[1876]

ham til at referere de iagttagelser, der berøres i etterfølgende brev. Endel af det er offentliggjort i professor James Geikies „Prehistoric Europe" {Europa i den førhistoriske tid) 7de og 9de kapitel1); et par smaaændringer er efter min fars forlangende gjorte paa de citerede steder. Mr. Geikie skrev nylig til mig: „De i dette brev fremsatte tanker med hensyn til oprindelsen af de vinkeldannede grusgange o. s. v. i Syd-England, tror jeg kommer til at bli anerkjendte som den rette forklaring. Dette spørsmaal er af større rækkevidde, end det kunde synes ved første øiekast: Det løser en af de vanskeligste opgaver i den quaternære geologi; det har allerede tiltrukket sig tyske geologers opmærk-somhed."]

Til James Geikie. Down, 16de november 1876.

Bedste herr Geikie! Jeg haaber, De undskylder, at jeg bryr Dem med et svært langt brev. Men først maa jeg faa lov til at sige Dem, med hvilken fornøielse og beundring jeg netop har læst Deres bog „Den store istid." Den synes mig udmærket godt tænkt og klart skrevet. Hvor interessante mange kapitler i verdens historie end kan være, tror jeg dog ikke, at noget i saa henseende kan maale sig med istiden eller istiderne. Skjønt jeg har søgt at holde mig å jour med dette spørsmaal, ser hele sagen nu næsten ny ud for mig.

Jeg vil nu omtale en liden iagttagelse, som jeg for to eller tre aar siden gjorde i nærheden af Southampton, men som jeg ikke førte videre, da jeg ikke er stærk nok til at kunne foretage ud-flugter. Jeg behøver ikke at sige noget om rulle-"

') Min fars tanke er ogsaa omtalt i professor Geikies tale ^Istiden i Europa og Nordamerikaa i Edinburgh 20de november 1884.

F. D. Darwin Liv og breve. III. 16

[page] 242

BLANDINGER (FORTSAT).

[1876]

sten-formationen der, thi De har beskrevet den i dens væsentligste træk med faa ord s. 506. Den' bedækker hele egnen i en jevn flade, næsten uanset landets nuværende omrids.

Den grove lagdannelse er undertiden blit forstyrret. Jeg ser, De taler om „de større stene, der ofte staar paa ende;" dette var det, der slog-, mig slig. Ikke alene middelsstore spidse stene, men ogsaa smaa aflange rullestene staar ofte vertikalt op paa en maade, som jeg aldrig har set i al-mindelige grusgange. Dette mindede mig om, hvaå der ånder sted i nærheden af mit hjem i den stive røde lere, der er fuld af uslidte flintestene over'! kridtet, der udentvil er de rester, som regnvandet har efterladt i uopløst tilstand. I denne lere staar flinter saa lange og tynde som min arm ofte perpendikulært op, og brøndgraverne har sagt mig, at dette er deres „naturlige stilling." Jeg antager, Æ denne stilling skriver sig fra den differentielle be-,? vægelse af enkelte dele af det røde ler, ettersom det sank langsomt ned paa grund af det underliggende kridts opløsning. Den ligeartede, men ikke saa sterkt fremtrædende anordning af stenene i rullestensformationen ved Southampton bringer mig paa den tanke, at den ogsaa maa være langsomt sunket; og jeg er faldt paa den tanke, at 1 istidens begyndelse og paa dens høidepunkt store leier af frossen sne ophobedes Over Syd-England, og at i sommerens løb grus og sten vaskedes nees fra det høiere liggende land over dens overflade. De større bække kan ha skaaret sig tvers igjennem: den frosne sne og afsat grus i rækker paa bunden, i Men om høsten, naar det rindende vand blev borte, i tænker jeg mig, at aflednings-linjerne vilde være.; blit opfyldte af sammenføget og senere frosset sne,' og at det paa grund af stor-e ansamlinger af sne.!

[page] 243

GEOLOGI.

[1876]

paa overfladen, vilde være en ren træf, om afled-ningen tilligemed grus og sand vilde gaa i de samme linjer næste sommer. Saaledes tænker jeg mig, at afVekslende skifter af frossen sne og rullestene i lag og striber tilsidst vilde ha bedækket landet med et tykt lag, med rullestens-streger sand-' synligvis afsatte af . de større bække i forskjellige retninger paa bunden. Eftersom klimaet blev varmere, vilde de lavere leier af frossen sne smelte yderst langsomt, og de mange uregelmæssige leier af lagvis ordnede rullestene vilde ' synke ligesaa langsomt; og under denne bevægelse vilde de af-lange smaastene ordne sig mere eller mindre vertikalt. Rullestenene vilde ogsaa ha aflagret sig næsten uden hensyn til det underliggende lands omrids. Da jeg saa egnen, kunde jeg ikke faa mig selv til at tro, at nogen flod, hvor stor den end var, kunde ha aflagret et saadant grovt stenlag over de næsten plane terrasser mellem dalene. Min anskuelse er forskjellig fra Holsts, s. 415 („Den store istid"), som jeg intet kjendskab havde til; han tænker paa kanaler gjennem bræer og jeg paa ruUestens-leier vekslende med leier af frossen sne, hvor ingen bræer fandtes. Enden paa denne lange vise er da, at jeg vil be Dem tænke paa denne min mening og holde udkig efter opretstaaende smaa rullestene overalt paa slettelandet, hvor De har anledning til at undersøge forholdet, og hvor bræer ikke har eksisteret; eller om De tror, at min mening fortjener videre overveielse, vil De kanske nævne den til en eller anden,, f. eks. mr. Skertchly. Undskyld, at jeg skriver et saa langt brev.

Jeg er Deres Ch. Darwin.

E. S. Det glæder mig, at De har læst Blytt; hans afhandling forekom mig at være et overmaade

[page] 244

BLANDINGER (FORTSAT).

[1881]

vigtigt bidrag til den botaniske geografi. *) Det er ganske rart, at mr. Skertchly er kommen til det samme resultat; denne forsker synes at være en førsterangs iagttager; og jeg har altid troet, at man maa være en god teoretiker, naar man er en god iagttager.

Jeg har git min forlægger besked om inden to å tre dage at sende Dem et eksemplar af mit geologiske arbeide fra Beagles reise. Det eneste, som muligens kunde interessere Dem der, er kapitlet om Patagoniens steppe-agtige sletter.

For mange aar siden fik jeg bange anelser om, at det maa ha været havets og ikke landets niveau, der har forandret sig. — For nogle maane-der siden læste jeg Deres brors meget interessante „Murchisons liv."2) Skjønt jeg altid har troet, at| han kom næst efter W. Smith som inddeler af lagdannelserne, og skjønt jeg vidste, hvor snil og godslig han var, har bogen dog hævet ham betydelig i min agtelse tiltrods for hans svagheder og mangel paa bred, filosofisk anskuelsesmaade.

[Det eneste geologiske værk forresten fra hans senere aar var bogen om regnormene (1880); det kan derfor passende omtales paa dette sted. Dette emne havde interesseret ham mange aar før denne tid, og i 1838 skrev han en artikel om madjordens dannelse i det geologiske selskabs forhandlinger.

Her paaviser han, at „stykker af brændt mergel, aske o. s. v., som var blit strøet tykt over^ enkelte jorder, efter faa aars forløb fandtes liggende;! i en dybde af nogle tommer' under græsset, men'

l) Axel Blytt „Essay on the Immigration of the Norwegian Flora duringl Alternate Rainy and Dry Seasons" (Den norske Floras indvandring ii afvekslende regnfulde og terre somre). Christiania 1876.' F. D.

2) Af mr. Archibald Geikie. F.D.

[page] 245

REGNORMENE.

[1881]

eridnu dannede et lag." Forklaringen af denne kiendsgjerning, som danner den centrale tanke i bogens geologiske del, skyldte han sin onkel Josiah Wedgwood, som gjættede paa, at regnormene ved at kaste jord op paa overfladen maatte underminere alle gjenstande, der laa paa overfladen, og foraarsage en tilsyneladende synkning. I bogen af 1881 udvidede han sine iagttagelser om denne gravende virksomhed og fandt paa en masse forskjellige maader til at kontrollere sine beregninger med hensyn til størrelsen af det udførte arbeide.1) Han tilføiede ogsaa en mængde iagttagelser over regnormens livsvaner, naturhistorie og intelligens, en del af værket, der i høi grad øgede dets popularitet.

I 1877 havde sir Thomas Farrer tæt ved sin have opdaget levningerne af en bygning fra romertiden ; min far fik her anledning til med egne øine at se regnormenes indflydelse paa de gamle béton-gulve, mure o. s. v. Da han var kommen hjem, skrev han til sir Thomas Farrer: „Jeg kan ikke huske, at jeg har havt en morsommere uge end den sidste. Jeg ved meget godt, at E. ikke vil tro mig; men ormene var ingenlunde det eneste, der tråk."

Høsten 1880, da „Power of Movements in Plants" var næsten færdig, gjenoptog han atter emnet. Han skrev til professor Carus (21de september): „I mellemrummene mellem korrektur-læs-ningen skriver jeg en meget liden bog, som jeg

1) Han fik niegen værdifuld hjælp af dr. King ved den botaniske have i Calcutta. Følgende er citat af et brev til dr. King af 18de januar 1873: „Jeg ved virkelig ikke, hvorledes jeg tilfulde skal takke Dem for Deres umaadelige bryderi. De har nmagtig og fuldlommen iagt-taget de punkter, jeg helst vilde ha oplysning om. Om jeg hver-time havde været ved Deres side, kunde jeg ikke ha fundet paa noget andet." F. D.

[page] 246

BLANDINGER (FORTSAT).

[1881]

næsten er færdig med halvparten af. Titlen blir' (ialfald foreløbig bestemt) „The Formation of Vege-table Mould through the Action of Worms" (i den virkelige titel er tilføiet: „with Observations on Their Habits"). Saavidt jeg skjønner, blir det en snurrig liden bog'

Manuskriptet sendtes i trykken i april 1881, og da korrektur-arkene begyndte at indløbe, skrev han til professor Carus: „Emnet har været mkt kjephest, og jeg har kanske behandlet det rent for meget i detalj." Bogen udkom 10de oktober, og 2000 eksemplarer solgtes straks. Han skrev til sir Joseph Hooker: „Det glæder mig, at De synes om „Ormene". Naar jeg i gamle dage pleiede at' fortælle Dem alt, jeg gjorde, havde jeg altid den samme følelse, som folk pleier at ha, naar deres arbeide endelig udkommer, dersom emnet interesserede Dem."

Til mr. Mellard Reade skrev han (8de novbr.): „Det har rent forbauset mig, at saa mange interesserede sig for den sag." Og til mr. Dyer (i november): „Mia bog er blit modtaget med næsten latterlig begeistring, og3500 eksemplarer er solgte!!!" Og til sin ven mr. Anthony Rich skrev han 4de februar 1882: „Jeg besværes med en endeløs masse breve i sagens anledning; storparten er meget dumme og begeistrede; men endel indeholder ogsaa gode kjendsgjerninger, som jeg igaar har benyttet ved gjennemgaaelsen af „6te tusen"." Man kan gjøre sig et lidet begreb om bogens popularitet, naar man husker paa, at i de første tre aar, efterat den var udkomrnet, 8500 eksemplarer solgtes —, en afsætning, der er forholdsvis større end „Oprindel-sens". Det er ikke vanskeligt at forståa, hvorfor bogen gjorde slig lykke hos den ikke-videnskabelige del af publikum. Saa vidtrækkende, nye og let-

[page] 247

REGNORMENE.

[1879]

fattelige slutninger, der udlededes af studiet af saa velkjendte skabninger og behandledes med vanlig kraft og friskhed, kan man nok forståa tråk læsere. En anmelder bemærker: „I de fleste menneskers øine er regnormen bare en blind, døv, dum, ubehagelig og slimet ledorm. Mr. Darwin har hævet dens anseelse, og regnormen triner nu frem som en forstandig og nyttig arbeider, der bevirker uhyre geologiske forandringer, planerer fjeld-sider ... er menneskets ven ... og en forbundsfelle af selskabet til gamle mindesmærkers bevaring." St. James Oazetle for 17de oktober 1881 paaviste, at læren om det uendelig ubetydeliges akkumulerende betydning er berøringspunktet mellem denne bog og forfatterens tidligere værker.

Endnu" en bog faar jeg omtale, nemlig „Life of Erasmus Darwin."

I februar 1879 stod en afhandling af dr. Ernst Krause om Erasmus Darwins videnskabelige betydning i evolutions-bladet „Kosmos". Dette numer af „Kosmos" var et „Gratulations-hefte" eller særligt gratulations-numer i anledning af min fars fødselsdag, saa at dr. Krauses afhandling til ære for den ældre evolutionist var ganske pac sin plads.1) Han skrev til dr. Krause, takkede ham hjertelig for den ære, han havde vist Erasmus Darwins minde, og bad ham om tilladelse til at la af handlingen oversætte paa engelsk.2)

Hovedgrunden til, at han skrev en fremstilling af sin bedstefars liv, var den, at han „rent ud vilde

1) Det samme numer "havde en god "biografi af min far; materialet hertil havde han for en væsentlig del selv staffet forfatteren, professor Preyer fra Jena. Artiklen mdeholder en fortræffelig fortegnelse over min fars arheider. F. D.

2) ønsket herom deltes af haus hror, Erasmus Darwin den yngre, der ogsaa siden vedblev at interessere sig for denne plan. F. D.

[page] 248

BLANDINGER (FORTSAT).

[1879]

benegte enkelte af miss Sewards bagvaskelser." Dette fremgaar af et brev fra 27de mars 1879 tih hans fætter Reginald Darwin; han ber her om afc faa ,udlaant alle mulige breve og dokumenter, der kunde kaste lys over Erasmus Darwins karakter. Dette førte til, at mr. Reginald Darwin overant-vordede i min fars varetægt en mængde værdifulde materialier, hvoriblandt en underlig ekeerptbog i folio, om hvilken han skrev: „Den store bog har i høi grad interesseret mig, ... at læse den og se paa den er som at omgaaes de døde .... den har lært mig en hel del om vor bedstefars be-skjæftigelser og tilbøieligheder." Et følgende brev (af 8de april) til samme korrespondent viser, hvorfra han havde andre materialier:

„ Siden mit sidste brev har jeg gjort en eiendommelig opdagelse; et gammelt skrin fra min fars tid, mærket „Gamle dokumenter," som jeg ikke før havde aabnet, viste sig at være fuldt af breve — i hundrevis fra dr. Erasmus — og andre fra gamle medlemmer af familien: nogle er meget interessante. Desuden en tegning af Elston, før det blev forandret, omtrent 1750; jeg tror, jeg vil ta det ind i bogen."

Dr. Krauses bidrag udgjorde anden del af „Erasmus Darwins liv"; min fars udgjorde en slags „indledning". Dette udtryk paa titelbladet er lidt misvisende; min fars bidrag udgjør mer end halvparten af bogen og burde være kaldt en biografi. Den slags arbeide var noget nyt for ham, og han skrev lidt raadvild til mr. Thiselton Dyer 18de juni: „Vorherre maa vide, hvad jeg skal gjøre ud af dette liv; jeg befinder mig her fuldstændig paa ukjendt grund." Men den store interesse, han nærede for sagen, gjorde ham ivrig, og det blev siden hans yndlingsarbeide. Bogen gjorde ikke

[page] 249

„ERASMUS DARWINS LIV."

[1879]

synderlig lykke hos det store publikum; men mange af hans venner satte megen pris paa den. Sir J. D. Hooker var blandt dem, og til ham skrev min far: Deres ros har glædet mig meget: thi jeg ringeaktede mit eget værk og syntes, det var naragtigt af mig at ha skrevet det."

Til mr. Galton skrev han ogsaa den 14 de november:

„Det glæder mig saa meget, at De synes om min bedstefars „Liv"; jeg har ofte angret paa, at ieg gav mig ikast med det, da jeg aldeles ingen øvelse eller erfaring havde i den slags arbeide."

Denne bog førte til et angreb af mr. Samuel Butler, der tilsidst endog gik saa langt, at han anklagede min far. for løgnagtighed, en beskyldning, som min far efter konferance med sine venner besluttede at lade uænset som uværdig til hans op-mærksomhed.1) De, der ønsker nærmere knndskab om sagen, henviser jeg til Ernst Krauses „ Charles Darwin"; mr. Butlers klage vil de finde fremført i Athenæum for 31te januar 1880 og i St. James'sr Gdzette for 8de december 1880. Sagen ærgrede mia far for meget; men den varme sympati hos dem, paa hvis mening han satte megen pris, hjalp ham snart til at glemme den, saaledes som den saa godt fortjente.

Følgende brev angaar M. J. Fabre's „Souvenirs Entymologiques". Det passer her, da det i et enkelt punkt indeholder et forsvar for Erasmus Darwin. Efterskriften er interessant, da den er et af beviserne paa min fars dristige ideer baade som eksperimentator og teoretiker:]

1) I brev til mr. Butler havde han beklaget den feiltagelse, der havde* vakt slig forargelse. F. D.

[page] 250

BLANDINGER (FORTSAT).

[1880]

Til J. H. Fabre. Down) 31te januar 1880.

Kjære herr Fabre! Jeg haåber, De ikke har noget imod, at jeg takker Dem hjertelig for den nydelse, det har været mig at læse Deres bojriM Aldrig er insekternes underlige livsvaner blit mere ] levende skildrede, og det er næsten ligesaa morsomt at læse om dem som at se dem. Jeg er sikker paa, &t De ikke vilde gjøre uret mod et insekt, langt mindre da mod et menneske. Nu, det er en eller anden oversætter, der har narret Dem; thi min bedstefar Erasmus Darwin siger („Zoonomia" 1ste bind, s. 183, 1794), at det var en hveps (guépe), han saa rive vingerne af en stor flue. Jeg tvilerj ikke paa, at De har ret, naar De siger, at vingerne 1 ialmindelighed rives af instinktsmæssig; men i dets af min far skildrede tilfælde rev først hvepsenj af de to ender af legemet, hævede sig derpaai tilveirs og dreiedes rundt af vinden; derpaa rev den» vingerne af. Med Pierre Huber maa jeg antage,8 at insekterne har „une petite dose de raison" (enj smule fornuft). I Deres næste udgave af bogen* haaber jeg, De forandrer endel af det, De siger om min bedstefar.

Det bedrøver mig, at De er slig en modstander '{ af afstamnings-teorien; granskningen af hver enkelt i organismes eller hvert enkelt instinkts historie i har været mig en udmærket støtte i mine iagt-fl tagelser; en saa glimrende iagttager som De vilde I faa nye ideer, naar De gik frem efter denne! metode. Dersom jeg skulde skrive om instinktets]! udvikling, kunde jeg gjøre god brug af sommeJ af de kjendsgjerninger, De gir mig. Lad mig* faa lov til at sige, at da jeg læste den sidste

[page] 251

DYRENES STEDSSANS

[1880]

sætning i Deres bog, sympatiserede jeg dybt med Dem.1)

Med megen agtelse Deres Charles Darwin.

E. S. Jeg maa faa fremsætte en tanke i anledning af Deres vidunderlige beretning om, hvorledes insekterne er istand til at finde veien hjem. Jeg tænkte engang før i tiden paa at forsøge eksperimentet med duer: Jeg vilde bære insekterne i deres papir-„kornetter" omtrent hundrede skridt i den modsatte retning af den, i hvilken De tilsidst agtede at føre dem; men før jeg snudde mig om for at gaa tilbage igjen, vilde jeg lægge insektet i en cirkelrund kasse med en akse, der kunde bringes til at gaa rundt meget hurtig, først i en retning og saa i en anden, saaledes at enhver følelse af retning for en tid blev borte hos insektet. Jeg har undertiden tænkt mig, at dyr kan føle, i hvilken retning de oprindelig føres.2) Var denne plan ikke lykkedes, havde jeg bestemt mig til at lægge duerne i en induktions-spiral, saa at enhver magnetisk eller dia-magnetisk følsomhed, som de muligens beBad, kunde tilintetgjøres. G. I).

[I de sidste aar af min fars liv viste publikum en voksende tilbøielighed til at vise ham hæder og

1) Bogen er et mindeskrift i anledning af mr. Fabres seng tidlige død; sønnen havde været sin fars assistent i iagttagelserne over insekt-livet. F. D.

2) Dette var en af hans yndlingstanker; i „Nature" (1873, s. 360) har han skildret sin hest Tommys opførsel, hos hvem han troede at ha opdaget en følelse af retning. Hesten var blit sendt med jernbanen fra Kent til Wight; da den var kommen did, lagde den for dagen en udpræget tilbøielighed til at gaa østover, uagtet dens stald laa i den modsatte retning. I samme bind af flNatnre" s. 417 er der et brev øm „Visse instinkters oprindelse," der ogsaa i korthed drøfter følelsen af retnipg. F. D.

[page] 252

BLANDINGER (FORTSAT).

[1876—82]

ære. I 1870 modtog han æresgraden som L. L. D. (Doctor of Laws) fra Cambridge universitet. Ceremo-nien foregik den 17de november med den sædvanlige latinske tale, der endte med disse ord: „Tu vero, qui leges naturæ tam doete illustraveris, leguin doctor nobis esto" (du, der saa kyndig har fortolket, naturens love, være doctor juris for os.)

Denne omstændighed førte til, at der ved universitetet blev sat igang en sub skription i den hensigt at skaffe tilveie et varigt minde om min far. En sum paa omtrent 400 pund blev tegnet, og efterat tanken om en buste var blit forkastet, bestemte man sig for et maleri. I juni 1879 sad han for mr. W. Richmond til det portræt, universitetet eier, og som nu befinder sig i det filosofiske selskabs bibliotek i Cambridge. Han er malet i doktorkappen med hovedet vendt mod tilskueren-billedet har mange beundrere; men efter min mening er hverken stillingen eller udtrykket karakteristisk for min far.

Et lignende ønske fra Linnean Society's side, til hvilket min far stod i et saa nært forhold, førte til, at han i august 1881 sad for mr. John Collier til det portræt, der nu er i selskabets besiddelse. Om kunstneren skriver han: „ Collier var den hensynsfuldeste, venligste og morsomste maler, man kunde ønske at sidde for." Portrætet fremstiller ham ansigt til ansigt med beskueren; han bærer slængkappen, som alle hans kjendinger husker saa godt, og har sin bløde hat i haanden. Mange af dem, der kjendte ham bedst, synes, at mr. Colliers portræt er det bedste, der findes af ham, og han selv hældede nærmest til denne anskuelse. Jeg synes dog, at mr. Ouless billede af ham er simplere og kraftigere. Ved mr. Colliers portræt er der| noget vist, som forekommer mig at være en over-

[page] 253

UDMÆRKELSER.

[1876-82]

<irivelse af det næsten pinlige udtryk, som professor Cohn har beskrevet i min fars ansigt, og som han havde bemærket hos Humboldt. Professor Cohns bemerkninger forekommer i en morsomt skrevet beretning om et besøg paa Down1) i 1876, der ataar at læse Breslauer Zeitung for 23de april 1882.

Foruden doktorgraden i Cambridge modtog han omtrent samtidig ogsaa akademiske æresbevisninger fra visse fremmede selskaber.

Den 5te august 1878 blev han korresponderende medlem af det Franske Instituts2) botaniske sektion,3) og skrev til Asa Gray desangaaende:

1) I denne forbindelse tan jeg ogsaa omtale et, besøg af en anden berømt tysker, Herman Richter (1881). Dette besøg er forresten ogsaa forsaavidt omtale værdt, som det førte til, at herr Richter efter min fars død offentliggjorde sine erindringer derom. De er simpelt og: sympatetisk skrevne, og det har lykkedes forfatteren at gi et sandt billede af min fars liv i Down. De stod at læse i Wiens JSreue Tage-Hatt og blev op trykte af dr. 0. Zacharias i hans „Charles R. Darwin," Berlin 1882. F. D.

3) „Lyell omtalte det bestandig som en stor skandal, at Darwin saa længe blev holdt udenfor det Franske Institut. Han pleiede at sige, at selv om man ikke gik med paa utviklingslæren, saa var dog Darwins originale værker om Koralrevene, Cirripedia og andre emner mer end tilstrækkelig adkomst." Af professor Judd's notiser.

F. D.

3) Man har mer end engang paastaaet, at det var af den zoologiske sektion, han blev valgt til medlem; men dette er ikke tilfældet.

Han iik 26 stemmer af 29; 4 sedler var blanke, og 8 faldt paa de andre kandidater.

I 1872 blev der gjort forsøg paa at faa ham indvalgt i den zoologiske sektion; men han fik hare 15 af 48 stemmer, og Loven blev valgt isteden. Af ^Nature" for Iste aug. 1872 fremgaar, at et fremragende medlem af akademiet sendte Les Mondes et brev af følgende indhold: „Iivad der har lukket dørene for mr, Darwin, er den omstændighed, at det videnskabelige i dem af hans "bøger, der især har skabt hans navnknndighed — ,, Ariernes oprindelse" og endnu. mere ^Menneskets afstamning" ikke er videnskab, men en masse paa-stande og vilkaarlige hypoteser, der ofte er aabenbartnrigtige. Denne slags "produktion og disse teorier afgiver et slet eksempel, som en korporation med selvagtelse ikke kan opmuntre." F. D.

[page] 254

BLANDINGER (FOETSAT).

[1876—82]

„Jeg ser, vi begge to er blit korresponderende medlemmer af Institutet. Det er forresten noksaa vittigt, at jeg er indvalgt i den botaniske sektion; thi mine botaniske kundskaber gaar ikke stort længer, end at jeg ved, at tusenfryd tilhører com-> 'positæ (kurvblomstredé) og erten l.eguminosce (ærte-blomstrede)."

I begyndelsen af samme aar blev han korresponderende medlem af Berlins videnskabs-akademi; 12te mars skrev han til professor Du Bois Reymond, som havde foreslaaet ham: „Jeg takker Dem op-rigtig for Deres venlige brev, hvori De melder mig den store ære, der er blit mig tildel. De store navne, som har foreslaaet mig, glæder mig endnu mere end selve æren." Forslagsstillerne var Helm-holtz, Peters, Ewald, Pringsheim og Virchow.

I 1879 fik han Baly-medaljen af the Koyal College of Physioians.1)

I 1879 fik han af det kongelige akademi i Turin Brezza-prisen for aarene 1875 —1878; den beløb sig til en sum af 12000 francs. I det følgende aar fik han som ellers ved samme anledning et venligt gratulationsbrev fra dr. Dohrn i Neapel. 15 de februar skrev han et takkebrev til ham og de andre naturforskere ved den zoologiske station; her siger han: „De har kanske af aviserne

1) Da han i anledning af Baly-medaljen var i London, aflagde han meå det samme et besøg i miss Forsters hus i Abinger, Surrey, og dette gav foranledningen til følgende brev: „Jeg maa skrive et par linjer og takke Dem saa meget for, at De har overladt os Deres hus. Det var særdeles venligt af Dem, og det har glædet mig meget: jeg ved dog godt, hvor lidet jeg har gjort mig fortjent til saa megen fore-kommenhed. Paa den anden side kan ingen være for snil mod min kjære kone, der er værd sin vægt i guid mange gange; hun vilde saa gjerne, jeg skulde faa fuldstændig ro, og det kan ikke ske her. D§res hus blir en deilig have; jeg takker Dem endnu engang af mit ganske hjerte." F. D.

[page] 255

BREZZA-PRISEN.

[1876—82]

set, at akademiet i Turin har hædret mig i saa høi grad ved at tildele mig Brezza-prisen. Jeg er nu kommet paa den tanke, at dersom De ved Deres station trængte et eller andet apparat, der koster omkring en 100 pund, vilde jeg gjerne fa» lov til at kjøbe Dem et saadant. Vil De være saa snil at huske dette? Jeg er naarsomhelst villig til at sende Dem en anvisning paa beløbet."

Min fars regnskaber viser, at 100 pund virkelig blev tilstillet Neapel-stationen. Han modtog ogsaa fra forskjellige kanter tegn paa agtelse og sympati af en mere privat art. Med hensyn til slige begivenheder og hans mening om publikums agtelse for ham i sin almindelighed, vil jeg henvise til følgende citat af brev til mr. Romanes:1) ..De har i sandhed rost mig over al maade, og det undrer mig, at De ikke er ræd for misbilligende ytringer fra forskjellige hold. Mange tror, at min videnskabelige betydning er blit meget overvurderet, og jeg er selv ofte af samme mening; men det er mig en trøst, at jeg aldrig med bevidst hu har tragtet efter bifald. Se det kan være nok om mit eget kjære jeg."

Blandt disse ydre beviser paa agtelse satte han stor pris paa de to fotografiske albums, han paa sin fødselsdag i 1877 fik fra Tyskland og Holland. Det var herr Emil Rade i Miinster, som fremsatte tanken om den tyske present og paatog sig at ordne det fornødne i sagens anledning. Til ham skrev min far (16de februar 1877): „Jeg haaber, De vil sige de 154 videnskabsmænd — hvoriblandt enkelte af verdens største navne — hvor taknemmelig jeg er, fordi de har været saa

1) Den forelæsning, hvortil her sigtes, holdtes ved British Åssociations-niede i Dublin. F. D.

[page] 256

BLANDINGER (FORTSAT).

[1877]

venlige at sende mig sine fotografier til min fødselsdag."

Til professor Haeekel skrev han 16de februar 1877.

„Albumet er netop kommet frem i god behold. Det er storartet. Det er uden sammenligning den største ære, der nogensinde er vist mig1), °g Jeg er blit i saa meget bedre humør i anledning

af Deres venlige brev af 9 de februar.....Jeg

takker Eder alle af hjertet. Jeg har med samme post skrevet til herr Kade, og jeg haaber, han paa en eller anden maade vil kunne frembære min tak til alle deltagerne."

Da han fik en lignende gave fra en hel del fremragende mænd i Nederlandene, skrev han til' professor A. von Bemmelen:

„Herr A. von Bemmelen! Igaar fik jeg det prægtige album tilligemed Deres brev. Jeg haaber, De paa en eller anden maade vil kunne takke de 217 fremragende iagttagere og venner af naturhistorien, der har sendt mig sine fotografier. Denne gave har rørt mig dybt, og jeg tror neppe, man kunde ha fundet paa en gave, der var mere hædrende for mig. Jeg ved meget godt, at mine bøger aldrig vilde ha set dagens lys og aldrig vilde ha gjort noget indtryk paa almenheden, hvis der ikke i forveien havde foreligget en uhyre material-samling, der skyldtes en lang række af beundringsværdige iagttagere; og det er disse, æren væsentlig tilkommer. Jeg antager, at enhver forsker af og til taber modet og nærer tvil om, hvorvidt hans arbeider har været værdt det arbeide, der er lagt i dem; men naar slige tanker kommer over mig i de faa

*) Albumet er prægtig indbundet og prydet med et overmaade vakkert udstyret titelMad af en kunstner, herr A. Fitger fra Bremen, der; ogsaa skrev tilegnelses-digtet. F. D.

[page] 257

KEISEREN AF BRASILIEN.

[1878]

aar, jeg har igjen at leve i, vil jeg ta for mig portrætterne af mine udmærkede medarbeidere i videnskabens verden og huske deres ædle medfølelse. Naar jeg dør, vil albumet bli et kosteligt arvestykke til mine børn. Jeg maa endvidere takke Dem for den interessante oversigt, De i Deres brev pir af udviklings-lærens fremgang i Nederlandene1); det er altsammen nyt for mig. Jeg takker endnu engang alle mine venner for den uforglemmelige gave og er

Deres Charles B. Darwin."

[I juni det følgende aar (1878) blev han glædet med efterretningen om, at keiseren af Brasi-lien gjerne vilde træffe sammen med ham. Min far var dengang ikke hjemme og kunde derfor ikke efterkomme anmodningen; han skrev til J. D. Hooker: „Keiseren har gjort saa meget for videnskaben, at enhver videnskabsmand er forpligtet til at vise ham den største agtelse; jeg tænker derfor, at De saa stærkt, De kan — det er bare den rene sandhed — vil udtale for ham, hvormeget jeg føler mig hædret ved hans ønske; det gjør mig ondt, at jeg ikke kan opfylde det."

Tilsidst kan det nævnes, at hau i 1880 modtog en adresse, der personlig overraktes ham af medlemmer af Birmingham Philosophieal Society, saa-velsom en mindegave fra Yorkshire Naturalist Union (Y. naturforsker-selskab), der overraktes ham af en deputation med dr. Sorby som ordfører. Samme aar fik han ogsaa besøg af medlemmer af Lewisham og Blackheath Scientific Association (L. og B. viden-skabelige forening), — et besøg, der, som jeg tror, var lige kjært for gjæster og vært.]

1) Se „Natnre" 8cle mars 1877. F. D.

Darwin Liv og breve. III. 17

[page] 258

BLANDINGER (FORTSAT).

[1876]

BLANDEDE BREVE. 1876—1882.

[Den vigtigste hændelse af personlig art, der traf ham i de aar,'vi mi behandler, var hans bror Erasmus' død, der indtraf i hans bolig i Queen Anne's Street den 26de august 1882. Min far skriver til sir J. D. Hooker (30te aug.): .,Erasmus7 død er et haardt slag for os alle; han var sa» kjærlig og god. Han har altid forekommet mig at være den morsomste mand og det klareste hoved, jeg nogensinde har kjendt. London kommer til at synes mig underlig og fremmed nu, da han er borte; det er mig en stor trøst, at han døde «den store lidelser, efter en kort sygdom, af ren svaghed og ikke af nogen bestemt sygdom.1) Jeg er ikke ganske enig med Dem i, hvad De siger om de gamles og de unges død. I sidste tilfælde, naar man har en lys fremtid for sig, volder døden en smerte, som aldrig rigtig kan glemmes."

En begivenhed af lykkelig art kan ogsaa særlig omtales, da den i høi grad vakte min fars sympati. Et brev af 17de december 1879 til sir Joseph Hooker viser, at det var paa denne tid, det første gang faldt min far ind, at det kunde la sig gjøre at skaffe mr. Wallace et bidrag af statskassen. Tanken blev optaget af andre, og min fars breve viser, at planens virkeliggjørelse interesserede ham levende. Til mrs. Fisher skrev han f. eks.: „ Jeg har næsten aldrig næret et mere brændende ønske, end at vor tanke maa gaa i opfyldelse." Det glædede ham derfor meget, da hans ven modtog denne saa fortjente ære, og han skrev 7de januar

1) „Jeg tror ikke, han var lykkelig; uagtet kan aldrig klagede, kavde kan allerede i flere aar været træt af livet." — Af brev til sir Thomas Farrer. F. D.

[page] 259

MISS BUCKLEY

[1876]

.

1881 til samme korrespondent, efterat han netop havde modtaget et brev fra mr. Gladstone, der meldte den glædelige begivenhed: „Hvor uhyre venligt er det ikke af mr. Gladstone at afse tid til at skrive under de forhaandenværende omstændig-heder!1) Du gode Gud, hvor fornøiet jeg er!"

De breve, som her følger, er af blandet ind-hold og handler især om de bøger, han læste,, for-uden om hans mindre skrifter.]

Til miss Buckley (mrs. Fisher). Down, 1lte februar 1876.

Kjære miss Buekley! Jeg maa faa lov til at sige Dem, at jeg netop er færdig med Deres nye bog, der har interesseret mig meget.2) Ideen synes mig udmærket og er, saavidt jeg skjønner, for-træffelig udført. Der er noget meget tiltalende i saaledes at fe i fugle-perspektiv de store hoved-begivenheder i videnskabens udvikling. I be-gyndelsen syntes jeg, det var en mangel, at De ikke havde holdt de enkelte videnskabsgrene mere ud fra iiverandre; men det viste sig vel at være umuligt. Jeg har ikke stort at indvende; jeg synes dog, De burde" ha opført Murchison som en stor klassifikator af lagdannelser, der som saadan kun stod tilbage for W. Smith. Vor kjære gamle lærer Lyell har De vist fuld retfærdighed, men heller ikke mere. Kanske De burde ha sagt lidt mere om botaniken; til saadant brug vil Saohs's nylig ud-komne „History" være Dem nyttig.

1) Mr. Gladstone var dengang regjeringens chef, og brevet maa være skrevet, medens ban var overvældet med forretninger i anledning af parlamentets aabning (6te januar). F. D.

2) „A Short History of Natural Science" (Oversigtover Naturviden-skabens historie). F. D.

[page] 260

BLANDINGER (FORTSAT).

[1876]

De har kronet Wallace og mig med megea hæder og ære. Jeg gratulerer Dem hjertelig med Deres interessante bog og er

Deres Ch. Darwin.

Til A. R. Wallace. [Hopedene]1), 5te juni 1876.

Kjære Wallace! Jeg maa udtrykke for Dem min ubegrænsede beundring over Deres bog2), skjønt jeg bare har læst til s. 184; jeg ligger nemlig nu og hviler mig og stræver da med at bestille saa lidet som muligt. De har her utvilsomt lagt en bred og solid grundvold for alle fremtidige arbeider over den geografiske udbredelse. Det vil bli interessant herefterdags at se planter hehandlede i overensstemmelse med Deres synsmaader; det samme blir vel tilfældet med alle insekter, bløddyr med skjæl og ferskvandsfiske, og det i større detalj, end De synes at ha villet være med paa. Det, der har interesseret mig mest — jeg siger ikke bogens værdifuldeste afsnit — er Deres protest mod al denne samvittighedsløse sænkning af fastlande, som først Forbes satte i soene, desværre efterfulgt af Hooker og karrikeret af Wollaston og [Andrew] Murray. I forbigaaende — det vigtigste indtryk, jeg har faat af denne sidste .forfatter, er det, at han fuldstændig mangler ethvert videnskabeligt omdømme. Jeg har forgjæves hævet min røst mod ovennævnte anskuelse; men jeg tviler ikke paa, at Deres ord vil virke mere paa grund af Deres nye argumenter og det kolorerede kart. Af særlig værd synes den sats mig at være, at man hovedsagelig maa bestemme omraaderne efter pattedyrenes art. Da jeg for flere aar siden arbeidede med dette

1) Mr. Hensleigh Wedgwoods hus i Surrey. F. D.

2) „Geograpliieal Distritation" 1876. F. D.

[page] 261

PALÆONTOLOGIENS FREMSKRIDT.

[1876]

emne, havde jeg mine tvil om, hvorvidt det, der nu kaldes de palæarktiske og nearktiske regioner, burde holdes ud fra hinanden; og jeg var paa det rene med, at dersom jeg skulde lage en ny region (belte), saa skulde det bli Madagaskar. Jeg har derfor kunnet sætte behørig pris paa de bevisligheder, De fører i marken i denne anledning. Palæontologien har dog gjort storartede fremskridt i de sidste 20 aar; men om den gjør ligesaa raske fremskridt ogsaa i fremtiden, er jeg, ræd for, at vore teorier om de forskjellige gruppers vandringer og fødested kommer til at gjennemgaa store forandringer. Jeg er ikke rigtig paa det rene med det om is-tiden og store pattedyrs uddøen; men jeg maa haabe, at De har ret. Jeg tror, De kommer til at maatte modificere Deres mening om vanskeligheden ved land-bløddyrs udbredelse; jeg blev afbrudt, netop som jeg skulde begynde at eksperimentere med de netop udklækkede unger, der hang fast ved fødderne af fugle, der hækker paa jorden.

Jeg er ogsaa uenig med Dem i et andet punkt, nemlig i den antagelse, at der maa ha eksisteret et tertiært syd polar-land, hvorfra forskjellige former udgik til de sydlige dele af vore nuværende fast-lande. Men slig kunde jeg jo bli ved i al evighed. De har, som jeg tror, skrevet et storartet og monumentalt arbeide, der vil staa i aarrækker som grund-laget for enhver fremtidig behandling af den geografisk udbredelse. Deres Charles Darwin.

E. S. De har sagt mig den største kompliment, som overhovedet kan tænkes, ved det, De siger om Deres arbeides forhold til kapitlerne om den geografiske udbredelse i „Oprindelsen," og jeg takker Dem hjertelig derfor.

[page] 262

BLANDINGER (FORTSAT).

[1877]

[Følgende breve viser, hvorledes min far var istand til at nære en levende interesse for arbeider, der stod i forbindelse med udviklings-læren uden dog at berøre hans egne sær-undersøgelser paa den tid. De bøger, hvortil der i første brev sigtes er professor Weismanns „Studien zur Descendenz-lehre,"1) der er en enkelt i den række afhandlinger, hvorved forfatteren har gjort udviklings-læren saa store tjenester:]

Til Aug. Weismann. 12te januar 1877.

. . . Jeg er meget daarlig i tysk; i den sidste tid har jeg desuden havt flere andre arbeider at læse; jeg er derfor endnu bare færdig med halvparten af Deres første og to trediedele af Deres anden afhandling. De har vakt min interesse og beundring i høieste grad, og den, jeg tilfældigvis. tænker paa sidst, synes mig altid bedst. Jeg havde aldrig troet, jeg nogensinde skulde faa se en saa god forklaring af de farvede pletter paa kaalormene; og det med ocelli (smaa øine) rent fryder mig . . .

. . . Der er noget andet, som har forekommet mig endnu vanskeligere at forklare end kaalormenes farve, og det er farven paa fugle-eggene; kan De ikke ta det emne op til granskning?

Til Melchior Neumayr2), Wien. Down, Beckenham, Kent, 9de mars 1877.

Bedste herr Neumayr! Jeg har været nødt til at læse endel andre bøger og blev derfor først igaar færdig med Deres „Die Congerien" etc.3)

Jeg maa sige Dem min tak for den fornøielse

1) Min far skrev en fortale til mr. Meldolas oversættelse af professor Woismanns .Stadien," 1880—1881. E. D.

2) Professor i palæontologi i Wien. E. D.

3) „Die Congerien und Paludinenschichten Slavoniens," 1875. F. D.

[page] 263

ANALOG AFARTNING

[l877] .

og belærelse, jeg har havt deraf. Det synes mig et fortræffeligt arbeide; jeg har aldrig læst noget, der saa udmærket har belyst livsvilkaarenes direkte Indflydelse paa organismen.

Mr. Hyatt, som har studeret Hilgendorf-spørs-maalet, skriver til mig om de resultater, han er kommet til; de er næsten de samme som Deres. Han paastaar, at ganske ligeartede livsformer kan være af forskjellig oprindelse; dette er, hvad jeg har pleiet kalde analog afartning. Der kan nu ikke være nogen tvil om, at arter kan modifioeres betydelig gjennem omgivelsernes direkte indftydelse. Jeg er paa en maade undskyldt for, at jeg ikke har holdt stærkere paa dette i ,,Oprindelsen"; størstedelen af de kjendsgjerninger, der bedst belyser dette punkt, er fremdragne, siden den udkom. Jeg takker Dem endnu engang for Deres interessante arbeide og er Deres Charles Darwin.

Til E. S. Morse. Down, 23de april 1877.

Høistærede herr Morse! Jeg maa faa lov til at sige Dem, hvor meget jeg har følt mig tiltalt af Deres tale,1) som jeg saa længe havde ønsket at læse, og som De har været saa venlig at sende mig. Jeg tror, at jeg har læst alle eller næsten alle amerikanske af handlinger, som De omtaler; men jeg blir alligevel noksaa forbauset over deres antal og betydning, naar jeg saaledes ser dem sammenstillede. Jeg er ganske enig med Dem i at sætte mr. Allens værker2) meget høit; han viser saa godt, hvilke forandringer man tilsyneladende

1) „Hvad amerikanske zoologer har gjort for udviklingslærerj," en tale i den amerikanske forening til videnskal)ens udbredelse, august 1876.

F. D.

2) Mr. J. A. Allen paaviser tilværelsen af geografiske racer af pattedyr og fugle. F. D..

[page] 264

BLANDINGER (FORTSAT).

[1877]

kan vente sig gjennem omgivelsernes direkte ind-? flydelse. Hvad de forstenede levninger i Vesteii angaar, da kan ikke ord høit nok udtrykke, hvof vidunderlige de er. Der er en ting, som jeg beklager, De ikke har belyst i Deres tale: hvad pr meningen med og betydningen af professorerne Cope og Hyatts ideer om acceleration og retardatiqn? Jeg har forsøgt at sætte mig ind deri, men har maattet opgive det i fortvilelse.

Lad mig faa lov til at takke Dem hjertelig for de venlige følelser, De lægger for dagen lige-overfor mig i Deres tale. Deres Ch. Darwin.

[Næste brev sigter til hans „Et barns biografi;" skrevet efter 37 aars gamle notiser i „Mind" for juli 1877. Artiklen vakte en hel del opmærksom-hed, blev oversåt i „Kosmos" og „Réyue Scientifique" og er nylig udkommet i dr. Krauses „Gesammelte-kleinere Schriften von Charles Darwin," 1877:]

Til G. Croom Robertson.1) Down, 27de april 1877.

Bedste herr Kobertson! Jeg haaber, De vil-umage Dem med at læse indlagte manuskript; det vil glæde mig, om De anser detv for skikket til optagelse i Deres fortræffelige blad „Mind". Dersom De ikke synes, det gaar an — og det er ganske rimeligt — er De vel saa snil at sende det tilbage til mig. Jeg haaber, De vil bruge ekstra megen kritik under læsningen; jeg tør ikke rigtig ha nogen mening om det, da jeg har været sa» interesseret i at iagttage de forskjellige aandsevner» tilblivelse hos mit eget barn. Jeg vil tilføie, at jeg aldrig vilde ha tænkt paa at sende Dem manuskriptet, hvis det ikke havde været, fordi M. Taines

1) Redatteren af Mind.

V. D.

[page] 265

FREMTIDENS GEOLOGISKE TIDSREGNING.

[1877]

artikel stod i Deres blad.1) Hvis De trykker mit manuskript, vil jeg gjerne se korrekturen.

Deres forbundne Ch. Darwin.

[Følgende to uddrag viser, hvilken levende interesse han vedblev at nære paa forskjellige gransknings-omraader. Professor Cohn i Breslau havde i et brev omtalt Kochs granskninger over miltbrand min' far svarede (3dje januar): „Jeg husker godt, at jeg for en tyve tredive aar siden sagde til mig selv: kan man nogensinde naa frem til at paavise en smitsom sygdoms aarsag, vil det bli den største triumf for viaenskaben; nu fryder jeg mig over at ha oplevet denne triumf."

Om vaaren modtog han ' et eksemplar af dr. E. von Mojsisovics „Dolomit Riffe"; hans brev til forfatteren- (Iste 'juni 1878) er interessant, da det behandler den indflydelse, hans eget livsværk har øvet paa geologiens metode:

,,Jeg har endelig faat tid til at læse første kapitel af Deres „Dolomit, Riffe," og det har inter-esseret mig ganske overordentlig. Det er en storartet revolution, De peger paa i fremtidens geologiske tidsregning, idet De fastslaar afstamnings-teorien og saa opstiller de gradvise forandringer af samme gruppe af organismer som den sande maalestokt Jeg havde aldrig vovet at haabe, at jeg skulde op-leve, at nogen fremsatte forslag til et saadant skridt."

En anden geologisk undersøgelse, som vakte beundring hos min far, var mr. D. Mackintosh's værk over rullestene. Bortseet fra sit eget væra fremkaldte værket en dyb interesse hos ham paa grund af de forhold, hvorunder det fremkom; mr.

1) .1877, s. 252. Originalen stod i „Revue Philosophique," 1876.

F. d.

[page] 266

BLANDINGER (FORTSAT).

[1878]

Mackintosh var nemlig nødt til at bruge næsten hele sin tid til at gi undervisning. Følgende sted er tat af et brev til mr. Mackintosh af 9 de oktober 1879 og sigter til hans afhandling i det geologiske selskabs tidsskrift 1878: „Jeg haaber, De gir mig lov til at takke Dem for den store glæde, læsningen af Deres afhandling over rullestene har beredt mig. Kartet er prægtigt; hvilket arbeide har ikke enhver af disse linier kostet! Jeg har i nogle aar troet,- at indfiydelsen af Hydende is, som man for en femti aar siden var tilbøielig til at overvurdere, i den senere tid er blit undervurderet. De er den eneste, der nogensinde har lagt mærke til den af mig1) opstillede forskjel mellem flade «Iler plane skurede stene og afrundet skurede stene."]

Til C. Ridley. Down, 28de november 1878.

Høistærede herr Ridley! Jeg kikkede igjennem dr. Puseys prædiken, slig som den stod at læse i Guardian; men jeg synes ikke, den fortjener videre opmærksomhed. Da jeg aldrig har svaret paa kritik af ikke-videnskabsmænd, ønsker jeg ikke, at dette brev offentliggjøres; men jeg har intet irnod, at De siger, De har sendt mig de tre spørsmaal, og at jeg har svaret, at mr. Pusey tar feil, naar han tror, at jeg paa nogensomhelst maade havde teologien for øie, da jeg skrev „Oprindelsen." Jeg iroede, dette maatte staa klart for enhver, der har gjort sig den umage at læse bogen igjennem, saa meget mere, som jeg i begyndelsen af indledningen forklarer, hvorledes tanken derom opstod hos mig. Dette besvarer i grunden ogsaa Deres to andre «pørsmaal; men jeg kan tilføie, at da jeg for mange aar siden var beskjæftiget med at samle materiale

l) I „Ancient Glaciers of Carnarvonshire" (Gamle bræer i C.) 1842.

F. D.

[page] 267

TEOLOGIEN OG UDVIKLINGSLÆREN.

[1878]

til „Oprindelsen," var min tro paa det, der i regelen kaldes en personlig Gud, ligesaa fast som dr. Puseys; hvad materiens evighed angaar, da har jeg aldrig beskjæftiget mig med slige uløselige spørsmaal. Dr. Puseys angreb vil ligesaa lidt kunne forhale tilslutningen til udviklings-læren en eneste dag, som teolo-gernes giftige angreb paa geologien for femti aar siden eller den katolske kirkes endnu ældre anfald paa (Jalileo kunde stanse geologiens og astronomiens udvikling; thi publikum er forstandigt nok til at følge videnskabsmændene overalt, hvor de er enige; nu er der næsten fuldstændig enighed mellem biologerne om udviklings-læren, skjønt der endnu er adskillig meningsforskjel med hensyn paa mid-lerne, som f. eks. om, hvilken vægt man skal til-lægge det naturlige udvalg og de ydre livsvilkaar, eller om der findes nogen hemmelighedsfuld medfødt tilbøielighed til perfektibilitet.

Deres hengivne Ch. Darwin.

[Teologerne var ikke de eneste modstandere af videnskabens frihed. Den 22de september 1877 holdt professor Virchow en tale i det tyske naturforskeres og lægers møde i Munchen, hvoraf følgen blev en sammenknytning i opinionen af socialismen og afstamnings-teorien. Denne betragtningsmaade blev af teoriens modstandere optaget i en saadan udstrækning, at — ifølge Haeckel — Kreuz-Zeitung kastede hele skylden for „demokraterne Hodels og Nobilings mordforsøg .... helt over paa afstamnings-teorien." Professor Haeckel svarede med kraft og dygtighed i sin „Freedom in Science and Teaching" (eng. overs. 1879), et arbeide, som maa vinde alle frihedsvenners sympati.

Følgende sted af et brev (26de december 1879) til dr. Scherzer, forf. af „Novaras reise", viser, hvad min far tænkte om dette engang brændende spørs-

[page] 268

BLANDINGER (FORTSAT).

[1879]

maal: ,,Hvilke dumme tanker tyskerne synes at ha om sammenhæng mellem socialismen og udvik-lingen gjennem naturligt udvalg!"]

Til H. N. Moseley.1) Down, 20de januar 1879.

Kjære Moseley! Jeg har netop faat Deres bog, og jeg maa sige, at jeg aldrig i mit liv har set en tilegnelse, som jeg har beundret saa meget.2) Jeg er naturligvis ingen upartisk dommer i denne sagj men jeg haaber, at jeg ikke lar følelsen løbe af med mig, skjønt De har berørt mig paa mit ømmeste, punkt ved at sige, at det er min gamle „Journal", ,der hovedsagelig er skyld i, at De fik lyst til at reise i naturvidenskabelige øiemed. Jeg vil begynde paa Deres bog endnu ikveld; jeg er . vis paa, den vil glæde mig meget.

Deres hengivne Ch. Darwin.

Til H. N. Moseley. Down, 4de februar 1879

Kjære Moseley! Jeg har endelig faat læst Deres bog helt ud; den har interesseret mig i langt høiere grad end nogen bog, jeg har læst paa lang tid. Det vil kanske undre Dem, at det er gaat saa smaat med læsningen; men mit hoved tillader mig kun at læse af og til. Jeg vilde ha meget vanskeligt for at sige, hvilke partier det er, der har interesseret mig mest. Jeg kan tænke, at den almindelige læser vil sætte størst pris paa Deres skildring af Japan. Jeg for min del ved ikke rigtig, hvad jeg skal sætte høist, betragtningen over og skildringen af Sydhavs-isen, der synes mig for-træffelig, eller det sidste kapitel, der har flere for

1) Prof. i zoologi i Oxford. Den bog, hvortil her sigtes, er H.s „En naturforskers iakttagelser ombord paa Ckailenger" F. D.

2) Charles Darwin, Esquire, L. L. D-, F. R. 8. etc, hvis «Journal of" Researches" det fremfor noget andet er, der har glt ,mig lyst til at foretage en jordomseiling, hvis teori jeg skylder mit livs fornemste nydeiser og interesser, hvis personlige sympati har været mig til saa megen opmuntring i mine studier, tilegnes denne bog med taknemme-lighed af forfatteren.1* F. D.

[page] 269

MR. GALTONS SPØRSMAAL.

[1879]

.

mig nye kjendsgjerninger og tanker; skjønt jeg har læst, hvad De har skrevet om hydroidkorallerne, har dog Deres oversigt gjort mig det mere indlysende, af hvor stor betydning den sag egentlig er.

De har ogsaa samlet en forbausende mængde værdifulde kjendsgjerninger til belysning af planters udbredelsesfelt, langt flere, end noget andet mig bekjendt værk opviser. Deres bog er i virkeligheden en samling interessante kjendsgjerninger og betragtninger, næsten uden et eneste overflødigt ord; jeg gratulerer Dem af ganske hjerte med bogen. Tilegnelsen gjør mig kryere end nogensinde.

Deres Ch. Darwin.

[I november 1879 besvarede han en række spørsmaal, som mr. Galton rettede til ham i anledning af sin bog „Inquiries into Human Faculty" (Om de menneskelige aandsevner) 1883. Han skriver til mr. Galton:

„Jeg har besvaret spørsmaalene, saa .godt jeg har kunnet; men svarene er nok ikke rare, da jeg aldrig har søgt at gjøre mig rede for mit eget aandsliv. Hvis ikke andre svarer langt bedre end jeg, vil ikke spørsmaalene gi Dem stort udbytte. Burde De ikke faa rede paa vedkommendes alder? Jeg synes det; thi jeg mindes meget tydelig, hvorledes skolekammerater, som jeg ikke har se'„ paa 60 aar, saa ud; men om jeg nu snakker med en mand en time og ser ham gjentagne gange i rad, er jeg efter en maaneds forløb fuldstændig ude af stand til at sige, hvorledes han saa ud. Billedet er ganske udvisket."

Mr. Galton nævner i sine spørsmaal frokostbordet som noget, han ønsker opmærksomheden fsestet ved; deraf kommer det, at frokosten spiller en saa stor rolle i svarene.]

[page] 270

BLANDINGER (FORTSAT).

[1879]

SPØRSMAAL I ANLEDNING AF VISUALISATIONS-EVNEN.

Spørsmaal.

Svar.

1

Belysning ?

Middels; men jeg spiste frokost alene og; tidlig, og morgenen var merk.

2

Begrebs-bestemmelse ?

Enkelte gjenstande meget tydelige, et stykke koldt oksekje-d, nogle druer og" en pære, tallerkenens tilstand, naar jeg Yar færdig, og nogle andre ting staar saa tydelig for mig, som om jeg havdé fotografier deraf.

3

Fuldstændighed ?

Meget middels.

4

Farve ?

Ovennævnte gjenstande, fuldstændig farvede.

5

Synsviddens ndstræk-ning ?

Temmelig li den.

Forskjellige slags billedlige forestillinger.

6

Trykte sider?

Jeg husker ikke en eneste sætning; mers. jeg husker sætningens plads og typernes art.

7

M&blemeni ?

Jeg har aldrig lagt mærke til det.

8

Personer ?

Jeg husker levende ansigter paa forhen? kjendte mennesker og kan la dem fore-tage sig, hvad jeg "behager.

9

Naturskjenheder ?

Levende og klar erindring. Glæder mig; derved.

10

Geografi f

Nei.

11

Militære bevægelser?

Nei.

12

Mekanisme? ,

Har aldrig prevet.

13

Geometri?

Jeg tror ikke, jeg har nogen saadan evne.

14

Tal?

Naar jeg tænker paa et tal, synes jeg, jeg ser trykte figurer. Kan ikke huske fire paa hinanden følgende figurer ert time.

15

Kortspil ?

Jeg har ikke spillet paa mange aar. Er sikker paa, at jeg ikke kunde huske det.

16

Sckal?

Har aldrig spillet.

[page] 271

BASTARDERS FRUGTBARHED.

[1880]

[I 1880 skrev han i „Nature" et stykke om „Frugtbarhed hos bastarder af den almindelige og kinesiske gaas." Han fik bastarderne fra Rev. dr. Goodacre; han fik herved en kjærkommen anledning til at slaa fast, at disse arter er indbyrdes-frugtbare. Denne kjendsgjerning, som i „Oprindelsen" støtter sig paa mr. Eytons autoritet, ansaa han for den vigtigste hidtil refererede kjendsgjerning med hensyn paa bastarders frugtbarhed. Slig som den er fastslaaet af ham og dr. Goodacre, er den af interesse, da den er et af beviBerne for, at ufrugt-barhed ikke er et nødvendigt kjendemærke paa arts-forskjel; de to arter af gjæs, der saaledes vistes at være indbyrdes frugtbare, er nemlig saa forskjellige, at enkelte autoriteter har stillet dem i særskilte slægter eller under-slægter.

Følgende brev angaar mr. Huxleys forelæsning: „The Corning of Age of the Origin of Species" („Oprindelsen" blit myndig)1), der holdtes i Royal Institution 9de april 1880 og stod at læse i „Nature" og „Scienoe and Culture" s. 310:]

Til T. H. Huxley. Albinger Hall, Dorking, søndag 11te april 1880.

Kjære Huxley! Jeg havde saa gjerne villet overvære Deres forelæsning; men jeg har havt en slem hoste, og saa er vi reist hid for at se, om en forandring vilde kunne nytte mig noget, hvilket den ogsaa virkelig har gjort. Deres forelæsning har jo gjort overmaade megen lykke, som det fremgaar af referater i Standard og Daily News og især af de referater, tre af mine børn har git mig. De har

1) Denne samme „myndighedsalder" var gjenstand for en adresse fra. Otago institnt. Den staar i nNatureu for 24de februar 1881.

F. D.

[page] 272

BLANDINGER (FORTSAT).

[1880]

vel ikke Deres forelæsning skrevet, saa det er vel desværre lidet rimeligt, at den blir trykt i sin helhed. Som ved saa mange andre anledninger synes De ogsaa ved denne at ha overøst mit gamle hode med hæder og ære. Men jeg ved godt, hvilken del De har tat i grundfæstelsen og udbredelsen af udviklings-læren, lige fra den glimrende anmeldelse i Times og Oxforderslaget til den dag idag.

Deres Charles Darwin.

E. S. Det var skrækkelig idiotisk af mig; men jeg stod i den formening, at De ved forelæsningens titel vilde betegne emnets ;,modenhed," indtil min kone en dag bemærkede: „Det er nu næsten en og tyve aar, siden „Oprindelsen" udkom;" da først gik meningen af Deres ord op for mig!

[I ovennævnte forelæsning fremhævede mr. Huxley meget stærkt den forøgede kraft, det palæontologiske bevis for udviklings-læren havde faat ved den mængde nye kjendsgjerninger, der var blit fremdragne mellem 1859 og 1880. Herom skrev min far (31te august 1880):]

Kjære professor Marsh! For en stund siden fik jeg Deres venlige brev af 28de juli, og igaar indløb Deres prægtige bog.l) Jeg har endnu engang beundret billederne og vil snart ta fat paa teksten.' Deres værk om disse gamle fugle og om Nord-Åmerikas mange forstenede dyr leverer det bedste bevis for udviklingslæren, som har set lyset i de sidste 20 aar.2) Udstyret paa det mig sendte

1) Odontpmitnes. En monografi over Nordamerikas uddøde tand-fugle.

1880. Af 0. C. Marsli. F. D.

2) Mr. Huxley har („Scienee and Cultiire" s. 317) pegt paa dette: „I 1875

fuldstændiggjorde Marsli's opdagelse af tand-fuglene i Nordamerikas

[page] 273

SIR WYVILLE THOMSON.

[1880]

eksemplar er indholdet værdigt; jeg kan ikke ud-trykke mig stærkere.

Deres forbundne og hengivne

Charles Darwin.

[I november 1880 fik han besked om en oversvømmelse i Brasilien, hvorfra hans ven Fritz Müller saavidt var kommen unda med livet. Min far skrev straks til Hermann Müller med forespørsel, om hans bror havde mistet bøger, instrumenter o. s. v. ved dette ulykkestilfælde; i saafald bad han ,,i videnskabens navn og for dens skyld" om at faå lov til at være med og bøde paa tabet. Heldigvis var imidlertid den skade, Fritz Møllers eiendele havde lidt, mindre end antaget, og det indtrufne er nu bare et minde, som jeg antager maa være be-hageligt for den gjenlevende, om de to forskeres venskab.

I „Nature" (Ilte november 1880) stod fra min far et brev, som jeg tror er det eneste eksempel, man kan finde, paa noget, der kan kaldes atrænghed i offentlige skriverier fra hans side. Nylig afdøde sir Wyville Thomson skrev i anledningen til „Challengers reise": „Havbunds-faunaen støtter ikke i ringeste maade den teori, der henfører arternes udvikling til en yderlig af-artning, som bestemmes af naturligt udvalg." Efter først at ha karakteriseret disse bemærkninger som ,.en maalestok for kritik, der ikke ganske sjelden hyldes af teologer og metafysikere," gjør min far dernæst forbehold ved udtrykket „yderlig af-artning," og

kridtformationer rækken af overgangs-former mellem fugle og kryb-dyr; herved gik Darwins sats, at „mange af de dyre-former er gaat fuldstændig tabt, gjenuem hvilke fuglenes forfædre fordum knyttedes sammen med stamfædrene til de andre hvirveldyr-klasser" fra hypote sernes verden over i de paavislige kjendsgjerningers." F. D.

Darwins Liv og breve. III. 18

[page] 274

BLANDINGER (FORTSAT).

[1881]

opfordrer sir Wyville til at nævne et eneste menneske, som har „sagt, at arts-udviklingen alene af-hænger af det naturlige udvalg." Brevet slutter med en tænkt soene mellem sir Wyville og en op-drætter; sir Wyville tænkes her at kritisere det kunstige udvalg paa en næsten lignende maade. Opdrætteren siger ingenting; men efter den kritiske mands afsked antages han at bruge et „fyndigt, men lidet ærbødigt sprog om naturforskere." I sin oprindelige form slutter brevet med et citat fra Sedgwick om de folks usaarlighed, der ikke skjønner, hvad de skriver om; men dette blev udeladt efter en vens raad, morsomt nok forresten, en ven, hvis stridbarhed i den gode sags tjeneste min far af og til havde maattet stagge.]

Til G. J. Romanes. Down 16de april 1881.

Kjære Romanes! Mit „Orme-manuskript" er sendt i trykken, og jeg vil derfor unde mig den fornøielse at rable ned noget til Dem om forskjellige sager.

For det første havde jeg megen nytte af Deres brev om intelligensen; jeg rev itu og skrev om igjen det, jeg sendte Dem. Jeg har ikke gjort noget forsøg paa at definere intelligensen; men jeg har anført, hvad De siger om erfaringen, og har paavist, i hvilken grad det gjælder orme. Det forekommer mig, man maa sige, at de arbeider med en vis grad af intelligens; ialfald ledes de ikke af et blindt instinkt.

For det andet blev jeg meget indtaget i det uddrag, „Nature" bringer af Deres værk om echi-nodermer1) (pighudede straaledyr); disse dyr er

1] „0m echinodennernes locomotor-system" af G. J. Romanes og J. Cossar Ewart. „PMl030Bhical Transaetions" 1881, 3. 829. F. D.

[page] 275

DR. ROUX.

[1881]

mærkværdig simpelt, og dog indviklet byggede; deres nervesystem er ganske mærkeligt; De har før vist mig, hvilke glimrende gymnastiske kunster de kan udføre.

For det tredie har dr. Roux sendt mig en bogs han nylig har udgivet: ,,Der Kampf der Theile" etc. 1881 (240 sider). Det er klart, at forf. er en belæst fysiolog og patolog, ligesom han ifølge sin stilling ogsaa er en god anatom. Bogen er rig paa ræsonnementer, og dette volder mig meget besvær, naar det er paa tysk, saa jeg bare har fløiet igjennem siderne; hist og her har jeg dog læst med lidt mere omhu. Saavidt jeg skjønner, er det den betydningsfuldeste bog, der paa en tid har set lyset om udviklingslæren. Jeg tror, G. H. Lewes har pegt paa den samme grundtanke, nemlig at der hos enhver organisme paagaar en stadig kamp mellem de organiske molekyler, cellerne og organerne. Jeg tror, han gaar ud fra den be-tragtning, at den celle, der bedst udfører sin funktion, samtidig faar den bedste næring og bedst forplanter arten. Bogen berører ikke sjælelige til-stande; men den diskuterer temmelig vidtløftigen rudimentære organer, et emne, som jo De ogsaa før har havt opmærksomheden henvendt paa. Hvis De har lyst til at læse denne bog, skal jeg sende Dem den. . . . Hvis De læser den, og den gjør indtryk paa Dem (skjønt det kan jo godt være, at jeg har tat fuldstændig feil af den), vilde De gjøre almenheden en tjeneste ved at anmelde og analysere den i „Nature."

Det forekommer mig, at dr. Roux gjør en uhyre bommert, naar han ikke tar med planterne i sin undersøgelse; de vilde gjøre ham sagen meget lettere.

For det fjerde ved jeg ikke, om De i Deres

[page] 276

BLANDINGER (FORTSAT).

[1881]

bog om aandelige evner hos dyrene agter at behandle nogen af de mere sammensatte og mærkelige instinkter. Det er et lidet taknemmeligt arbeide, da man ikke har forstenede instinkter at holde sig til, og man kun kan støtte sig til forholdet hos andre medlemmer af samme orden og forresten kun til, hvad man anser for sandsynligt.

Men dersom De tar op noget instinkt til behandling (og det kan nok være, man venter det af Dem), tror jeg ikke, De kan vælge noget bedre eksempel end det med sandhvepsene, som lammer sit bytte, som Fabre allerede har paavist i sin glimrende afhandling i „Annales des Sciences" og siden udviklet videre i sine fortræffelige ., Erindringer".

Da jeg læste denne sidste bog, tænkte jeg lidt over emnet. Det er forbausende alt det, vrøvl, der ofte siges om sandhvepsens anatomiske kundskaber. Tør nogen sige, at gauchoerne paa La Plata-sletterne har slige kundskaber? Og jeg har dog ofte set dem dræbe en sprællende ko, som er blit fanget i lasso, med en aldrig svigtende sikkerhed, som ingen blot og bar anatom kunde efterligne. Den spidse kniv blir altid stødt ind mellem nakkehvirvlerne med et eneste lidet stød. Jeg antager, denne kunst først blev opdaget ved et tilfælde, at den unge gaucho ser, hvorledes de andre bærer sig ad, og saaledes lærer kunsten ved en smule øvelse. Nu tænker jeg mig, at sandhvepsene oprindelig dræbte sit bytte ved at stikke det mange steder paa den blødeste side af kroppen — og at det saa meget snart blev befundet at være det sikreste at rette stikket mod en bestemt del af legemet; siden nedarvedes derpaa denne færdighed ligesom en bulldogs medfødte lyst til at gribe en okse i næsen eller en væsels til at bide

[page] 277

DYRENES INSTINKTER.

[1881]

sit bytte i baghovedet. Det vilde ikke være noget gynderligt fremskridt at rette smaa bid mod byttets ryghvirvler og saaledes forsyne larverne med ferskt kjød istedetfor gammelt, tørret kjød. Skjønt Fabre saa stærkt holder paa instinktets uforanderlighed, fremgaar det dog af hans bog, at der findes nogen af-artning, se f. eks. s. 176 og 177.

Jeg er ræd, jeg har tat livet af Dem med mit lange rableri og min ynkelige haandskrift.

Jeg er, min kjære Romanes, Deres Ch. Darwin.

Eftershrift til et brev til prof. L. Agassiz.

5te mai 1881.

„Jeg har med megen interesse læst Deres tale i American Association. Hvor meget sandt der end kan være i Deres bemærkninger om de forskjellige gruppers genealogi, haaber og tror jeg dog, at De har overvurderet de vanskeligheder, fremtidens forskere faar at kjæmpe med. En stund efter, at jeg havde læst Deres tale, udlagde jeg Deres bemærkninger i et enkelt punkt (forhaabentlig korrekt) paa følgende maade:

Hvilketsomhelst karaktermærke hos en gammel, generaliseret eller mellemliggende form kan komme igjen og kommer saa ofte igjen hos dens etterkommere efter utallige slægtled, og dette forklarer nulevende gruppers overordentlig indviklede slægt-, skabsforhold. Denne tanke forekommer mig at kaste lys over de linjer, man ofte brager for at fremstille slægtskabsforholdene (affiniteterne); disse linjer skyder straaler i alle retninger, ofte til meget fjerne underafdelinger, — en vanskelighed, som har ærgret mig i et halvt aarhundrede. Der er i virkeligheden særdeles meget, der taler for

[page] 278

BLANDINGER (FORTSAT).

[1881]

tilstedeværelsen af en saadan tilbageforandring efter umaadelige mellemliggende tidsrum. Jeg skulde ønske, jeg var blit opmærksom paa denne tanke i gamle dage; jeg kommer nemlig aldrig mere til at skrive om vanskelige emner; jeg kjender altfor mange eksempler paa, at -gamle mennesker er blit sløve uden selv at vide af det. Hvis jeg har opfattet Deres synsmaader rigtig, haaber jeg, at De ved første passende leilighed atter vil fremholde Deres mening. Jeg har omtalt den til endel mænd, der besidder evnen til at dømme derom, og den syntes dem ganske ny. Jeg haaber, De und-skylder gammelmandens sladdervorrenhed og forbliver

Deres C. Darwin."

[Følgende brev angaar sir J. D. Hookers geografiske tale ved British Associations møde i York (1881):]

Til J. D. Hooker. Down 6te august 1881.

Kjære Hooker! Tal nu for Guds skyld ikke om at plage mig; intet*kunde glæde mig mere, end om jeg i mindste maade kunde være Dem til nytte, og Deres brev har interesseret mig saa meget. Jeg vil gjennemgaa vedkommende punkter i række-følge; men jeg har aldrig bryd mig stort med et emnes historie, og min hukommelse er blit frygtelig slet. Det blir derfor rent en slump, om nogen af mine bemærkninger blir Dem til nogen nytte.

Det synes mig at være en glimrende og god tanke at ville vise, hvad reisende har udrettet, især naar man tar Deres auditorium i betragtning.

1. Jeg kjender ikke noget til Tourneforts værker.

2. Jeg tror, De har fuldstændig ret til at

[page] 279

SIR J. D. HOOKERS TALE.

[1881]

kalde Humboldt den største af alle reisende i videnskabelige øiemed. Jeg har nylig læst en to-tre bind af ham igjen. Hans geologi er noget sludder; men det beviser jo bare, at han ikke var forud for sin tid i saa maade. Jeg vilde nærmest sige, han stod i en saa enestaaende stilling mere paa grund af alvidenhed end paa grund af originalitet. Hvad enten nu hans stilling som videnskabsmand er saa fremragende, som vi tror, eller ikke, kunde De dog med rette kalde ham faderen til et stort afkom af videnskabelige reisende, som tilsammen har gjort meget for videnskaben.

3. Jeg synes, det er ganske korrekt at gi Lyell (og dernæst E. Forbes) en meget fremskudt plads.

4. Jeg tror, Dana var den første, der hævdede fastlandenes og de store haves permanens. . . - Det resultat, ^Ghallenger11, var kommet til, at sediment fra land ikke findes afsat længere borte end 200 å 300 mile fra land, styrkede mig meget i min gamle mening. Wallace synes mig at ha forsvaret nævnte synsmaade udmærket godt. Om jeg var i Deres sted, vilde jeg dog udtrykke mig med stor forsigtighed; thi T. Mellard Keade har i det sidste argumenteret mod denne lære med adskillig fynd; men jeg husker ikke hans argumenter. Dersom jeg absolut maatte fælde en dom i denne sag, vilde jeg nærmest holde paa en tilnærmelsesvis permanens efter de Cambriske dage.

5. De arktiske forstenede planters uhyre vig-tighed er selvindlysende. Nyt leiligheden til at klage over vort ubekjendtskab til lignit-planterne paa Kerguelen land eller hvilketsomhelst andet syd-polarland. Det kunde kanske virke adskillig godt.

6. Jeg kan ikke andet end udtrykke min tvil med hensyn til planternes vandring fra nord i andre

[page] 280

BLANDINGER- (FORTSAT).

[1881]

tider end den tertiære periode. Der kan naturligvis godt ha foregaaet saadanne vandringer, og sandsynlig vis har de ogsaa i de før-Cambriske tider fundet sted fra en af de to poler; men slige speku-lationer synes mig lidet videnskabelige; vi kjender jo saa lidet til de gamle floraer.

Jeg vil dernæst rable ned en del spredte be-mærkninger iflæng.

Jeg tror, De bør nævne Alph. de Candolles store bog; rigtignok er den (som næsten alt andet) udvisket af min hukommelse; men jeg husker dog godt, at jeg syntes, det var et fremragende arbeide. Ialfald kunde De omtale hans udmærkede fremstilling af alle dyrkede planters historie.

Hvorledes skal De bære Dem ad med at faa nævnt Deres værker over Ny-Zeeland og Tierra del Fuego? Nævner De dem ikke, er De meget uret-færdig mod Dem selv.

Den store rigdom paa angiosperme planter (ægte blomsterplanter) i de cretaciske lag i de Forenede Stater (saa vidt jeg forstaar, er disse lags alder temmelig nøiagtig bestemt) synes mig at være en saare betydningsfuld kjendsgjerning; det samme er tilfældet med deres forhold til de Forenede Staters nuværende flora fra udviklings-lærens synspunkt. Har man ikke nylig fundet enkelte uddøde australske former i Australia? Eller har jeg drømt det?

Fremdeles er den nylig gjorte opdagelse af planter temmelig dybt nede i vore siluriske lag meget betydningsfuld.

Intet synes mig mærkeligere i planterigets historie end de høiere planters tilsyneladende pludse-lige eller afbrudte udvikling. Jeg har undertiden tænkt paa, om der ikke etsteds i lange tidsrum fandtes et fuldstændig isoleret fastland — maaske-ved sydpolen. Af denne grund fik jeg saa megea

[page] 281

SIR J. D. HOOKERS TALE.

[1881]

interesse for en synsmaade, som Saporta for nogle aar siden fremsatte for mig i et vidtløftigt manu-skrift, og som jeg antager, han offentliggjorde efter min tilskyndelse — den mening nemlig, at saasnart blomster-besøgende insekter begyndte at udvikles i den senere del af den sekundære periode, fik de-høiere planters udvikling et mægtigt stød fremad,, idet kryds-befrugtningen saaledes plndselig opstod.

For nogle aar siden læste jeg et meget mærke-ligt arbeide af Axel Blytt, der gjennem iagttagelser af Skandinaviens torv-leier paaviser en tilsyneladende tilværelse af lange perioder med meget regn og andre med mindre (noget, der kanske hænger sammen med Crolls tilbagevendende astronomiske tider), og at disse perioder væsentlig havde bestemt den norske og svenske floras nuværende udbredelse. Dette arbeide forekom mig at være af betydeligt værd.

Jeg har netop læst igjennem, hvad jeg har skrevet, og jeg er ræd for, at det ikke vil være-Dem til ringeste nytte. Det er min mening, at De har klaret den haardeste eller idetmindste den vanskeligste del af Deres arbeide; det er jo nemlig altid det sværeste klart og greit at faa fremholdt,, hvad man agter at sige; men jeg kan paa den anden side saa godt forståa, at den masse uund-gaaeligt arbeide bringer Dem graa haar.

Jeg gratulerer Dem hjertelig til det held, der følger B. og K.; eftersom man blir ældre, bryr man sig ikke stort om, hvorledes det gaar en selvj omsorgen for børnene blir da alt det overveiende.

Vær ved godt mod; Deres arbeide blir bestemt aldeles udmærket.

Deres hengivne Charles Darwin.

[I september skrev han: „Jeg har netop læst Deres glimrende, men altfor korte tale. Geograferne

[page] 282

BLANDINGER (FORTSAT).

[1881]

i York har naturligvis forstaaet at sætte pris paa den; i modsat fald er de nogle toske og æsler tilhobe."]

Til John Lubboch Søndag kveld (1881).

Kjære Lubbock! Deres tale1) har bragt mig til at tænke over, hvilke epokegjørende fremskridt geologien har gjort i de forløbne femti aar, og der kan jo ikke være noget galt i, at jeg siger minj mening derom. Det er dog meget snurrigt, at jeg slet ikke kan huske, hvad De har sagt om geologien. Efter min mening maa klassifikationen af derrl siluriske og cambriske formation siges at være de "vigtigste fremskridt; jeg husker godt den tid, <la alle disse ældre stenarter kaldtes urfjeld, og? ingen drømte om at klassificere dem; og nu har vi tre azoiske formationer bestemte under den kam-briske! Men det mest iøinefaldende fremskridt var opdagelsen af istiden: De er for ung til at huske den vældige revolution, denne opdagelse frembragte -omkring 1840. Elie de Beaumont troede ikke en døit paa det ligetil sin dødsdag! Studiet af is-«flagringerne førte til studiet af rullestensforma-tionerne, som forhen ingen havde studeret; jeg husker godt, at man bare havde kaldt dem deluvium. Det mikroskopiske studium af sten-tversnit er ogsaa et betydeligt fremskridt; ligesaa bestemmelsen af kløvning og bladdannelse paa de stenarter der har undergaaet en metamorfose (en omændring). Men jeg har nu sagt, hvad jeg vil, og faar slutte her. Spild nu ikke et eneste øieblik med at svare paa disse gyselige kragetær.

Deres Ch. Darwin,

l) Som præsident i British Assosiations mede i York. F. D.

[page] 283

F. M. BALFOUR.

[1881]

[Følgende brudstykker af breve, der omtaler afdøde Francis Maitland Balfour1), viser, hvor høit min far satte denne mands arbeider og intelligens; men de gir bare en svag idé om den agtelse og beundring, han nærede for Balfours elskværdige personlighed. I brev til Fritz Müller af 5te januar 1882 skriver han: „Det glæder mig saa meget, at De synes om Balfours „Comparative Embryology"; vistnok kan jeg ikke dømme paalidelig og korrekt om den; men jeg havde ved læsningen det indtryk, at det var en af de mærkeligste bøger, der paa længere tid havde set lyset. Det er en ganske ung mand; beholder han helsen, kommer han til at gjøre videnskaben store tjenester. . . . Han har en betydelig formue, saa han kan ofre sig helt for biologien. Han er meget beskeden og behagelig; han er ofte her paa besøg, og vi synes alle saa godt om ham."

Til dr. Dohrn skrev han (13de februar 1882): „Jeg har en slem nyhed at fortælle Dem: F. Balfour ligger meget syg i Cambridge af nervefeber. . . . Jeg haaber, det ikke er farligt, skjønt feberen er haard. Du store Gud, hvilket tab det vilde være for videnskaben og hans mange venner, om han skulde dø!"]

Til J. H. Huxley. Down l2te januar 1882:

Kjære Huxley! Tusen tak for „ Science and Culture" (Videnskaben og kulturen); jeg er vis paa, at næsten alle afhandlingerne kommer til at interessere mig i høi grad. Hvad automatismen2) an-

1) Prof. i animalsk morfologi i Cambridge. Han var født i 1851 og omkom tillikemed sin ferer paa Aiguille Blanclie ved Courmayeur (Schweitz) i juli 1882. F. D.

2) „Om den hypotese, at'dyrene er automater, og dens historie," en tale i British Associations mode i Belfast 1874, offentliggjort i „Fortnightly B-eview" 1874 og i „Science and Culture." F. D.

[page] 284

BLANDINGER (FORTSAT).

[1882]

gaar, da skulde jeg ønske, De kunde anmelde Dem selv i den gamle og naturligvis nu forglemte skjærende stil; De vilde da her svare Dem selv med vanlig skarphed; og saaledes kunde De jo til fryd og belærelse for alverden bli ved i det uendelige.

Deres Charles Darwin.

[Følgende brev sigter til dr. Ogles oversættelse af Aristoteles „0m dyrenes enkelte dele" (1882):]

Til W. Ogle. Down, 22de februar 1882. j

Kjære dr. Ogle Jeg maa faa lov til at takke Dem for den glæde, jeg har havt af indledningen til den Aristoteliske bog. Jeg har sjelden læst noget, der har interesseret mig mere, skjønt jeg endnu ikke har læst mere end fjerdedelen af bogen. Citater fra Aristoteles havde ogsaa før vist mig, hvilken betydelig mand han var; men jeg har nok ikke havt den fjerneste idé om, hvor stor han i virkeligheden var. Linné og Cuvier har hver i sit fag været mine to guder; men det var nok rene smaagutter mod Aristoteles. Selve hans uvidenhed i saa mange punkter, som f. eks. om musklernes betydning som bevægelses-midler, er saare mærkelig. Det glæder mig, at De paa en saa rimelig maade har forklaret enkelte af de værste feil, man har beskyldt ham for. Før jeg havde læst Deres bog, stod det ingenlunde klart for mig, hvilket uhyre arbeide der er lagt paa den bygning, der repræsen-terer vor tids videnskab, ja selv vore almen-kund-skaber. Gid gamle Aristoteles havde vidst, hvilken troens forsvarer han har fundet i Dem.

Deres Ch. Darwin.

[page] 285

DR. W. VAN DYCKS BREV.

[1882]

[I februar fik han brev med vedlagt prøve fra en mr. W. D. Crick, der forklarede en eiendommelig udbredelses-maade for nrusling-skjæl; disse dyr kan nemlig lukke sine klapper saaledes, at de blir hængende fast ved foden af en vandkalv. Denne art kjendsgjerninger var han særlig glad i, og han sendte „Nature" en beskrivelse deraf.*) I april fik han brev fra dr. W. van Dyck, lektor i zoologi ved det protestantiske universitet i Beyrout. Af dette brev fremgik, at Beyrouts gade-hunde hurtig havde krydset sig med indførte evropæiske hunde; dette faktum er meget oplysende for min fars teori om kjøns-udvalget.]

Til W. van Dyck. Down, 3die april 1882.

Høistærede herr van Dyck! Efter modent over-læg har jeg anseet det for rigtigst at sende Deres interessante brev til Zoological Society; jeg haaber, det blir offentliggjort i selskabets Journal, der ud-deles til alle videnskabelige instituter i hele verden; af indholdet kommer uddrag i alle zoologiske aar-bøger. Jeg har tilføiet en liden indledning, som jeg haaber, De ikke har noget imod.

Jeg ved naturligvis ikke bestemt, om Zoological Society, der især befatter sig med systematiske arbeider, vil offentliggjøre Deres afhandling. Jeg vil isaafald sende Dem endel eksemplarer; de vil dog ikke bli ferdige før om nogle maaneder. Tar ikke selskabet afhandlingen, vil jeg søge at faa den ind i „Nature". Deres Ch. Darwin.

[Afhandlingen blev referet i Zoological Society den 18de april — dagen før min fars død.

De indledende bemærkninger til van Dycks opsæt er saaledes min fars sidste arbeide.]

1) „Nature" 6te april 1882.

F. D.

[page] 286

BLOMSTERS BEFRUGNING.

Jeg maa nu vende mig til en tidligere tid af min fars liv og gi en sammenhængende fremstilling af hans botaniske arbeide, noget, der hidtil ikke er sket.

KAPITEL VII.

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

[I de allerede anførte breve har vi havt anledning til at iagttage det almindelige forhold, i hvilket en mængde botaniske problemer staar til evolutions-spørsmaalet. Det staar nu tilbage at se paa detaljerne af det botaniske arbeide, min far udførte under veiledning af det nye lys, han selv havde spredt over naturhistorien ved sin udviklings-teori. I et brev til mr. Murray (24de septbr. 1861) siger han, idet han taler om sin bog „Fertilisation of Orchids" (orchideers befrugtning): „Bogen vil muligens kunne vise, hvorledes naturhistorien kan behandles i lys af afartnings-læren." Denne be-mærkning peger paa hans botaniske arbeides værd, og ordene kunde gjerne gjøres stærkere uden fare for overdrivelse.

I samme brev til mr. Murray siger han: „Jeg tror, denne lille bog vil gjøre „Oprindelsen" , en tjeneste, da den viser, at jeg har arbeidet flittig med detaljer." Det er sandt, at hans botaniske arbeider har tilført udviklingsteorien en masse nyt stof; og dog var den væsentlige støtte, hans botaniske undersøgelser ydede denne lære, af en anden art. De leverede beviser imod de kritikere, der saa

[page] 287

BLOMSTERS BEFRUGTNING. .

flot har opstillet dogmer om det unyttige ved det eller det organ og derefter har sluttet til umulig-heden af disse organers udvikling i kraft af det naturlige udvalg. Hans iagttagelser over orchideer gjorde ham det' muligt at sige: „Jeg kan vise betydningen af enkelte af de tilsyneladende betydningsløse ribber og horn; hvem vil nu vove at komme og sige, at dette eller hint organ er unyttigt?" Koget lignende siges i brev til sir J; D. Hooker (14de mai 1862):

„Naar flere organer, som hos gertruds-fuglen. fremviser en bestemt tillempning efter ydre legemer, er det meningsløst at sige, at de skyldes klimaets indflydelse o. s. v.; men naar dette samme er til-fældet med et enkelt organ, kan det jo tænkes at være opstaaet paa denne maade. Studiet af orchideerne. har paa en glimrende maade vist mig, hvor nøiagtig alle blomstens forskjellige dele er udviklede med befrugtning ved insekter for øie;. derfor maa de være et resultat af det naturlige udvalg — selv i sine mindste detaljer."

En af de største tjenester, min far har gjort det naturhistoriske studium, er den, at han atter har kaldt teleologien tillive. Tilhængeren af ud-viklings-læren studerer organernes hensigt og bestemmelse med samme iver som den ældre teleologi, men gaar langt videre og langt Æere bevidst til-værks. Han arbeider med den styrkende bevidst-hed, at det, han naar, er ikke enkeltstaaende be-greber om det nærværendes økonomi, men et sam-menhængende syn paa fortid og nutid. Og selv hvor det ikke lykkes ham at opdage de enkelte organers betydning, kan han ved hjælp af kjend-skabet til deres bygning, komme efter de svundne forandringer og overgange i arternes liv. Paa denne maade faar studiet af de organisks væseners former

[page] 288

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

en enhed, som det før manglede. Dette er allerede blit drøftet i mr. Huxleys kapitel om „Arternes Oprindelse og publikum" og behøver ikke at gjen-tages her. Men det bør os at erkjende, at denne ,.store tjeneste mod naturvidenskaben," som dr'. Gray kalder det, ligger næsten ligesaa meget i hans botaniske arbeider som i „Arternes Oprindelse."

Hvad omraadet og betydningen af min fars botaniske arbeide angaar, kan jeg henvise til mr. Thiselton Dyers artikel i „Charles Darwin" af rækken Nature Series. Mr. Dyers omfattende kund-skaber, hans venskab for min far og især hans store evne til at kunne sympatisere med andres arbeide bidrager altsammen til at gi hans bog blivende værd. Følgende sted (s. 43) gir et sandt billede:

„Tiltrods for sit botaniske arbeides vidde og mangeartethed fraskrev mr. Darwin sig bestandig enhver adkomst til at kaldes botaniker af fag. Han henvendte utvilsomt sin opmærksomhed paa planter, fordi de var bekvemme midler til at studere organiske fenomener i deres mindst sammensatte former; og selve denne betragtningsmaade, der, om man tør bruge udtrykket uden at vise mangel paa respekt, havde noget af amatøren ved sig, var i sig selv af største betydning. Thi idet han var fuld-stændig ukjendt med et emnes literatur, før han optog det til behandling, var han absolut fri for forudfattede meninger. Han var aldrig ræd for sine kjendsgjerninger eller for at tåge fat i den mest haar-reisende hypotese for at forklare dem. . . . Hos enhver anden vilde en slig stilling ha frembragt en mængde raat og umodent arbeide. Men — om jegl tør vove at bruge et sprog, der ikke vil forekomme nogen, der har talt med ham, at være for stærkt, mr. Darwin syntes ved milde overtalelser at ha over-

[page] 289

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

skredet hin naturens tilbageholdenhed, der trodser mindre mænd. Med andre ord, hans lange erfaring havde git ham et slags instinktmæssig indsigt i den rette metode at angribe ethvert biologisk problem, hvor ukjendt det end var ham, medens han skarpt kontrollerede sin medfødte tilbøielighed til at lage hypoteser ved en række skarpsindig udtænkte eksperimenter."

For at gjøre sig et rigtigt begreb om den store revolution, min far frembragte ved sine undersøgelser over blomsternes befrugtning, maa man først kjende lidt til, i hvilken tilstand dette studium befandt sig før hans tid. Man huske da paa, at det først var i de allerførste aar af vort aarhundrede, at begrebet „kjøn" anvendt paa planter fik en bestemt tydning. Sachs har i sin „Botanikens historie" (1875) git en del interessante eksempler paa den mærkværdige langsomhed, hvormed „kjønnet" vandt hævd. Naar vi tænker paa de eksperimentelle beviser, som Camerarius (1694) og Kolreuter (1761 — 66) har tilveiebragt, er det, siger han, næsten utroligt, at man virkelig bagefter har kunnet nære tvil om planternes kjøn. Og dog blev, som han viser, slige tvil gjentagne gange ytrede, rigtignok for det meste støttende sig til å priori argumenter, men ogsaa undertiden til skjødesløst udførte eksperimenter. Endnu i 1820 blev en bog af denne slags, der nu vilde regnes lige med bøger om cirkelens kvadratur eller om jordens flade form, for ramme alvor anmeldt i et botanisk tidsskrift.

En tydelig forestilling om planternes kjøn var netop traadt ud af den gagnløse diskussions og de svage eksperimenters skodde, da min far under Henslows veiledning begyndte at studere botanik i Cambridge. Selv efterat planternes ,,kjøn': var blit en trossætning, hvilede der dog over tanken en

DarwinsLiv og breve. III. 19

[page] 290

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

misforstaaelse, der hindrede enhver fornuftmæssig betragtning af sagen. Camerarius1) troede (naturlig nok for den tid), at tveskjønnede planter nødvendigvis maa være selvbefrugtende. Han havde det vet at forbauses herover, en grad af forstandighed, som hans etterfølgere ikke hævede sig til.

Følgende notisebogs-uddrag viser, at min far blev opmærksom paa denne sag allerede i 1837: „Paavirkes ikke planter, der har mandlige og kvindelige organer fælles (d. v. s. i samme blomst), alligevel af andre planter? Taler ikke Lyell noget om, at af-arter vanskelig kan holdes rene paa grund af' blomsterstøv fra andre planter? Dette kan bruges til at vise, at alle planter modtager befrugt-ning fra andre."

Sprengel2) forstod, at tveskjønnede blomster ikke med nødvendighed er selvbefrugtende. Men skjønt han opdagede, at blomsterstøv i mange til-fælde føres til arret paa en anden blomst, forstod han ikke, at nøglen til hele spørsmaalet ligger i den fordel, der vindes ved særskilte planters kryds-ning. Herman Müller har med rette bemærket, at denne „feil i mange slægtled blev skjæbnesvanger for Sprengels værk. . . . Thi baade dengang og siden var botanikerne hævede over svagheden i hans teori, og tilligemed manglerne slog de ogsaa vrag paa hans rige forraad af taalmodig og skarpsindig udførte iagttagelser og hans nøiagtige og omfattende tydninger.'1 Det var min far forbeholdt at vise verden, at den i blomsternes bygning liggende skjulte mening var at ånde ved at søge i den retning, i hvilken Sprengel for sytti aar siden havde arbeidet. Robert Brown var bindeleddet mellem dem; thi det var paa hans raad, at min

1) Sachs ieschichte" s. 419. F. D.

2) Christian Conrad Sprengel, f. 1750, i. 1816. F. D.

[page] 291

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

far 1841 læste Sprengels nu berømte ,,Das entdeckte Geheimniss der Natur im^Baue und in der Befrucht-ung der Blumen" (Berlin 1793)1).

Bogen forekom min far at være „rig paa sand-hed", skjønt den ogsaa havde .,lidt vrøvl" at by paa. Den ikke alene opmuntrede ham i hans be-slægtede forskning; men han havde ogsaa direkte nytte af den; thi i 1844 taler han om at bekræfte Sprengels iagttagelser. Mon Robert Brown har udsaad et frugtbarere frøkorn, end da han lagde en slig bog i slige hænder?

Et sted i ^Selvbiografien" viser, hvorledes det gik til, at min fars opmærksomhed blev henvendt paa befrugtnings-spørsmaalet: „I løbet af sommeren 1839 og — tror jeg — ogsaa den foregaaende sommer bragtes jeg til at tænke paa blomsternes kryds-befrugtning ved hjælp af insekter, da jeg i mine spekulationer over arternes oprindelse var kommen til det resultat, at krydsning bidrog væsent-lig til at holde arts-former uforandrede."

Oprindelsen til sammenhængen mellem blomster-studiet og udviklings-spørsmaalet er ganske eiendommelig; man skulde ikke lettelig ha kunnet forudsige den. Desuden var det ikke noget „ægte-skab". Saasnart han var kommen paa den tanke, at krydsnings-afkommet i kampen for tilværelsen har chaneer for at overvinde selvbefrugtet afkom, blev troen paa det naturlige udvalgs betydning for blomsternes bygning meget stærkere. Man er. naaet frem til en grundtanke, mod hvilken eksperiment og iagttagelse kan rettes.

Dr. Gray har med hensyn til denne grundtanke med rette bemærket („Nature" 4de juni 1874): „Tankesproget ..Naturen skyr tomrum" er karak-

1) Naturens liemmeligned med blomsternes bygning og befrugtning aabenbaret. 0.

[page] 292

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

teristisk for middelalderens videnskabelighed. Tanke-sproget „Naturen skyr selvbefrugtning" og paa-visningen deraf tilhører vor tid og mr. Darwin. Dette princip i forbindelse med det naturlige ud-valg ... og deres anvendelse paa naturens system paa en saadan maade, at naturhistorien derved gjennemgaar en større forandring end nogen anden siden Linnes dage er adkomst nok til enkeltmands berømmelse."

Blomsterne paapapilionaceæ (ærteblomstrede) til-trak sig tidlig hans opmærksomhed og var gjenstand for hans første afhandling over befrugtning1). Følgende brudstykke af et brev (uden dato) til dr. Asa Gray synes at være skrevet før offentliggjørelsen af denne afhandling, rimeligvis i 1856 eller 57:

„. . . Deres bemærkninger om ærteblomstrede er meget sande; jeg kan ikke ved hjælp af kjends-gjerninger vise, at af-arter krydses; og dog (det samme gjælder fortrinlig om fumaria (jordrøg) og dielytra (hjerteblomst), som jeg for mange aar siden blev. opmærksom paa) tror jeg, at blomsterne er hyggede ligefrem med insekt-befrugtning for øie; hvorledes insekter kan undgaa at føre blomsterstøv fra andre insekter, skjønner jeg ikke. Det er virkeligt et nydeligt syn at lægge mærke til en humles arbeide med den røde tyrkiske bønne, og hos denne slægt (ligesom hos lathyrus grandiflorus "(en vikkeart) findes honningen paa et saadant sted, at bien bestandig sætter sig paa den side af blomsten, som støvveien vender imod (idet den fører blomsterstøv med sig); idet blomsterbladet trykkes ned, tvinges den derpaa ind imod biens side helt be-

1) „Gardeners" Chronide* 1S57, s. 725. Det synes, som denne afhandling var et nekstraarbeide.u Han skrev til en ven: „Denne forbandede afhandling blev skrevet om eftermiddagen, og felgen var, at jeg maatte reise til Moor Park paa en nge." F. D.

[page] 293

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

dækket med blomsterstøv. Hos gyvelen gnides støv-veien mod midten af biens ryg. Jeg bar den tro, at leguminosæ , (bælgpjanter) frembyder tilfælde, der bringer denne sag ind under vor teori; mig bar det dog ikke lykkedes at paavise noget saadant. Vor teori vil forklare grunden til, at befrugtningen i plante- og dyreriget selv hos hermafroditer i regn-veir i almindelighed foregaar i fri luft, skjønt indi-viderne lider saa meget af fugtighed og regn. De landdyr, der ikke kan befrugtes af insekter eller vind, er aldrig bermafrodite (dobbeltkjønnede) uden to individers medvirken."

Et brev til dr. Åsa Gray (5te septbr. 1857) gir det vigtigste indhold af afhandlingen i Gardeners' Chronicle: ,,For en stund siden undersøgte jeg knopper af tyrkiske bønner med blomsterstøv paa; jeg kom til det resultat, at blomsterstøvet neppe kunde komme til arret ved hjælp af vind eller paa anden maade, medmindre bier besøgte blomsten og satte blomsterbladene i bevægelse; jeg indelukkede derfor en liden blomsterdusk i to flasker; blomsterne i den ene flaske satte jeg bver dag et øieblik i bevægelse, som om det var sket ved en bi; de satte tre smukke skud; de andre ikke et eneste et. Naturligvis maa dette eksperiment gjøres om igjen, og iaar er det for sent i England. Er det saa, at bier er nødvendige til denne blomsts selvbefrugt-ning, maa bier altid besøge dem, da den støvede høire side af hodet og de høire ben stadig berører arret. Jeg har ogsaa i det sidste hver dag atter iagttaget lobelia fulgens1) — den besøges i min have aldrig af insekter og sætter aldrig frø, medmindre blomsterstøv kommer paa arret (ganske modsat den lille blaa lobelia'); jeg nævner dette, fordi naturen

1) En amerikansk art af „botnegræs" der her ikke befrugtes, da den ikke besøges af berboende insekter.

[page] 294

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

brager saa mange skjønne midler til at hindre, at arret nogensinde faar sit eget støv: dette synes kun at finde sin forklaring i teorien om kryds-produktets fortrin."

Denne afhandling fulgtes af en anden i 1858.') Hovedøiemedet med disse artikler synes at ha været at faa besked om muligheden af at dyrke af-arter af leguminøse planter i hverandres nærhed og dog bevare dem uforandrede. Det er underligt, at det ikke var ærteblomstrede, der først tiltrak sig hans opmærksomhed, da de saa tydelig er indrettede med insekt-besøg for øie; men endnu underligere er det, at disse blomster voldte ham et saa uhyre besvær. Den almindelige art og flad-bælgen voldte ham ogsaa megen vanskelighed; thi uagtet de er ligesaa vel skikkede for insekt-besøg som resten af ordenen, holder dog deres af-arter sig rene. Sagen er, at da ingen af disse planter er indfødte, passer de ikke fuldkommen til befrugtelse af britiske insekter. Paa dette iagttagelses-stadium kunde han ikke vide. at tilpasningen mellem en blomst og det særlige insekt, der befrugter den, kan være ligesaa fin som mellem en laas og nøglen, saa at det ikke var rimeligt, at han skulde falde paa denne forklaring.2)

Som det fremgaar af disse brudstykker, havde han ved siden af sine iagttagelser over leguminosæ allerede begyndt at ha opmærksomheden henvendt

1) Gardeners Clwonicle 1858, s. 828. I 1861 stod en anden artikel om feefrugtning i Gar&en&rs Ghronicle s. 552; her forklarer han insekternes indflydelse paa vinca major (gravmyrt), der tiltrak sig hans opmærksomhed af den grund, at den aldrig beseges af insekter og aldrig sætter fra. F. D.

2) Han havde naturligvis einene aabne for variation i insekternes livsvaner. Han skrev en liden artikel i Eniouiolonitfs Weeldy kdelligencer 1860, med forespørsel, om tineina og andre smaa mel suger blomster.

F. D.

[page] 295

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

paa andre blomsters bygning i forhold til insekter. I begyndelsen af 1860 arbeidede han med lesche-naultia;1) efter endel møie kom han paa det rene dermed. Et sted i et brev synes at vise, at det først var om vaaren 1860, at han begyndte i større udstrækning at studere insekters forhold til andre blomster. Dette er lidt overraskende, naar vi husker paa, at han mange aar i forveien havde læst Sprengel, Han skrev (14de mai): „Jeg tror nærmest, at denne underlige indretning særlig har befrugtelse ved insekter til maal, noget, der vistnok er gjennem-gaaende."

Endnu i juli 1862 skrev han til dr. Asa Gray: „Der er ingen ende paa tillempningerne. Bør ikke alt dette gjøre en varsom, naar en tviler om alle enkelte organers betydning? Jeg tror fuldt og fast, at alle uregelmæssige blomster er hyggede med insekt-besøg for øie. Insekterne er blomsterverdenens herrer (som det vittige Athenceum siger.)"

Orchideerne tiltrak sig sandsynligvis hans op-xnærksomhed, fordi flere arter af dem almindelig forekommer ved Down. Brevene fra 1860 viser, at disse planter optog en hel del af hans opmærk-aomhed; i 1861 beskjæftigede han sig med dem hele sommeren og en del af høsten. Selv syntes han aabenbart, at dette var at kaste bort en del af den kostbare tid, som han burde ha brugt til ,. Husdyrs og kulturplanters af-artning." Saaledes akriver han: „Jeg har ulige mere interesse af at iagttage end af at skrive; men jeg bekjender, at jeg har syndet ved ikke at holde mig til af-arterne af haner, høner og ænder. Jeg hører, at Lyell er sint paa mig. Jeg kommer aldrig til at kunne værge mig for linum til sommeren."

1) Om denne blomsts befrugtelses-niaade ekrer ban en liden opsats i Gardemrs Okronicle 1871, s. 1166. F. D.

[page] 296

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Det var om sommeren 1860, at han opdagede en af de mærkeligste og mest kjendte kjendsgjer-ninger i bogen, nemlig den maade, hvorpaa blom-sterstøvmasser hos orchis (marihaand) ligger rede til at bortføres af insekter. Han skrev til sir J. D. Hooker den 12te juli: „Jeg har undersøgt orchis pyramidalis, (en marihaand art) og den kan næsten maale sig med, ja slaar kanske af marken Deres listera. De klæbrige kjertler er forenede til et sadel-lignende organ, der har en betydelig bevægelses-evne og paa en beundringsværdig maade griber fat i et stivt haar eller en snabel; dernæst Ander en anden bevægelse sted i blomsterstøv-masserne, hvorved de fortræffelig sættes istand til at drysse blomsterstøv paa de to arrede sicfe-fiader,. Jeg har aldrig set noget saa skjønt."

I juni samme aar skriver han: ,,I)e siger, at tillempningen sjelden er synlig, ihvorvel den er tilstede i planten. Jeg har netop i det sidste be-tragtet den almindelige orchis; jeg synes, dens tillempning for hvert eneste organs vedkommende er ligesaa skjøn, ja endnu skjønnere end for gertrudsfuglen. Jeg har skrevet en notis til Garde-ners' Chronicle*) om en eiendommelig vanskelighed ved bi-orchis og vilde meget gjerne høre Deres mening herom. I dette opsæt har jeg i forbigaaende berørt tillempning efter insekt-besøg; men den maade, paa hvilken kjertlerne holdes friske og klæbrige, overgaar næsten alt andet i naturen. Jeg kan ikke huske, jeg har set dette beskrevet; men saa maa vel være tilfældet, og da jeg i min bog ikke bør udgi iagttagelsen for min egen, vilde jeg

1) 9de juni 1860. Den synes at ha vakt endel opmærksomned, især l)]andt insektkjendere, da den "blev optrykt i Entomologfs Weektø Intelligencer for 1860. F. D.

[page] 297

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

svært gjeme vide, hvor denne smukke naturordning-er beskrevet."

Han skrev ogsaa til dr. Gray Sde juni 1860: ,Siden jeg taler om tillempning — jeg har i det sidste set lidt paa vore almindelige orchideer; jeg er blit saa slagen med beundring, at jeg har sendt en notis derom til Gardeners' Chronicle. Som De vil se, frembyder ophrys apifera (en til marihaand-familien hørende plante) en mærkelig uoverensstemmelse i bygning."

Ved siden af studiet af befrugtningen havde han det allerede i 1860 travit med organernes homologier, et emne, hvoraf han gjorde fortræffelig brug i sin bog om orchideer. Han skriver til sir Joseph Hooker (juli):

„Det er virkelig noksaa vittigt, at jeg drøfter orchideernes homologier med Dem, efterat jeg bare har undersøgt en tre-fire slægter; og netop dette gjør, at jeg er sikker paa, jeg har ret!! Der er endel af Deres udtryk, som jeg ikke rigtig forstaar;. jeg maa engang faa Dem til at forklare homologierne; thi emnet interesserer mig uhyre — akkurat som med et parti schak."

Dette arbeide var værdifuldt fra et systematisk synspunkt. I 1880 skrev han til mr. Bentham: „Det var saare venligt af Dem at skrive til mig om orchideerne; det har glædet mig utrolig meget,. at jeg virkelig har kunnet hjælpe Dem det aller-minåste med organernes natur."

Brudstykker som følgende af brev til sir J. D. Hooker (27de juli 1861), viser, hvor glad han-var i sine iagttagelser over orchideer: „De kan ikke fatte, hvormeget orchideerne har frydet mig; de kom frem i god behold, skjønt kassen var temmelig ramponeret; det er meget bedre at pakke i cylindriske gamle kurve. Porto følger hoslagt.

[page] 298

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Er ikke medfølgende blomst med de krøllede blomsterblade oncidium? Jeg vil ogsaa være Dem forbunden for at faa vide, hvad vedlagte lille kugle-runde, brune orebide er for en. Jeg har bare set blomsterstøv af en cattleya paa en bi; men jeg kan ikke tro, at De uden hensigt har sendt migy hvad jeg helst vilde ha (næst efter catasetum eller mormodes), d. v. s. en epidendrea1)! Særlig ønsker jeg (jeg skal straks sige Dem grunden) et aks til af denne lille orchis med ældre blomster, hvoraf nogle endog er næsten visnede." Hans begeistring for observationer fremgaar ogsaa af et brev til dr. Gray (1863). Om Crilgers breve fra Trinidad «kriver han: „Lykkelige menneske! Han har virkelig set bisværme flyve omkring catasetum med blomsterstøv hængende fast til ryggen."

Følgende bradstykker af breve til sir J. D. Hooker viser den interesse, han havde for sit arbeide: ..Veitch har idag sendt .mig en masse: hvilke vidunderlige sager! Jeg har nu set nok, og De maa ikke sende mig mer; thi uagtet jeg er saa glad i at se paa dem, og uagtet jeg har havt slig nytte af at se saa mange forskjellige former, saa er det dog ørkesløst arbeide. For mit øiemed fordrer hver art studier i dagvis. Jeg skulde ønske, De havde tid til at ta gruppen op. Jeg skulde gi adskilligt for at vide, hvad den snabel er for noget, som jeg har gjenfundet med saa mange modifikationer. Det kan vel ikke være et af arrene2)? Der synes at være megen tendens til udviklingen af to side-ar. Skjønt min bog bare herører underordnede punkter, er jeg dog ræd for, at den blir paa 100 foliosider i manuskript! Qrganernes tillempning synes mig uforlignelig skjøn.

1) Tropiske marihaand arter. J-0.

3) Det er en modifikation af det evre ar. F. D.

[page] 299

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Jeg er tilbøielig til at tro, at det voksagtige blomsterstøv blir mest differentieret. Hos cypripedimn1), der synes mindst modificeret og tilhører en meget niedtaget gruppe, er kornene enkelte. Saavidt jeg har kunnet se, forekommer de hos alle andre i ansamlinger paa fire; disse ansamlinger samler sig hos orchis til mange kuleformede masser, til otte, fire og endelig to. Det er rart nok, at der eksisterer en blomst, der i det høieste kunde befrugte to andre blomster; blomsterstøvet er jo i regelen tilstede i saadan overflødighed; denne kjendsgjerning forklarer efter min mening det fuldkomne i den maade, hvor-paa blomsterstøv føres fra blomst til blomst." (1860).

„Jeg tænkte netop paa at skrive til Dem idag, da Deres brev tilligemed orehisen kom. Hvilket forfærdeligt ' bry De har havt af vinilla! De maa virkelig ikke bry Dem mer med det; thi orchideerne er igninden mere leg end alvorligt arbeide. Epidendrum har interesseret mig høiligen: jeg har arbeidet med den i hele formiddag." (30te august 1861).

Han havde oprindelig tænkt at offentliggjøre sine bemærkninger om orchideerne i form af en af handling i Linnean Societys Journal; men det viste sig snart, at de vil de egne sig bedre for en særskilt bog. I brev til sir J. D. Hooker skriver han (24de september 1861): „Jeg er ræd, De synes, jeg har baaret mig ad som en gaas, og det har jeg kanske ogsaa i virkeligheden gjort. Da jeg for nogle dage siden var færdig med mit arbeide over orchideer, der blir paa 140 folio-sider, og tænkte paa, hvad træsnittene vilde koste, sagde jeg til mig selv: jeg vil foreslaa for Linnean Society, at jeg selv udgir det som en bog. Det faldt mig da ind, at Murray maaske vilde ta bogen; jeg forklarede ham da forsigtig sagens sammenhæng og

1) En marikaandart: venussko.

J-0.

[page] 300

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

tilbød at staa last og brast med ham. Idag skriver han til mig, at han tar bogen paa egen resiko; han vil dele udbyttet og betale alle illustrationerne. Det er lidt resikabelt, og det er ikke godt at vide, om det ikke gaar rent galt: men saa har jeg jo> ikke narret Murray; jeg har sagt ham, at bogen bare vil interessere dem, der er glad i naturhistorie.

Han skrev følgende breve til mr. Murray oia bogens udgivelse:]

Down, 21de septbr. (1861).

Kjære herr Murray! Vær saa snil at sige mig Deres mening i følgende sag. Jeg skal følge Deres raad helt ud. Jeg er netop færdig med en meget lang afhandling, som jeg egentlig havde tænkt at faa ind i Linnean Society's Journal (titelen følger vedlagt); igaar faldt det mig ind, at det muligens kunde gaa an at udgi den som en bog for sig; det vilde spare mig bryderi og forsinkelse. Ejends-gjerningerne er nye, er blit samlede i løbet af tyve aar og synes mig meget eiendommelige. Jeg har her ligesom i Bridgewater-afhandlingen især villet vise, hvor fuldkomment orchideerne er indrettede. Forplantningen er noget, der interesserer de fleste mennesker; den er i min afhandling behandlet slig, at enhver kjærring kan læse den. Enkelte dele er tørre og udelukkende videnskabelige; jeg tror, bogen vilde komme til at interessere folk, der sætter pris paa naturhistorie, og ingen andre.

. . . Det vilde jo bli en meget liden bog, og jeg antager, De ikke har noget videre tilovers for meget smaa bøger. Jeg har selv mine store tvil herom. Jeg er idethele tiibøielig til at holde mine gjæs for svaner. Men emnet synes jeg er rart og interessant.

[page] 301

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Jeg ber Dem ikke i mindste maade at la Dem lede af noget ønske om at gjøre mig en tjeneste: sig mig Deres oprigtige mening. Skulde jeg ud-give det som en bog, vilde jeg gaa med paa ethvert vilkaar, som deling af resiko og udbytte, eller livad De vil; men jeg vil ikke gjerne udgive det paa «gen resiko alene; thi oprigtig talt har jeg ladet mig fortælle, at ingen forlægger i saafald bryr sig stort om en bogs skjæbne.

Til J. Murray. Down, 24de septbr. 1861.

Kjære herr Murray! Deres brev med tilbud aætter jeg megen pris paa. Jeg har havt mine skrupler og været lidt ræd. Alt, jeg kan sige med sikkerhed, er, at manuskriptet indeholder mange nye og underlige kjendsgjerninger; jeg er vis paa, at bogen vilde ha interesseret mig, og at den vil komme til at interessere dem, for hvem naturens undere er en kilde til glæde og beundring; jeg kan dog ikke ha nogen mening om, hvorvidt publikum bryr sig om slige detaljer. Det er et dristigt eksperiment; i værste fald kan ikke tabet bli stort; jeg er temmelig sikker paa, at der vil komme til at gaa et vist antal eksemplarer. Stor omsætning kan der jo ikke være tale om. Saavidt jeg kan forståa, interesserer spørsmaalet ogsaa andre, naar .det interesserer mig; men jeg foretager eksperimentet med frygt og bæven — ikke for min egen skyld, men for Deres. . . .

[Den 28de septbr. skrev han til sir J. I). Hooker: „De er dog en snil mand, som ikke gjør nar af mig, men bare slaar mig paa skulderen. Jeg har mine stærke tvil, om jeg ikke gjør mig latterlig ved at udgive denne bog. Det vilde ærgre mig

[page] 302

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

meget —- men bare for Murrays skyld — om det skulde gaa galt."

Han havde endnu meget igjen at gjøre. Endnu i oktober fik han orchideer fra Kew og skrev da. til Hooker: „Jeg kan umulig fuldtakke Dem." Og en anden gang: „Mr. Veitch har været saa venlig at sende mig to prægtige skud af mormodes; de vil bli udmærkede til dissektion; men jeg er ræd, de ikke blir pirrelige; i den himmelske barmhjertigheds navn, vær saa snil at se efter, hvilke bevægelser der ånder sted hos cychnoches (orchideer). Mr. Veitch har ogsaa sendt mig en prægtig blomst af catasetum, den mest storartede orchidé, jeg endnu har set."

13de oktober skrev han til sir Joseph Hooker: „Det ser ud til, at Deres godmodighed er uud-tømmelig. Jeg har havt et frygteligt dagsværk med catasetum og mormodes-skuddene; jeg tror, jeg endelig skjønner deres mekanisme og funktioner. catasetum er et prægtigt eksempel paa, hvorledes en ringe bygnings-ændring kan føre til nye funktioner. Intet emne har nogensinde interesseret mig mere end orchideerne. Jeg skylder Dem saa meget."

Iste november 1861 skriver han atter til samme ven: ,.Kan De virkelig afse endnu en næsten færdig catasetum,. vil jeg modtage den med tak; burde jeg ikke helst sende bud efter den? Det er meget mærkeligt: den (saakaldte) følelse eller stimulans, som en let berøring fremkalder, forplantes, ganske bestemt gjennem følehornene mere end en tomme med det samme."

Professor Candolle har om min far bemærket: ,,Han vilde ikke ha forlangt oprettelsen af paladser til laboratorier." Dette gjælder i fortrinlig grad lians bog om orchideer; det vilde være endnu rigtigere at sige, at han ikke havde noget laboratorium; det var først,, efterat „Orchideernes befrugt-

[page] 303

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Nicg" var udkommet, at han hyggede sig et drivhus. Han skriver til sir J. D. Hooker (24de december 1862): „Og nu vil jeg fortælle Dem en meget vigtig uyhed!! Jeg har næsten besluttet mig til at bygge et lidet drivhus; min nabos virkelig første-rangs gartner har git mig ideen og tilbudt sig at gjøre et udkast samt ha opsyn med opførelsen; det er en svært dygtig fyr; han vinder en masse præmier og iagttager godt. Han tror, det greier sig med en-smule taalmodighed; det blir en kongelig fornøielse at kunne eksperimentere med planter.'1

15de februar skriver han atter: „Jeg skriver nu, fordi det nye drivhus er færdigt; jeg længes efter at fylde det med planter, akkurat som en skolegut. Vær saa venlig med det- første at sige mig, hvilke planter De kan overlade mig, saa jeg kan vide, hvad jeg maa bestille. Sig mig ogsaa.. hvorledes jeg bedst kan faa fat i de planter, som De kan afse. Graar det an at sende kjøkken-vognen tidlig om morgenen en mild dag, naar jeg vikler matter om vognen og kommer hid igjen før natten ? Jeg gjør mig ingen tanke, om kulden (naturligvis-vilde vognen bli kold) vilde skade drivhus-planterne. Medregnet hviletid vilde de være omtrent fem timer paa veien hid."

En uge senere skriver han: „De kan ikke tænke Dem, hvormeget Deres planter fryder mig (meget mere, end Deres døde Wedgewood-sagei* kan glæde Dem); H. og jeg gaar og fryder vore øine ved synet af dem; men vi tilstod privatim for hverandre, at vi kanske ikke vilde ha fundet slig overjordisk skjønhed ved dem, hvis de ikke havde været vore egne."

Og i mars, da han var saa syg, skriver han: „Nogle ord om drivhus-planterne: de er mig til saa megen glæde. Jeg har kravlet mig afsted for at

[page] 304

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

se paa en-to-tre gange. De er vel saa god at rette og besvare indlagte og saa sende mig det. Jeg har ledt i alle mine bøger uden at finde disse navne1), og jeg vilde saa gjerne vide familjen."

Bogen udkom 15de mai 1862. Om publikums modtagelse deraf skriver han til mr. Murray 13de -og 18de juni: „Botanikerne hæver min bog om orchideerne til skyerne. Var det kanske Dem, som sendte mig „Parthenon," der havde en god anmeldelse? AtJienæum behandler mig med venlig medlidenhed og foragt;2) men anmelderen der kjender intet til sagen." „Lpndon Review" har en storartet anmeldelse, som jeg dog er ræd er overdrevet.3) Det var dog ikke saa dumt af mig at udgive bogen, som jeg troede4); thi Asa Gray, der omtrent er verdens bedste dommer i dette spørs-maal, sætter den næsten ligesaa høit som „London Review." AtJienæum kommer vel til høilig at skade afsæteingen."

Som min far erfarede af sir J. D. Hooker, var det rev. M. J. Berkeley, der var forfatter til anmeldelsen i „London Review"; Hooker tilføiede: „Jeg synes godt om anmeldelsen; jeg har læst en hel del af bogen om orohideer og er enig i alt, han siger."

1) Følgende brudstykke af et brev til sir J. D. Hooker (21de juli 1866) om en Iwpm (en ærteart), han arbeidede med, Yiser hvilket stræv han havde med blomsternes navne: „Jeg sendte hud til den gartner, af hvem jeg havde kjebt trøet, men lik bare det svar, at det var „en almindelig lupin;" han kunde ikke latin, og folk, som gjorde eksperimenter, burde se til at finde ud navnene." F. D.

2) 24de mai 1862. F. D.

3) 14de juni 1862. F. D.

4) Dog havde han sine tvil i saa maade ogsaa paa denne tid. 8de juni

skriver han til prof. Oliver: „Det glæder mig, at min bog om orchi-deer synes at vinde Deres bifald. Jeg har aldrig været i saa megen tvil om, hvorvidt nogen af mine boger var noget værd: ja, jeg tviler endnu. Emnet interesserede mig mere, end det vistnok fortjente." F. D.

[page] 305

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Herpaa svarede min far (30te juni 1862):

„Min kjære gamle ven! De taler om, at jeg har varmet Deres hjerte; De faar aldrig vide, hvor ofte De har varmet mit. Det er ikke Deres ros over mit videnskabelige arbeide (skjønt jeg heller vil roses af Dem end af nogen anden), der gjør dette; det ligger dybere. Den dag idag husker jeg saa levende et brev, De skrev til mig fra Oxford, da jeg Jaa ved bad; j£g husker godt, hvor det satte mod i mig, da jeg var træt og kjed af livet. Min orchide-bog har altsaa gjort lykke (men jeg ved ikke, om den gaar godt)."

I et andet brev til samme ven skriver han: ,,Det glæder mig saa meget, at Bentham og Oliver sætter pris paa min bog; jeg var blit lidt nervøs og gik omkring og frygtede for, at jeg havde gjort mig rigtig til nar; jeg lagede morsomme smaabiter, der kunde passe for en anmeldelse, som f. eks: „Den lykke, mr. Darwin har gjort, synes at ha fordreiet hodet paa ham, han tror, at de aller ubetydeligste iagttagelser fortjener at komme paa prent."

Mr. Benthams bifald kom frem i hans præsi-dent-tale i Linnean Society 24de mai 1862; det var saa meget mere værdt, som det kom fra en, der ingenlunde antoges at hylde udviklings-læren.]

Til Asa Gray. Down, 10de juni 1862.

Kjære Gray! Deres ædle sympati bringer Dem til at overvurdere, hvad De har læst af min orchide-bog. , Men Deres brev af 18de og 26de mai har gjort mig næsten naragtig glad. Jeg ved, at emnet interesserede mig mere, end det i Virkeligheden var værdt. Men jeg var nylig kommen paa den tanke, at jeg havde gjort mig rent latterlig

Darwins Liv og breve. III. 20

[page] 306

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

ved at skrive en halv populær bog om det. Nu gir jeg hele verden en god dag. Jeg hører, at Bentham og Oliver synes om bogen; men forresten kjender jeg ingens mening blandt dem, hvis mening er noget værd. . . . Der er naturligvis mange feil i min bog; det er utrolig vanskeligt at være nøiagtig; og dog har jeg gjort mit bedste. Deres bemærkninger har interesseret mig uhyre. Jeg kan nu med den største elskværdighed be kritikerne reise pokker ivold. Hjertelig tak for denne tjeneste. Det forbauser mig, at De kan bry Dem om videnskabelige sager nu, da saa forfærde-lige ting foregaar i Deres land. Jeg læser hver dag i Times med næsten ligesaa stor interesse, som om jeg var amerikaner. Naar faar I fred igjen? Det er frygteligt at tænke paa, at store dele af Eders prægtige land skal bli ødelagte, og at saa mange skal lide saa usigelig. Jeg haaber og anser det for rimeligt, at vi engelskmænd tar feil, naar vi mener, at det vil vare længe. før lykke og velferd vender tilbage til Eder. Det er frygteligt at tænke paa. ...

[Dr. Asa Gray anmeldte bogen i „Silliman's Journal"; han taler i stærke udtryk om den fortryllelse, bogen maatte byde endog mindre kund-skabsrige læsere. Han gjorde ogsaa ende] iagt-tagelser med en amerikansk orchide; denne førstegrøde i emnet sendtes i manuskript eller korrektur-ark til min far, der hilsede det velkommen i et brev (23de juli): „Efterat jeg igaaraftes havde skrevet ovenstaaende, læste jeg igjennem den store bundt notiser. Jeg havde kun lidet tænkt paa, hvad jeg havde for mig. Fortræffelige iagttagelser f De har redet mig agterud paa min egen kjæphest?

[page] 307

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Jeg har ikke paa mange uger havt en saadan tilfredsstillelse."

Følgende brev sigter til ovennævnte anmeldelse:]

Til Asa Gray. Down, 28de juli 1862

Kjære Gray! Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal takke for først. Frimærkerne glædede mig saa meget. Jeg gav ham1) først en slump og bagefter en anden. Han reiste sig op paa albuen for at se paa dem. Det var det første større livstegn, han ytrede. Han sagde bare: „Du maa takke professor Gray frygtelig." Om kvelden slåp det ud af ham efter en lang taushed: „Han er frygtelig snil." Og det er jo ogsaa uhyre snilt af Dem, overlæsset som De er af arbeide, saadan at huske paa vor vesle syge kar. Og nu maa jeg begynde paa mine egne „frygtelige." Deres anmeldelse er rent storartet. Den kunde ikke ha været bedre; jeg er dog bange, De overvurderer min bog. Jeg havde virkelig ikke den mindste forestilling om, at De eller nogen anden vilde sætte slig pris paa den. Jeg,, sender tilbage Deres sidste brev for det tilfælde1 at De skulde ville skrive noget om sagen; men naar alt kommer til alt, synes De kanske ikke, det er umagen værdt; efter min mening er dog flere af Deres kjendsgjerninger, særlig det med plantanthera Jiyperhorea (en marihaandart), altfor gode til at gaa ind i en almindeiig anmeldelse. Men jeg har altid lagt mærke til, at De ødsler med originale ting i Deres anmeldelser. . . .

[Sir Joseph Hooker anmeldte bogen i Gardeniers Chronicle''] han etterlignede paa en heldig maade

1) En af hans sønner var syg. F. D.

[page] 308

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

redaktørens, Lindleys, stil. Min far skrev til sir Joseph (12te novbr.): „Saa det var virkelig Dem, der skrev anmeldelsen i Gardeners' Chronicle. Et par gange var jeg ikke sikker paa, om det ikke var Lindley; men da jeg kom til en liden dask til E. Brown, havde jeg ikke længer nogen tvil. De store skøier, De er! Det undrer mig ikke, at De har narret andre ogsaa. Jeg er kanske en indbildsk krop; men isaafald har De meget paa Deres sam-' vittighed; jeg er aldrig blit slig rost, og ros fra Dem sætter jeg mere pris paa end fra nogen anden."

Med hensyn til botanikernes mening i sin al-mindelighed skrev han til dr. Gray: „Det forbauser mig adskillig, at min bog har gjort slig lykke hos botanikere affag." Blandt naturforskere, der ikke var botanikere, var der ogsaa mange, der satte bogen høit; især Lyell. Jeg ved ikke, naar han læste bogen; men professor Judd siger mig, at han altid roste „Orchideernes befrugtning" med megen begeistring; næst „Oprindelsen" ansaa han denne for det betydeligste af alle min fars værker. Blandt det ulærde publikum hørte han i førstningen ikke om mange disciple; saaledes skrev han i septbr. 1862 til sin føtter Fox: „Saavidt jeg ved, er du den eneste ikke-botaniker, der har bryd sig videre om bogen."

En anerkjendende anmeldelse stod i Saturday Review 18 de oktober 1862. Anmelderen siger, at bogen vilde slippe for de store angreb, der blev' „Oprindelsen" til del.1) Dette belyses ved en anmeldelse i Literary Churchman, hvis anmelder bare finder en feil ved bogen: istedetfor sin beundring

1) Dr. Gray mener, at om „Befrugtmngentt var udkommet for Oprin-delsen", Tilde teologerne snarere lia gjort forfatteren til en helgen end sat ham i han. F. D.

[page] 309

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

over orchideernes bygning burde Darwin ha sat: „0 herre! hvor mangfoldige er ikke dine gjerninger. "

En anmeldelse af omtrent samme beskaffenhed forekommer i „Edinburgh Review" (oktober 1862). Forfatteren gjør opmærksom paa, at Darwin altid bruger saadanne vendinger som „skjøn ordning", .,nektaren har forsætlig faat sin plads der og der". Anmelderen slutter saaledes: „Vi ved ogsaa, at dette forsæt og disse tanker ikke er vore egne, men en andens." Denne anmeldelse blev saa atter kritiseret i Saturday Bevieiv 15de november 1862. I anledning af denne artikel skrev min far til sir Joseph Hooker (29de deoember 1862): „Her skal De faa høre naget rart: min nevø Henry Parker, en klassiker ved Oriel College i Oxford, kom hid ikveld; jeg spurgte ham, om han vidste, hvem der havde skrevet den lille artikel i Saturday. som vi syntes saa godt om, og som for saa ilde med anmeldelsen i Edinburgh; efter nogen nølen tilstod han, at han var forfatteren. Jeg har aldrig vidst, at han skriver i Saturday. Var ikke det en rar træf ?"

Artiklen i „Edinburgh" var skrevet af hertugen af Argyll og er optrykt i forfatterens „Reign of the Law"' 1867. Mr. Wallaee svarede1) paa hertugens kritik; især gjorde han endel gode bemærkninger om „orchide-spørsmaalet." Han viser, at angræcums {en orchidés) honningkalk (fra 10 til 14 tommer lang) og en insekt-snabel, der var tilstrækkelig lang til at naa honningen, godt kunde skylde det naturlige udvalg sin tilblivelse. Han paaviser der-næst, at vi ellers maa tro, at blomsten var blit skabt med en uhyre lang honningkalk, og at der-næst ved en særlig akt et insekt var blit skabt til

1) „Quarterly Journal of Science" oktober 1867. Udgit paany i „Natural Selection" 1871. F. D.

[page] 310

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

at besøge blomsten, der ellers vilde ha forblevet ufrugtbar. Om denne sag skrev min far (12te eller 13de oktober 1867):

-Jeg glemte at sige, at jeg synes, De behandler hertugen fortræffelig, naar De faar ham til at frembringe angræcwn og insektet ved en særskilt skabelsesakt."

Gaar vi til den literatur, der behandler blom-sternes befrugtning, finder vi ikke, at dette nye undersøgelses-felt blev gjenstand for nogen særlig ivrig dyrkelse, umiddelbart efterat min fars bog var udkommet. Der findes nogle afhandlinger af Asa Gray fra 1862 og 1863, af Hildebrand fra 1864 og af Moggridge fra 1865; men storparten af Axells, Delpinos, Hildebrands og brødrene Müllers bøger begyndte ikke at udkomme før omkring 1867. Den tid, i hvilken de nye ideer assimileredes, og før de begyndte at sætte frugter, var dog forbausende kort. Vi kan danne os et lidet begreb herom, naar vi betænker, at den værdifulde bogfortegnelse, prof. d'Arcy Thompson gir i sin oversættelse af Müllers „Befruchtung" (1883), omfatter ikke mindre end 814 afhandlinger.

Foruden „Orchideernes befrugtning" skrev min far i samme emne to eller tre afhandlinger. Den ældste af disse, om catasetums tre kjøns-former, udkom i 1862; den foregriber tildels bogen om orchideerne og stod i Linnean Society's Journal som en erkjendtlighed, fordi selskabet havde git ham anledning til at bruge et af de eksemplarer, der var i dets besiddelse. Muligheden af, at tilsyne-ladende særlige arter bare var former af en og samme art, gav ham ideen til et karakteristisk eksperiment, hvortil der sigtes i følgende brev til en af hans ældste disciple i studiet af blomsternes befrugtning:]

[page] 311

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Til J. Traherne Moggridge.1) Down, 13de oktober 1865.

Min kjære herre! Jeg er Dem overmaade forbunden for Deres smukke billeder og tekst; intet enkelt fænomen i naturhistorien interesserer mig saa meget som bi-orchideens selvbefrugtniDg2). De har allerede kastet noget lys over dette emne, og de iagttagelser, der nu beskjæftiger Dem. lover mere.

Jeg har gjort to gisninger: for det første den, at et eller andet insekt i visse aarstider kunde besøge planterne; jeg har dog næsten opgivet dette; men hold øie med blomsterne alligevel næste sommer, er De snil. Dernæst gjættede jeg paa, at edderkop-og bi-orchideerne muligens var en kryds- og selv-befrugtende form af samme art. Jeg skrev derfor for nogle. aar siden til en kjending og bad ham mærke endel edderkop-orchideer og lægge nøie mærke til, om de beholdt samme karakter uforandret; men han syntes aabenbart, at dette forlangende var ligesaa dumt, som om jeg havde bedt ham mærke en af sine kjør med et baand for at se, om det ikke næste vaar vilde bli til en hest. Hvad jeg forlanger af Dem, er, at De vil være saa god at binde en snor rundt stammen af et halvt dusin edderkop-orchideer og grave dem op, naar de reiser fra Mentone; jeg vil da prøve paa at dyrke dem og se, om de holder sig uforandrede; men jeg maa faa vide, i hvad slags jord de vokser. De maatte nødvendigvis mærke planten, saa jeg kunde være sikker paa ikke at ta feil af individerne.

1) Nylig afdade mr. Moggridge, forf. af „Harvesting Ants and Trap-door Spiders", „Flora of Mentone" o. s. v. F. D.

2) Han sagde engang til dr. Norman Moore, at han kunde ha lyst til at leve nogle tusen aar for at se bi-orchis udde — en skjæbne, han troede maatte bli en nødvendig følge af dens selvbefrugtning.

F. D.

[page] 312

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Det er ogsaa muligt, at den samme plante til forskjellige aarstider opviser forskjellige blomster-skaft, og de mærkede planter vilde da afgjøre dette. Deres Charles Darwin.

E. S. Jeg sender med posten idag min af-handling om slyngplanter, hvoraf De muligens kunde ha lyst til at læse endel.

[Sir Thomas Farrer og dr. W. Ogle modtog ogsaa af min far veiledning og opmuntring i sine iagttagelser. Følgende brev sigter til et opsæt af sir Thomas Farrer i „Annals and Magazine of Natural History" 1868 om pral-bønnens befrugt-ning:]

Til T. H. Farrer. Down, 15de september 1868.

Kjære mr. Farrer! Det gjør mig ondt at maatte sige Dem, at man kjender hovedtrækkene ved det af Dem nævnte tilfælde. Jeg «r i denne sag synderen, da jeg for en ti aar siden beskrev dem. Men jeg oversaa mange smaating, som f. eks. ved-hænget ved den enkelte støv-drager og flere andre punkter. Jeg sender mine notiser, men maa be om at faa dem tilbage, da jeg ikke har nogen andert-afskrift. Jeg er ganske enig med Dem i, at disse kjendsgjerninger er meget eiendommelige, især slig som De stiller dem. Er De sikker paa, at det er kube-bien, som er skjæreren? Det strider mod min erfaring. Hvis De er paa det rene med, at det er tilfældet, saa bør De fremhæve det lidt mere; i modsat fald bør De stryge det. Jeg tror ikke, sagen er ny nok for Linnean Society; men „Annals and Magazine of Natural History" eller Gardener's Chronicle vilde vistnok med glæde offent

[page] 313

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

liggjøre Deres iagttagelser, og det vilde være synd, om de ikke skulde komme frem. Om De ønsker det, skal jeg gjerne sende Deres afhandling til hvilketsomhelst af disse tidsskrifter med en anbefaling. De maa isaafald sige, hvilken titel De vil ha; kanske De i en anmærkning burde hævde, at Deres iagttagelser er gjorte uafhængige af min før nævnte afhandling og er mere udtømmende.

Jeg har netop efter flere aars forløb læst min lille bog igjennem igjen; det fornøier mig, at jeg har været saa forsigtig i fremførelsen af den mening, at det endelige resultat gik i retning af at krydse særlige individer; jeg var dengang ligesaa overbevist herom som nu; men jeg vidste, at en saadan lære vilde forferde alle botanikere. "Su blir det jo en mere og mere almindelig antagelse.

Det er ikke vanskeligt at se blomsterstøv-rør vokse ned gjeDnem støvveien; men man maa i regelen til dette øiemed ha endel øvelse i dessektion under enkelt linse med %'g tommes brændvidde; og-dette vil i førstningen falde lidt svært.

De er en glimrende iagttager; i Dem er en førsterangs naturforsker ofret — eller halvveis ofret —' paa det offentlige livs alter.

Deres Charles Darwin.

E. S. Skulde De finde nogen stor salvia, saa se paa den; dens bygning er overmaade storartet. Det gik mig lige til hjertet at maatte fortælle en mand, der for nogle uger siden kom hid med præg-tige tegninger og et manuskript over salvia, at det altsammen allerede var gjort i Tyskland. 1)

1) Dr. W. Ogle, til hvem denne bemærkning sigter, offentliggjorde sine-resultater i „Pop. Science Revie\v" 1869. Han omtaler med tak og takt sit forhold til min far i indledningen til sin oversættelse af Kerners „Blorasterne' og deres ubudne gjæster." -F. D.

[page] 314

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

[Følgende brudstykke af et brev af 26de november 1868 til sir Thomas Farrer er svar paa bøn om veiledning med hensyn til de bedste iagt-tagelses-metoder.

,.Efter min mening bør man gjøre rigelige notiser uden videre tanke paa offentliggjørelse; hvis da resultaterne synes mærkelige, kan man jo offentliggjøre dem. Jeg har det indtryk — uden at være sikker paa, at jeg har ret — at den bedste fremgangsmaade vilde være, ikke at beskrive be-frugtnings-maaden for særlige planters vedkommende, men at efterspore den rolle, som visse organer spiller hos alle planter eller i alle ordener, f. eks. haardusken paa griffelen, støvdragernes toformede tilstand hos leguminosce (bælgplanter) eller haarene inden blomsterkronen o. s. v. o. s. v. Naar jeg ser nærmere paa Deres brev, saa er det kanske netop denne metode, De foreslaar. Man bør mærke sig, at naturforskere sætter meget mere pris paa iagt-tagelser end paa ræsonnement; derfor bør Deres slutninger belægges med saa meget faktisk bevismateriale som muligt."

I 1869 stod min far i brevveksling med sir Thomas Farrer om passifloras og tacsonias (potteplanter) befrugtning. Den sidstnævnte har i følgende ord git mig sit indtryk af brevvekslingen:

„Jeg havde fremsat den tanke, at den fine række af Chevaux-de-frise. hvoraf den almindelige passifloras honmngbæger omgives, var der for at beskytte blomsten mod kolibrier med stivt næb, som ikke vilde befrugte den, og gjøre adgangen lettere for humlens lille braad, der vilde befrugte den, medens paa den anden side det lange hængende rør og den bøielige klaplignende krone, som holder tacsonias honmngbæger tiibage, vilde stænge ude bien, der ikke vilde befrugte blomsten, og aabne

[page] 315

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

adgang for kolibrien, der vilde befrugte den. Tanken er meget muligt betydningsløs og kunde ihvertfald kun bevises eller modbevises ved undersøgelse af blomsterne i de lande, hvor de vokser vildt. . . . Hvad der interesserede mig, var den omstændighed, at mr. Darwin i anledning af denne som næsten alle andre indgaaende iagttagelser kunde sige: „Ja, men jeg har engang selv gjort iagttagelser over dette særlige punkt, og jeg antager, De vil finde o. s. v. o. s. v." At han efter flere aars forløb erindrede, at han havde lagt mærke til den eiendommelige bygning, hvortil jeg hentydede i Passi-flora princeps, forekom mig dengang vderst mærke-ligt."

Med hensyn til den almene tro paa blomsternes tillempning til kryds-befrugtning, skrev min far til mr. Bentham 22de april 1868:

„Storparten af de argumenter imod krydsbe-frugtningens hyppige forekomst, som jeg af og til træffer paa i franske værker, er jeg vis paa er resultatet af pur uvidenhed. Jeg har endnu ikke fundet nogen undtagelse fra den regel, at naar en forfatter beskriver en blomst som særlig skikket for selv-befrugtning, da er den i virkeligheden, skikket for kryds-befrugtning. Fumariaceæ (jordrøg-familien) er et godt eksempel herpaa, og Treviranus kastede mig netop denne orden i næsen; men for corydalis' vedkommende viser Hildebrand, hvor fuld-stændig urigtig tanken paa selv-befrugtning er. Denne forfatters arbeide over salvia er virkelig læseværdig; jeg har iagttaget endel arter og ved, at han er nøiagtig."

Følgende brev angaar professor Hildebrands arbeide over corydalis, der stod i „Proceedings of International Hort. Congress" (Den Internationale gartnerkongresses forhandlinger), London 1866 og

[page] 316

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

i Pringsheims „Jahrbucher". Det her nævnte opsæt over Salvia staar i samme tidsskrifts foregaaende

bind:]

Til F. Hildebrand.1) Down, 16de mai 1866

Bedste herr Hildebrand! Min daarlige helbred gjør, at jeg ikke kan møde op ved den internationale have-kongres. Men igaar overrakte jeg sekretæren Deres afhandling, og medmindre man har altfor stor rigdom paa bidrag, blir den visselig modtaget med glæde. Jeg har gjort mange iagttagelser over fumariaceæ og overbevist mig om, at de er fuldt-skikkede for insekters paavirkning; men jeg har aldrig iagttaget noget, der paa langt nær i interesse kan maale sig med de mærkeligste af de kjends-gjerninger, De anfører. Jeg haaber, De gjentager Deres eksperimenter med corydalis (lærkespore) efter en større maalestok, især med flere særlige planter; det kan jo nemlig godt hænde, at den plante, man har eksperimenteret med, har havt særlige eiendommeligheder, som tilfældet er med visse individuelle planter af lobelia o. s. v. (beskrevne af Gartner) og af passiflora og orchideer (beskrevne af mr. Scott). ...

Siden jeg sidst skrev til Dem, har jeg læst Deres fortræffelige afhandling over salvia. og den har interesseret mig næsten ligesaa meget som første-undersøgelsen af orchideernes bygning. Deres arbeide belyser visse punkter i min bog „Arternes oprindeise", især kapitlet om organernes overgang. Da jeg kun kjendte to eller tre arter i en slægt, havde jeg ofte undret mig over, hvorledes det kunde gaa til, at en celle i støvkolben kunde være

1) Professor i botanik i Freiburg.

F. D.

[page] 317

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

blit forvandlet til det bevægelige fad eller en slags ske; De viser nuancerne paa en fortræffelig maade; men det har overrasket mig, at De ikke har holdt stærkere paa dette punkt.

Det vil overraske mig endnu mere, om De ikke tilslut kommer til den af mig hyldede og paa saa mange skjønne maader bekræftede mening, at alle planter af en eller anden ukjendt aarsag nødvendigvis maa befrugtes ved blomsterstøv fra et særligt individ.

Jeg er med megen agtelse

Deres Ch. Darwin.

[Følgende brev berører afdøde Hermann Müllers „Befruchtung der Blumen", uden sammenligning det betydeligste bidrag til den literatur, „Orohideernes befrugtning" gav stødet til. En engelsk over-sættelse, besørget af prof. d'Arcy Thompson, udkom i 1883. Min fars ;,Indledende bemærkninger" til dette værk er dateret 6te februar 1882 og er saaledes nærved det sidste af hans arbeider :]

Til H. Müller. Down 5te mai 1873.

Høistærede! Der er kommet saa meget iveien, og jeg er saa daarlig i tysk, at jeg endnu ikke er kommen længer end til s. 88 i Deres bog; men jeg maa alligevel faa lov til at sige Dem, hvor be-tydningsfuldt dette arbeide synes mig. Bortseet fra de mange originale iagttagelser, der naturligvis udgjør værkets vigtigste del, vil det ogsaa være af høieste betydning som et rent kildeskrift. Jeg er forbauset over den mængde insekt-arter, hvis besøg paa forskjellige blomster De har omtalt. De maa ha arbeidet med største utrættelighed. For omtrent et halvt aars tid siden udtalte redaktøren

[page] 318

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

af „ Nature", at det vilde være et storartet foretag, om en slump forskere vilde gjøre, hvad De allerede efter en saa stor maalestok har gjort med hensyn til insekt-besøg. Det har særlig glædet mig at læse Deres historiske oversigt; jeg har aldrig set alle henvisninger samlede. Jeg har undertiden været ræd for, at det var urigtigt af mig at sige, at C. K. Sprengel ikke fuldt ud var paa det rene med, at kryds-befrugtning var det sidste øiemed med planternes bygning; men nu er jeg ikke mere bange herfor, og det er mig en tilfredsstillelse at vide, at jeg har bidraget mit til at gjøre hans fortræffelige bog alment kjendt. Intet har overrasket mig mere end det, at det af Deres historiske oversigt ser ud, som jeg har gjort saa meget i denne sag; det har aldrig faldt mig ind at se paa alle mine af-handlinger underet. Deres ædelmodige vurdering af andres arbeider har naturligvis bragt Dem til at overvurdere min betydning.

Deres taknemmelige Charles Darwin.

E. S. Jeg har omtalt Deres bog for næsten hver mand, som jeg kan tænke mig bryr sig noget om sagen her i landet, og jeg har ladet et eksemplar sende til Royal Society.

[Næste brev, til dr. Behrens, behandler samme emne:]

Til W. Behrens. Down, 20de august 1878.

Bedste herr Behrens! Jeg siger Dem saa mange tak, fordi De har sendt mig Deres „Geschichte der Bestaubungs-Theorie"»; den har interesseret mig . i høi grad. Den har vist mig nogle ting i ny belysning, og jeg har af den lært andre ting, som

[page] 319

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

ieg før ikke kjendte noget til. Jeg er ganske enig med Dem i at sætte gamle C. Sprengels værk høit -T det var rigtig synd, at han ikke fik opleve at seden ære, man nu gjør af det. Det er mig ogsaa en fryd at se, hvor høit De sætter H. Müller, som jeg altid har anset for en udmærket iagttager og tænker. Jeg arbeider for tiden paa at faa en engelsk for-lægger til at udgive hans „Befruchtung" i over-sættelse.

Endelig maa jeg faa lov til at takke Dem for Deres bemærkninger om mine værker. De har stillet mine arbeider over dette emne sammen i systematisk orden; dette har git mig en høiere mening om dem, end jeg havde før. Og dog er jeg ræd, De har vist mig mere end retfærdighed. Deres Charles Darwin.

[Det brev, som nu følger, fremkaldtes ved den artikel af dr. Gray i „Nature", som allerede fører nævnt, og som kom 4de juni 1874:]

Til Asa Gray. Down, 3die juni 1874.

Kjære Gray! Det var mig en ren glæde at se Deres haandskrift igjen i Deres brev af 4de ds., hvorom mere siden. Det forbausede mig for en . uges tid siden at se anmeldt, at De i „Nature" vilde skrive en artikel om mig: i formiddag fik jeg et nummer paa forhaand. Det er det gildeste, som nogensinde er skrevet om mig, især i betragtning af, at det kommer fra en mand som Dem. Det har rørt mig dybt, fremforalt endel af Deres side-bemærkninger. Der er noget vidunderligt for mig i at se mit navn sat i forbindelse med Robert Browns. De er jo en saare modig person; thi De kan forlade Dem paa, at ikke saa ganske faa

[page] 320

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

botanikere kommer til at rynke paa næsen ad Dem. Saa megen ære har aldrig vederfares mig før; jeg haaber, dette vil gjøre mig godt og bringe mig til at være saa omhyggelig som muligt. Du store Gud, hvor det er vanskeligt at være nøiagtig. Jeg-; er nu meget stolt, men jeg haaber, det gaar over. . . .

[Fritz Müller har bemærket, at blomsterne paa hedychium sidder saaledes til, at blomsterstøvet bortføres af overhængende sommerfugles vinger. Min far havde anet dette forhold, som følgende brev viser :]

Til H. Müller. Down, 7de august 1876.

. . . Deres brors artikel om hedychium interesserede mig meget; for et par aars tid siden var jeg saa overbevist om, at blomsterne modtog sin befrugtning gjennem store sommerfugles vingespidse, at jeg skrev til Indien og bad en mand iagttage blomsterne og fange insekterne, medens de var i fuldt arbeide: han sendte mig en 20 á 30 sphinxer, men saa daarlig pakkede, at der ikke var noget igjen af dem, da de kom mig ihænde, saa jeg ikke havde nogen nytte af dem. . . .

Deres hengivne Ch. Darwin.

[Følgende stykke af et brev til dr. Gray (25de-! febr. 1864) gjælder en anden spaadom, der ogsaa gik i opfyldelse: ,;Jeg har naturligvis ikke havt besøg af nogen og med undtagelse af den snille' Hooker ikke hørt fra nogen. Skjønt han er saa. overlæsset med arbeide, skriver han til mig som en snil gammel ven. Jeg har faat et brev med' en afhandling fra dr. Criiger paa Trinidad; artiklen,

[page] 321

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

der udkommer i Linnean Journal, viser, at jeg var fuldstændig paa ret spor med hensyn paa catasetum, ligetil det sted, Jivor blomster-støvet klæber fast ved bierne, der — som jeg sagde — besøger blomsten for at gnave labellum (en del af mari-haandens blomsterdele). Criigers fortælling om coryanthes og brugen af det vandfyldte spand-lignende labellum overgaar alt andet: jeg har en anelse om, at haarene glattes ned, naar bierne er blit vaade, og at den klæbrige skive paa denne maade blir hængende fast."]

Til marquis de Saporta. Down , 24de september 1877.

Kjære herr Saporta! Jeg takker Dem oprigtig for Deres lange brev; var det ikke blit liggende «ver i London, skulde jeg ha besvaret det tidligere. Jeg bavde ikke hørt, at jeg skulde bli foreslaaet som korresponderende medlem af Institutet. Jeg fører et meget stille liv, og slige hædersbevisninger gjør derfor for mig ikke stort fra eller til; jeg kan med fuld sandhed sige, at Deres venlige sympati har glædet mig og vil glæde mig mere end selve valget, om jeg da blir valgt.

Den af Dem fremholdte tanke, at dicotyledone (to-frøbladede) planter ikke er blit udviklede i større mængder, før sugende insekters udvikling begyndte at paagaa, synes jeg er glimrende. Det overrasker mig, at tanken ikke er faldt mig ind; men dette er altid tilfældet, naar man førstegang hører en ny og simpel forklaring af en hemmelighedsfuld fremtoning. . . . Jeg har før paavist, at vi havde ret til at antage, at blomsternes skjønhed, deres duft og rigelige honningbeholder kan tilskrives tilværelsen af blomster-besøgende insekter; men Deres tanke, som jeg haaber, De meddeler offentligheden, gaar

Darwins Liv og breve. III. 21

[page] 322

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

meget videre og er af langt større rækkevidde. Med hensyn til den store udvikling af pattedyr i de senere geologiske perioder efter udviklingen af dieotyledone planter, da tror jeg, det bør bevises,, at slige dyr som hjorten, koen, hesten o. s. v. ikke kunde trives godt, dersom de udelukkende skulde leve af græsagtige og andre græsbunddannende rnono-cotyledoner (enfrøbladede), og jeg tror ikke, noget saadant bevis eksisterer.

Deres idé at studere befrugtningsmaaden for de overlevende medlemmer af de ældste former af dicotyledoner er meget god, og jeg haaber, De vil tænke paa det selv: thi jeg har vendt min opmærksom-hed mod andre emner. Jeg tror, Delpino siger, at magnolia befrugtes af insekter, som gnaver paa blom-ster-bladene, og det skulde ikke undre mig, om det samme er tilfældet med nymphæa (nøkkerosen). Naar jeg har set paa disse sidste planters blomster, har jeg været tilbøielig til at gaa ind paa den antagelse, at blomsterblade er modifieerede støvdragere og ikke modifieerede blade, skjønt pointsettia synes at vise, at virkelige blade kunde forandres til farvede blomsterblade. Det gjør mig ondt at maatte sige, at jeg aldrig har været tilstrækkelig grundfæstet i botanik og bare har studeret specielle punkter — derfor kan jeg ikke udtale nogen mening om Deres bemærkninger med hensyn til oprindelsen af blom-sterne paa coniferæ (de konglebærende, bartræerne), gnetaceæ o. s. v.; men jeg har frydet mig over, hvad De siger om forandringen af en monoecisk art til en hermafrodit art derved, at fortsetninger af kransene paa en gren bærer hun-blomster ved spidsen og han-blomster længere nede.

Jeg venter Hooker hid om en stund; jeg vil da vise ham Deres tegning; hvis han gjør nogen bemærkning af betydning, vil jeg skrive til Dem.

[page] 323

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

Han har det for tiden travlt med at klare restanoer efter sin Amerika-tur, saa jeg ikke har lyst til at bry ham, selv med det korteste brev. Jeg arbeider for øieblikket sammen med min søn paa endel fysiologiske emner, og vi kommer til meget underlige resultater; men vi er endnu ikke sikre nok i vor sag til at ville meddele Dem dem. . . .

[I 1877 udkom en ny udgave af „Orchideernes befrugtning"; den første udgave havde i nogen tid ikke været i handelen. Den nye udgave var omarbeidet, ja næsten omskrevet; en masse nyt stof var tilføiet, hvoraf forfatteren skyldte sin ven Fritz Müller en hel del. Om denne udgave skrev han til dr. Asa Gray: „ Jeg kommer formodentlig aldrig mere til at lægge haand paa bogen. Efter megen tvil har jeg besluttet mig til at handle slig med alle mine bøger for fremtiden — at rette dem engang og aldrig røre dem siden, saa jeg kan bruge den smule arbeidskraft, jeg har tilbage, paa nye emner."

Han har formodentlig havt en følelse af, at han ikke længere havde den evne til at ordne store masser af kjendsgjerninger, som nye udgaver nødvendiggjorde; men hans iagttagelses-evne var ialfald ikke mindre end før. 14de juli 1878 skrev han til dr. Dyer:]

Kjære Dyer! Fra Kew fik jeg mig tilsendt thalia dealbata; den har blomstret, og jeg har lei-lighedsvis set paa blomsterne, der næsten har gjort mig forstyrret i hodet; jeg har arbeidet med dem en hel uge; tilfældet er ligesaa mærkeligt som det med catasetum. Støv-veien er meget bevægelig (saa hele blomsten ryster, naar støvveien pludselig lægger sig i ringer); naar de to støv-traade pirres

[page] 324

BLOMSTERS BEFRUGTNING.

ved berøring, føres de til siden eller tvers over blomsten (lige over honningen) fra et af blomsterbladene eller de modificerede støvdragere. Det er et prægtigt syn i forstørrelses-glasset at iagttage, hvad der foregaar, naar man indfører et stivt haar i en ung blomst, som ikke er blit besøgt af noget insekt. Saavidt jeg ved, er stylidium det eneste eksempel, vi har paa en følsom støv-vei, og her er det støv-veien støvdragerne. Hos Thalia1) sikres kryds-befrugtning ved den vidunderlige bevægelse, om bier besøger flere blomster.

Jeg har nu lettet mit sind og faar saa sige Dem, hvad hensigten egentlig er med dette brev — om De skulde ha blomstrende nogen art af thalia foruden ihalia deaTbata, saa send mig endel i en tinkasse med fugtig mos i himlens og alle helgeners navn.

Deres afsindige Ch. Darwin.

[I 1878 udkom dr. Ogles oversættelse af Kerners interessante bog „Blomsterne og deres ubudne gjæster." Min far, der interesserede sig meget for oversættelsen (som det fremgaar af følgende brev), tilføiede bogen et anbefalende forord:]

Til W. Ogle. Down, 6te december 1878.

. . . Jeg har nu læst Kerners bog; den er endnu bedre, end jeg troede. Oversættelsen synes mig klar som lyset og holdt i et kraftigt og hver-dagsligt engelsk. Jeg er næsten ræd for, at det er for godt for det engelske publikum, der synes at

1) Hildebrand har bestrebet et spræng-apparat bos endel af maranteæ, en tropisk plante — den familie, hvortil Thalia borer. F. D.

[page] 325

,,KRYDS- OG SELVBEFRUGTNING."

like temmelig vandig kost, medmindre den serveres af en med et velkjendt navn; isaafald tror jeg, de synes meget godt om det uforstaaelige. Jeg haaber oprigtig, at jeg tar feil. Ihvertfald har De og Deres hustru gjort botaniken en stor tjeneste.

Deres Ch. Darwin.

E. S. De har overøst mig med hæder i Deres fortale.

[En af de sidste gange, han omtaler sin bog om orchideerne, er i et brev til mr. Bentham af 16de februar 1880. Det viser, hvor uhyre begeistret min far var for denne sag; det viser ogsaa — og dette er karakteristisk for ham — at han mindedes den glæde, disse iagttagelser havde været ham, medens han ikke omtaler den lykke, bogen gjorde:

„Disse orohideer er nogle vidunderlige skab-ninger; det gaar endnu i mig, naar jeg husker, hvilken fryd det var mig at kunne bestemme et eller andet lidet punkt i deres befrugtnings-maade."]

Kapitel viii.

„vIrkninger af kryds- og selv-befrugtning i planteriget."

1876.

[Som „Selvbiografien" viser, er denne bog et supplement til „Orchideernes befrugtning", fordi den viser betydningen af de resultater af kryds-

[page] 326

„KRYDS- OG SELVBEFRUGTNING."

[1866]

befrugtning, som fremkommer paa de i denne bog beskrevne maader. Ved sin paavisning af, at kryds-befrugtet afkom er kraftigere end selvbefrugtet. har han godtgjort, at den grad, i hvilken unge planters forældre er skikkede for kryds-befrugtning, øver betydelig indflydelse paa deres skjæbne i kampen for tilværelsen. Han overbeviste sig saa-ledes om, at styrken i den kamp, som han andet-steds havde vist paagik mellem unge planter, er et maal for styrken af en udvælgende kraft, der stadig udskiller enhver af-artning i blomsternes bygning, der kan berøre dens evne til selv-befrugtning.

Bogen er ogsaa værdifuld i en anden henseende, da den nemlig kaster lys paa det vanskelige problem — seksualitetens oprindelse. Den øgning i livskraft, der er en følge af kryds-befrugtning, staar i den nøieste forbindelse med den fordel, forandring af livsvilkaar gir. Dette er i den grad sandt, at krydsbefrugtning i enkelte tilfælde ikke gir atkommet nogen overlegenhed, medmindre forældrene har levet under en smule forskjellige vilkaar. Det væsentlige er derfor ikke, at to individer af for-skjelligt Mod kommer sammen, men at to individer kommer sammen, der har levet under forskjellige vilkaar. Vi tror derfor, at seksualitet er et middel til at indgyde afkommet livskraft ved forskjelligartede elementers sammensmeltning, en fordel, der ikke kunde opnaaes, hvis repro duktionerne var fuldkommen kjønsløse.

Det er mærkværdigt, at denne bog, resultatet af elleve aars eksperimenter, skyldte en tilfældig iagt-tagelse sin oprindelse. Min far havde faat istand to senge af linaria vulgaris, (torskeflab) hvoraf det ene sæt stammede fra kryds-, det andet fra selvbefrugt-ning. Disse planter dyrkede han med iagttagelser over arvelighed for øie, uden noget hensyn til

[page] 327

„KRYDS- OG SELVBEFRUGTNING."

[1866]

kryds-avl; det forbausede ham at se, at det selv-befrugtede afkom aabenbart var langt mindre kraftigt end resten. Det forekom ham utroligt, at dette resultat kunde skyldes en enkelt selvbefrugt-nings-akt, og det var først i det følgende aar, da akkurat det samme resultat fremkom ved et lignende eksperiment med arvelighed hos havenelliker, at hans opmænksomhed blev „fuldstændig vakt," og han besluttede at gjøre en række eksperimenter specielt i anledning af denne sag. Følgende breve gir enkelte oplysninger i anledning af dette arbeide:]

Til Asa Gray. 10de september (1866).

. . . Jeg har netop begyndt paa en lang række af eksperimenter over spiringen af frø og væksten hos unge planter, der er frugten af en støv-vei, som er blit befrugtet ved blomsterstøv fra samme blomst, og ved blomsterstøv fra en anden plante af samme eller en anden af-art. Jeg har ikke eksperimenteret nok til at kunne dømme med sikkerhed; men i enkelte tilfælde er vækstforskjellen hos de unge planter høist mærkelig. Jeg har været saa forsigtig som muligt med at faa frø af samme plante, ved at bringe frøet til at spire paa mit eget kamin-stykke og plante frøplanterne i samme blomsterpotte; ved denne ligeartede behandling har jeg set de unge frøplanter af de krydsede frø blive to gange saa lange som frøplanterne af det selv-befrugtede frø; begge frø har spiret samme dag. Kan jeg paavise dette (skjønt kanske det gaar pokker ivold) i en femti tilfælde med planter af forskjellige ordener, tror jeg, det vil være af betydning; det vil jo da vise sig, hvorfor hver eneste blomst nu og da tillader eller befordrer eller nødvendiggjør krydsning med et forskjelligt individ.

[page] 328

„KRYDS- OG SELVBEFRUGTNING."

[1868]

Men dette er jo at sælge feiden, før bjørnen er skudt. Det er mig dog en fornøielse at sige Dem,, hvad jeg stræver med.

Deres trofaste og taknemmelige

Ch. Darwin.

Til G. Bentham. 22de april 1868.

. . . Jeg eksperimenterer for tiden i stor maale-stok med vækstforskjellen mellem selvbefrugtede og krydsbefrugtede planter; det er ingen overdrivelse^ naar jeg siger, at forskjellen i vækst og livskraft undertiden er rent vidunderlig. Lyell, Huxley og Hooker har set endel af mine planter, og de er blit forbausede; jeg vilde svært gjerne, De skulde se dem. Jeg har til for ganske nylig antaget, at. man først efter flere slægtleds forløb kunde se de daarlige virkninger af selv-befrugtning; nu ser jeg-imidlertid, at de sommetider blir synlige allerede efter et slægtled; jeg fatter nu godt tilværelsen af dimorfiske planter og hele orchideernes vidunderlige indretning. Deres Charles Darwin.

[Et sted af et brev til dr. Gray (Ilte mars 1873) viser, hvilke fremskridt værket gjorde: „Ifjor sommer havde jeg det travlt med drosera (soldug)j men jeg kunde ikke faa ende paa det, før jeg fik friske planter; jeg begyndte derfor paa en under-søgelse af virkningerne af kryds- og selv-befrugtning, og jeg er nu blit saa optaget af dette emne, at drosera, gjerne kan gaa pokker ivold, til jeg blir ferdig med dette og faar det i trykken; jeg vil da gjen-optage arbeidet med mine elskede drosera,. og jeg gjør ydmygeligst undskyldning for, at jeg endog et øieblik har kunnet la disse gilde tingester seile sin egen sjø."

[page] 329

„KRYDS- OG SELVBEFRUGTNING."

[1876]

Følgende breve viser, hvilket indtryk forfatteren. havde af sit eget værk:]

Til J. Murray. Down, 16de september 1876.

Hr. J. Murray! Jeg har netop faat fen» korrektur-ark, og De faar derfor snart afgjøre,. hvormange eksemplarer der skal løbe af stabelen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal raade Dem til. Storparten af bogen er yderst tør, og emnet er gjen-nemgaaende speeielt. Jeg er dog paa det rene med, at bogen ikke er uden værd, og jeg tror sikkert, at enkelte eksemplarer vil komme til at gaa nu og da i mange aar. Skal jeg dømme efter den afsætning, mine tidligere bøger har havt, vil jeg foreslaa en 1500 eksemplarer; ikke saa ganske faa vil formentlig kjøbe bogen for at ha mine arbeider komplet. Men jeg bøier mig helt for Deres større erfaring. Jeg gjentager bare, at jeger vis paa, at bogen vil faa varig betydning.....

Til Victor Carus. Down, 27de september 1876.

Bedste herr Carus! Med posten idag sendte jeg de første fire fuldstændige ark af min nye bog, hvis titel De vil se paa første side, og som ud-kommer tidlig i november.

Det bedrøver mig at maatte sige, at den kun, er nogle faa sider kortere end „Inseotivorous Plants" (insektædende planter). Det hele staar nu i sats,, skjønt jeg kun har læst korrektur paa halve bogen. De faar derfor snart resten. Bogen er meget kjedelig. 2det til 6te kapitel inkl. er bare referat af eksperimenter. Skjønt man jo som bekjendt aldrig kan ha nogen mening om sine egne bøger, tror jeg dog, at bogen har sit værd. De maa selv

[page] 330

„KRYDS- OG SELVBEFRUGTNING."

[1876]

afgjøre, om den fortjener at oversættes. Jeg haaber, den gjør det. Den har kostet mig meget arbeide, og resultaterne" synes mig mærkelige og vel be-grundede.

Dersom De vil oversætte bogen, kunde De let faa hjælp med 2det til 6te kap., her er jo endeløse gjentagelser, som dog er nødvendige. Jeg er spændt paa Deres afgjørelse. . . . Jeg haaber, De har været bra frisk i sommer.

Deres hengivne Ch. Darwin.

Til Asa Gray. Down, 28de oktober 1876.

Kjære Gray! Jeg sender med posten idag alle trykte ark; resten haaber jeg at kunne sende om en fjorten dage. Læg nu mærke til, at de første 6. kapitler ikke er læselige, og at de seks sidste er meget kjedelige. Dog tror jeg, at resultaterne er meget værdifulde. Anmelder De bogen, er jeg meget spændt paa at se, hvad De vil sige om den; Deres mening er mig nemlig mere om at gjøre end næsten enhver andens. Jeg ved ogsaa, at De vil sige sandheden, enten De roser eller dadler. Den faar vist ikke mange læsere, og jeg venter ikke, at De læser det hele; dog haaber jeg, De læser den sidste halvdel.

. . .Jeg er rent syg af korrektur-læsning og «træv med at gjøre min frygtelige stil forstaaelig.

[„Effects of Cross and Self-Fertilisation" (Virkninger af kryds- og selv-befrugtning) udkom 10de november 1876, og 1500 eksemplarer gik inden aarets udgang. Følgende brev sigter til en anmeldelse i „ Nature":1)]

l) 15de februar 1877.

E. D.

[page] 331

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER."

[1877]

Til W. Thiselton Dyer. Down iMe februai. 1877.

Kjære Dyer! Jeg maa sige Dem, hvormeget jeg føler mig tiltalt og hædret af Deres artikel i „Nature", som jeg netop har læst. De er en ren mester i den kunst at sige en forfatter komplimenter — ikke saa at forståa, at jeg tror, De lægger an derpaa. Om jeg virkelig fortjente en brøkdel af Deres ros, vilde jeg være fornøiet. Deres fremstilling af adskillelsen mellem de to kjøn har interesseret mig, og interesse er noget endnu bedre end glæde. Jeg tar formodentlig feil og vil bedre overveie, hvad De siger; men jeg kan for øieblikket ikke faa ud af mit hode, at kjønnene maa skrive sig fra tvende, en smule forskjellige individer, der ind-gik en forening, skjønt jeg godt ved, at enkelte forbindelser taler imod enhver saadan betragtnings-maade.

Deres hengivne Charles Darwin.

KAPITEL IX.

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER HOS PLANTER AF SAMME ART."

1877.

[Den bog, der bærer ovenstaaende titel, udkom i 1877 og var af forfatteren tilegnet professor Asa Gray „som et ringe vidnesbyrd om agtelse og hen-givenhed." Den bestaar af endel ældre af handlinger,

[page] 332

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER."

der her udgaves paany med en hel del nyt stof. De emner, bogen behandler, er:

1. Heterostyle planter (pl. med uensartet lange-grifler).

2. Polygame, dioeciske og gynodioeciske planter;1) (pl. med flere hunner, med hannen paa en plante, hunnen paa en anden), og

3. Cleistogame blomster.

Det bedst kjendte eksempel paa heterostyle planter er primula. Tar man for sig en hob primulaer, vil man se, at enkelte bare har blomster, hos hvilke griffelen (det organ, - der befordrer blomsterstøvets overgang til ægget) er lang, medens andre kun har blomster med korte grifler. Saaledes har man af primula to klasser eller rækker, der adskiller sig fra hverandre i hensyn paa bygning. Min far paaviste, at de ogsaa var kjønslig forskjellige, og at forbindelsen mellem de to klasser i virkeligheden ligner forbindelsen mellem to særskilte kjøn mere end noget andet kjendt forhold. Skjønt saaledes en primula med lang griffel kan befrugtes af sit eget blomsterstøv, er den dog ikke helt befrugtet, medmindre den modtager blomsterstøv fra en primula med kort griffel. Heterostyle planter kan lignes med hermafrodite dyr, som snegler, der kun kan befrugtes ved to individers samvirken, uagtet hvert

1) Polygame kaldes de planter, der tar baade han, hun og tvekjens-blomster enten paa samme ell ei forskjellige individer, f. eks. asken og smeldeplanter.

Dioeciske, enkjønnede planter med hanner paa en, hunner paa en anden plante.

Gynodioeoiske planter med to blomsterformer, dog paa forskjellig. individer, tvekjø-nsblomster og hunblomster, f. eks. kjæmpearter og læbeblomstrede f. eks. timian.

Cleistogame blomster, der ikke aabne sig og derfor maa befrugte sig selv. J-0.

[page] 333

HOS PLANTER AP SAMME AKT."

enkelt besidder de kjønslige organer. Forskjellen er, at det ved primula er den fuldstændige befrugt-ning, ikke bare befrugtningen, der er afhængig af de to individers medvirken.

Værket om heterostyle planter har en særlig betydning, som forfatteren satte meget høit, for problemet om arternes oprindelse.

Han fandt, at der er en overmaade nær parallel mellem bastarders tilblivelse og visse former af tefrugtning hos heterostyle planter. Det er neppe nogen overdrivelse at sige, at de „uægte" opalede frøplanter er bastarder, skjønt forældrene begge tilhører samme art. I brev til professor Huxley skriver min far, som om hans undersøgelser i anledning af heterostyle planter bragte ham til at mene, at ufrugtbarhed er en udvalgt eller er-hvervet egenskab. Men i senere værker, f. eks. i 6te udg. af „Oprindelsen", antager han, at ufrugtbarhed snarere er en tilfældig end en erhvervet egenskab. Resultatet af hans værk over heterostyle planter er af betydning, fordi det viser, at ufrugtbarhed ikke er noget afgjørende kjendemærke paa artslig udprægethed, og at den af hænger af en differen-tiering af kjøns-organerne, der atter er uafhængig af enhver race-forskjel. Det var vistnok hans instinktmæssige lyst til at klare en vanskelighed, der bidrog sit til, at han saa taalmodig arbeidede med heterostyle planter. Sikkert er det, at det var den omstændighed, at almene slutninger af ovennævnte art kunde drages af hans resultater, der gjorde, at han ansaa dem værdige til offentliggjørelse.

De afhandlinger, som gik forud for og udgjorde endel af „Blomsterformerne", var:

,. Om Primula-arternes to former eller dimorfiske tilstand og deres mærkelige kjønslige forhqld." Linnean Soc. Journal 1862.

[page] 334

FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER

[1860]

.,0m tilværelsen af to former og disses ind-byrdes kjøns-forhold hos forskjellige arter af lin-slægten." Linn. Soc. Journal 1863.

„Om kjøns-forholdet hos de tre former af lythrum salicaria (føttehale)," Samst. 1864.

„Om den bastardagtige natur hos af kommet af forbindelsen mellem dimorfiske og trimorfiske planter." Samst. 1869.

„0m artsforskjellen mellem primula veris, p. vulgaris og p. elatior. samt om den almindelige ox-lips bastard-natur, tilligemed bemærkninger om naturligen avlede bastarder hos slægten verbasawi." Samst. 1869.

Følgende brev viser, at han gik til arbeidet med heterostyle planter med en feilagtig mening om de foreliggende kjendsgjerninger.]

Til J. D. Hooker. Down; 7de mai 1860.

. . . Jeg har i formiddag set paa mine eksperimentelle marianøglebaand, og jeg ser, at somme planter har blomster med lange støvdragere og korte støv-veie; dem vil jeg kalde .,mandlige planter;4' andre hsfr korte støvdragere og lange støv-veie; dem vil jeg kalde „kvindelige planter". Dette har jeg etsteds set gjort opmærksom paa — jeg tror af Henslow; men jeg ser, at arrene er en smule forskjellige i form hos de mandlige og kvindelige planter; hvad der har forbauset mig meget, er, at blomsterstøvet hos den saakaldte kvindelige plante, der vistnok er meget rigelig tilstede, er mere gjennemsigtigt, og hvert korn er nøiagtig 2/3 i størrelse af blomsterstøvet hos de saakaldte mandlige planter. Har man været opmærksom paa dette? Jeg har en anelse om, at marianøglebaand i virkeligheden er dioecisk (enkjønnet); men det er

[page] 335

HOS PLANTER AF SAMME ART.»

[1860]

jo kanske en buk; jeg vil ialfald sætte mærke ved de saakaldte mandlige og kvindelige planter og passe paa frøsætningen. Det vilde bli et prægtigt eksempel paa nuancering mellem hermafrodite og enkjønnede planter.

Til Asa Gray. 8de juni 1860

... Jeg har været optaget af endel smaa iagttagelser, som har interesseret mig meget, men ogsaa gjort mig særdeles tvilraadig. For primulas og marianøglebaands vedkommende ånder jeg, at omtrent et ligestort antal har følgende karaktermærker.

Saakaldet (af mig) mandlig plante; støvveien meget kortere end støvtraaden: arret temmelig glat, — blomsterstøv-kornene store, halsen paa blomsterkranen kort.

Saakaldet kvindelig plante; støvveien meget længere end støvtraadene; arret mere ujevnt. blomsterstøv-kornene mindre, halsen paa blomsterkranen lang.

Jeg har mærket en mængde planter og havde ventet at finde, at den saakaldte mandlige plante var ufrugtbar; men ved at føle paa frøkapslerne er jeg kommen til en anden mening, og jeg er over-maade overrasket over forskjellen i størrelse hos støv-kornene. . . . Dersom det viser sig, at de saakaldte mandlige planter frembringer mindre frø end de saakaldte kvindelige, faar vi rigtig et prægtigt eksempel paa overgang fra hermafrodit til enkjønpet tilstand. Frembringer de omtrent samme mængde frø, blir det temmelig indviklet og vanskeligt.

Til J. D. Hooker. Down, 17de december 1860.

. . . Jeg har netop bestilt et fotografi af mig selv til en ven; jeg har ogsaa bestilt et til Dem;.

[page] 336

„FORKJELLIGE BLOMSTEEFORMER

[1860]

men for himlens skyld gjør mig den tjeneste at Brænde det, der nu hænger i Deres værelse. Der ser jeg jo ud som pokker selv.

. . . Til vaaren maa jeg faa Dem til at se efter lange og korte støvveie hos de sjeldnere arter af primula og nogle beslægtede slægter. Det gjælder for p. sinensis. De husker vel alt det væsen, jeg gjorde af dette ifjor vaar; forleden dag havde jeg endelig tid til at veie frøene, og — vidunder — kusymra og marianøglebaand med korte støvveie og store blomsterstøv-korn1) er frugtbarere end de med lange støvveie og smaa blomsterstøv-korn. Insekternes virksomhed er her nødvendig, og ingen skal faa mig til at tro, at disse forskjelligheder er uden hensigt.

Visse iagttagelser bringer mig paa den tro, at storkornet blomster-støv passer for de lange støvveie og smaa-kornet for de korte; jeg har sat mig i hodet, at jeg vil se at finde ud af dette mysterium til vaaren.

Hvilken skikkelse antager bogen om planter i Deres tanke? Har De begyndt paa den? Hils Oliver venligst fra mig. Det maa forbause ham, at han ikke faar en lang række med spørsmaal; jeg er ræd, han kommer ud af øvelse.

[Bogen om primula blev færdig høsten 1861, og 6te novbr. s. a. skrev han til sir J. D. Hooker: „ Jeg har sendt min af handling om primulas dimorfiske tilstand til Linnean Society. Jeg kommer og foredrager den, naar saa skal være. Jeg haaber, De blir tilstede; thi jeg tror ikke, mange vil bry sig stort om emnet."

Med hensyn til oplæsningen af afhandlingen

1) De planter, som han troede var „mandligea, var altsaa frugtbarere end de saakaldte kvindelige." F. D.

[page] 337

HOS PLANTER AF SAMME ART."

[1881]

(21de novbr.) skrev han til samme ven: „Jeg er aldeles ikke af den formening, at jeg gjorde ,,frygte-lig virkning'1 i Linn. Soc.; men Gud skal vide, at Linnean Society frembragte en „frygtelig virkning" paa mig; jeg maatte holde sengen til sent næste kveld; da var det saavidt, at jeg kunde kravle mig hjem. Jeg maa nok opgive forsøgene paa at oplæse noget eller tale; det er saa ondt; jeg kan ikke gjøre nogenting som andre mennesker."

Til dr. Gray skrev han (december 1861): „Jeg skal ganske bestemt sende Dem et eksemplar af min afhandling over primula, saasnart jeg faar fat paa et; men jeg tror ikke, den blir trykt før Iste april, d. v. s. efter bogen om orchideer. Jeg tar mere hensyn til Deres og Hookers mening end alle andre menneskers. Bentham og Hooker syntes godt om afhandlingen, da de hørte den oplæst, men det er jo saa, at ingen kan faa nogen mening om argumentationen i et opsæt bare ved at høre det læst."

Det var arbeidet over primula, der bragte min far i berøring med nylig afdøde mr. John Scott, der dengang var gartner ved de botaniske haver i Edinburgh — en beskjæftigelse, han synes at ha valgt for at tilfredsstille sin lidenskab for naturhistoriske studier. Han skrev et par fortræffelige botaniske afhandlinger og fik tilsidst en post i Indien.1) Han døde 1880.

Enkelte steder af breve til sir J. D. Hooker viser, hvilke tanker min far havde om Scott: „Ifald De ved det, saa vær saa snil at sige mig — hvem er John Scott ved de botaniske haver i Edinburgh? Jeg har ligget i en vidtløftig korrespondance med ham. Det er ingen almindelig kar."

1) Da lian var i Indien, gjorde han endel udmærkede iakttagelser over

udtrykket for min far. I". D.

Darwins Liv og breve. III. 22

[page] 338

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER

[1862]

„Havde han tid, vilde han bli en glimrende iagttager. Jeg tror neppe, jeg har truffet hans ligemand."

„Han har interesseret mig mærkværdig; jeg har dannet mig høie tanker om hans evner. Jeg haaber, han vil modtage pengehjælp fra mig, skjønt hidtil har han sagt nei." (Tilslut fik han lov til at betale for mr. Scotts reise til Indien.)

„Det eneste kjendskab, jeg har til ham, har jeg fra hans breve; de lægger for dagen et mærke-ligt talent, forbausende udholdenhed, megen be-skedenhed, og —- noget, jeg meget beundrer —-afgjort forskjel fra mig i mange stykker."

Han havde saa høie tanker om Scotts evner7 at han udkastede en plan (som forresten aldrig blev virkeliggjort) om at bruge ham til at bearbeide visse med krydsning forbundne problemer.

Følgende brev sigter til min fars undersøgelser over lythrumv), en plante, hvis kjønsforhold er endnu mere indviklede end .primulas. Hos lythrum er der nemlig ikke bare to kaster: der er tre; de er forskjellige i bygning og i fysiologisk henseende:]

Til Asa Gray. Down, 9de august 1862.

Kjære Gray! Det er sent paa kvelden, og jeg vil skrive ganske kort — naturligvis er det for at be om en tjeneste.

Mifchella er meget god; blomsterstøvet ser uå til at være af samme størrelse hos begge kjøn.

1) Det, der satte ham paa dette studium, var Lecocqs „Gréographie Botanique"; det maa ha været ham en trast midt i fortvilelsen over denne hogs uventede sterrelse. Han skrev til Hooker: „Jeg saa et uddrag af Lecocqs „Géographie Botanique" og hestilte hogen i åen tro, at det var en ganske liden hog, og saa har jeg faat ni digre hind! Det er noksaa vittigt!" F. D.

[page] 339

HOS PLANTER AF SAMME AKT."

Jeg har netop undersøgt liottonia; blomsterstøvet meget forskjelligt. Echiurn vulgare det rene humbug, akkurat det samme som tliymus. Men lythrum sætter mig graa haar i hodet;1) lykkes det mig at levere bevis for min mening, har vi her et storartet eksempel paa trimorfisme med tre forskjellige slags blomsterstøv og tre ar. Jeg har kastreret og befrugtet over niti blomster og har prøvet alle de 19 forskjellige krydsninger, som er mulige inden-for denne ene art! Jeg er sikker paa, De vilde synes, det var noget ekstra. Jeg har skrevet til botanikere for om muligt at skaffe mig l. hyssopifolia, og nu har det netop faldt mig ind, at I muligens har lythrum i Nord-Amerika, og jeg har keget i Eders haandbog. Vær saa inderlig snil at se paa endel af Eders arter og om muligt skaffe mig frø; jeg vilde gjerne prøve arter med faa støv-traade, om de er dimorfiske; nesæa verticillata synes jeg burde være trimorfisk. Frø, frø, frø! Jeg vilde svært gjerne ha frø af mitchella; men du store Gud, lythrum!

Deres C. Darwin.

E. S. Der er dog en smule fornuft i min galskab; thi folk, der allerede tror paa afartnings-læren, vil derved til en vis grad komme til at ændre sit syn paa bastard-forholdene.2)

1) En,anden gang skrev han (til dr. Gray) om lythrum: „Jeg maa nok passe mig, saa jeg ikke kommer til at bruge resten af mit liv til dimorfismen." F. D.

2) Et brev til dr. Gray (juli 1862) berører denne sag: „For nogle dage siden gjorde jeg en iagttagelse, som bar overrasket mig mere, end uen egentlig burde — jeg maa nok gjentage den gang paa gang; men jeg nærer ingen tvil ora dens rigtigbed. I mit'opsæt om auriklerne sagde jeg, at den lang-griflede form af Unum grandiflorum (en linart) neppe kunde befrugtes af sit eget blomsterstøv; jeg bar i det sidste forsagt at anbringe de to formers blomsterstøv paa arret i samme blomst; nu synes det mig rent ud .vidimderligt, at arret

[page] 340

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER

[1862]

[Om samme emne skrev han til sir Joseph Hooker i august 1862: „Er Oliver i Kew? Naar jeg er i Bournemouth, er jeg rent gal efter at undersøge friske blomster paa lythrums-planter,- og jeg vilde gjerne skrive og spørge ham, om nogen staar i blomst."

I oktober skrev han atter til samme ven: „Oliver tror jeg nok vil sige Dem, at jeg er kommet over et yderst mærkeligt tilfælde med lythrum; det interesserer mig i høieste grad; det forekommer mig at være det aller-mærkeligste forplantnings-tilfælde, man kjender, blandt planter eller dyr, nemlig en nødvendig tredobbelt forening mellem tre hermafroditer. Jeg er -nu overbevist om, at jeg kan bevise rigtigheden af det, efterat jeg isommer har gjort en mængde krydsningsforsøg."

I en artikel „Dimorfisme (tveformethed) ved planters kjønsorganer" („Silliman's Journal 1862) gjør dr. Gray opmærksom paa, at forskjellen i bygning mellem de to former af marienøglebaand allerede i „Nordamerikas Flora" er defineret som dioecio-dimorfisme (tvéformet tvebo). Brugen af dette udtryk fremkaldte følgende bemærkninger fra min far. Brevet berører ogsaa en anmeldelse af „Orchideer-nes befrugtning" i samme bind af„Silliman's Journal."]

Til Asa Gray. Down, 26de november 1862.

Kjære Gray! Dagen efter, at jeg havde skrevet mit sidste brev, fik jeg Deres brev af 10de novbr.

gjør forskjel paa de to slags blomsterstøv, idet støvrøret af det ene slags gjennemvokser griflen, men ikke det andet slags støvrør. Ja støvrørene er ikke engang forlængede udenfor støvkornets binde. Eller (livad der kommer ud paa det samme), arret paa den ene form paavirker blomsterstøv, der ikke bar den mindste virkning paa den anden forms ar, og paavirkes deraf. Betragter man kjønskraften som skjelne-mærke, kan man sige, at de to former bos denne ene art er kjønslig forskjellige." F. D.

[page] 341

HOS PLANTER AF SAMME ART".

[1862]

tilligemed anmeldelsen i ,.Silliman", som jeg var bange kunde være kommen bort. Den politiske del af Deres brev interesserede os alle meget; hvordan det nu er — man har en følelse af. at oplysninger og menings-ytriager i aviser aldrig kommer fra en levende kilde, medens alt, hvad De skriver, er fuldt af liv. Anmeldelserne interesserede mig særdeles meget; De er" uforsigtig nok til at spørge om min mening, og De maa derfor døie et langt brev. Først vil jeg ta dimorflsmen; for øie-blikkei synes jeg ikke om udtrykket „dioecio-dimor-fisme"; jeg tror, man faar et falsk indtryk, naar man faar høre, at fremtoningerne sættes i forbindelse med en adskillelse mellem kjønnene. Hos primula er frugtbarheden visselig ikke lige stor hos de to former, og jeg antager, det samme er tilfældet med linum; derfor syntes jeg, jeg i afhandlingen om primula maatte sige, at det muligens var et skridt henimod dioecisk (tvebo) tilstand; forresten tror jeg ikke, der tindes dioeciske1) former hos primulaceæ eller linaceæ. Men de tre former af lythrum (kattehalen) siger mig, at denne fremtoning ingenlunde nødvendigen hænger sammen med nogen tendens til kjøns-adskillelse. Tilfældet synes mig i resultat og virkemaade at være det samme som, hvad gamle C. K. Sprengel kaldte „dichogami"2), noget, der saa hyppigen tindes hos virkelig herma-frodite, dobbeltkjønnede, grupper, idet nemlig hver blomsts støv og ar modnes paa forskjellige tider. Har jeg ret, bør man vel nødig bruge udtrykket „dioecisk", da dette straks bringer tanken hen paa kjøns-adskillelse.

1) Han- og hunkjønsblomster paa forskjellige planter. Monoecisk, enbo, lian- og hunblomster paa samme plante. J-0.

2) Diehogami bestaar deri, at ar og stevknapper ikke udvikles samtidig paa samme plante, paa enkelte lerst stey, mens arret er umodent, paa andre omvendt. Selvbestøvning er ber umulig, J-0.

[page] 342

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER

[1862]

. . .Olivers bemærkninger over primula i „Natural History Review", der gik ud paa, at lavere planter oftere har adskilte kjøn end de høiere, satte mig næsten graa haar i hodet, — det er jo akkurat det modsatte af, hvad der ånder sted for dyrenes vedkommende. I sin anmeldelse af „ Orohideernes be-frugtning" gjentager Hooker denne bemærkning. Der synes at være meget sandt i, hvad De siger1); det faldt mig ikke ind. Jeg kunde neppe tvile paa, at hermafrodit-tilstanden er den oprindelige. Men hvorledes hænger det sammen med forbindelsen mellem confervæ (en lavere algeslægt, grønske) — er ikke et af individerne her faktisk mandligt og det andet kvindeligt? Denne modsætning i kjøns-ordning mellem planter og dyr har voldt mig meget bry. Er der noget ved følgende betragt-ning: Efter et meget løseligt overslag tilhører omtrent trediedelen af de britiske slægter af vand-planter Linnes klasser mono og dioecia, medens af land-planter bare en trettende-del af slægterne tilhører disse to klasser. Er der noget sandt i dette i sin almindelighed? Kan hav-planter, der er begrænsede til smaa omraader eller smaa samfund, trænge mere fri krydsning og derfor ha særskilte kjøn? Men for at komme tilbage til sagen — siger ikke Alph. de Candolle, at hav-planter som en helhed er lavt organiserede i sammenligning med land-planter? Og kan ikke Olivers bemærkning om kjøns-adskillelsen hos lavt-staaende planter hænge sammen med, at de ofte er hav-' planter? Eller er alt dette noget sludder?

. . . Jeg maa sige, det er en udsøgt kompliment, De ender Deres anmeldelse med! De og

1) Former, der staar lavt med hensyn paa morfologisk fuldstændighed, kan staa heit, naar man tar hensyn til specialiteter i bygning og virkemaade." Dr. Gray i «Silliman’s Journal." F. D.

[page] 343

HOS PLANTER AF SAMME ART".

[1864]

Hooker synes at være bestemte til at gjøre mig indbildsk' og naragtig (om jeg ikke allerede er det) og ufordragelig.

Deres hengivne ven C. Darwin.

[Følgende sted i et brev (28de juli 1863) til professor Hildebrand indeholder en bemærkning om den maade, hvorpaa den „dimorfiske" bog blev raodtaget i Frankrige:

„Det glæder mig i høi grad, at De har studeret Deres indfødte orchideers befrugtningsmaade; endnu mere glæder det mig, at De har eksperimenteret med linum. Jeg haaber, at De offentliggjør resul-taterne; jeg har nemlig hørt, at Paris's mest fremragende botanikere har erklæret mit arbeide over primula for et værk af indbildningskraften og for saa urimeligt, at de ikke troede paa mine resultater."]

Til Asa Gray. 19de april 1864

. . . For kort tid siden fik jeg en afhandling med en god redegjørelse for Deres herbarium og bibliothek, og for længe siden Deres fortræffelige anmeldelse af Scotts primulaceæ; jeg sendte det til ham i Indien, da han vistnok vilde glæde sig meget derover. Det frydede mig der at finde et nyt tilfælde af dimorfisme (jeg husker ikke nu navnet paa planten); jeg modtager med tak meddelelse om ethvert tilfælde, da jeg endnu interesserer mig for emnet. Jeg vilde meget gjerne faa noget frø fra Deres dobbeltformede kjæmpearter; jeg kan nemlig ikke fri mig fra en mistanke om, at de tilhører en meget forskjellig klasse som den alminde-lige thymus (timian.)1) Hvorledes kunde vinden,

1) I denne spaadom fik lian ret.

F. D.

[page] 344

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER

[1864]

der frembringer befrugtningen hos plantago, befrugte „gjensidig dimorfiske" blomster som primula? Ifølge teorien skulde dette ikke kunne gaa an, og naar det paa denne maade gjælder ens egne teorier, siger jeg med Agassiz, at „naturen aldrig lyver." Jeg vilde ogsaa gjerne undersøge de to tørrede former af plantago. Jeg modtager med glæde alle tørrede dimorfiske planter. Hvordan likte De min afhandling over lythrwm? Jeg arbeider to timer om dagen med .,Husdyrs og kulturplanters af-artning."

Til J. D. Hooker. Down, 26de novbr. 1864.

. . . De ved ikke, hvor det fornøier mig, at De har læst, hvad jeg har skrevet om lytlirum; jeg troede, De ikke havde tid, og jeg har i aarvis betragtet Dem som mit publikum: jeg lægger mere vægt paa Deres dom end paa alle andres. Af alle. mine undersøgelser har lythrwm interesseret mig mest — dog maa jeg undtage opdagelsen af de komplementære hanner hos cirripedes. Jeg er bange, jeg har tat med for meget blandet stof i min afhandling.

. . . Jeg faar af og til breve, der viser, at det naturlige udvalg gjør store fremskridt i Tyskland og hos enkelte af de yngre i Frankrige. Jeg har netop fra Tysklf-nd modtaget et fiyveskrift med den smigrende titel: „Darwinische Arten-Entstehung-Humbug" (Darwinsk arts-oprindelses-humbug)!

Farvel. Deres C. Darwin.

Til Asa Gray. 10de september (1867?)

. . . Den eneste opdagelse, jeg i sommer har gjort, som muligens kunde interessere Dem, er, at den almindelige okselæbe, der findes overalt, ogsaa

[page] 345

HOS PLANTER AF SAMME ART".

[1868]

mer eller mindre almindelig i England, ganske bestemt er en bastard mellem kysymra og maria nøglebaand, medens primula elatior, der kun findes-i de østlige grevskaber, er en fuldkommen ud-præget art, der neppe kan adskilles fra den al-mindelige okselæbe undtagen ved frøkapslens længde forhold til bægeret. Dette synes mig at være frygtelig slemt for alle systematiske botanikere. . . .

Til F. Hildebrand. Down, 16de november 1868.

Kjære herr Hildebrand! Mit sidste brev skrev jeg i London i slig hast, at jeg rent glemte det, jeg egentlig vilde, nemlig frembære min tak for Deres fortræffelige bemærkninger i „Botanische Zeitung" i anledning af min afhandling om dimor-fiske planters afkom. Emnet er saa dunkelt, at jeg ikke havde ventet, at nogen vilde ha værdiget mit opsæt nogen opmærksomhed, og følgelig glæder det mig saa meget mere, at De har forelagt Tysklands mange fremragende naturforskere emnet.

Af alle de tyske forf. (skjønt de er jo ikke mange), hvis værker jeg har læst, er De den, der skriver den klareste stil — men om det er en kompliment mod en tysk forf., at jeg siger dette, kan vel være tvilsomt.

[De to følgende breve behandler de to knop-lignende „Cleistogame" blomster, der findes hos violen og mange andre planter. De aabnes ikke og maa nødvendigvis befrugte sig selv:]

Til J. D. Hooker. Down 30te mai 1862.

. . . Hvad skal der bli af min bog om husdyrs og kulturplanters af-artning? Jeg er indviklet

[page] 346

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER

[1862]

 

i en mangfoldiglied af eksperimenter. Jeg har moret mig med at se paa violas smaa blomster. Har Oliver havt tid til at studere dem,1) vil han være blit opmærksom paa den (som mig synes) mærkelige «mstændighed, at hos disse blomster de faa blomster-støv-korn aldrig gydes eller aldrig forlader støvpung-cellerne, men udsender lange blomsterstøv-rør, der giennemborer arret. Idag tog jeg støvpungen med iværende (nu tomme) blomsterstøv-korn i den ene ende og et bundt rør gjennemborende ar-vævet i den anden; jeg fik det hele under mikroskopet, uden at rørene gik itu; jeg undres, om der fra arret føres væske ud i støvpungen, der pirrer støv-kornene. Det er et ganske underligt tilfælde af korrelation, at de smaa blomster hos den dobbelte fiol er dobbelte, d. v. s. har en mængde smaa skjæl, der repræsenterer blomster-bladene. Det er rigtig nogle underlige smaa blomster.

Har De faat tid til at læse Henslows levnet? Bogen har interesseret mig for mandens skyld og — hvad jeg ansaa for umuligt — har gjort hans karakter endnu større i mine øine. *. . .

[Følgende stykker er et uddrag af. det brev, der allerede tildels findes foran s. 340; det berører dr. Grays artikel om planters kjøns-forskjelligheder:]

Til Asa Gray. 26de november 1862.

. . . De synes vel, jeg er i et rigtig ubehageligt, krigersk og ækelt humør, naar jeg siger Dem, at jeg ikke synes om det udtryk, De bruger om Deres anden klasse af dimorfisme (d. v. s. cleistogam be-

1) Kort efter skrev han: „Den alvidende Oliver iiar sendt mig en artikel i „Bot. Zeitung" med en særdeles néiagtig beskrivelse af alt det, jeg saa bos viola." F. D.

[page] 347

HOS PLANTER AF SAMME ART".

[1862]

frugtning), nemlig „ tidlig befrugtning". Om jeg husker ret, er blomster-kronens, arrets og blomster-støv-kronens tilstand en anden end i knoppen, — de befinder sig i en særlig modifikations-tilstand. Jeg skammer mig min sjæl over, at jeg er saa uenig med mine overmænd i dette stykke. Den teori, jeg for tiden l) har laget mig om denne slags dimorfisme for at ha noget at støtte eksperimenterne til, er den, at de fulclstændige blomster fuldstændig kun kan befrugtes af insekter, men at blomsterne, især tidlig paa vaaren, ikke altid besøges af insekter i tilstrækkelig mængde; derfor udvikles de smaa ufuldkomne selvbefrugtende blomster, for at der kan bli frø nok til nuværende slægtled. Viola canina er ufrugtbar, naar den ikke besøges af insekter; men faar den saadanne besøg, danner den en mængde frø. Jeg slutter af tre eller fire former af bcdsamineæ, at insekter her er nødvendige; idet-niindste er deres bygning ligesaa meget afpasset efter insekt-besøg som orchideerne. Jeg har oxalis acetosella i potter; jeg vil eksperimentere med dem til vaaren; jeg er ræd, de slaar ihjel min vesle teori. ... I sommer saa jeg, at campanula carpathica er fuldkommen ufrugtbar uden ved insekters hjælp. specularia speculum sætter frugt, naar den ind-hegnes; dette syntes jeg tildels opnaaedes ved blomstens hyppige lukning, idet blomster-kronens indre vinkel-folder svarer til kløfterne i det aabne ar, og blomsterstøv føres fra arrets yderside til dets overflade. Kan De nu sige mig, om specularia perfoliata lukker sine blomster ligesom sp. speculum med indre vinkel-folder? Isaafald er jeg slaat af marken uden videre omstændigheder. Er Deres specularias ufuldkomne blomster de tidlige eller de sene? Meget tidlige eller meget sene?

1) Dette er nu den almindelige mening.

F. D.

[page] 348

„FORSKJELLIGE BLOMSTERFORMER

[1878]

[„Forms of Flowers" udkom i iuli 1877; i juni skrev han til professor Carus med hensyn paa oversættelsen: „Min nye bog er ikke lang, bare 350 sider med femten simple træsnit. Korrektur er læst paa altsammen undtagen paa registret, saa bogen snart kan komme. . . . Jeg kommer vel neppe til at udgive flere bøger, kanske dog endel af handlinger til. Jeg kan ikke udholde at gaa ledig; men Gud maa vide, om jeg duer til noget ordentligt mere."

Den i følgende brev nævnte anmeldelse staar i „Nature" for 1878:]

Til W. Thiselton Dyer. Down, 5te april1878.

Kjære Dyer! Jeg har netop i „Nature" læst en anmeldelse af „Forms of Flowers", og jeg skjønner godt, den er af Dem. Jeg skulde af ganske hjerte ønske, at bogen fortjente en fjerdepart af al den ros, De ødsler paa den. Enkelte af Deres bemærkninger har interesseret mig i høi grad. . . . Modtag min hjerteligste tak for Deres ædle og yenlige sympati; den gjør en godt, naar en er hunde-træt efter en hel dags arbeide. Det er jeg nu, og derfor godnat.

C. Darwin.

[page] Kapitel x.

Slyngplanter og insektædende

PLANTER.

[Min far nævner i sin selvbiografi, at det, der bragte ham til at studere slyngplanter, var en af-handling af dr. Gray: „Bemærkninger om plante-slyng-traades bugtninger." Denne af handling synes han at ha læst i 1862; men jeg kan bare gjætte paa datoen for det brev, i hvilket han udbeder sig oplysninger i sagens anledning, saa jeg ikke nøi-agtig kan sige, naar han begyndte paa dette værk. I juni 1863 var han ialfald i fuld gang og bad sir J. D. Hooker om oplysning om tidligere skrifter i emnet; han kjendte dengang hverken Palms eller H. v. Mohls arbeider over slyngplanter, der begge udkom i 1827.]

Til J. D. Hooker. rm., 25ae juni 1863.

Kjære Hooker! Jeg har med temmelig stor nøiagtighed iagttaget en liden kjendsgjerning, der har overrasket mig; og jeg vilde gjerne, at De og Oliver skulde sige mig, om den forekommer Dem ny eller paafaldende; det er noget meget ubetydeligt, saa De ikke behøver at. skrive uden ved leilighed.

Jeg har skaffet mig en plante af echinocystis lobata for at kunne iagttage den pirrelighed i slyng-traade, som Asa Gray har beskrevet, og som naturligvis sikkert nok er tilstede. Jeg har planten hos mig paa mit arbeidsværelse; det har nu overrasket

[page] 350

SLYNGPLANTER OG

[1868]

mig at se, at den øverste del af hver gren (d. v. s. stammen mellem de to øverste blade med und-tagelse af spidsen) uafiadélig snor sig langsomt rundt, idet den beskriver en cirkel i halvanden å to timer; undertiden snor den sig rundt to eller tre gange, gaar saa tilbage. med samme fart og rundt igjen i den modsatte retning. Den hviler ialmindelighed en halv time, før den begynder- at gaa tilbage. Stammens snoning er ikke af varighed. Stammen nedenfor den del, der gaar rundt, bevæger sig aldeles ikke, uagtet den ikke holdes fast af noget. Bevægelserne fortsættes hele dagen og den første del af natten. Den har intet med lyset at bestille; thi planten, der staar i mit vindu, snor sig ligesaa hurtig fra lyset som mod det. Dette kan jo, for alt jeg ved, gjerne være et almindeligt fænomen, men det forvirrede mig rent i begyndelsen, da jeg begyndte at iagttage slyngtraadenes pirrelig-hed. Jeg siger ikke, det er deu endelige aarsag; men resultatet er meget vakkert; thi planten beskriver med mellemrum af halvanden eller to timer en cirkel fra en fod til tyve tommer i diameter (alt efter længden af det sig snoende skud og længden af slyngtraaden); i samme øieblik som slyngtraaden berører en gjenstand, griber den fat i den, saa følsom er den; min nabo, en dygtig gartner, saa den igaaraftes paa mit bord og sagde: ,,Jeg tror minsandten, at slyng-traadene har øine." Jeg tror, det oven bemærkede er forklaringen, nemlig at den gaar langsomt rundt og rundt. Slyngtraadene har en vis følelse; thi de griber ikke hverandre, naar de er unge.

Deres hengivne C. Darwin.

[page] 351

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1863]

Til J. D. Hooker, Down, 14de juli 1863

Kjære Hooker! Mine slyngtraade begynder rent at more mig; det er netop den slags leg, der passer for mig; det tar ingen tid, og det er næsten en hvile at skrive derom. Vær saa snil at ta under overveielse, om De kjender nogen plante, som De kunde gi eller laane mig, eller som jeg kunde kjøbe, med slyngtraade, der paa en eller anden maade er mærkelig udviklede, har en eiendommelig bygning eller har en sjelden plads i naturlig henseende. Jeg har set eller kan se cucur-bitaceæ (gresskarfamilien), passions-blomst, vild-vin, Gissus discolor, (en plante hørende til vinranke-familien) common-pea (alm. ærter) og everlasting-jpea (forskjellige ærteblomster). Denne store forskjel i pirrelighed er virkelig mærkelig (jeg tænker ikke her paa den uvilkaarlige bevægelse, som jeg før skrev om, forresten ganske nøiagtig, som videre iagttagelse viser); jeg finder f. eks., at naar jeg tar spidsen af en slyngtraad paa en græskarplante mellem tommelfingeren og pegefingeren, sættes den straks i bevægelse, medens dette ingen indfiydelse har paa eissus. Sagen er, at hos den første er bare den konkave side pirrelig, medens hos eissus begge sider er pirrelige; naar man derfor samtidig klyper begge modsatte sider* opstaar ingen bevægelse; men naar man berører slyngtraadens to grene, ligegyldig hvor, opstaar der en bevægelse henimod det punkt; ved en berøring kan jeg derfor bringe, de to grene til at antage enhver form, jeg lyster. . . .

Til Asa Gray. Down, 4de august 1863.

Min nuværende kjæphest, nemlig slyngtraadene, skylder jeg Dem; deres pirrelighed er noget skjønt, i

[page] 352

SLYNGPLANTER OG

[1884]

alle sine modifikationer ligesaa skjønt som hvilket-somhelst hos orchideerne. Med hensyn paa slyng-traadenes og de øvre mellemknuders uvilkaarlige bevægelse (som' ikke fremkaldes ved berøring), da overraskes jeg af Deres ytring „er ikke det en vel bekjendt sag?" Jeg kan ikke finde noget derom i mine bøger. . ., . Slyngtraadenes uvilkaarlige be-vægelse er uafhængig af de øvre stængelstykker (internodier); men begge to arbeider forsaavidt i skjøn enighed, som de beskriver en oirkel. Saa-ledes er det med alle hidtil undersøgte slyngplanter (uden slyngtraade); de øvre stængelstykker beskriver nat og dag en cirkel i en bestemt retning. Det er overraskende at se paa apocyneæ (oleander-familien) med atten tommer lange skud, der stadig søger efter noget at klatre opad. Naar skudet møder en stamme, stanser bevægelsen der, men fortsætter i den øvre del; alle hidtil undersøgte planters klatring er derfor det simple resultat af de øvre stængelstykker uvilkaarlige cirkelbevægelse. Sig mig, er noget skrevet om dette emne? Jeg vil nødig skrive om gamle, kjendte ting; men jeg maa tilstaa, at sagen interesserer mig overordentlig. . . .

Til Asa Gray. 28de mai 1864

. . , En irsk adelsmand sagde paa sit dødsleie, at han med god samvittighed kunde sige, at han aldrig i hele sit liv havde nægtet sig nogen fornøielse! Jeg kan med god samvittighed sige, at jeg aldrig har havt skrupler ved at bry Dem. — Har De reist i syden? Kan De sige mig, om de trær, bignonia capreolata1) slynger sig opad, er be-

1) Tropiske vækster især trær og buste (lianer), der klatrer ved slyngtraade; den har særegne gribeapparater. J-0.

[page] 353

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1864]

dækkede med mos, fintrevlet lav eller tilandsia?1) (hørende til annanas-familien). Jeg spørger, fordi dens slyngtraade ikke kan fordrage den simple stamme og ikke har meget tilovers for ujevn bark, men synes godt om uld eller mos. De hænger sig fast paa en eiendommelig maade, idet de danner smaa skiver som ampelopsis (en vinrankeart). . . . Jeg vil forresten vedlægge endel prøver, og om De synes, det er umagen værdt, kan De jo lægge dem under mikroskopet. Endel slyngtraade er mærkelig godt afpassede; slyngtraadene paa eccremocarpus scaber (hører til bignoniaceæ ofr. ovenfor) synes ikke om en bar pind eller stamme og vil ikke ha noget med uld at bestille; men giv dem en dusk græsstraa - eller stive børster, saa tar de dem.

Til J. D. Hooker. Down 10de juni 1864.

. . . Jeg har nu læst to tyske bøger, og jeg tror alt, som er skrevet om slyngplanter, og jeg ind-bilder mig, jeg har ikke saa lidet nyt stof paa lager. Det er rart nok, men jeg tror virkelig ikke, at nogen har behandlet slyng-planter. Disse bøger har sat fart i mig, og jeg vilde gjerne ha fat i endel der nævnte planter. Jeg skulde meget ønske at ha dem, De nævner. Jeg har skrevet til Veitch efter unge nepenthes og vanilla (som jeg tror blir noget overmaade gildt, skjønt den er rod-slynger); kan jeg ikke faa kjøbt unge vanillas, kommer jeg og tigger Dem. Jeg har bestilt lygodium, en blad-klatrende bregne. Alt dette med klatrere vilde besvære min samvittighed, dersom jeg troede, jeg kunde befatte mig med vanskeligere arbeide.2)

1) Han fik siden af dr. Gray vide, at polipodium incanum (siselrodart) findes i mængcle paa træerne paa de kanter, hvor denne art af bignonia vokser. . F. D.

2) Han var meget syg paa denne tid. . P. D.

Darwins Liv og breve. III. 23

[page] 354

SLYNGPLANTER OG

[1864]

[Han fortsatte sine iagttagelser over klatrere under den sygdom, han led af om bøsten 1863 og den følgende vaar. Han skriver til sir J. D. Hooker, rimeligvis i mars 1864: „I flere dage har jeg været friskere, og — hvad jeg lægger megen vægt paa (hvad doktorerne end kan sige), — det er meget bedre med hodet, og jeg har mistet mange frygtelige fornemmelser. Drivhuset er mig en kilde til stor glæde, og denne glæde skylder jeg Dem, da det er min største fryd at se paa de mange rare blade af planter fra Kew. . . . Den eneste tilnærmelse, jeg kan gjøre til arbeide, er at se paa slyngtraade og .klatrere: det gjør ikke mit svage-hode kleint. Bed Oliver se over vedlagte række spørsmaal (se paa dem De ogsaa) og glæde en ødelagt kollega med at besvare dem, han kan."

Den 29de oktober 1864 skrev han til dr. Gray: „Jeg har ikke kunnet bare mig for at gjøre-lidt mere paa Deres gudbarn, min afhandling eller rettere bog om klatrere, som jeg maa faa afskrevet; ellers kommer jeg aldrig til at stanse. Dette har været et nyt felt for mig, og det har glædet mig at se, hvor langt bedre det gaar at gjøre iagttagelser, naar man gaar ud fra af-artningen som en bevist kjendsgjerning."

Den 19de januar 1865 skrev han til sir J. D. Hooker: „Jeg vil prøve at ta ferier idag; thi igaar gjorde jeg færdig og sendte afsted min bog om klatrere. I de sidste ti dage har jeg ikke bestilt andet end rette paa gjenstridige sætninger, og jeg væmmes ved hele greia."

Et brev til dr. Gray af 9de april 1865 berører sagen med et par ord: „Jeg har begyndt at læse korrektur paa min bog om „Slyngplanter." Jeg antager, jeg skal kunne sende Dem et eksemplar om en fire-fem uger. Jeg tror, den indeholder ep

[page] 355

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1864]

hel del nye og enkelte interessante sager; men den er saa forfærdelig lang, at ingen nogensinde vil læse den. Men om De ikke farer den igjennem, er De en unaturlig far, for det er Deres eget barn."

Dr. Gray ikke alene læste bbgen, men roste den ogsaa til min fars store glæde, som følgende brudstykker af breve viser: „Mange tak for Deres brev af 24de juli. For tiden kan jeg intet bestille; jeg fantaserer derfor over gamle emner, og Deres ros over min bog om slyngplanter glæder mig særdeles. Jeg gjorde mine iagttagelser, da jeg intet andet kunde bestille, og gjorde dem med glæde og fornøielse, ihvorvel jeg bestandig havde mine tvil, om de var offentliggjørelse værd. Jeg er ikke enig i, at det ikke skal være nødvendigt vidtløftigen at udvikle, a»t spirene i fangede slyngtraade gaar i modsatte retninger; det satte mig i lang tid graa haar i hodet, og det faldt mig vanskeligt nok at forklare aarsagen for en to-tre personer." (15de august 1865).

„Igaar fik jeg Deres artikel om klatrere1): jeg har havt uhyre, næsten barnslig glæde af den. De sparer ikke paa komplimenterne; som jeg netop sagde til min kone — mine venner maa vist forståa, at jeg er svært glad i ros; thi de gir mig nogen ordentlige*8oser. De er en mester til at gjøre uddrag af andres arbeider og anmelde dem; hele. min af handlings indhold er af Dem fortræffelig gjengit. . . . Jeg har faat brev fra en dygtig zoolog i Syd-Brasilien, F. Müller, der har tat fat paa at studere klatrere og gir mig endel eiendommelige tilfælde af (rew-klatrere, hvor grene forvandles til slyng-traade og saa vedbliver at vokse, faar blade

 

1) I september-numret af „Silliman's Journal", sluttet i januar-numret 1866. . F. D.

[page] 356

SLYNGPLANTER OG

[1865]

og nye grene og saa mister karakter af slyng-traade." (Oktober 1S65).

Afhandlingen om slyngplanter udkom paany i 1875 som en særskilt bog. Det havde været forfatteren umuligt at ofre stilen den sædvanlige omhu i den oprindelige afhandling, da bogen blev skrevet paa en tid, da han stadig var syg; nu maatte han derfor stelle meget paa den. Han skriver til sir J. D. Hooker (3die mars 1875): „Det er bra, at det i almindelighed ikke volder forfattere et saa forskrækkeligt bry at sætte skik paa det, de skriver." Og til mr. Murray skrev han i september: „Det vrimler af rettelser i „Slyng-planter", og dog gjennemgik jeg med forsæt manuskriptet og de gamle korrekturark tre gange." Bogen udkom i september 1875; 1500 eksemplarer gik snart, og i juni det følgende aar tryktes 500 eksemplarer til.]

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[Sommeren 1860 opholdt han sig hos sin sviger-inde miss Wedgwood, Ashdown Forest, hvorfra han (29de juni 1860) skrev til sir Joseph Hooker: „I det sidste har jeg ikke bestilt nogenting her; i førstningen morede jeg mig med nogle iagttagelser over droseras1) insekt-fangende evne; jeg maa engang faa spørge Dem, om mit „snak" er af den art, at jeg kan meddele det i Linnean Society."

I august skrev han til samme ven: „Jeg vil med tak sende mine bemærkninger over Drosera, naar jeg faar dem afskrevne;- emnet morede mig meget, da jeg intet andet havde at gjøre."

Han har i selvbiografien angit disse tidlige for-søgs almene natur. Han lagde mærke til, at insekter hang fast ved bladene, og da han saa, at fluer

1) Den alm. sol-dug.

F. d.

[page] 357

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1860]

o. s. v. paa de fasthængende kjertler holdtes fast og omsluttedes, kom han paa den tanke, at bladene var indrettede med den bestemmelse for øie at skaffe planten kvælstofholdig føde. Han forsøgte derfor forskjellige kvælstofholdige væskers indvirk-ning paa bladene — og resultaterne bekræftede hans formodning. I september 1860 skrev han til dr. Gray: „Arbeidet med soldug har været mig en kilde til uendelig megen fornøielse; bevægelserne er virkelig rare; den maade, hvorpaa bladene op-dager. visse kvælstofholdige væsker, er vidunderlig. De vil vel le; men efter en uendelighed af forsøg har jeg nu den bestemte tro, at de opdager (og bevæger sig derefter) 1/2880-delen af et eneste gran1) salpetersur ammoniak; men saltsur og svovlsur ammoniak kan de ikke greie, og kvælstoffet i disse salte kan de ikke gjøre noget af."

Senere paa høsten maatte han atter reise til Eastbourne, hvor han fortsatte sit værk over solduggen. Arbeidet var ham saa nyt og uvant, at han havde megen møie med beredningen af opløsninger og ikke vidste ud eller ind med Hydende og faste unser o. s. v. Til en ven, afdøde mr. E. Cresy, som hjalp han! med veininger og maalinger, skrev han en beretning om sine eksperimenter. Følgende uddrag af et brev (2den november 1860), viser, hvor uhyre, næsten overtroisk nøiagtig, han i al-mindelighed var med sine undersøgelser: „I regelen har jeg nndersøgt hver eneste kjertel og hvert haar paa bladet, før jeg begyndte mine forsøg; men saa faldt det mig ind, at jeg muligens paa en eller anden maade kunde indvirke paa bladet, skjønt dette næsten er umuligt, da jeg med lige stor omhu undersøgte dem, som jeg lagde i destilleret vand (det samme vand, der brugtes til opløsningen af

1) 0,0064 gram.

[page] 358

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1860]

kulsur ammoniak). Jeg skar derfor af fire blade (uden at røre dem med fingrene) og lagde dem i almindeligt vand; fire andre blade lagde jeg i den svage opløsning; da de havde ligget der en halvanden times tid, tog jeg dem op og underspgte hvert eneste haar paa alle otte blade; de fire i vand var aldeles uforandrede; hver kjertel og hvert haar var angrebet paa dem, der laa i ammoniak-opløsningen. Jeg havde maalt den svage opløsning, og nu tællede jeg de kjertler, der havde drukket ammoniak og var angrebne deraf; resultatet gjorde mig det indlysende, at hver kjertel ikke kunde ha drukket mer end 1/64000 eller 1/65000 af et gran. Jeg har gjort en mængde andre forsøg; de peger alle i samme retning. Enkelte forsøg lader mig formode, at særdeles følsomme blade paavirkes af megfet mindre doser. Tænk paa, hvor lidet ammoniak en plante kan faa, der vokser paa mager jord — og dog vokser den. Det, der især overraskede mig, var, at virkningen var synlig, og det uden nogen synderlig forstørrelse; thi efterat jeg havde forsøgt med stor forstørrelse, kom jeg til det resultat, at det var tryggest ikke at ta med nogen virkning, der ikke tydelig kunde ses med et totrediedels objektiv-glas og et middels-stærkt okularglas. Den Virkning, kulsur ammoniak har, er den at udsondre den ensartede væske i cellerne til en sky af smaa-korn og farveløst fluidum; siden samler smaa-kornene sig til større masser, der i timevis har de snurrigste bevægelser — samler sig, deler sig og samler sig igjen i det uendelige. Jeg ved ikke, om De bryr Dem stort om disse daarlig skrevne detaljer; men da De ønskede dem, var jeg naturligvis forpligtet til at gi dem efter alt det stræv og al den møie, jeg har voldt Dem."

Da han var kommen hjem igjen, skrev han

[page] 359

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1860]

til sir J. D. Hooker (21de novbr. 1860): „Jeg har arbeidet som en galning med drosera. Hør her: en haar-stump, der veier 1/ 78000 "af et gran, vil, naar den lægges paa en kjertel, bringe et af clroseras kjertel-bærende haar til at bøie sig indad og virke forandring i hver eneste celles indhold i kjertelens fod-stilk; De vil vel ikke tro dette, og dog er det gudsens sandhed."

Nogle dage senere skriver han til Lyell: „Jeg vil og maa afslutte mit manuskript over soldug, der vil ta mig en uge; thi for øieblikket er jeg mere optat af solduggen end af alle verdens arter. Men jeg vil ikke udgive noget derom før næste aar; thi mine resultater skræmmer og forbauser mig. Det er aldeles sikkert, at et organ er saa følsomt for berøring, at en vægt, der er 78 gange mindre end den, der er tilstrækkelig til at sætte den bedste kemiske vægt i bevægelse (1/1000 af et gran)i er nok til at fremkalde en tydelig bevægelse. Er det ikke rart, at en plante er langt mere øætaalig for lierøring end nogen nerve i menneskets legeme ? Og dog er jeg fuldkommen sikker paa, at det er saa. Naar jeg rider min kjæphest, kan jeg ikke la være at fortælle mine venner; hvor gildt den gaar; De maa derfor holde rytteren det tilgode."

Værket fortsattes som ferie-arbeide i Bourne-mouth, hvor han opholdt sig høsten 1862. Følgende brevs drøftelse af „Nerve-stoffet" hos solduggen er af interesse i sammenhæng med nyere undersøgelser over protoplasmets sammenhæng fra celle til celle:]

Til J. D. Hooker. Cliff Cottage, Bournemouth, 26de septbr. 1862.

Kjære Hooker! Læs ikke dette, før De faar god tid. Om det velsignede øieblik engang kommer, vil jeg gjerne høre Deres mening om den her om-

[page] 360

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1862]

skrevne sag. Jeg er kommen til den anskuelse, at solduggen maa ha „udgydt" stof i organisk sammen-hæng, der ganske ligner nerve-stoffet hos dyrene. Naar kjertlerne paa en af vorterne eller føle-traadene (fang-armene) i sin naturlige stilling forsynes med en kvælstof-mættet væske og visse andre pirrings-midler eller belæsses med en yderst ringe vægt eller prikkes gjentagne gange med en naal, bøier blomsterstilken sig under sit fodstykke paa niindre end et minut. Disse forskjellige stimulanser føres paa en eller anden maade nedover blomster-stilken; det kan ikke være ved vibrering; thi naar man i. al ro og mag hælder paa væske-draaber, fremkommer bevægelser; heller ikke kan det ske derved, at væsken opsuges fra celle til celle; thi jeg kan iagt-tage opsugningens hurtighed; den er vistnok hurtig, men dog langt langsommere end hos diovæa, hvor overføringen er øieblikkelig og uvilkaarlig; analogier fra dyreriget synes at pege paa en overføring ved nerve-stof. .1 betragtning af kjertlernes hurtige op-sugnings-evne, hele organets uhyre følsomhed og den af forskjellige stimulanser fremkaldte iøine-faldende bevægelse har jeg forsøgt en mængde stoffe, som ikke er ætsende eller tærende . . ., men hvoraf de fleste vides at øve en mærkelig indflydelse paa dyrenes nervestof. Resultaterne kan De se af vedlagte papir. Ettersom samme slags giftstoffe virker forskjellig paa forskjellige dyrs nerve-stof, skulde man ikke vente sig den samme virkning paa planter og dyr; ifald det er saa, at planter har nervestof, skulde man bare vente sig en vis grad af ligeartet virkning. Dette synes tildels ogsaa at være saa. I betragtning af disse forsøg og de forhen gjorte bemærkninger om organernes virke-maade kan jeg ikke andet end komme til det resultat, at solduggen eier et stof, der idetmindste

[page] 361

INSEKTÆDENDE PLANTER.

[1862]

til en vis grad i sammensætning og virkemaade ligner nerve-stoffet. Sig mig nu Deres mening, saavidt De kan dømme efter disse brudstykker. Naturligvis maatte jeg gjøre mange flere forsøg. Tidligere gjorde jeg forsøg med hele bladet istedet-for med særlige kjertler; jeg anvendte et utal af uskadelige') stoffe, som sukker, gummi, stivelse o. s. v., uden at de frembragte nogen virkning. Jeg skulde ikke ha befattet mig med det; men jeg havde ingen verdens ting at bestille.

Deres hengivne Ch. Darwin.

E. S. Vi reiser hjem mandag den 28de. Gud ske lov!

[Der indtraadte nu en lang stans i arbeidet med insektædende planter, og det var først i 1872, at emnet atter for alvor begyndte at beskjæftige ham. Et sted i et brev til dr. Asa Gray (fra 1863 eller 1864) viser imidlertid, at spørsmaalet ikke ganske havde ophørt at optage ham i mellem-tiden: .,De kan være sikker paa, at De dømmer mine elskede soldugs fortjenester uretfærdigen; det er en vidunderlig plante eller rettere sagt et gløgt dyr. Jeg holder paa soldug til min dødsdag.. Vorherre maa vide, om jeg nogensinde kommer til at offentliggjøre mine mange forsøg desangaaende."

I sin dagbog noterer han, at han blev færdig: med korrekturen paa ,,Sindsbeyægelsernes udtryk" den 22de august 1872, og at han dagen efter tog fat paa soldug.]

1) Disse undersøgelser bragte ham til at søge oplysninger om giftstoffes indflydelse paa planter; som i saa mange andre tilfælde henvendte-han sig til professor Oliver og skrev om resultatet til Hooker: „Tak Oliver hjerteligst fra mig for hans oplysninger om giftstoffe."

F. D.

[page] 362

SLYNGPLANTER OG

[1872]

Til Asa Gray. (Sevenoaks), 22de oktober. 1872.

. . . Jeg har arbeidet ganske haardt en fire-fem uger med soldug; saa blev jeg naturligvis klein, og jeg har leiet et hus ved Sevenoaks paa tre uger for at faa fuldstændig ro. Her er jeg nu. Jeg har meget liden arbeidskraft nu og maa op-sætte resten af arbeidet med soldug til vaaren, da mine planter dør ud. Det er et endeløst emne, og jeg maa gjøre kort proces med det; derfor kommer jeg ikke til at gjøre stort med dionæa. Mest har det interesseret mig at efterspore de nerver! som følger karbundterne. Ved at stikke paa et bestemt punkt med en skarp lancet kan jeg lamme den ene halvpart af bladet, saa en pirring paa den anden halvpart ikke fremkalder nogen bevægelse. Det er akkurat som at dele ryg-marven paa en frosk: ingen stimulans kan fra hjernen eller den forreste del af ryg-raden forplantes til bagbenene; men om disse sidste pirres, bevæger de sig ved refleks-bevægelse. Mine gamle resultater om det droseriske nervesystems (!?) forbausende følsomhed for forskjellige stimulanser bekræftes og udvides. . . .

[Hans værk om fordøielsen og andre punkter i .solduggens fysiologi førte ham snart ind paa omraader, hvor hans kundskaber var mangelfulde; her modtog han værdifuld hjælp og gode raad fra dr. Burdon

Sanderson:]

Til J. Burdon Sander son. Down, 25de juli 1873.

Kjære dr. Sanderson! Jeg vilde gjerne fortælle Dem lidt om mit arbeide med soldug for at vise, at jeg har draget mig Deres raad til nytte, og for at spørge Dem om et par ting.

[page] 363

INSEKTÆDENDE PLANTER,

[1873]

1. Det er virkelig skjønt at se, hvor hurtig og godt soldug og dionæa (fluefangeren) opløser smaa terninger af æggehvide og gelatin. Jeg holdt de samme terninger paa vaad mos for sammenlignings skyld. Da De var her, glemte jeg at fortælle, at jeg havde prøvet gelatin: men æggehvide egner sig meget bedre, da det er lettere at iagttage dens op-løsning og opsugning. Frankland har lovet mig til høsten at undersøge, hvilke syrer fordøielses-saften indeholder.

2. En kogning af kaalblade og grønne ærter foraarsager ligesaa megen afbøining som kog af raat kjød; en kogning af græs er mindre kraftig. Jeg hører nok, at kemikerne søger at fælde al æggehvide fra belladonna-ekstrakten; men jeg tror, det ikke vil lykkes: thi ekstrakten fremkalder afbøining, medens en ny dosis atropin saavelsom valeriansyrens forbindelse med atropin ikke frembringer nogen virkning.

3. Jeg har gjort en hel mængde forsøg med varmt vand. . . . Vilde De ikke sige, at følgende var at bruge den yderste grad af varme: To blade blev ophedede til 130° Fahrenheit = 561/2° Celsius og fik alle føletraade (fangarme) afbøiede; et blev tat ud og lagt i koldt vand; det udfoldede sig igjen; det andet blev ophedet til 145° Fahrenheit === 622/3° Celsius og havde ganske mistet udvidelses-evnen. Er ikke dette sidste den yderste grænse af ophedning? Kan De sige mig det, vil jeg gjerne vide, ved, hvilken temperatur koldblodige og hvirvel-løse dyr dræbes.

4. Jeg maa meddele Dem mit endelige resultat med hensyn til solduggens følsomhed. Jeg lavede en opløsning af en del ammoniak-fosfat til 218,760 vand; af denne opløsning gav jeg saa meget, at et blad fik 1/8000 af et fosfat-gran. Jeg tællede derpaa

[page] 364

SLYNGPLANTER OG

[1873]

kjertlerne, og hver enkelt kunde ikke ha faat mere end 1/1552000 af et gran; naar dette blev opsuget af kjertlerne, var det nok til at la føletraadene, som bar disse kjertler, bøie sig i en vinkel af 180°. En slig følsomhed kræver varmt veir og omhyggelig udvalgte unge, skjønt modne, blade. Det synes mig at være overmaade mærkeligt. Jeg maa tilføie, at jeg iagttog alle mulige forsigtigheds-regler, idet jeg prøvede talrige blade samtidig i opløsningen og i det samme vand, som brugtes til at lave opløsningen.

5. Dersom De faar Deres ven til at prøve virkningerne af kulsur ammoniak paa de hvide blod-legemer, vil jeg gjerne erfare resultatet.

.Deres Charles Darwin.

Til W. Thiselton Dyer. Down, 24de december (1873?).

Kjære mr. Dyer! Jeg er ræd, De synes, at jeg er en saare plagsom herre; men jeg kan ikke la være at fortælle Dem, at jeg netop har opdaget, at bladene paa pinguicula har en skjønt afpasset bevægelses-evne. Igaaraftes festede jeg en række smaa fluer tæt ved randen af to temmelig unge blade; efter fjorten timers forløb er disse rænder foldede skjønt over, saa de kan gribe fluerne, idet kjertlerne paa denne maade kommer i berøring med fluernes øvre overflade; der foregaar nu rigelige afsondringer over og under fluerne; de er bestemt optagne af at suge. Den sure afsondring er løbet nedover den riflede rand og er opsamlet i den skelignende ydergrænse, hvor kjertlerne udentvil opsuger den liflige væske. Bladet ser paa den ene side ud, som spiralen i et menneskeligt øre vilde gjøre, om man vilde samle en del fluer inde i folden.

Deres hengivne Ch. Darwin.

[page] 365

INSEKTÆDENDE PLANTER,

[1874]

Til Asa Gray. Down, 3de juni 1874.

. . . Jeg har det nu meget travlt med at gjøre min bog om soldug etc. færdig til trykken; det kommer dog til at ta nogen tid; thi jeg finder stadig nye iagttagelsesfelter. Jeg tror, mine iagtta-gelser over solduggens fordøielsesproces vil interessere Dem; afsondringen indeholder eddikkesyre og et gjær-stof, der er nær beslægtet med pepsin, skjønt det ikke er det samme; thi jeg foretager en lang række sammenlignende forsøg. Ikke et eneste menneske vil tro, hvad jeg kommer til at skrive om ubetyde-ligheden af de doser ammoniak-fosfat, som virker.

. . . Jeg begyndte at læse Madagaskar-satiren1) med megen andagt; da jeg saa, den sagde, at Felis og Bos fandtes paa Madagaskar, troede jeg, det var en pokkers løgn, og forstod ikke, det var spøg, før jeg kom til kvinden.

Til F. C. Donders*). Down, 7de juli 1874

Kjære professor Donders! Min søn George skriver, at han har besøgt Dem, og at De var meget venlig mod ham; herfor aflægger jeg Dem min hjerteligste tak. Han anfører Dem som autoritet i et spørsmaal, som interesserer mig i høieste grad, og som jeg gjerne vil faa nævne for Dem. Det gjælder den indvirkning, Yiqooooo gran atropin har paa det menneskelige øie. Naar De faar tid, er De kanske saa venlig at sige mig, dm De selv har iagttaget dette, eller om De tror det paa god autoritet. Jeg vil ogsaa gjerne vide, i hvilket forhold vsegten af atropin stod til det vand, hvori

1) Skildring af en kjedædende plante, der antoges at leve af mennesker

F. D.

2) Professor Donders, den berømte fysiolog i Uetrecht. F. D.

[page] 366

SLYNGPLANTER OG

[1874]

stoffet opløstes, samt hvormeget af opløsningen der førtes til øiet. Granden til, at jeg saa gjerne vil ha besked om dette, er den, at det til en vis grad bekræfter visse af mig ofte iagttagne kjendsgjerninger betræffende ammoniak-fosfats indvirkning paa soldug. 1/4000000 gran der opsuges af en kjertel., bringer den føletraad (fangarm), der bærer denne kjertel, til at bøie af; og jeg er ganske paa det rene med, at 1/2000000 gran krystalliser et salt har samme virkning. Tanken paa at skulle offentliggjøre noget saadant gjør mig rent ulykkelig. Det vil være af væsentlig betydning for mig at kunne bestyrke dette ved analoge tilfælde: Det med soldug er saa meget mere interessant, som opsugningen af saltet eller hvilkensomhelst stimulans, der tilføres kjertlen, foraarsager en bevægelse ned til det nederste stykke af den føletraad (fangarm), der bærer kjertlen.

Undskyld bryderiet. Svar nu ikke paa dette, før De er blit ganske frisk igjen.

Deres Charles Darwin.

[Sommeren 1874 arbeidede han med slægten utricidaria (blærerod), og den 16de juli gav han sir J. D. Hooker en fremstilling af dette arbeides gang: „Det ligefrem glæder mig, at De ikke har kunnet sende utricidaria; thi den almindelige art har gjort baade F. og mig næsten gale i hodet. Bygningen er yderst indviklet. Blærerne fanger en masse entomd-straca og insekt-larver. Gribe-organet er fortræffe-ligt. Men der er en mængde ting, vi ikke forstaar. Hvad jeg har set idag, bringer mig paa den tro, at den er aadsel-spisende, d. v. s. den kan ikke fordøie forraadnende stof, men opsuger det."

Lady Dorothy Nevill havde han at takke for prøver af den eiendommelige utricidaria montana

[page] 367

INSEKTÆDENDE PLANTER,

[1874]

der ikke er en vandplante som de europæiske arter, men vokser blandt mos og levninger (åébris) paa træernes grene. Til denne art sigter følgende brev:],

Til lady Dorothy Nevill. Down, 18de september 1874

Kjære lady Nevill! Jeg er Dem saa meget forbunden. Jeg var saa vis paa, at blærerne var paa bladene, at jeg ikke tænkte paa at skrabe væk mosen, og det var svært dumt af mig. De store svære blære-lignende opsvulmninger paa overfladen er nogle underlige tingester; men det er ikke de virkelige blærer. Disse fandt jeg paa rødderne og i en dybde af to tommer nede i sandet. De er gjennem-sigtige som glas, fra Y20 til Vioo tomme store og hule. De er alle i alt væsentiigt byggede som blærerne paa de engelske flydende arter, og jeg var overbevist om, at det vilde vise sig, at de havde gjort bytte i overflod. Til min store glæde har jeg ogsaa fundet saadant i to blærer, hvoraf klarligen fremgik, at de havde opsuget føde fra den forraadnende masse. Thi utricularia *) (blærerod) er aadsel-ædende og strengt tåget ikke kjød-ædende, som soldug.

De store svære blære-lignende opsvulmninger antager jeg er vand-reservoirer i lighed med maven paa en kamel. Naar jeg faar gjort nogle flere iagt-tagelser, vil jeg begaa den grumhed at nægte Deres plante vand for at se, om de store blærer skrumper sammen og indeholder luft istedetfor vand; jeg vil da ogsaa vaske al jorden væk fra rødderne og under-søge, om der er virkelige blærer til at fange underjordiske insekter lige ned til bunden af potten. Jeg haaber, De ikke dømmer for strængt om min graadig-

1) Blærerod, utrimdaria, aldrovande 0. .1. beslægtede planter har særegne-omdannede blade med klappelaag til at fange insekter. J-0.

[page] 368

SLYNGPLANTER OG

[1874]

hed, naar jeg — alt under forudsætning af, at arten ikke er særlig kostbar, og De har flere af den — ber Dem om en plante til; i saa fald er De vel saa venlig at sende den til „Orpington station; af-hentes pr. bud."

Jeg har sjelden likt noget dagsværk saa godt som dette. Dette skylder jeg Deres Herligheds store velvilje.

Frøene er nogle rare uhyrer; jeg antager, de er af en med medicago (sneglebælg) beslægtet plante; men jeg vil- vise dem til dr. Hooker.

Deres taknemlige Ch. Darwin.

Til J. D. Hooker. Down, 30te september 1874.

Kjære H! Deres storartede gave af aldrovanda (en med blæreroden beslægtet plante) er kommet frem i behold. Jeg har moret mig med at se paa lukke-bladene, hvoraf jeg skar op et. Det er en vemd-dioncea (fluefanger), der i bygning har erhvervet sig egenskaber fælles med utricularia.

Dersom bladene aabner sig, og jeg kan lægge dem aabne under mikroskopet, vil jeg gjøre nogle forsøg; thi et dødeligt menneske kan ikke modstaa fristelsen. Gaar dette ikke an, vil jeg ingenting gjøre; thi ellers maatte der til hundreder af blade. Farvel, min snille Hooker.

Deres C. Darwin.

[Manuskriptet til „Insektædende planter" blev færdigt i mars 1875. Denne bog synes at ha voldt ham mer end almindeligt bry; saaledes skriver han i februar til Hooker: „De spørger om min bog; alt, hvad jeg kan sige, er, at jeg er rede til at ta; livet af mig; jeg troede, den var noksaa skikkelig skrevet; men jeg ser nu, der er saa meget at rette paa, at den ikke blir færdig til trykken før om to

[page] 369

PLANTERS BEVÆGELSES-EVNE.

[1880]

maaneder; og saa blir den saa fordømt diger. Murray siger naturligvis, at det nytter ikke at la bogen udkomme midt paa sommeren, saa jeg ved ikke, hvad resultatet blir; men jeg begynder at tro, at enhver, der skriver bøger, er en tosk."

Bogen udkom 2den juli 1875, og 2700 eksemplarer solgtes af et oplag paa 3000.]

kapitel xi. Planters bevægelses-evne.

1880.

[De faa sætninger i selvbiografien betegner med tilstrækkelig klarhed sammenhængen mellem „Be-vægelses-evnen" og en af forfatterens tidligere bøger, den om ,,Slyngplanter". Bogens grundtanke er, at planternes bevægelser i forhold til lys, tyngde o. s. v. er modifikationer af en uvilkaarlig tendens til omdreining, der er plantens voksende dele medfødt. Denne tanke er ikke blit almindelig erkjendt og er ikke blit optat blandt den rettroende fysiologis dogmer. Professor Sachs har i nogle ord behandlet bogen med professor-foragt; professor Wiesner har hædret den med en omhyggelig og taktfuld kritik.

Mr. Thiselton Dyer1) har rigtig bemærket: ..Tiden alene vil vise, om denne mester-tanke om enhed i det, der hidtil har syntes at være et kaos af uensartede og forskjelligartede fenomener, blir alment erkjendt som rigtig. Men ingen kan tvile

1) „Charles Darwin" („Nature Series") s. 41. F. D.

Darwins Liv og breve. III. 24

 

[page] 370

PLANTERS

[1878]

paa betydningen af mr. Darwins arbeide — paa-visningen af, at for fremtiden planternes bevægelse kan og maa studeres fra et enkelt synspunkt."

Værket paabegyndtes sommeren 1877, efterat „Forskjellige blomster-former" var udkommet; ud-paa høsten var han blit meget begeistret for emnet og skrev til mr. Dyer: „Jeg klemmer ivrigen paa med arbeidet." Paa denne tid studerede han kotyledonernes bevægelser; hos dem kan man iagt-tage planternes søvn i sin simpleste form; den følgende-vaar prøvede han paa at komme paa det rene med disse søvn-bevægelsers nytte og hensigt og skrev til sir Joseph Hooker (25de mars 1878): „Jeg tror, vi har bevist, at hensigten med planternes søvn er <Jen at formindske udstraalingens skadelige indflydelse paa bladene. Dette har interesseret mig meget og har kostet os en masse arbeide, da det har været et problem lige siden Linnes dage. Men vi har dræbt eller slemt haandteret en mængde planter: NB. Oxalis carnosa (en gjøgesyreart) var til megen nytte, men blev dræbt igaaiaftes."

Brevene fra denne tid gir ikke nogen sammen-hængende besked om de fremskridt, arbeidet gjorde. Følgende to synes mig karakteristiske for forfatteren og kan derfor medtages her:]

Til W. Thiselton Dyer. Down, 2den juni 1878.

Kjære Dyer! Jeg husker, jeg sagde, at jeg vilde komme til at dø i vanære, om jeg ikke fik fat i en frø-kactus eller cycas (konglepalme) til observation; De har frelst mig fra denne skrække-lige skjæbne ; thi de bevæger sig glimrende og normalt. Men jeg har to spørsmaal at gjøre: den iagttagne cycas var et uhyre stort frø i; en bred og meget grund potte med — jeg tror — kokosnød-fibrer. Den kaldtes bare cycas. Var

[page] 371

BEVÆGELSES-EVNE.

[1878]

det cycas pectinata? Jeg tænker, jeg er paa ret vei, naar jeg tror, at hvad der først kommer frem over jorden, er et virkeligt blad; thi jeg kan ikke opdage nogen stilk eller akse. Endelig husker De kanske, jeg sagde, vi ikke kunde frembringe opuntia nigricans (en kaktusart); nu maa jeg erklære mig skyldig i en dumhed; en kom virkelig op; men jeg og min gartner stod og gloede paa den og kom til det resultat, at det ikke kunde være en opuntia; men nu, da jeg har set o. hasilaris, er jeg sikker paa, at det var en: jeg iagttog den bare leilighedsvis og blev da vidne til bevægelser, der gjorde, at jeg gjerne vil iagttage en til. Hvis De har nogen, vil da mr. Lynch1) være saa venlig at sende en til?

Jeg arbeider som en træl med rødder og blades bevægelser; jeff har nemlig gjort fra mig kotyle-doner.....

Det var et fortræffeligt brev det om haven'2); jeg havde haabet, at agitationen var. forbi. Politikere er dog nogle stakkars krybende fyre; de maa jo indse de sørgelige virkninger af at holde haverne oppe hele dagen.

Deres plagsomme Ch. Darwin.

Til W. 'Thisetton Dyer. Bryanston Str. 4, Portman Square, 21de novbr. 1878.

Kjære Dyer! Jeg maa takke Dem for det uhyre stræv, De har havt med frøet af impatiens (springfrø) og ved saa mange andre leiligheder. Det gjør mig i virkeligheden rent skamfuld, og jeg kan ikke la være at tænke: „Naar han faar se bogen, vil han raabe: O Gud, er det dette, der har voldt mig saa meget bryderi!" Alvorlig talt haaber jeg, at vi har

1) Mr. E. J. Lynch, ira bestyrer af den botaniske have i Cambridge, var dengang i Kew. . F. D.

2) Sigter til et forseg paa at bevæge regjeringen til at bolde den kongelige have i Kew aaben om morgenen. F. D.

[page] 372

PLANTERS

[1878]

klaret enkelte punkter; men jeg er ræd, vi høster meget lidet for alt det stræv, vi har havt med vort arbeide. Vi blir her en uges tid; jeg trænger saa meget til ro.

Husker jeg ret, saa er den 30te november Eoyal Society's aarsdag; jeg er bange, sir Joseph (Hooker) maa være næsten ødelagt nu; jeg vil glæde mig den dag, han ophører at være præsident.

Deres Ch. Darwin.

[Da han den følgende vaar (1879) holdt paa at ordne sine resultater, skrev han lidt modfalden til mr. Dyer: „Mine notiser overvælder mig, og jeg er næsten for gammel til at fuldføre, hvad jeg har for mig — alle slags bevægelser. Og dog er det endnu værre intet at bestille."

Senere paa aaret, da værket nærmede sig sin afslutning, skrev han til professor Carus (17de juli 1879) med hensyn til en oversættelse: „Sammen med min søn Francis holder jeg paa med en temmelig svær bog om planternes almindelige bevægelser, og jeg tror, vi har fundet meget nyt.

Jeg frygter for, at vore meninger kommer til at møde megen modstand i Tyskland. Men vi har i adskillige aar arbeidet med sagen..

Det vil glæde mig særdeles, om De tror, bogen er en oversættelse værd; korrekturark skal De faa, saasnart de blir færdige."

Om høsten arbeidede han haardt med manuskriptet og skrev til dr. Gray (24de oktober 1879): „Jeg har begaaet en diger bog om planternes be-, vægelser, og jeg skal netop til at gjennemgaa manuskriptet for anden gang, hvilket er noget for-færdeligt noget."

Bare slutten af næste brev angaar „Bevægelses-evnen."]

[page] 373

BEVÆGELSES-EVNE.

[1880]

Til A. de Candolle. 28de mai 1880

Bedste herr de Candolle! Jeg er Dem meget taknemmelig; fordi De har været saa venlig at sende mig Deres „Phytographie";1) thi om jeg bare havde set den averteret, vilde jeg ikke ha faldt paa, at det kunde være noget for mig. Jeg har med stor interesse læst omtrent fjerdeparten, men vil dog ikke opsætte længer med at takke Dem. Alt, hvad De siger, synes mig meget klart og overbevisende, og som i alle Deres bøger finder jeg ogsaa her en mængde filosofiske bemærkninger, der er mig nye, og støder visselig siden paa mange flere. De har mindet mig om mangen en vanskelighed, som jeg havde at klare, da jeg skrev bogen om cirripedia; Deres bog vilde dengang ha været mig en uvurderlig hjælp. Det har fornøiet mig at se, at jeg altid har fulgt Deres raad at gjøre notiser paa særskilte papirstrimler; jeg har endnu fere snes store mapper, ordnede paa særdeles tynde hylder omtrent to tommer fra hverandre paa væggene i mit arbeidsværelse, og hver hylde har sit særlige navn og sin titel; jeg kan paa denne maade lægge enhver op-tegnelse paa sit rette sted. Jeg tror sikkert, at Deres bog vil være til megen nytte for mange unge studerende, og jeg skal be min søn Francis, der agter at gjøre plante-fysiologi til sit studium, læse den med omhft og nøiagtighed.

For mit personlige vedkommende tar jeg mig en fjorten dages hvil, efterat jeg har sendt en bunke manuskript i trykken; det var rigtig et heldigt træf, at Deres bog kom, just som jeg skulde sætte mig op i vognen; thi jeg vilde gjerne ha noget at læse, medens jeg var hjemmefra. Mit

1) En bog om botaniske xmdersø-gelsers metode, speeielt om systematisk arbeide. F. D.

[page] 374

PLANTERS

[1880]

manuskript handler om planternes bevægelse, og jeg tror, det har lykkes mig at vise, at alle de vigtigere store klasser af bevægelse er modifikationer at en og samme slags bevægelse, der er fælles for alle dele af alle planter fra deres tidligste ungdom. Hils Deres søn venligst fra mig.

Jeg er Deres Charles Darwin.

E. S. Det er mig altid en glæde at kunne bidrage til at gi planterne en høiere plads i den organiske verden, og dersom De vil gjøre Dem ,den umag at læse det sidste kapitel i min desværre altfor store bog, der skal bli Dem sendt, saasnart den udkommer, haaber og tror jeg, at De ogsaa vil komme til at beundre endel af de skjønne tillempninger, der sætter frø-planter istand til at ud-føre sine særlige funktioner.

[Bogen udkom 6te november 1880, og 1500 eksemplarer gik ved mr. Murrays auktion. Herom skrev han til Hooker (23de november): „Deres brev har glædet mig meget — thi jeg havde ikke ventet, at De skulde ha havt tid til at læse noget af den. Læs sidste kapitel, saa kjender De hele resultatet, rigtignok uden bevislighederne. Forresten tror jeg, De bør læse, hvad der nederst paa s. 525 staar om, at rødder bøier sig, naar de en times tid har været udsatte for geotropisme1) med spidsen afskaaret; det forbausede mig. Frøplanters følsom-hed for lyset er ogsaaa vidunderlig."

1) Geotropisme og lreliotropisme kaldes visse vækst-fænomener lios plantedelene, særlig lios redderne.

Positiv geotr. kaldes det, hvis de vokser mod jordens forlængelse, altsaa ifølge tyngdens love; negativ geotropi, naar de vokser op af jordaksens forlængelse.

Positiv eller negativ helwtropisk kaldes de, naar de vokser mod eller fra sollyset. J-O.

[page] 375

BEVÆGELSES-EVNE.

[1880]

Til en anden ven, mr. Thiselton Dyer, skrev han (28de novbr. 1880): „Tusen tak for Deres elskværdige brev; men De har altfor høie tanker om vort arbeide, hvilket jo forresten er saare be-hagéligt for os. ... Mange tyskere lader haant om at studere organernes nytte og betydning; men de kan for mig gjerne grine sig ihjel; det er i mine ørne den interessanteste del af naturhistorien. De tar virkelig storligen feil, om De et eneste, øieblik tviler paa betydningen af den stadige og forekommende hjælp, De har ydet os."

Bogen blev vidt og bredt anmeldt og vakte megen interesse blandt publikum i sin almindelig-hed. Følgende brev sigter til en ledende artikel -i Times for 20de november 1880:]

Til mrs. Haliburton.1)

Kjære Sarah! Du ser, jeg begynder med en vis dristighed; men jeg har altid holdt af dette navn og vil altid komme til at holde af det. Dit brev har mere end glædet mig, det har i al sin godslighed og venlighed rørt mig i hjerteroden. Jeg tænker ofte paa gamle dage, mine besøg paa Woodhouse og den store taknemmelighedsgjæld, hvori jeg staar til din far. Det var saa vakkert af dig at skrive. Jeg havde rent glemt, min ungdoms ærgjerrighed og Shrewsbury-avisen2); men jeg husker godtj. hvor stolt jeg var, da jeg i en bog om insekter fik se de store ord: „Fundet af C. Darwin." „Fundet" lød saa storartet sammenlignet med

1) Mrs. Haliburton var datter af min fars ungdomsven, afdode mr. Owen til Woodhouse. F. D.

2) Mrs. Haliburton mindede barn om, at ban engang som girt havde sagt, at dersom Eddowes1 avis engang tom til at omtale barn som „vort fortjente bysbarn," vilde bans ærgjærrighed dermed være tilfredsstill et. F. D.

[page] 376

PLANTERS

[1880]

„fanget". Dette syntes mig hæder nok for hvem-somhelst. Jeg har ingen anelse om, hvad det er. der har bragt Times til at forherlige mig1); bladet har ikke altid faret saa pfent med mig.

Jeg vilde saa gjerne.se dig her igjen; men et besøg her vilde paa den anden side bli meget kjedeligt; vi blir jo gamle og har ingen fornøielser; vort liv gaar stille og ensomt. Om nogle uger agter vi at tilbringe en stund i London, og har du da noget andet at bestille der, er du velkommen til lunch.2)

Din taknemlige og hengivne

Charles Darwin.

[Følgende brev er skrevet i anledning af en kritisk afhandling over „Planternes bevægelses-evne" af en fremragende botaniker, dr. Julius Wiesner, professor i botanik ved universitetet i Wien:]

Til Julius Wiesner. Down 25de oktober 1881.

Høistærede! Jeg er nu færdig med Deres bog; jeg har forstaaet altsammen paa nogle faa steder nær. For det første maa jeg da faa lov til at takke Dem for den maade, hvorpaa De overalt behandler mig. De har vist, at man kan være afgjort uenig med en anden og dog udtrykke sin uenighed med fuldendt høflighed og belevenhed. Ikke saa faa engelske og tyske naturforskere kunde lære af Dem i saa maade; de grovheder, hvormed videnskabs-mænd saa ofte trakterer hverandre, gjør intet godt; de bare nedværdiger videnskaben.

1) Følgende er den første sætning i den ledende artikel: „Af alle vore-milevendé videnskabsmænd har ingen arbeidet længere og til større nytte end rnr. Darwin.K F. D.

2) Min far havde den fornøielse at træffe mrs. Haliburton hos sin bror i Queen Anne's Street og at modtage besøg af hende i Down.

F. d.

[page] 377

BEVÆGELSES-EVNE.

[1881]

Deres bog har interesseret mig i høi grad, og enkelte af .Deres eksperimenter er saa vakre, at det virkelig var mig en glæde at bli gjenstand for vivisektion. Det vilde ta for meget rum at drøfta alle vigtige spørsmaal, som De behandler i Deres bog. Jeg er bange for, at De fuldstændig har slaat ihjel, hvad jeg siger om virkningerne af at skjære af spidsen af horizontalt udstrakte rødder og af rødder, der fra siden er udsatte for fugtighedens indvirkning; men jeg kan ikke tro, at side-grenes og side-rødders horizontale stilling simpelthen er en følge af deres formindskede vokse-evne. I be-tragtning af mine forsøg med kotyledoner af phalaris kan jeg heller ikke opgive troen paa overføringen af en stimulans, der skyldes lyset, fra den øvre til den nedre del. Paa s. 60 har De misforstaaet mig, naar De siger, jeg tror, at lys-virkningerne overføres til en del, der ikke selv er heliotropisk. Jeg har aldrig tænkt paa, om den korte underjordiske del var heliotropisk eller ikke: men jeg tror, at for unge frøplanters vedkommende er den del, der bøier sig ved, men ovenfor jorden, heliotropisk; dette slutter jeg deraf, at denne del kun bøies lidet, naar lyset falder paa skråa, men i ret vinkel, naar lyset falder lodret. Af mine forsøg med mørke" hætter slutter jeg, at denne lavere del paavirkes af lysets virkning pai den øvre ^del. Min mening om dette og mange andre spørsmaal har dog ikke stort at sige; Deres bog-vil uden tvil overbevise de allerfleste botanikere om, at jeg har uret i alt, hvorom vi er uenige.

Bortset fra overførings-spørsmaalet har jeg for mig saa mange kjendsgjerninger, der gaar i retning af at vise, at lys, tyngde o. s. v. virker paa væksten, ikke direkte, men som stimulanser, at det er mig rent umuligt at ændre min opfatning i denne

[page] 378

PLANTERS BEVÆGELSES-EVNE

sag. Jeg forstod ikke stedet paa s. 78, før jeg spurgte min søn George, der er matematiker. Han antager, at Deres indvending grunder sig derpaa, at lyset fra lampen oplyser begge gjenstandens sider og ikke reduceres med voksende afstand i samme maalestok som det direkte lys; men han tviler paa, at denne nødvendige korrektion er til-strækkelig til at forklare den ubetydelige forskjel i heliotropisk krumning hos planterne i de succes-sive potter.

Hvad rodspidsenes følsomhed for berøring an-gaar, da kan jeg ikke' gaa ind paa Deres synsmaade, saalænge det ikke er bevist, at jeg tar feil, naar jeg mener, at smaa kort-biter, der fæstes med gummi, foraarsager bevægelse, medens ingen be-vægelse fremkommer, om kort-stykket er skilt fra I spidsen ved et gummilag. Den kjendsgjerning, at tykkere og tyndere kort-biter, der ved shellak er 'fæstede paa modsatte sider af samme rod, frembringer bevægelse i en enkelt retning, tiltrænger ogsaa, forklaring. De taler ofte om, at spidsen har lidt ved ilde medfart; men udvortes var der ingen mærker herpaa at se; og naar spidsen aaben-bart var saaret, blev den yderste del bøiet henimod J åen saarede side. At spidsen skulde lide ved . kort-biterne, idetmindste naat de fæstedes ved gummi, synes mig ligesaa urimeligt, som at kjertlerne paa soldug skulde lide ilde ved, at en traad-stump .1 «Uer haar-stump anbragtes derpaa, eller som at et menneskes tunge skulde lide ved at føle paa en i saadan gjenstand.

Hvad det vigtigste punkt i min bog, nemlig omdreiningen, angaar, da kan jeg kun sige, at jeg ' blir rent fortullet, naar jeg ser paa forskjellen mellem vore resultater i saa maade; men rigtignok Var der i Deres bog enkelte punkter, som jeg ikke 5

[1881]

[page] 379

BLANDEDE BOTANISKE BREVE.

[1873]

rigtig forstod, men som min søn Francis vil oversætte for mig, naar han kommer hjem. Storparten af Deres bog er overmaade klar og grei.

Tilslut maa jeg sige, at jeg skulde ønske, jeg havde kraft og humør nok til at paabegynde et nyt sæt eksperimenter og saa offentliggjøre resultaterne med fuld erkjendelse af mine feiltagelser, naar jeg blev overbevist derom; men jeg er for gammel til et sligt arbeide, og jeg tror ikke, det staar i min magt herefter at gjøre meget, om overhodet noget, originalt arbeide. Jeg indbilder mig, at jeg ser en mulig kilde til feiltagelser i Deres smukke forsøg med en roterende plante, der udsættes for side-lys.

Med megen agtelse og oprigtig tak for den venlige maade, hvorpaa De har behandlet mig og mine feiltagelser, er jeg

Deres Charles Darwin.

Kapitel xii.

Blandede botaniske breve.

1873—1882.

[Nærværende kapitel indeholder en række blandede breve oVer botaniske emner. Endel af dem ..viser, hvilke forskjelligartede interesser min far nærede for botaniken, andre gjør rede for undersøgelser, der aldrig blev ferdige.]

VOKSBELÆG PAA BLADE OG FRUGT.

[Hans undersøgelse over naturens hensigt med det voksagtige belæg, der findes paa mange blade,

[page] 380

BLANDEDE

[1873]

tilhører dem, der var ufuldendte ved hans død. Han opdyngede en masse notiser om emnet, hvoraf jeg haaber at kunne udgive endel i en nær fremtid.1)

Et af hans tidligste breve om denne sag er fra august 1873 til sir Joseph Hooker: „Jeg vil gjerne spørge Dem om noget, og ved De ikke selv besked, saa vær saa god at spørge nogen af de kloge folk i Kew. Hvorfor er bladene og frugten paa saa mange planter beskyttet af et tyndt lag af et stof, der er voksagtigt (som den almindelige kaal), eller er be-sat med fine haar, saaledes, at naar slige blade eller slig frugt nedsænkes i vand, ser de ud, som de var lagt i et futteral af tyndt glas? Det er virkeligt vakkert at se skolmen af en almindelig ert eller et bringebær i vand. Enkelte blade beskyttes paa denne maade paa undersiden og ikke paa oversiden.

Hvoraf kommer det, at våndet skader bladene, om forresten dette er saa?"

Om dette sidste skrev han til sir Thomas Farrer: „Jeg har nu faat fluer i hodet af den historien med vanddraabernes skadelige indflydelse paa blade. Aa, spørg mr. Paire2), om han har personlig erfaring for, at vanddraaber virker skadelig paa blade eller frugt i hans drivhuse.

Man har sagt, at draaberne virker som brænd-glas; er dette sandt, saa vilde de aldeles ikke virke skadelig paa overskyede dage. Han er en meget skarpsindig mand, og jeg vil gjerne høre hans mening. Dengang jeg dyrkede orchideer i drivhus,

1) En liden mundsmag, om forholdet mellem voks-belægget og aande-porerne paa blade offentliggjordes i „Linnean Society^ Journal™ 1886.' Tschirsch {Linnæa 1881) liar offentliggjort resultater, der svarer til enkelte af dem, min far og jeg naaede, at nemlig belægget for-mindsker uddunstningen. Det samme, var iagttaget af Garreau i 1850. F. D.

2) Sir Thomas Farrers gartner. . F. D.

[page] 381

BOTANISKE BREVE.

[1877]

husker jeg, man advarede mig imod at væde bladene; men det faldt mig dengang ikke ind at tænke nærmere over sagen.

Mit besøg hos Dem var overmaade behageligt; jeg er overbevist om, at man ikke i hele England kunde opdrive en hyggeligere og elskværdigere vært."

Kogle aar senere optog han atter dette emne og skrev i den anledning til sir Joseph Hooker (25de mai 1877): „Jeg har set over mine gamle optegnelser over „belæg" paa planter; emnet synes jeg nok er et studium værdt, skjønt jeg tviler meget paa, at det lykkes mig at udrette noget. Har De lyst til at hjælpe mig lidt, uagtet jeg ikke kan stille Dem noget andet i udsigt end et muligt held? Ilden Dem kan jeg neppe gjøre noget."]

Til Asa Gray. Down, 4de junii 1877.

. . . Jeg prøver i disse dage paa at udrede betydningen af „belægget" eller den voksagtige udsondring paa blade og frugt; men jeg nærer stærke tvil, om jeg kan udrette noget. Kan De sætte mig paa noget? Er slige planter almindeligere i varme end i kolde lande? Jeg spørger, fordi jeg ofte spaserer i styrtregn; det er ikke mange diootyle-doner, hvis blade man her kan se med vanddraaber trillende af dem som kviksølv. I min blomsterhave, mit væksthus og mit drivhus er der derimod mange slige. Er de af belæg beskyttede planter alminde-lige paa Eders tørre vestlige sletter? Hooker tror. at de er almindelige ved det Gode Haabs Forbjerg. Det er mig en ren gaade, om de er almindelige i meget tørre lande; jeg finder belæg meget alminde-lig paa Australias akacier og eukalyptuser (febertræ). Enkelte af de eucalypti, som ikke synes at ha belæg, har overhuden beskyttet ved et lag af et i

[page] 382

BLANDEDE

[1881]

kogende alkohol opløseligt stof. Fin des i polar-egnene blade eller frugt, der beskyttes af belæg? Kan De hjælpe, som De ofte har gjort, saa vær saa inderlig snil at gjøre det; ellers skal De ikke bry Dem med at svare.

Deres hengivne C. Darwin.

Til W. Thiselton Dyer. Down, 5te september 1877.

Kjære Dyer! Et ord til tak. Jeg maa rentud sige, at havde ikke De været saa snil og forekommende, saa var vi ingen vei komne. Nu har vi tydeligen paavist, at hos enkelte — især saftrige — planter, hindres uddunstningen. af belægget; hos andre optræder det beskyttende mod angreb af insekter;" hos enkelte sjø-planter beskytter det mod saltvandets skadelige indflydelse, og jeg tror, at det for enkeltes vedkommende beskytter imod ferskvand, der hænger fast ved bladene. Dette sidste er endnu det tvilsomste og usikreste punkt i denne forbindelse. .

Til F. Müller. Down, 4de .juli 1881.

Bedste herr Müller! Deres godhed er ube-grænset, og jeg kan ikke sige Dem, hvormeget Deres sidste brev (31te mai) har interesseret mig. Jeg har store hauger af notiser om virkningen af vand, der har staat stille paa blade, og disses be-vægelser (som jeg troede) for at ryste draaberne af. Men jeg har ikke paa længe set over disse notiser, og jeg havde begyndt at tro, at min mening muligens var bare indbildning; jeg havde dog tænkt at begynde med eksperimenter, saasnart jeg kom hjem; det uvurderlige brev, De har sendt mig om forskjellige planters blad-stilling, naar det regner

[page] 383

BOTANISKE BREVE.

[1876]

(jeg har .et lignende tilfælde med acacia fra Syd-Afrika), gjør, at jeg atter skal ta fat for alvor.

FORANDERLIGHED.

[Følgende brev gjælder et emne, der interesserede min far i høieste grad: eksperimentel undersøgelse af aarsagerne til foranderlighed. Han opgjorde sig til en vis grad en plan for saadanne eksperimenter og paabegyndte et foreløbigt arbeide i den nedenfor angivne retning; men undersøgelsen blev tilsidst opgivet.]

Til J. H. Gilbert.1) Down, 16de februar 1878.

Herr J. H. Gilbert ! Da jeg traf Dem i Linnean Society, var De saa venlig at love, at De vilde hjælpe mig med raad, hvad der vil bli af den aller-største betydning for mig og min søn. Jeg vil først forklare, hvad jeg ønsker; jeg haaber dernæst, at De undskylder et langt brev. Alle naturforskere indrømmer, at det vanskeligste af alle problemer er: hvad er det, der gjør næsten hver eneste dyrket plante foranderlig? Ingen eksperimenter har hidtil formaaet at kaste noget lys over denne gaade. I de sidsfe ti aar har jeg gjort forsøg med kryds- og selvbefrugtede planter; et indirekte resultat har overrasket mig meget: naar man dyrker potteplanter under glas i flere paa hinanden følgende slægtled under omtrent ligeartede vilkaar og selv-befrugter dem i hvert enkelt slægtled, forandres ofte blom-sternes farve; meget mærkeligt er det, at de hos somme af de mest foranderlige arter, som minnilus,

1) Dr. Gilbert, F. E. S., sammen med sir John Bennet Lawes forf. tit en lang rækko ndmærkede videnskabelige agrikultnr-afbandlinger.

F. D.

[page] 384

BLANDEDE

[1876]

havenellik o. s. v. blir fuldstændig uforandrede ligesom hos vilde arter.

Denne og mange andre kjendsgjerninger har bragt mig paa den tro, at grunden til af-artningen maa være at søge i forskjellige stoffe, som disse planter opsuger af jorden, naar deres opsugnings-evne ikke formindskes af andre planter, som de vokser sammen med i vild tilstand. Derfor ønsker min søn og jeg at dyrke potte-planter i jord, der er fuldkommen blottet for eller saa fuldkommen som muligt blottet for ethvert stof, som opsuges af planter, og saa i flere paa hinanden følgende slægtled gi forskjellige planter af samme art saa forskjellige opløsninger, som kan forenes med deres liv og helse. Kan De nu sige mig, hvorledes jeg skal bære mig ad med at gjøre jorden muligst fri for alle de stoffe, som planter i naturtilstanden opsuger? Jeg antager, at hvid sølvsand, som bruges til at pudse sæletøi o. s. v., næsten er ren kisel-syre, men hvad skal jeg gjøre for at faa aluminium-jord? Uden denne vilde det være umuligt at holde jorden fugtig «g skikket til plante-vækst. Jeg antager, at ler, der gjentagne gange er vasket i vand, endnu skaffer mineral-stoffe nok til den kul-syre, som rødderne afsondrer. Jeg maatte ha en hel del jord; thi det vilde være unyttigt at drive paa med eksperimenter, medmindre vi kunde fylde en tyve-treti middelsstore blomster-potter hvert aar. Kan De gi mig et godt raad? I modgat fald er jeg bange for, at det vilde være ørkesløst for os at prøve paa aS udfinde, om foranderlighed afhænger af stof, som opsuges fra jorden. Naar jeg har skaffet mig en passende jordsort, agter jeg at vande et sæt planter med salpetersurt kalium, et andet med salpetersurt natrium' et tredie med salpetersur kalk, idet jeg gir hvert sæt saa meget ammoniak-fosfat, som de-

[page] 385

BOTANISKE BREVE.

[1876]

synes at kunne taale; thi jeg vil gjerne, at de skal vokse saa yppig som muligt. De med salpetersurt natron (ohilisalpeter) og salpetersur kalk våndede planter antog jeg trængte noget kali; men de vilde maaske faa, hvad der er absolut nødvendigt, af en slig jord som den, jeg maatte bruge, og af det i kummer opsamlede regnvand. Jeg kunde bruge faaardt vand fra en dyb brønd i kridtjord; men saa vilde alle planter faa kalk. Dersom de planter, som jeg gav salpetersur natron og kalk, ikke vilde vokse, kunde jeg gi dem lidt alun.

Jeg er mig min uvidenhed og mine meningers umodenhed fuldt bevidst; og dersom De kunde foreslaa en anden opløsning, der vilde kunne paa-virke planterne, vilde det være meget snilt afDem.

Der findes vel ingen organiske vædsker, som planterne vilde opsuge, og som jeg kunde kjøbe?

Jeg haaber, De venligst undskylder dette lange brev, og er

Deres Charles Darwin.

[Følgende brev til professor Semper omhandler samme emne:]

Til K. Semper]) Down, 19de juli 1881

Kjære professor Semper! Det har glædet mig særdeles at modtage Deres brev; men jeg havde ikke ventet, at De skulde svare paa mit sidste. . . . Jeg husker ikke nu, hvad jeg skrev til Dem; men det maa ha været et udtryk for den interesse, hvormed jeg læste Deres bog.2) Jeg havde det indtryk, at De lagde for megen vægt paa omgivel-

1) Professor i zoologi i Wtirzburg. F. D.

2) I International Scientific Series" 1881 under titel: ,Tilværels6ns naturlige betingelser i forhold til dyre-riget." F. D.

Darwins Liv og breve. III. 25

[page] 386

BLANDEDE

[1881]

sernes direkte indflydelse; men om jeg sagde det, ved jeg ikke; uden opfordring vilde det været over-modigt af mig at kritisere Deres bog; jeg vilde heller ikke nu ha fremkommet med dette, hvis jeg ikke for nogle dage siden havde læst professor Hoffmanns kritiske gjennemgaaelse af sit eget arbeide over planternes foranderlighed i „Botanisohe Zeitung." Det er virkelig overraskende, at han opnaaede saa lidet ved dyrkning af visse planter under unaturlige forhold — som tilstedeværelsen af salt, kalk, zink o. s. v. o. s. v. — gjennem flere slægtled. Derhos valgte han jo planter, af hvilke man kunde vente sig mest med hensyn til foranderlighed under slige omstændigheder, om man skal dømme efter tilværelsen af nærbeslægtede former, der er afpassede efter disse vilkaar. Oprindelig har jeg ganske vist lagt altfor liden vægt paa omgivelsernes direkte indflydelse; men Hoffmanns af handling har gjort mig meget tvilraadig. Kanske hundreder af slægtled maa til. Dette emne er overmaade indviklet og vanskeligt. Gid jeg ikke var saa gammel og var lidt stærkere; thi jeg ser undersøgelses-metoder for mig, der lover noget. Hoffmann har endog sine tvil, om planter ændres mere i dyrket tilstand end paa sit naturlige voksested og i vild tilstand. Isaafald maa næsten alle dyrkede planters forbausende afartnings-evne skyldes udvalg og krydsavl. Denne tanke havde jeg for flere aar siden; men jeg vovede ikke at offentliggjøre den; thi jeg tænkte mig, at folk vilde sige: „Hvor han overdriver udvalgets betydning."

Jeg holder endnu paa, at ændrede vilkaar gir stødet til af-artning, men at de i de fleste tilfælde virker meget indirekte. Men det er som sagt et meget indviklet og vanskeligt spørsmaal. Undskyld,

[page] 387

BOTANISKE BREVE.

[1881]

at jeg skriver saa vidtløftig. Det var ikke meningen, men ....

For Deres egen og videnskabens skyld beklager jeg høiligen, at De har saa meget at bestille og maa bruge saa meget af Deres tid til embeds-mæssigt arbeide.

Deres hengivne Charles Darwin.

GALÆBLEDANNELSE.

[Kort før sin død begyndte min far at eksperimentere over muligheden af kunstig at frembringe galæbler. Et brev til sir Joseph Hooker (3die novbr. 1880) viser, hvor meget spørsmaalet interesserede ham: „Pagets af handling1) tiltalte mig meget. Jeg hører, at han af og til har behandlet dette spørsmaal lige fra sin ungdom. . . . Det glæder mig meget, at han har vakt opmærksomhed for galæbler; dette har altid interesseret mig høiligen; havde jeg været yngre, vilde jeg ha op-taget det."

Den interesse, han havde for dette spørsmaal, hang sammen med hans stadige lyst til at erhverve sig kundskab om af-artningens aarsager. Han tænkte sig vidunderlige gal-æbler paa planternes æggestokke; paa den maade tænkte han sig muligheden af, at frøet kunde paavirkes og nye af-arter opstaa. Han gjorde mange forsøg med at indsprøite forskjellige reagenser i blad-vævene — af og til med heldigt resultat.]

AGGREGATION.

[Følgende brev gir os en forestilling om det emne, han behandlede i den sidste af sine offentlig-

1) „Plantesygdomme" af sir James Paget. Se Gardeners' Chronicle 1880

F. D.

[page] 388

BLANDEDE

[1881]

gjorte af handlinger.1) De fenomener, han iagttog i blade og rødder, interesserede ham paa grund af sin lighed med de aggregations-fænomener, der havde optat ham saa meget, da han arbeidede med soldtig:]

Til S. H. Vines.2) Down, lste november 1881.

Kjære mr. Vines! Jeg ved jo, De har saa meget at bestille, og det er derfor skam af mig, at jeg skal bry Dem. Men Deres kundskabs-rigdom i plante-kemi er ligesaa stor som min fattigdom, og jeg kommer derfor som tigger og henvender mig til Deres gode hjertelag. Hvad jeg ønsker at vide, er: Kjender De noget fast stof i planteceller, der op-løses af glycerin og vand? Men De vil bedre kunne skjønne min forlegenhed, naar jeg forelægger Dem kjendsgjerningerne: jeg omtalte for Dem, at dersom man forsigtig graver op en euphorbia peplus (en vortemelkart) og anbringer rødderne en kort tid i kulsur ammoniak (1 til 10000 vand er nok i 24 timer), blir de (i regelen) alternerende længde-cellerækker i enhver rod-trevl ligefra rod-hætten til rodspidsen (men saavidt jeg har set ikke i den grønne stilk) fyldt med gjennemsigtige, brunlige stof-partikler. Disse rundagtige partikler hænger ofte sammen og danner endog en sammenflydende masse. Ren ammoniak-fosfat og salpetersur ammoniak frembringer (skjøut langsommere) den samme virkning som ren soda.

Hvis nu rod-stykker under et dæk-glas overrisles med glycerin og vand, forsvinder hver eneste en af de utallige gran efter nogle timers forløb. Hyad skal jeg tro om dette?

. . .

1) „Journal of the Linnean Society." 1882. F. D.

2) Doceat i botanik ved universitetet i Cambridge. F. D.

[page] 389

BOTANISKE BREVE.

[1878]

Tilgiv, at jeg plager Dem saameget; men jeg maa endnu omtale, at naar rødderne dyppes i kogende vand, afsættes ingen materie, og kulsur ammoniak frembringer siden ingen virkning. Jeg vil nævne, at jeg nu ved, at den kornede materie dannes i eellerne umiddelbart under den tynde overhud og endel andre celler i nærheden af karvævet. Dersom kornene bestod af levende protoplasma (jeg kan dog ikke se spor af bevægelse i dem), vilde jeg antage, at glycerin dræbte dem, og aggregationen ophørte med spredningen af uendelig smaa partikler; thi jeg har iagttaget noget lignende ved soldug.

Med bøn om tilgivelse. Deres Ch. Darwin.

MR. TORBITTS FORSØG I ANLEDNING AF POTETES-SYGDOMME.

[Mr. James Torbitt fra Belfast har i de sidste tolv aar været beskjæftiget med det vanskelige hverv, i hvilket han i stor udstrækning har naaet gode resultater, at frembringe potetes-afarter, der er uimodtagelige for svamp. Min far interesserede sig meget for mr. Torbitts værk og stod i brevveksling med ham fra 1876 og fremover. Følgende brev, der gir grei besked om mr. Torbitts metode og min fars mening om dens' sandsynlige resultater, blev skrevet i den tanke, at det muligens lod sig gjøre . at opnaa offentlig understøttelse i sagens anledning:]

Til T. H. Farrer. Down, 2den mars 1878.

Kjære Farrer! Mr. Torbitts plan til over-vindelse af potetessygdommen forekommer mig at være den bedste af alle dem, der er fremkomne. Som De ved af hans trykte cirkulære, agter han at

[page] 390

BLANDEDE

[1878]

dyrke en masse frøplanter efter krydsbefrugtede forældre, udsætte dem for smitte, uden barmhjertig-hed ødelægge alt, der blir angrebet, men beholde det, der viser sig mest modstandsdygtigt, og vedblive med denne fremgangsmaade i flere paa hin-anden følgende slægtled. Min tro paa sandsynlig-heden af gode resultater heraf hviler paa den kjondsgjerning, at alle mulige artsmærker af og til ændres. Man ved f. eks., at visse arter og af-arter af vinranken modstaar phylloxera bedre end andre. Andrew Knight fandt en af-art eller art af æbler, som ikke. i mindste maade var angrebet af skjold-lus; i Syd-Australia har man iagttaget en anden af-art. Visse af-arter af fersken modstaar melduggen; flere lignende tilfælde kunde anføres. Derfor er det i og for sig ikke usandsynligt, at der kan frembringes en ny af-art af poteter, der kunde modstaa svamp fuldstændig eller ialfald meget bedre end alle nulevende af-arter. Hvad kryds-befrugtning af to forskjellige frøplanter angaar, da er det en almindelig mening, at det saaledes avlede afkom arver langt kraftigere egenskaber og i regelen er langt frugtbarere end frøplanter af selv-befrugtede forældre. Det er ogsaa sandsynligt, at kryds-befrugtning vil vise sig at være af særlig betydning for potetens vedkommende, da der er grund til at tro, at blomsterne sjelden besøges af vore indfødte insekter, og enkelte af-arter er absolut ufrugtbare, medmindre de befrugtes ved blomster-støv fra en forskjellig af-art. Forskjellige omstændigheder peger paa, at de ved en krydsning opnaaede gode resultater nedarves i flere slægt-led; det vilde derfor ikke være nødvendigt at kryds-befrugte frøplanterne i hver generation, skjønt det vilde være ønskeligt, da det er næsten sikkert, at man paa den maade vilde opnaa en større mængde frø. Man maa huske paa,

[page] 391

BOTANISKE BREVE.

[1878]

at der ved en krydsning mellem planter, der skriver sig fra samme plantes rod-knolde, selv om de vokser paa forskjellige rødder, ikke opnaaes mere end ved en krydsning mellem blomster paa det samme individ. Jeg synes, det vilde være en national-ulykke, om mr. Torbitts kryds-befrugtede frø, der er avlede af forældre, der allerede har vist en vis evne til at modstaa sygdommen, ikke nyttiggjøres af regjeringen eller et offentligt selskab, såa udvalgs-prooessen kan bli fortsat i mange flere slægt-led.

Skulde agerdyrknings-selskabet ville paatage sig arbeidet, vilde mr. Torbitts paa erfaring hvilende kundskaber være særlig værdifulde; et omrids af planen er git i hans cirkulære. Man maatte samle alle de af hver enkelt plante frembragte rod-knolde for sig og omhyggelig undersøge dem i hvert følgende slægt-led.

En potetes-art, der havde vist sig særlig mod-tagelig for sygdommen, burde plantes i rigelige mængder i nærheden af frøplanterne, som derved vilde smittes.

Arbeidet vilde fordre megen omhu og uhyre taalmodighed, noget, jeg ved af beslægtede eksperimenter, som jeg har foretaget, og det kunde kanske være at befrygte, at det vilde bli vanskeligt at finde nogen, der vilde drive forsøgene med fornøden kraft og energi. Det synes mig derfor i høi grad ønskeligt, at mr. Torbitt faar en liden understøttelse, saa han kan fortsætte forsøgene selv.

Af hans indberetninger ser det ud til, at hans atræv allerede efter saa kort tids forløb er blit kronet med mere held, end man skulde ha ventet. Jeg antager, De er enig med mig i, at den mand, der frembringer en potet, som kan modstaa svamp, har indlagt sig mer end almindelig store fortjenester af almen-vellet. Deres hengivne Charles Darwin.

[page] 392

BLANDEDE

[1878]

[Efter at ha raadslaaet nærmere med sir Thomas Farrer og mr. Caird, kom min far til det resultat, at det var haabløst at søge at faa statshjælp. Han skrev med dette for øie til mr. Torbitt med til-føiende; „Det vilde være nemmere at faa igang en indsamling fra endel rige foregangsmænd blandt jorddyrkerne end at søge stats-hjælp. Dette kan De vel ikke ha noget imod, da De ikke har bedt om noget og ikke vil faa nogetsomhelst at bestille med indsamlingen. Det hele er efter min mening en kompliment til Dem." Denne tanke blev bragt i udførelse, og mr. Torbitt blev sat istand til at fortsætte sit arbeide ved hjælp af en sum, som sir T. Farrer, mr. Caird, min far og endel venner skjænkede.

Mr. Torbitt satte megen pris paa min fars sympati og opmuntring; han siger, at han uden dem for længe siden havde opgivet sine forsøg. Nogle brudstykker af breve vil vise, hvor dybt han følte for mr. Torbitts energi og udholdenhed: „Jeg beundrer Deres overordentlige mod. Har en mand nogensinde fortjent, at det skulde gaa godt, saa har De det; jeg er fremdeles af samme mening som før, at De har særdeles gode udsigter til at frembringe en potetes-art, der kan modstaa sygdom.

En foregangsmand maa være belavet paa mange skuffelser; jeg haaber derfor, at De holder modet oppe, skjønt vi har gjort saa saare lidet for Dem."

Mr. Torbitt siger mig, at han fremdeles (1887) har held med sig i sine forsøg paa at fremavle af-arter, der ser ud til meget godt at kunne modstaa potet-sygdomme; men denne egenskab er ikke varig, og efter nogle aars forløb ligger de atter under for sygdommens angreb.]

[page] 393

BOTANISKE BREVE.

[1881-82]

NØGLE TIL PLANTE-NAVNE ELLER „NOMENCLATOR."

Botanicus Darwinianus.

[Man vil finde lidt oplysning om min far» forhold til den ,,Nøgle til plante-navne", som nu (1887) forberedes i Kew, i mr. B. Daydon Jacksons opsats i „Journal of Botany" (Botanisk Tidsskrift) 1887 s. 151. Mr. Jackson citerer følgende fremstilling af sir J. D. Hooker:

„Kort før sin død underrettede mr. Charles Darwin sir Joseph Hooker om, at det var hans hensigt at anvende en betydelig pengesum aarlig i nogle aar til ophjælp eller fremme af et eller flere arbeider, der var af praktisk betydning for biologien, og at han agtede at fatte bestemmelse derom i sit testamente for livs og døds skyld.

Foruden for andre botaniske emner interesserede mr. Darwin sig særlig for et fuldstændigt navne- og forfatterregister til plante-slægter og plante-arter tilligemed angivelse af deres voksesteder. Steudels ;;Nomenclator" er det eneste eksisterende arbeide af denne art, og skjønt det nu er næsten et halvt aarhundrede gammelt, havde mr. Darwin havt megen nytte af det ved sine egne undersøgelser. Det har været uundværligt for enhver botanisk institution, baade som en fortegnelse over alle kjendte blomsterplanter, som forfatter-register og som et plantegeografisk udtog."

Siden 1840, da ;;Nomenclator" udkom, kan antallet af beskrevne planter siges at ha fordoblet sig, saa at „Nomenclator" nu ingenlunde fyldestgjør de videnskabelige fordringer. For at afhjælpe denne mangel har man i herbariet i Kew ved hjælp af „private indsamlinger" fra tid til anden øget „Nomenclator" ved indskudte blade.

[page] 394

BLANDEDE

[1881-82]

Ligesom andre botanikere havde ogsaa min far, siger sir Joseph Hooker, lært at sætte pris paa Steudels værk. Han erhvervede sig planter fra alle slags kilder, som ofte var uuøiagtig benævnede, og han følte nødvendigheden af at holde sig til den antagne nomenklatur (betegnelse), for at han skulde kunne gi andre forskere nøiagtig besked med hensyn til de planter, han havde studeret. Det var ham ogsaa ofte vigtigt at kjende de planters hjemland, som han eksperimenterede med.. Det var derfor ganske naturligt, at han gjerne ønskede det med indskudte blade forsynede eksemplar i Kew forøget og udgivet. Hans lyst til at hjælpe til med dette øgedes ved den beundring, han følte for de resultater, verden skylder den kongelige have i Kew, og ved hans taknemlighed for den uvurderlige bistand, han i saa mange aar havde nydt fra dens bestyrer og hans stab. Han omtalte udtrykkelig, at det var hans ønske „paa en eller anden maade aX støtte det videnskabelige arbeide, som dreves i Kew"1), og det var dette, som bragte ham til at tilbyde hjælp til fuldendelsen af „Nomenclator."

Følgende sted, som jeg skylder professor Judd, er af interesse, fordi det er oplysende for de be.^ væggrunde, som ledede min far i denne sag.

Professor Judd skriver: „Da jeg sidste gang besøgte ham, fortalte han mig, at hans indtægter nylig var blit betydelig øgede, medens hans forbrug var det samme som før; han vilde derfor gjerne bruge, hvad han kunde afse, til at fremme den, geologiske eller den biologiske videnskab. Han dvælede saa rørende ved den omstændighed, at han skyldte naturhistoriske studier saa megen lykke og berømmelse; de havde oplivet og trøstet en tilværelse, som ellers kunde blit sørgelig nok; — og

*) Se „Natnreu 5te januar 1882.

F. D.

[page] 395

BOTANISKE BREVE.

[1881-82]

dersom jeg vidste om en undersøgelse, der kunde fremmes ved en gave paa nogle hundrede pund, bad han mig sige fra, da det vilde være ham en glæde at vide, at han havde hjulpet til at fremme videnskaben. Han fortalte mig samtidig, at han gjorde sir Joseph Hooker og professor Huxley det samme forslag med hensyn til botanik og zoologi. Det alvor og den dybe bevægelse, hvormed han talte om sin gjæld til videnskaben og sit inderlige ønske om at fremme den, gjorde et dybt indtryk paa mig."

Min far anmodede sir Joseph Hooker om „sammen med den botaniske stab i Kew og nu afdøde mr. Bentham at ta under overveielse det paatænkte arbeides omfang og omraade samt fremkomme med forslag til dets udførelse. I dette værk kunde sir Joseph endvidere ty til professor Asa Gray, Cambridge, For. stat. Am., og mr. John Ball, F. R. S., mænd med saa store kundskaber og saa megen erfaring."

Efter først omhyggelig at ha overveiet det foreslaaede arbeides plan kunde sir Joseph Hooker betro udarbeidelsen til mr. B. Draydon Jackson, sekretær i Linnean Society; denne mands udstoakte kjendskab til den botaniske literatur gjør ham for-trinlig skikket til at udarbeide et saadant værk. Min fars oprindelige tanke — en moderne udgave af Steudels „Nomenclator", er praktisk talt blit op-givet; planen er nu snarere at gi en fortegnelse over slægter og arter (med henvisninger) paa grund-lag af Benthams og Hookers „Genera Plantarum." Man kan gjøre sig et begreb om det uhyre arbeide, der nu staar paa i Kew, naar man hører, at manuskriptet til „Index" for nærværende (1887) antages at veie mere end en ton. Under sir Joseph Hookers overopsyn gaar værket stadig fremad; mr. Jackson

[page] 396

SLUTNING.

[1881]

arbeider med beundringsværdig iver og ofrer sig helt til arbeidet; desuden staar professor Oliver og mr. Thiselton Dyer ham bi med raad og daad.

Kew-indexen, der rimeligvis vil kunne bli færdig om en fire-fem aar, blir et passende minde om min far; hans andel i dets udførelse er op-lysende for en side af hans karakter, hans redebonne sympati med arbeider, der laa udenfor hans eget arbeids-omraade, og hans agtelse for nøiagtigt og taalmodigt arbeide i alle videnskabens grene.]

kapitel xiii.

Slutning.

De paa de foregaaende blade citerede breve har git os en smule begreb om min fars helbredstilstand i sin almindelighed. Denne omtales oftere, end sædvanligt er i en levnetsbeskrivelse, fordi den desværre var af saa væsentlig betydning for hans livs ydre former.

I de sidste ti aar af hans liv var hans helbredstilstand en kilde til tilfredshed og haab for hans familie. Hans tilstand viste i mange henseender tegn til forbedring. Han havde det mindre slemt og kunde arbeide stadigere.

Jeg har allerede omtalt dr. Bence Jones's behandling; den var sikkert nok bra for min far. I hans senere aar blev sir Andrew Clark hans læge; under hans behandling bedredes hans helse betydelig. Det var ikke bare for ædelmodigen ydede tjenester, at min far følte sig stærkt forpligtet lige-overfor sir Andrew Clark. Denne læges personlige

[page] 397

SLUTNING.

[1881]

opmuntringer var ham til megen trøst; de gjorde ham glad og lykkelig, og sir Andrews venskab og forekommenhed var ham og hans børn en kilde til oprigtig glæde.

I det foregaaende finder man et par bemærk-ninger om smerte eller uro i hjerte-regionerne. Hvorvidt dette er bevis paa, at hjertet var angrebet i hans tidlige alder, tør jeg ikke ha nogen mening om; det er ialfald sikkert, at han ikke plagedes alvorlig eller stadigen af hjerteonde før kort før sin død. Tiltrods for den bedring, der kunde mærkes i hans helbredstilstand i dens almindelighed, saa man dog ogsaa af og til spor til en formindskelse i fysisk kraft i hans sidste leveaar. Dette fremgaar ogsaa af en sætning i et brev til hans gamle ven sir James Sullivan af 10de januar 1879: „Viden-skabeligt arbeide trætter mig mere end forhen; men jeg har intet andet at bestille, og det har ikke stort at sige, om man slides ud et par aar før eller senere."

En lignende følelse kommer tilsyne i et brev til sir J. D. Hooker af 15 de januar 1881. Min far opholdt sig da i Patterdale og skrev derfra: „Jeg holder rent paa at tabe modet. . i, . Jeg har hverken mod eller kraft til at begynde paa en aarelang undersøgelse; det er det eneste, der egentlig tiltaler mig, og jeg har ikke" nogen smaating at ta fat paa."

I juli 1881 skrev han til mr. Wallace: „Vi er netop komne hjem efter fem ugers ophold paa Ullswater; omgivelserne er udmærket vakre; men jeg kan ikke spasere, og alting virker trættende paa mig, selv et vakkert landskab. . . . Hvad jeg skal gjøre med mine faa tilbageværende leveaar, maa Vorherre vide. Jeg har alt, der skal til for at gjøre et menneske glad og tilfreds; men livet

[page] 398

SLUTNING.

[1881]

er blit mig en byrde." Han kunde dog bestille ikke saa lidet, og det var ikke ganske lette ting1), han arbeidede med om høsten 1881 ; men mod slutten af aaret trængte han aabenbart til ro; onV vinteren var det daarligere med ham, end det pleiede at være.

Den 13 de december var han en uges tid hos sin datter i Bryanston Street. Medens han var i London, gik han hen for at besøge mr. Romanes; da han var paa dørtærskelen, fik han et anfald tilsyneladende af samme slags som de, der siden blev saa hyppige. Denne begivenhed er ogsaa interessant i en anden henseende, da den bl. a. belyser min fars samvittighedsfulde hensyntagen til andre:

„Jeg var tilfældigvis ude; men min kjælder-mester, som saa, at mr. Darwin var syg, bad ham komme ind. Han sagde, at han helst vilde gaa hjem, og skjønt kjældermesteren indtrængende bad ham vente, idetmindste indtil han kunde faa hentet' en vogn, sagde han, at han ikke vilde volde saa meget opstyr. Af samme grund vilde han ikke, at. kjældermesteren skulde ledsage ham. Denne saa ham altsaa med besvær gaa i den retning, hvor han kunde vente at finde en vogn; da han var kommen omtrent 300 meter, vaklede han og tog fat i park-stakittet som for at holde sig fast. Kjældermesteren skyndte sig for at hjælpe ham; men efter nogle sekunders forløb gjorde han helt om, aabenbart for at gaa tilbage til mit hus. Da han var gaat et stykke, forandrede han imidlertid atter sin beslutning og gik for at finde en vogn."

I den sidste uge af februar og i begyndelsen af mars blev smerter i nærheden af hjertet med uregelmæssig puls meget hyppige; han fik i virke-

1) Om -kulsur ammoniaks indflydelse paa redder og tilade.

F. D.

[page] 399

SLUTNING.

[1882]

ligheden anfald næsten hver eftermiddag. Saaledes fik han et anfald 7de mars, medens han gik alene og spaserede i nærheden af sit hjem. Han kom med nød og neppe hjem, og dette var sidste gang, han naaede sin kjære ,,Sandgang". Kort efter antog sygdommen aabenbart en alvorligere og mere foruroligende karakter, og han blev tilset af sir Andrew Clark, hvis behandling fortsattes af dr. Norman Moore til St. Bartholomews hospital, og mr. Alfrey til St. Mary Cray. Han følte sig mat og var nærved at besvime; han syntes at bli meget nedtrykt, da det gik op for ham, at det var forbi med hans arbeidsdage. Han blev efterhaanden bedre; humøret blev ogsaa lysere og freidigere, som man kan se af følgende brev til mr. Huxley, som ivrede for, at min far skulde ha nøiagtigere lægehjælp, end til-fældet var.

Down, 27de mars 1882.

Kjære Huxley! Deres venlige brev har været mig en ren styrkedrik. Idag er det bedre med mig, end det har været paa tre uger, og endnu har jeg ikke havt smerter idag. Deres forslag synes mig fortræffeligt, og medmindre jeg blir betydelig bedre, vil jeg indrette mig deretter. Dr. Clarks godhed mod mig er ubegrænset, men han er for optaget til at kunne komme hid. Endnu engang, modtag min bedste tak, min kjære gamle ven. Jeg skulde inderlig ønske, at der var flere automater1) i verden som De.

Deres Ch. Darwin.

Det om sir Andrew Clark trænger lidt forklaring. Sir Andrew selv var altid villig til at

1) Hentydning til mr. Huxleys foredrag „0m den "hypotese, at dyrene er automater, og dens historie" i British Associations mode i Belfast 1874, optrykt i ^Science and Culture". F. D.

[page] 400

SLUTNING.

[1882]

ofre sig for min far, der imidlertid ikke kunde overtale sig til at budsende ham, da han vidste, hvilket beslag hans store praksis lagde paa hans kræfter.

Ingen særlig forandring indtraadte i begyndelsen af april; men søndag den 15de fik han et anfald af svimmelhed, medens han sad tilbords om ettermiddagen, og besvimede, idet han søgte at naa «ofaen. Den 17de var han igjen bedre, og i mit midlertidige fravær noterte han, hvorledes detj forløb med et eksperiment, jeg holdt paa med. Nat til 18 de april omtrent kl. ll3/4 fik han et' voldsomt anfald og faldt i en besvimelse, hvorfra han med vanskelighed blev bragt tilbage til bevidst-hed. Han syntes at forståa, at døden nærmede sig, og sagde: „Jeg er ingenlunde bange for^ at dø."1) Hele den næste morgen led han frygte-lig af kvalme og mathed; han kom næsten ikke til samling, før enden kom.

Han døde omtrent kl. fire, onsdag den 19de april 1882, i sin alders 74de aar.

Jeg slutter denne oversigt over min fars liv med nogle ord, han i 1879 har sat til i manuskriptet til sin „selvbiografi":

„Jeg for mit vedkommende tror, at jeg har handlet rigtig ved at gjøre mit liv til en stadig arbeidsdag i videnskabens tjeneste. Jeg føler det ikke, som jeg har nogen stor synd at angre; men jeg har atter og atter maattet beklage, at jeg ikke har gjort mine medskabninger mere direkte godt."

1) „I am not the least afraid to die". F. D.

ENDE.

[page 401]

lste BILAG.

Bisættelsen i Westminster-abbediet.

Fredagen efter min fars død blev følgende brev, der var undertegnet af tyve parlamentsmedlemmer, sendt dr. Bradley, provst til Westminster:

Under huset, 21de april 1882,

Ærværdige herre! Vi haaber, De ikke tar os det ilde op, naar vi vover at minde om, at det vilde vinde bifald hos en stor mængde af vore medborgere af alle klasser og meninger, om vor berømte landsmand, mr. Darwin, blev bisat i Westminster-abbediet. Deres ærbødige

John Lubbock, Richard B. Martin, Nevil Storey Maskelyne, Francis W. Buxton,

A. J. Mundella, E. L. Stanley,

G. 0. Trevelyan, Henry Broadhurst,

John Play f air, John Barran,

Charles W. Dilfce, J. E. Cheethani,

David Wedderbwrn, H. S. Holland,

Arthur Russel, H. Campbell-Bannerman,

Horace Davey, Charles Bruce,

Benjamin Armitage, Richard Fort.

Provsten var dengang borte, men telegraferede tilbage sit hjertelige bifald.

Dar w ins Lir og breve. IIL 26

[page] 402

FØRSTE BILAG.

Familien havde ønsket, at min far skulde begraves i Down; herom skrev sir John Lubbock:

Underhuset, 25de april 1882.

Kjære Darwin! Jeg sympatiserer med Deres følelser; personlig vilde jeg helst, at Deres far skulde hvile i Down blandt os alle. Det er naturligvis i hvert fald paa det rene, at initiativet ikke er udgaaet fra Dem. Men fra et nationalt synspunkt er det klarligen det rette, at han begraves i Abbediet. Jeg holder det for et stort privilegium, at det forundes mig at følge min gamle lærer til graven. Deres hengivne John Lubbock.

W. E. Darwin, Esq.

Familien opgav sin første plan, og bisættelseri fandt sted i Westminster-Abbediet den 26de april. Marshaller var:

Sir John Lubbock, Kannik Farrar,

Mr. Huxley, Sir Joseph Hooker,

Mr. James Russel Lowell, Mr. William Spottiswoode

(amerikansk minister) (præsident i Royal Society)

Mr. A. R. Wallace, Jarlen af Derby,

Hertugen af Devonshire. Hertugen af Argyll.

Begravelsen bivaanedes af repræsentanter for Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Rusland og for universiteterne og de lærde selskaber foruden af en stor mængde personlige venner og fremragende mænd.

[page] 403

FØRSTE BILAG.

Graven er i det nordlige sideskib af midt-skibet, tæt ved vinkelen i kor-skjærmvæggen og nogle faa fod fra sir Isaac Newtons.

Stenen bærer følgende indskrift:

Charles Robert Darwin.

Født 12te februar 1809.

Død 19de april 1882.

[page] 2det BILAG.

I. Fortegnelse over C. Darwins vcerker.

Narrative of the Surveying Voyages of Her Majesty's Ships „Adventure" and „Beagle" between the years 1826 and 1836, describing their exami-nation of the Southern shores of South America, and the „Beagle's" ciroumnavigation of the globe. Vol. iii. Journal and Remarks, 1832— 1836. By Charles Darwin. 8vo. London, 1839J

Journal of Researches into the Natural History and Geology of the countries visited during the, Voyage of H.M.S. „Beagle" round the world, under the jcommand of Capt. Fitz-Roy, R.N. 2nd edition, corrected, with additions. 8vo. London, 1845. (Coloniai and Home Library).

— of Researches, &e. I senere optryk begynder titelbladet med ordene: „En naturforskers reise." 8vo. London, 1860. [Med en etterskrift af Iste febr. 1860.]

Zoology of the Voyage of H.M.S. „Beagle". Edited and superintended by Charles Darwin. Part I. Fossil Mammalia, by Richard Owea. With a Geological Introduction, by Charles Darwin. 4to. London, 1840.

— Part II. Mammalia, by George R. Waterhouse. With a notice of their habits and ranges, by Charles Darwin. 4to. London, 1839.

[page] 405

ANDET BILAG.

Zoology, Part III. Birds, by John Gould. Af en kundgjørelse paa 2 sider fremgaar, at mange beskrivelser skyldes Mr. G. K. Gray ved British Museum, da Mr. Gould havde forladt England og var reist til Australia. 4to. London, 1841.

— Part IV. Fish, by Rev. Leonard Jenyns. 4to. London, 1842.

— Part V. Reptiles, by Thomas Bell. 4to. London, 1843.

The Structure and Distribution of Coral Reefs.

(Første del af Beagle-reisens geologi). 8vo.

London, 1842. The Structure and Distribution of Coral Reefs. 2nd

edition. 8vo. London, 1874. Geological Observations on the Volcanic Islands,

visited during the Voyage of H.M.S. „Beagle".

(Anden del af Beagle-reisens geologi). 8vo.

London, 1844. Geological Observations on South America. (Tredie

del af Beagle-reisens geologi), 8vo. London,

1846. Geological Observations on the Volcanic Islands and

parts of South Ameris visited during the

Voyage of H.M.S. „Beagle". 2nd edition. 8vo.

London, 1876.' A Monograph of the Fossil Lepadidæ; or, Peduncu-

lated Cirripedes of Great Britain. 4to. London, 1851. (Pælæontographical Society.) Å Monograph of the Sub-class Cirripedia, with

Figures of alle the Species. The Lepadidæ;

or, Pedunculated Cirripedes. 8vo. London,

1851. (Ray Society).

— The Balanidæ (or Sessile Cirripedes); the Verrucidæ, &c. 8vo. London, 1854. (Ray Society.)

[page] 406

ANDET BILAG.

A Monograpli of the Fossil Balanidæ and Verruoidæ of Great Britain. 4to. London, 1854. (Palæ-ontographical Society).

On the Origin of Species by means of Natural Selection, or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life. 8vo. London, 1859. (Dateret Iste oktober 1859, udkommet 24de november 1859).

— Fifth thousand. 8vo. London, 1860.

— Third edition, with additions and corrections. (Seventh thousand.) 8vo. London, 1861. (Dated March, 1861.)

— Fourth edition, with additions and corrections. (Eighth thousand.) 8vo. London, 1866. (Dated June, 1866.)

— Fifth edition, with additions and corrections. (Tenth thousand.) 8vo. London, 1869. (Dated May, 1869.)

— Sixth edition, with additions and corrections to 1872. (Twentyfourth thousand.) 8vo. London, 1882. (Dated Jan., 1872.)

On the various contrivances by which Orchids are fertilised by Insects. 8vo. London, 1862.

— Second edition. 8vo. London, 1877. (I anden udgave er ordet „On" udeladt i titelen.)

The Movements and flabits of Climbing Plants.

Second edition. 8vo. London, 1875. (Stod

først i Ode bind af „Journal of the Linnean

Society".) The Variation of Animals and Plants under Dome~

stication. 2 vols. 8vo. London, 1868.

— Second edition, revised. 2 vols. 8vo. London, 1875. .

The Descent of Man, and Seletion in Relation to Sex. 2 vols. 8vo. London, 1871.

— Second edition. 8vo. London, 1874. (In 1 vol.)|

[page] 407

ANDET BILAG.

The Expression of the Emotions in Man and Animals.

8vo. London, 1872. Insectivorous Plants. 8vo. London, 1875. The Effects of Cross- and Seif Fertilisation in the

Vegetable Kingdom. 8vo. London, 1876.

— Second edition. 8vo. London, 1878.

The different Forms of Flowers on Plants of the same Species. 8vo. London, 1877.

— Second edition. 8vo. London, 1880.

The Power of Movement in Plants. By Charles Darwin, assisted by Francis Darwin. 8vo. London, 1880.

The Formation of Vegetable Mould, through the Action of Worms, with Observations on their Habits. 8vo. London, 1881.

II. Fortegnelse over bøger med bidrag af Charles Darwin.

A manuel of scientific enquiry; prepared for the use of Her Majesty's Navy: and adapted for travellers in general. Ed. by Sir John F. W. Herschel, Bart. 8vo. London, 1849. '(6te afsnit: geologi, af Charles Darwin.)

Memoir ol the Rev. John Stevens Henslow. By the Rev. Leonard Jenyns. 8vo. London, 1862. (I 3die kapitel: Erindringer, af Charles Darwin.)

Brev (1876) om „the Drift" ved Southampton i prof. J. Geikies „Prehistoric Europe".

Flowers and their unbidden guests. By A. Kerner. (Fortale af Darwin). The translation revised and editetl by W. Ogle. 8vo. London, 1878.

Erasmus Darwin. - By Ernst Krause. Translated from the German by. W. S. Dallas. (Indled-ning af Darwin). 8vo. London, 1879.

[page] 408

ANDET BILAG.

Studies in the Theory of Descent. By Aug. Weis-mann. Translated and edited by Raphael Meldola. (Med indledende bemærkninger af Darwin). 8vo. London, 1880 —.

The Fertilisation of Flowers. By Hermann Müller. Translated and edited by DArcy W. Thompson. (Fortale af Darwin). 8vo. London, 1883.

Mental Evolution in Animals. By G. J. Romanes-(Med en efterladt afhandling om instinktet af Darwin. Ogsaa offentliggjort i Linnean Society's Journal)

Endel bemærkninger over en eiendommelighed ved han-humlers levevis blev sendte til prof. Herman Müller i Lippstadt, der havde Mr. Darwins tilladelse til at benytte dem, som han vilde. Efter Müllers død blev bemærkningerne af hans søn givne til Dr. E. Krause,. som udgav dem under titlen „Uebtr die Wege der Hummel-Månnchen" i sin bog „Gesammelte kleinere Schriften von Charles Darwin" (1886).

111. Fortegnelse over vidensiiahelige afhandlinger

samt et udvalg af breve og korte meddelelser

Ul vidensiiahelige tidsskrifter.

Letters to Professor Henslow, read by him at the meeting of the Cambridge Philosophical Society, held Sov 16, 1835. 31 pp. 8vo. (Trykt til privat uddeling blandt selskabets medlemmer).

Geological Notes made during a survey of the East and West Coasts of South America in the years 1832, 1833, 1834, and 1835; with an account of a transverse section of the Cordilleras of the Andes between Valparaiso and Mendoza.

[page] 409

ANDET BILAG.

[Læst 18de nov. 1835.] Geol. Soc. Proc. ii. 1838, pp. 210—212. (Denne afhandling er i Geol. Soo. „Forhandl." 2, s. 210. urigtig betegnet saaledes: „Geological notes etc. bjr F. Darwin, Esq., of St. John's College, Cambridge: communicated by Prof. Sedgwick." I registret staar den under C. Darwin.)

Notes upon the Rhea Americana. Zool. Soc. Proc, Part v. 1837, pp. 35 — 36.

Observatices of proofs of recent elevation on the coast of Chili, made during the survey of H.M S. „Beagle", commanded by Capt. Fitz-Roy. [1837.] Geol. Soc. Proc. ii. 1838, pp. 446— 449.

A sketch of the deposita containing extinct Mammalia in the neighbourhood of the Plata. [1837.] Geol. Soc' Proc. ii. 1838, pp. 542 — 544,

0 certain areas of elevation and subsidence in the Pacific and Indian oceans, as deduced from the study of coral formations. [1837.] Geol. Soc Proc. ii. 1838, pp. 552 — 554.

On the Formation of Mould. (Læst Iste november 1837.) Geoi. Soc. Proc. ii. 1838, pp. 574— 576; Geol. Soc. Trans. v. 1840, pp. 505— 510.

On the Connexion of certain Volcanic Phenomena and on the formation of mountain-chains and the effecis of continental elevatiors. (Læst 7de Mars 1838). Geol. Soc. Proc. ii. 1838, pp. 654—660; Geol. Soc, Trans. v. 1840, pp. 601 — 632. (I selskabets .,Forhandl." er titelens ordlyd en smule anderledes).

Origin of saliferous deposits. Salt Lakes of Patagonia and La Plata. Geol. Soc. Journ. ii.. (Part ii.), 1838, pp. 127—128.

[page] 410

ANDET BILAG.

Note on a Rock seen on an Iceberg in 16° South

Latitude. Geogr. Soo. Journ. ix. 1839, pp.

528—529. Observations on the Parallel Roads of Glen Roy,

and of other parts of Lochaber in Scotland,

with an attempt to prove that they are of

marine origin. Phil. Trans. 1839, pp. 39 — 82. On a remarkable Bar of Sandstone off Pernambuco,

on the Coast of Brazil. Phil. Mag. xix. 1841,

pp- 257—260. On the Distribution of the Erratio Boulders and.

on the Contemporaneous Unstratified Deposits

of South Amerika. [1841.] Geol. Soe. Proc.

iii. 1842, pp. 425—430; Geol. Soc. Trans.

vi. 1842, pp. 415—432. Notes on the Effects produced by the Ancient

Glaciers of Caernarvonshire, and on the Boulders

transported by Floating lee. London Philosoph.

Mag. voll. xxi. pp. 180-188. 1842. Remarks on the preceding paper, in ?. Letter from

Charles Darwin, Esq., to Mr. Maclaren. Edinb.

New. Phil. Journ. xxxiv. 1843, pp. 47—50.

(Den foregaaende („preceding") afhandling er:

„On Coral Islands and Reefs as described by

Mr. Darwin. By Charles Maclarec, Esq.,

F.R.S.E.") Observations on the Structure and 1'ropagation of

the genus Sagitta. Ann. ara Mag. Nat. Hist.

xiii. 1844, pp. 1 — 6, Brief Descriptions of several Terrestrial Planariæ,

and of sone remarkable Marine Speeies, with

an Account of their Habits. Anm. and Mag.

Nat. Hist. xiv. 1844, pp. 241—251. An account of the Eine Dust which often falls on

Vessels in the Atlantic Ocean. Geol. Soc.

Journ. ii. 1846, pp. 26 — 30.

[page] 411

ANDET BILAG.

On the Geology of the Falkland Islands. Geol.

Soc. Journ. ii. 1846, pp. 267—274. A review of Waterhouse's „Natural History of the

Mammalia." (Anonymt). Ann. and Mag. of

Nat. Hist. 1847. Vol. xix. p. 53. On the Transportal of Erratic Boulders from a

lower to a higher level. Geol. Soc. Journ. iv.

1848, pp. 315—323. On British fossil Lepadidæ. Geol. Soc. Journ. vi.

1850, pp. 439—440. (Geol. Soc. Journ. siger:

„Denne afhandling blev af forfatteren tåget

tilbage med selskabets samtykke.) Analogy of the Structure of some Volcanic Rocks

with that of Glaciers. Edinb. Roy. Soc. Proc.

ii. 1851, pp. 17—18. On the power of Icebergs to make rectilinear,

uniformly-directed Grooves across a Submarine

Undulatory Surface. Phil. Mag. x. 1855, pp.

96—98. Vitality of Seeds. Gardeners' Ghroniele, Nov. 17,

1855, p. 758. On the action of Sea-water on the Germination of

Seeds. [1856.] Linn. Soc. Journ. i. 1857

(Botany), pp. 130—140. On the Agency of Bees in the Fertilisation of

Papilionaceous .Flowers. Gardeners' Ghroniele,

p. 725, 1857. On the Tendency of Species to form Varieties; and

on the Perpetuation of Varieties and Species

by .Natural Mestis of Selecticn By Charles

Darwin, E*or. F.R.S., F.L.S., and F.G.S., and

A1 fred Wallace, Esq. (Læst Iste Juli 1858.)

Journ. Linn. Soc. 1859, vol. iii. (Zoology).

p. 45. Darwius bidrag hertil havde følgende titler: 1) Uddrag af et ikke udgivet værk over

[page] 412

ANDET BILAG.

arterne af C. Darwin, Esq.; uddraget be-staar i en del af et kapitel, der behandler ., Organiske væseners af-artning i naturtilstanden; det naturlige udvalg; sammenligning mellem husdyr-raeer og naturlige arter", 2) Uddrag af et brev fra Darwin til prof. Asa Gray, Boston, For. St., af 5te septbr. 1857. On the Agency of Bees in the Fertilization of Papilionaceous Flowers, and on the Crossing of Kidney Beans. Gardeners' Ghronicle, 1858, p. 828 and Ann. Nat. Hist. 3rd series ii. 1858, pp. 459 — 465. Do the Tineina or other small Moths suck Flowers, and if so what Flowers? Entom. Weekly Intell. vol. viii. 1860, p. 103. Note on the achenia ofPumilio Argyrolepis. Gardeners' Ghronicle, Jan. 5, 1861, p. 4. Fertilisation of Vincas. Gardeners' Chronicle, pp.

552, 831, 832. 1861. On the Two Forms, or Dimorphic Condition, in the species of Primula, and on their remarkable Sexual Relations. Linn. Soc. Journ. vi. 1862 (Botany), pp. 77—-96. On the Three remarkable Sexual Forms of Catasetum tridentatum, an Orchid in the possession of the Linnean Society. Linn. Soc. Journ. vi. 1862 (Botany), pp-*151—157. Yellow Rain. Gardeners' Chronicle, July 18, 1863,

p. 675. On the thickness of the Pampean formation near Buenos Ayres. Geol. Soc. Journ. xix. 1863, pp. 68 — 71. On the so-called „Åuditory-sac" of Cirripedes. Nat.

Hist. Roview, 1863, pp. 115 —116. A review of Mr. Bates' paper on „Mimetic Butter-

[page] 413

ANDET BILAG.

flies." Nat. Hist. Review, 1863, pp. 219—

224. (Anonymt.) On the existenoe of two forms, and on their reci-

procal sexual relation, in several species of

the genus Linum. Linn. Soc. Journ. vii. 1864

(Botany), pp. 69—83. On the Sexual Relations of the Three Forms of

Lythrum salicaria. [1864.] Linn. Soc. Journ.

viii. 1865 (Botany), pp. 169 — 196. On the Movement and Habits of Climbing Plants.

[1865.] Linn. Soc. Journ. ix. 1867 (Botany),

pp. 1 — 118. Note on the Common Broom (Cytisus scoparius).

[1866.] Linn. Soc. Journ. ix. 1867 (Botany),

p. 358. Notes on the Fertilization of Orchids. Ann. and

Mag. Nat. Hist. 4th series, iv. 1869, pp.

141 — 159. On the Character and Hybrid-like Nature of the

Offspring from the Illegitimate Unions of

Dimorphic and Trimorphic Plants. [1868.]

Linn. Soc. Journ. x. 1868 (Botany), pp. 393

—437. On the Specific Difference between Primula veris,

Brit. Fl, (var. officinalis, of Linn.), P vulgaris,

Brit. Fl. (var. acaulis, Linn.), and P. elatior,

Jacq.; and on the Hybrid Nature of the common

Oxlip. With Supplementary Remarks on

naturally-produced Hybrids in the genus Ver-

oascum. [1868.] Linn. Soc. Journ. x. 1869

(Botany), pp. 437—454. Note on the Habits of the Pampas Woodpecker

(Colaptes campentris). Zool. Soc. Proc. Nov. 1,

1870, pp. 705—706. Fertilisation of Lesclienaidtia. Gardeners' Glwonide-,

p. 1166, 1871.

[page] 414

ANDET BILAG.

TheFertilisation of Winter-floweringPlants. ^Nature",.

Nov. 18, 1869, vol. i. p. 85. Pangenesis. „ Nature", April 27, 1871, vol. ii.

p. 502. A new view of Darwinism. „Nature", July 6, 1871,

vol. iv. p. 180. Bree on Darwinism. „Nature", Aug. 8, 1872, vol.

vi. p. 279. Inherited Instinct. „Nature", Febr. 13, 1873, vol.

vii. p. 281. Perception in the Lower Animals. „Nature", March

13, 1873, vol. vii. p. 360. Origin of certain instincts. „Nature", April 3, 1873,

vol. vii. p. 417. Habits of Ants. „ Nature", July 24, 1873, vol.

viii. p. 244. On the Males and Complemental Males of Certain

Cirripedes, and on Riidimentary Structures.

„Nature", Sept. 25, 1873, vol. viii. p. 431. Eecent researches on Termites and Honey-bees.

„Nature", Feb. 19, 1874, vol. ix. p. 308." Fertilisation of the Fumariaceæ. „Nature", April 16,

1874, vol. ix. p. 460. Flowers of the Primrose destroyed by Birds.

„Nature", April 23, 1874, vol. ix. p. 482;

May 14, 1874, vol. x. p. 24. Cherry Blossoms. „ Nature", May 11, 1876, vol.

xiv. p. 28. Sexual Selection in relation to Monkeys. „Nature",

Nov. 2, 1876, vol. xv. p. 18. Reprinted as a

supplement to the „Descent of Man", 18 . . Fritz Müller on Flowers and Insects. „Nature",

Nov. 29, 1877, vol. xvii. p. 78. The Scarcity of Holly Berries and Bees. Gardeners?

Chronicle, Jan. 20, 1877, p. 83.

[page] 415

ANDET BILAG.

Note on Fertilisation of Plants. Gardeners' CJironicle,.

vol. vii. p. 246, 1877. A biographical sketch of an infant „Mind", No. 7,

July, 1877, pp. 285—294. Transplantation of Shells. „Nature", May 30, 1878,.

vol. xviii. p. 120. Fritz Müller on a Frog having Eggs on its back

— on the abortion of the hairs on the leg»

of certain Caddis-FIies, &c. „Nature", March

20, 1879, vol. xix. p. 462. Rats and Water-Casks. „ Nature", March 27, 1879,

vol. xix. p. 481. Fertility of Hybrids from the common and Chinese

Goose. „Nature", Jan. 1, 1880, vol. xxi.

p. 207. The Sexual Colours of certain Butterflies. „Nature",

Jan. 8, 1880, vol. xxi. p. 237. The Omori Shell Mounds. „Nature", April 15,.

1880, vol. xxi. p. 561.

Sir Wyville Thomson and Natural Selection. „Nature",

Nov. 11, 1880, vol. xxiii. p. 32. Black Sheep. „Nature", Dec. 30, 1880, vol. xxiii;

p. 193. Movements of Plants. „Nature", March 3, 1881,.

vol. xxiii. pag. 409. The Movements of Leaves. „Nature", April 28,.

1881, vol. xxiii. p. 603.

Inheritance. „Nature", July 21, 1881, vol. xxiv.

p. 257. Leaves injured at Night by Free Radiation.

„Nature", Sept. 15, 1881, vol. xxiv. p. 459. The Parasitic Habits of Molothrus. „Nature", Nov.

17, 1881, vol. xxv. p. 51. On the Dispersal of Freshwater Bivalves. „Nature",

April 6, 1882, vol. xxv. p. 529. The Action of Carborate of Ammonia on the Roots

[page] 416

ANDET BILAG.

of certain Plants. (Læst 16de mars 1882).

Linn. Soc. Journ. (Botany), vol. xix. 1882,

pp. 239—261. The Action of Carbonate of Ammonia on Chlorophyll-

bodies. [Læst 6te Mars, 1882.] Linn. Soc.

Journ. (Botany), vol. xix. 1882, pp. 262-284. On the Modification of a Race of Syrian Street-

Dogs by means of Sexual Selection. By "W".

Van Dyck. With a preliminary notice by

Charles Darwin. (Læst 18de april 1882.) Proc.

Zoolog. Soc. 1882, pp. 367—570.

[page 417]

3die BILAG.

Portrætter.

Aar. Slags. Kunstnerens navn. Tilhører

1838 G-. Richmond. Familien.

1851 Ipswich British Assn. Series.

1853 Kridttegning .... Samuel Lawrence. Familien,

1853? Kridttegning1) . . . Samuel Lawrence. Prof. Hughes, Cambridge.

Familien.

1869 Marmorbuste .... T. Woolner, R.A.

1875 W. Ouless, E.A. Familien.

P. Eajon.

1879 Oliemaleri...... W. B. Richmond. Cambridge universitet.

1881 Olienialeri3) .... John Collier. Linnean Society.

Leopold Flameng.

De vigtigste portrætter, der ikke er tagne efter livet.

Joseph Boehm, RA. Museet, South Kensing-ton.

Chr. Lehr jun.

T. Woolner, R.A. samt Josiah Wedg-wood og sønner; Christs College, I Charles Darwins værelse.

X Boehm, R.A. Skal anbringes i West-minster-abbediet.

1) Rimeligvis en skisse fra den tid, han nsad" for sidstnævnte.

2) En kopi udført af kunstneren tilhører Chrisfs College, Cambridge. 3j En kopi udfert af kunstneren tilhører W. E. Darwin, Esq., Southampton.

Darwins Liv og breve. III. 27

[page] 418

TREDIE BILAG.

De fornemste koboerstik efter fotografier.

1854?1) Af herrer Maull and Fox, xylograferet for

„Harper's Magazine" (oktober 1884). Titel-

billede i nærværende værk. 1870 *) Af 0. J. Rejlander, stukket i staal af C. H.

Jeens for „Nature" (4de juni 1874). 1874?1) Af kapt. Darwin, R.E., xylograferet for

„Century Magazine" (januar 1883). Titel-

billede i nærværende værk. 1881 Af herrer Elliott and Fry, xylograferet af

G. Kruells, til nærværende værk.

1) Forskjellige grunde gjør, at det er vanskeligt at vide, fra hvilken tid disse fotografier skriver sig. D'herrer Maull and Fos kan kun tilnærmelsesvis angive aaret, da vedkommende ooger er gaaede til-grunde for dem i en ildebrand. Mr. Rejlander er do-d for nogle aar siden, og lians forretning eksisterer ikke mere. Min l>ror, kapt* Darwin, liar ikke noteret sig tiden for det af nam tagne fotografi.

F. D.

[page] 419

de BILAG.1)

ÆRESBEVISNINGER, AKADEMISKE GRADER, LÆRDE SELSKABER 0. S. V.

Orden: Preusisk „Pi aur le Mérite" 1867.

Ombud: Fredsdommer 1857.

Cambridge B.A. 1831 [1832].

Grader:

M.A. 1837.

l Hon. LL.D. 1877.

Bonn .... Hon. Doctor in Medicine and Surgery. 1868.

Breslau . . Hon. Doctor in Medicine and Surgery. 1862.

Leyden . . . Hon. M.D. 1875.

Selskaber '." London . . Zoological. Corresp. Member. 1831.

Entomological. 1833, Orig.

Member. Geological. 1836. Wollaston

Medal, 1859.

1) Denne fortegnelse er laget efter diplomer og breve, som jeg har fundet i min fars besiddelse; den er udentvil ufuldstændig; han synes nemlig at ha mistet eller forlagt endel af de diplomer, han modtog fra u den landske selskaber. Hvor et udenlandsk selskabs navn er anfert paa engelsk, er dette oversættelse af originalens latin (eller i et enkelt tilfælde russisk). Herfra undtages dog de Forenede Stater. F. D.

2) Hon. (0: Honorary) æres-, altsaa Hon. Doctor = æresdoktor, Hon. Member = æresmedlem; Foreign Hon. Member ~ ndenlandsk æresmedlem; Corresponding Member el. eorrespondent = korresponderende medlem. 0.

[page] 420

FJERDE BILAG.

SelsJtaber: London . . Royal Geographical. 1838.

Royal. 1839. Royal Medal, 1853. Copley Medal, 1864.

Linnean. 1854.

Ethnological. 1861.

Medico-Chirurgical. Hon. Member. 1868.

Baly Medal of the Royal College of Physicians, 1879.

SELSKABER.

I provinseme, koknierne og Indien.

Royal Society of Edinburgh, 1865.

Royal Medical Society of Edinburgh, 1825. Hon.

Member, 1861. Royal Irish Academy. Hon. Member, 1866. Literary and Philosophical Society of Manchester.

Hon. Member, 1868. Watford Nat. Hist. Society. Hon. Member, 1877. Asiatic Society of Bengal. Hon. Member, 1871. Royal Society of New South Wales. Hon. Member,

1879. Philosophical Institute of Canterbury, New Zealand.

Hon. Member, 1863. New Zealand Institute. Hon. Member, 1872.

UDENLANDSKE SELSKABER.

America.

Sociedad Cientifica Argentina. Hon. Member, 1877. Academia Nacional de Ciencias, Argentine Republic.

Hon. Member, 1878. Sociedad Zoolojica Arjentina. Hon. Member, 1874. Boston Society of Natural History. Hon. Member,

1873.

[page] 421

FJERDE BILAG.

American Academy of Arts and Sciences (Boston). Foreign Hon. Member, 1874.

California Academy of Sciences. Hon. Member, 1872.

California State Geological Society. Corresp. Member, 1877.

Franklin Literary Society, Indiana. Hon. Member, 1878.

Sociedad de Naturalistas Neo-Grenadinos. Hon. Member, 1860.

New York Academy of Sciences. Hon. Member, 1879.

Gabinete Portuguez de Leitura em Pernambuco. Corresp. Member, 1879.

Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Correspondent, 1860.

American Philosophical Society, Philadelphia. Member, 1869.

Østerrig- Ungarn.

Imperial Academy of Sciences of Vienna. Foreign Corresponding Member, 1871; Hon. Foreign Member, 1875.

Anthropologische Gesellschaft in Wien. Hon. Member, 1872.

K. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. Member, 1867.

Magyar Tudoményos Akademia, Pest, 1872.

Belgien.

Société Eoyale des Sciences Médicales et Naturelleg-de Bruxelles. Hon. Member, 1878.

Société Eoyale de Botanique de Belgique. „Membre Associé", 1881.

Académie Eoyale des Sciences, &c, de Belgique. „Associé de la Classe des Sciences"' 1870.

[page] 422

FJERDE BILAG.

Danmark. Koyal Society of Gopenhagen. Fellow, 1879.

Frankrig.

Société d'Anthropologie de Paris. Foreign Mem-

ber, 1871. Société Entomologique de France. Hon. Member,

1874. Société Géologique de France. Life Member, 1837. Institut de France. „Correspondant" Section of

Botany, 1878.

Tyskland.

Koyal Prussian Academy of Sciences (Berlin). Corresponding Member, 1863; Fellow, 1878.

BerliDer Gesellschaft Für Anthropologie, &e. Corresponding Member, 1877.

Schlesische Gesellschaft Für Vaterlåndische Cultur

(Breslan). Hon. Member, 1878.

Cæsarea Leopoldino -Carolina Academia Katuræ Curiosorum (Dresden).1) 1857.

Senkenbergische Naturforschende Gesellschaft zu Frankfurt am Main. Corresponding Member, 1873.

Naturlorschende Gesellschaft zu Halle. Member, 1879.

1) Diplomet har ordene: saccipe ... es antiqua nostra consuetudine cognomen Forster". (Modtag effcer gammel sæd hos os tilnavnet Forster). Dat var før skik i dette selskab, at ethvert nyt medlem som tilnavn fik et navn, der var berømt i den videnskah, han tilhørte. Safedes kunde en læge kaldes Boerhaave, en astronom Kepler o. s. v. Min-far synes at ha faat navn efter den reisende John Eeinhoid Forster. F. D.

[page] 423

FJERDE BILAG.

Siebenburgische Verein Für Natttrwissenschaften (Her-mannstadt). Hon. Meirsber, 1877.

Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellsehaft zu Jena. Hon. Member, 1878.

Royal Bavarian Academy of Literature and Science (Munich). Foreign Member, 1878.

Holland.

Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Neder-landsch-Indie (Batavia). Corresponding Member, 1880.

Société Hollandaise des Sciences å Harlem. Foreign Member, 1877.

Zeeuwscb. Genootscbap der Wetenschappen te Middel-burg. Foreign Member, 1877.

Italieu.

Societa Geografica Italiana (Florence). 1870. Societa Italiana di Antropologia e di Etnologia

(Florence). Hon. Member, 1872. Societa del Naturalist! in Modena. Hon. Member,

1875. Åcademia de' Lincei di Roma. Foreign Member,

1875. .La Scuola Italica, Åcademia Pitagorica. Reale ed

Imp. Societa (Rome). „Presidente Onorario

degli Anziani Pitagofici", 1880. Royal Academy of Turin. 1873. Bressa Frize, 1879.

Portugal.

Socicdade de Geographia de Lisboa. (Lisbon). Corresponding Member, 1877.

[page] 424

FJERDE BILAG.

Rusland.

Society of Naturalists of the Imperial Kazan University. Hon. Member, 1875.

Societas Cæsarea Naturæ Curiosorum (Moscow). Hon. Member, 1870.

Imperial Academy of Sciences (St. Petersburg). Corresponding Member, 1867.

Spanien.

Institucion Libre de EnseWanza (Madrid). Hon. Professor, 1877.

Sverige.

Royal Swedish Acad. of Sciences (Stockholm).

Foreign Member, 1865. Royal Society of Sciences (Upsala). Fellow, 1860.

Schweitz.

Société des Sciences Naturelles du Neuchatel. Corresponding Member, 1863.

[page] REGISTER.

Aandedrættet, dets indflydelse paa hørselen, III 162

indtryk paa, ved overraskelse, III 162. Aandelige egenskaber, I 120—127. Aarfugl, hunnens farve, III 143. Aarsagsforhold, II 291.

Abbot, F. E., breve til, om religiøse spørsmaal, I 844. Aber, mulig meddelelsesmaade mellem, II 453. Aberdeen, British Associations møde i, 1859, II 193. Acacier, australske, voksbelæg paa, III 381. Acacia, sydafrikansk, III 383. :>Academy«, anmeldelse af «Menneskets afstamnings i,.

III 157.

— Anmeldelse af A. R. Wallace over Mivarts »Lessons from Nature s III 210.

Aoceleration og retardation i udvikling, proff. Hyatt og-

Cope om, III 176, 264. Aeclimatisering, II 247. Afarter == smaa arter, II 124. Afartning, uvidenhed om aarsagerne til, II 106.

— og naturligt udvalg. II 102.

— i naturtilstand og kulturtilstand, II 402.

— og enkeltstaaende og individuelle forskjelligheder, — deres relative betydning, III 123, 127.

—, særskilt forudbestemte eller ledede, III 73.

Afgrundsfauna, Sir Wyville Thomson om, i forhold til Darwins lære, III 381.

Afhandling af 1844, II 41.

Afhandlinger, videnskabelige, fortegnelse over, III 408.

Afrika, fjelde i, II. 87; permanens, II 87.

Agassiz, Louis, professor, indflydelse, II 51; uenighed med Darwin, II 214, 360, 365; brev til, med »Op-rindelsen«, II 251; bemærkning om og uddrag af brev til, II 251 anm.; mening om bogen, II 313;

[page] 426

REGISTER.

angreb paa »Opriiidelsen«, i »Silliman's Journals, II 383, 384; kritik over artikel af, II 386; Asa Gray om, II 418; brev til, om Amazon-fiskene, III 115.

Agassiz Alexander, professor, breve til: om koral-revene, III 208, om hans tale i American Association, III 277; om gjenoptræden af forfedres karaktermærker, III 277.

Agnosticisme, I 344, 354, 359.

Amsworth, William, I 46.

Albumin, opløsning af, ved Droseras og Dionceas blade, III 363.

Albums med fotografier modtagne fra Holland og Tyskland, III 255.

Alca impenriis, professor W. Preyer om, III 21 anm.

Aldrovanda, iagttagelser over, III 368.

Allen, J. A., om tilværelsen af geografiske racer af fugle og pattedyr, III 263.

»A11 the Year Bound«, »Oprindelsen« omtalt i, 11:371.

Allfrey, Mr., lægebehandling af, III 399.

Alpe-planter, amerikanske, II 73; europæiske og amerikanske, deres indbyrdes sammenhæng gjennem Grønland, II 105; haarethed hos, II 107, 108, 113, 115; blomster paa, II 108, 114.

Alperne, sommerfugle i, tammere end slettelandets, III 195.

Amblyopsis, II 310.

Amblyrhynchus, oprindelse af, II 390.

Amblystoma, professor Weissmann om, III 225.

Amerika, fjeiue i, II 89.

— permanens, II 88.

— menings-udvikling i, II 365.

— Nord-, tandfugle i cretaciske lag i, III 272 anm. American Academy of Sciences, diskussion i, II 378, 379.

—, fiendtlig kritik af professor Bowen i dets forhandlinger, II 405, 412. Amerikansk udgave af »Oprindelsen«, II 286, 316.

— af sDyr og planters, III 98.

»American Journal of Science and Arts«, anmeldelse af »Oprindelsen« i, af Asa Gray, II 333; anmeldelse af »Orchideernes befrugtning« i, III 306.

Amerikansk type paa Galapagos-øerne, II 243.

— borgerkrig, II. 435, 438, 444, 446; III 306. »Amixie«, professor A. Weissmanns mening om lokale

racers udvikling ved, III 178. Ammoniak-salte, soldug-bladene ligeoverfor, III 357, 358, 364, 365, 366.

[page] 427

REGISTER.

terdam-øen, II 110.

; afarter af den almindelige, II B9.

Andeneksamen, I 210.

Andes-bj ergene, tur over, I 295, 295; Lyell om deres langsomme hævning, I 367.

Anelasma, ill 46.

Anergatss, III 217.

Angiosperme planter i cretåciske lag i Forenede stater, III 280.

Angrecv.ni, A. K. Wallace om bygningen af, III 309.

Angulus Woomerianus, III 160.

Animisme, III 180.

»Anæs-section«, III 229.

»Annals and Magazine of Natural Hisiory«, anmeldelse af »Oprindelsen<t i, II 331; optryk af en artikel af Asa, Gfray i, II 411.

Antarktisk fastland, muligt ældre, III 280; tertiært III 261.

Antarktiske forstenede planter, uvidenlied om, III 269.

Anti-Jacobin, II 377 anm. 378, 384

Anti-teisme, II 235.

Apocyneæ, omdreining af skud paa, III 352'.

Apparater, I 173—175; kjøb af, til den zoologiske station i Neapel, III 255.

Appletons amerikanske optryk af »Oprindelsen«, II 316, 361.

Arabkaspiske basin, ælde af, II 88.

Archebiosis, III 192.

Argyll, Hertugen af, tale til Royal Society i Edinburgh, III 39, 40; anmeldelse af »0rcliideernes befrngtning« i «Edinburgh Review«, III 309; »Tlie Reign of Lawt<, III 72, 77.

Aristokratiet, udvalgets indflydelse paa, III 106.

Arktiske forstenede planter, betydningen af, ill 279,

Ariernes oprindelse, første notiser over, I 80; undér-søgelser over, I 97—101; teoriens fremgang,- II 3—114; forskjellen mellem de to ;udg. af »Journal« med hensyn til, II 3—7; uddrag af notisebøger over II 8—13; første skisse af arbeide over II 13; af-handling af 1844 over, II 15—19.

iiArternes oprindelse«, første udgave udkommer, I 102; II 238; den lykke, den gjorde, I 103; anmeldelser af, i »Athenæumt., II 261, 265; i ^National Review«, II 306—309; i »Macmillan's Magazine«, II 277, 279, 348; i * Times i, II 295_, 297, 298; i tSaturday Reviewi, II 303; i »Gardeners Gkroniclei, II 312; i »Annals

[page] 428

REGISTER.

and Magazine of Natural History«, II 331; i »Ame-rioan Journals. II 333; i y-Spectatorn., II 34B, 346; i )>Bibliothéque Universelle de Genevé«, II 345; i »M.edico~Chirurgical Keview«, II 348, 349; i »West-minster Review«, II 349; i »Edinburgh Review«, II 350, 352, 353, 354, 362, 363; i »North American Review«, II 354, 355; i tNew York Times»., II 355; i » Revue des Deux Mondes«, II 356; i »North British ' Review«, II 361, 366; i »Fraser's Magazine«, II 366, 380; i » Christian Examinern. II 370,371; i »Quarterly Review«, II 377, 380, 384; i «London Review«, II 380; i »Highland Agrieultural Journals, II 384; i »Geologist«, II 421; i uDublin Hospital Gazettei, II 437; i »Zoologist«, II 437. »Arternes Oprindelsei, anden udgave udkommer, II 299.

— tredie udgave, paabegyndelse af, II 409, 412; ud-givelse af II 421.

— fjerde udgave udkommer, III 51, 52.

— femte udgave udkommer, III 125, 126.

— sjette udgave, forberedes, III 165, udkommer, III 174.

— »Myndighedsalder«, III 271.

»Arternes oprindelse og publikum«, professor Huxley om,

II 208—238. Arts-centrer, II 97, 98.

— -former, III 214.

Artsændring ved nedstamning, alt overveiende betydning

af, II 432. )>Arthur's Seat«, rullestene paa, I 378 anm. Aru-øeme, II 127, 128. Arvelighed, kjønsmærkers, III 142. Ascension, I 78, 301. Asia, fjelde i, II 88. i>Athenæum«, angreb af, paa Sir Joseph Hooker, III 117;

brev til, III 24; artikel i, III 26; svar paa artikelen,

III 27; anmeldelser i, I 425, 426.

— anmeldelse af »Oprindelsen<c i, II 261, 265; anmeldelser i, af Lyells »Antiquity of Man« og Huxleys »Man's Place in Nature«, III 19.

— anmeldelse af »Husdyr og kulturplanter» i, III 90, 93; anmeldelse af 5te udg. af »Oprindelsen« i, III 125; anmeldelse af »Orchideernes befrugtning« i, III 304.

Athenæum Club, I 333.

Atlantiske hav, redegjørelse for det fine støv, som ofte falder paa skibe i, I 370.

[page] 429

REGISTER

.

Atlantiske fastland, II 84, 8B, 86, 87; III 43.

Atoller, dannelse af, III 209.

Atropin, Drosera- og Dionæa-bl&de ufølsomme for, III 363; smaa dosers indflydelse paa det menneskelige øie, III 365.

Auekland-øen, II 87.

Audubon, I 49.

Australia, permanens, II 88; fjelde, II 89; flora, II 166, 168. 300—303; naturaliserede planter i, II 168; na-turaliserede organismer i, II 202; pungdyr i, II 395; »voksbelæg« alm. paa Aoacier og Eucalyptuser i, III 381.

— syd-vestlige, plantevækstens forhold til det Gode Haabs forbjergs, II 188.

Australske forstenede og nyere planteformer, III 280. ,

— vilde, Sir G. Greys fortællinger om deres kampe, III 104.

«Automaters, III 399.

Automatismen, III 283.

Aveling, Br., om, C. Darwins religiøse anskuelser, I 359.

Avl, bøger om, II 328.

Avling, spontan, III 203.

Azorerne, II 87, 91; rullestene paa, II 131, 132.

Babbage og Carlyle, I 91.

Bachelor of Arts, akademisk grad tåget, I 57.

Bad, reiser til, I 155.

— kur ved, I 96, 101. Badekur, virkninger af, I 396.

— i Malvern, I 429.

Bar, Karl Ernst von, II. 268; tilslutning til evolutionistiske

synsmaader, II 216 anm.; mening om teorien, II

382, 383. Bahia, skoglandskab ved, I 262; brev til R. W. Darwin

fra, I 257; brev til miss S. Darwin fra, I 301. Bain, Alexander, brev til, om »Sindsbevægelsernes udtryks,

III 197. Salanus armatus, III 113. Baly medaljen, tilstaaelse af, fra the Royal College of

Physicians, III 254. Balfour, professor F. M., om vivisektion ved bedøvende

midler, III 230; notis om, III 283. Balsammeæ, insekter nødvendige til befrugtning af, III

347.

[page] 430

REGISTER.

Barmouth, besøg i, I 197.

Bastarder, II 131; II 384: III 339; Asa Gray om, II 318; ufrugtbarhed, II 113; af den chinesiske og den al-minåelige gaas, III 271.

Bastians »Beginnings of Life«, III 192.

Bates, H. W., om istiden i troperne, II 420; af handling om formumning og sommerfugle, II 440; Darwins mening om, II 442; «Naturalist on the Amazon«, mening om, II 443; breve til: om Amazon-bogen, II 440, 441, 443; om hans «Insect-Fauna of the Amazon Valleys II 454.

»Beagle«, brevveksling angaaende ansættelsen paa, I 214— 246.

— udrustning af, I 247, 248; bekvemmelighed ombord paa, I 248, 249; offioerer og mandskab paa, I 250, 251, 260; liv ombord paa, I 250, 252.

— reisen, I 70—79.

— Zoology of the Voyage of the, udgivelse af, I 83. Befrugtning, kryds- og selv-, i planteriget, III 325—331. Begnis, J. de, I 210.

Begonia frigida, II 321, 338.

Begyndende strukturer, III 174.

Behagelige fornemmelsers indflydelse i det naturlige ud-

valg, I 351. Behrens, W., brev til, om befrugtning, III 318.

— «Gesehichte der Beståubungs-Theori, III 215. Bekkasin, første, I 42.

Belfast, British Associations møde i, 1874, III 215.

Bell, professor Thomas, I 311, 312, II 422.

Bells »Anatomy of Expression«, III 111.

Belloc, madame, forslag om oversættelse af »Oprindelsen«

paa fransk, II 274. »Bell-Stone«, Shrewsbury, en rullesten, I 50. Belt, T., om istiden i Troperne, II 420. Belts «Naturalist in Nicaraguan, III 213. Bemmelen, A. van, brev til ianledning af modtagelsen af

et album med fotografier af hollandske videnskabs-

mænd, III 256. Bence-Jones, Dr. III 31. Bentham, G., II 340.

— «British Flora«, II 153, 154.

— ros over «Orchideernes befrugtning«, III 305.

— »On the Species and Genera of Plants«, II 422; omtale af «Dyrs og planters afartning« i hans tale i «Linnean Societys (1868), III 99.

[page] 431

REGISTER.

Bentham, Gr., brev fra, til F. Darwin, II 342.

— breve til: III 30, 31; om hans tale i Æirmean Society* (1868), III 99; om blomsters tillempning til kryds-befrugtning, III 315; om planters kryds- og selv-befrugtning, III 328.

Bentham, Gr. og J. D. Hooker: »Genera Plantarum«, H 356.

Bergarter, skurede, forskjel mellem, III 266.

Berkeley, Rev. M. J., anmeldelse af »Orckideernes be-frugtnmg« af, III 304.

Berlins videnskapsakademi, III 42; valg til korresponderende medlem af, III 254.

Bermuda, fugle paa, II 243; besøgt af flagermus fra fastlandet, II 390.

Beskrivende arbeide, dets sløvende virkning, II 432.

Beskyttelseslighed, III 193.

Beyrout, gadehundene i, III 285.

Bi-orchis, iagttagelser over, III 296; selvbefrugtrring af,. III 311; mulig lighed med edderkop-orchis, III 311.

Bi-celler, II 130, 355, 406; Sedgwick om, II 292.

Bi-kager, 11.170.

Bier, besøg af, nødvendige til befrugtning af tyrkiske bønner, III 293.

»Bibliothéque Universelle de Gfenéve«, anmeldelse af »Oprindelsen« i, II 345.

Biddenham grusgange, Lyells besøg i, II 423, 425.

Bidrag, fortegnelse over bøger med, af C. Darwin, ILT 407.

Bignonia capreolata, spørsmaal om dens klatring, III 352-

Blijard, II 175.

Biller, samling af, i Cambridge, I 60, 67, 197, 198, 202-r II 163, 164.

— sandløbere, kflirkeorgan hos, III 113. Birmingham, British Associations møde i (1849), I 428.

— musik-møde i, I 209.

— Philosophical Society, adresse fra, III 257. Bisættelsen i Westminster-abbediet, III 401. Bjørn, polar-, II 390.

Blade, undersøgelse af divergens hos, III 29. :— og deres stilling paa planter, III 61, 62; stilling under

regn, III .382. Blasis, madame, I 209. Blod, eksperimenter med indsprøitning af, prøve paa

pangenesisteorien, III 221. Blomefield, Bev. L, se Jenyns, Bev. L.

[page] 432

REGISTER.

Blomster, tillempnmg til insekt-besøg, III 295 ; forskjellige former af, paa planter af samme art, I 115; III 331—343; befrugtning af, III 288—325; hermafrodite, første idé om krydsbefrugtning hos, III 290, 291; nregelmæssige, tilpassede efter insekt-besøg, III 295.

— cleistogame, III 332.

— glæde i, I 137.

Blomsterblade, befrugtning af blomster ved insekter, som

gnaver paa, III 322. Blomsters befrugtning, bogfortegnelse over, III 310. Blomsterstøv, overføring af, ved vinger paa sommerfugle

og møl, III 321

— forskjel paa, his de to sorter af Maria-nøglebaand, III 334, 335, hos de to former af primrose, III 335.

— giftig virkning af, paa den samme blomsts ar, III 82.

— rør, deres gjennemtrængen, III 314. Blyth, Edward, II 367; notis om, II 367 anm.

Blytt, Axel, »Om den norske floras indvandring«, III 244; om torvleier som vidnesbyrd om tidligere forandringer i Skandinaviens klima, III 281.

»Bole«, støveren, I 133.

Bogfmken, kjønsforskjel hos, III 143.

Blødhed i gemyttet, I 156—163, 195, 196.

Boole, Mrs, brev fra, om udviklingslære og religion, III 74; brev fra, III 75.

Boott, Dr. Francis, I 333; II 341.

Boston-middagen, II 446.

Botanisk arbeide, samling, II 69, 70; omfang og indfly-delse af 0. Barwins, III 287, 288.

Botofago Bav, brev til W. D. Fox fra, I 264; brev til J. M. Herbert fra, I 270.

Boucher de Perthes, III 17, 20.

Bournemouth, ophold i, II 444.

Bowen, professor F., fiendtlig kritik af, i »Memoirs of the American Academy of Sciences«, II 405, 412; Asa Gray om, II 418; om arvelighed, II 432.

Brace, Mr. og Mrs. C L., besøg i Down, III 188.

Brachiopoda, bevis paa nedstamning med afartning, II426.

Brasilia, første syn af, I 273; anden gangs, I 302; skogenes storartethed, III 65; keiseren ønsker at hilse paa C. Darwin, III 257.

Bree, Dr. C. K., »Species not Transmutables, II 417; om feiltagelser ved Darwins hypotese, III 191.

Brezza-prisen, tilkj endelse af, fra det kgl. akademi i Turin, III 254.

[page] 433

REGISTER.

Brinton, Dr. III 3.

British Association i Southampton 1846, 1397; i Birming-4iam 1849, I 428; Sir C. Lyells præsidenttale i, i Aberdeen 1859, II 193; Sir "Joseph Hookers do., i Norwich 1868, III 115; virksomhed i vivisektions-spørsmaalet, III 228; Sir J. D. Hookers tale i dets geografiske sektion, York 1881, III 278, 281; Sir John Lubbocks præsidenttale i, York 1881, III 282; Ox-ford-mødet, diskussion ved, II 372—375; Sir J. D. Hookers allegori over diskussionen. ved, III 57; prof. Tyndalls præsidenttale i, Belfast 1874, III 215.

Britiske hav- og landplanter, kjønsmærker hos, III 342.

Broderip, W. J., I 310 anm., 311.

Bronn, H. G., breve til, om den tyske oversættelse af »Oprindelsen«, II 323, 324, 325; oversættelse af »Ar-ternes Oprindelse«, II 216; indvendinger, II 402.

Bronns »Geschichte der Natur», II 35.

Brown, Bobert, I 310, 320, 333; bekjendtskab med, I 87; anbefaling af Sprengels bog, III 290.

Brunkul-planter paa Kerguelen land, III 279.

Brunton, Dr. Lauder, brev til, om vivisektionen, III 238.

Bryllupsdragt, dyrs, III 141.

Buckle, Mr., sammentræf med, I 88; hans ros over uOp-rindelsen«, II 367.

Buckles »History of Civilisation«, II 130, 448.

Buckley, Miss, breve til: om Sir Charles Lyells død, III 222, 224; om hendes »History of Natural Sciences, III 259.

Buffons meninger, stemmende med Pangenesis, III 53, 54.

Bulwers »Professor Longs, I 96.

Bunbury, Sir C, mening om teorien, II 333.

Butler, Dr., skolebestyrer i Shrewsbury, I 38.

— Samuel, beskyldning mod Darwin, III 249.

— Bev. T., I 198.

Buske, tendens til adskilt kjøn, II 105.

Bøger, behandling af, I 179 —181; forslag om rand-beskjæ-

ring af, III 43; fortegnelse over, med bidrag af

Darwin, III 407. Bønner, udgivne for at ha vokset paa den gale side af

skaalmen, I 123. Børn, tab af, III 48.

— dødelighed, II 309.

Darwins Liv og breve. III.

[page] 434

REGISTER.

Cactus-frøplante, bevægelser hos, III 370.

Gader Idris, III 123.

Caerdon, opliold i, III 123,

Cairns, rjrofessor J. E., forelæsning om »Slavemagtenc,

III 14. Calamites, I 404. »Gallisectionn, III 229 anm. Cambridge, liv i, I 54—65, 191—212; ophold i, 1836, I

78, 315; besøg, 1870, III 144.

— faar æresgraden L.L.D. af universitetet i, III 252; portræt tilveiebragt ved subskription, 252.

— Philosophical Society, Sedgwicks angreb i, II 356, 357, 358.

Camerarius, om planters kjøn, III 290. Cameron, Mrs., III 107, 118.

Campanula carpathica, ufrugtbar uden ved hjælp af insekter, III 341. >Can You forgive her«, III 49. Ganis magellanicus, III 136. Capeverdiske øer, I 258, 273. Carabidæ, II 36. Carlisle, Sir Anthony, I 408. Carlyle, Thomas, Erasmus A. Darwins karakter, I 29.

— bekjendtskab med, I 91.

Carnarvon, Lord, lovforslag om dyrenes beskyttelse, III

228. Oarnarvonshire, afhandling om gamle bræer i, I 343. Carpenter, Dr. W. B., breve til: om »Arternes oprindelse«,

II 259, 260, 278: om hans anmeldelse i » National

Review«, II 306; om hans anmeldelse i »Medico-

Chirurgical Review«, II 348.

— betinget bifald fra, II 430.

Carpenters »Introduction to the Study of Poraminifera«, anmeldelse af, i Afhenæum, III 22; Dr. Carpenters svar, III 24, 25; G. Bentham om, III 30.

Carus, professor Victor, indtryk af diskussionerne i Oxford, II 374.

— oversættelser af »Oprindelsen« og andre værker, III 58, 59; »Bibliotheca Zoologica«, III 78; uenig i »Pangenesis«, III 97. Breve til: om den tyske over-sættelse af »Arternes oprindelse«, III 59, 78; om »Pangenesis«,III 97; om oversættelse af »Oprindelsen« paa tysk, III 126; om regnorme, III 246; om »Kryds-og selvbefrugtning«, III 329; om udgivelsen af »For-skjellige blomsterformer«, III 348.

[page] 435

REGISTER.

Caryophyllia, I 267.

Case, Rev. Gr., skolebestyrer i Shrewsbury, I 38.

Catasetum, støvkorn ai, fasthængende ved ryggen pa*

bier, III 298, 321; dens blomsters følsomhed, III 302;

afhandling om, III 310. Caton, Jolm D., brev til, om den amerikanske hjort, III

119. Celebes, eiendommeligheder ved, II 188; produkternes;

afrikanske karakter, II 332. Cephalaspis, II 387. Chambers, R., bekjendtskab med, I 401; forfatter til

»Vestiges«, 1402; om strandlinjer, I 409; bemærk-

ninger om »Essays and Reviews«, II 423. Chatswortli, besøg i, I 389. Chili, nyere liævning af kysten, I 80, 316. China og Japan, sammenhæng niellem, II 160. Chrisfs College, Cambridge, væddemaal om høiden af

værelse i, I 191—193. Christian Examiner, anmeldelse af »Oprindelsen« i, II

370, 371. Cirripedia, værk over, I 96, 97, 391—396; uklarhed i

navnebetegnelsen, I 416, 419; fuldendelse af arbeidet.

med, I 447 ; fuldendelse af arbeidet over de forstenede,,

II 44; foranderlighed hos, II 44; »ovigerous frena«

hos, II 249; Krohns iagttagelser over, II 401; gjæller

hos, II 407: af handling om den saakaldte høresæk

hos, III 4: aabning ved roden af det første par

slyngtraade hos, III 46. Cissus, slyngtraadenes pirrelighed hos, III 351. Clairvoyance, I 423. Clark, professor, II 359.

— Sir Andrew, lægebehandling af, III 396, 399. Cleistogame blomster, III 345, 346, 347. Cobbe, Miss, opraab mod vivisektionen, III 231; brev

under overskrift »Mr. Darwin og vivisektionen« i

Times, III 234. Coccus, æbletrær uangribelige for, III 390. Cohn, professor, besøg i Down, III 253; brev til, III 265. Coldstream, Dr. I 46.

Colenso, biskop, om mosebøgerne, II 453. Collier, Hon. «John, portræt af C. Darwin af, III 252. Confervæ, forbindelse mellem, III 342. Coniferæ, blomsternes oprindelse hos, III 322. Cooper, Miss, »Journal of a Naturalists, II 453.

[page] 436

REGISTER.

Cope, professor E. D., om acceleration og 'retardation i

udvikling, III 176, 264. Copley medaljen, tilkjendelse af, III 34, 35, 36. Cordiilera, det ophøiede ved, II 6B; submarin porfyritisk

lava i, III 216. Corfield, Mr., ophold nos, I 293. Cøryanthes, vandreservoir i labellum hos, III 321. Corydalis, Hildebrand om krydsbefrugtning hos, III 316. »Cosmos«, engelsk oversættelse af, I 389, II 36. Crawford, John, anmeldelse af »Oprindelsen«, II 276. Cresy, E., breve til, med detaljer om experimenter paa

soldug med ammoniak-salte, III 358, 359. Cretaciske leier i Eorenede Stater, angiosperme planter i,

III 280; tandfugle i, III 372. Criok, W. D., om en eiendommelig udbrédelses-maade for

muslingskjæl, III 285. Cruger, Dr., iagttageffler over Catasetwm og Coryanthes,

III 298, 321. Crostacea, uligt antal kjøn hos, III 112. Crustaceer og fiske, II 387. Cryptogamia, udbredelse af, I 371 anm. Cucurbitaceæ, pirrelighed i slyngtraade hos, III 351. <7jeas-frøplarrte, bevægelse hos, III 370. (jychnoches, III 302. Cypripedium, blomsterstøv hos, III 299.

Uaarlig helbred, I 82, 94, 96, 101, 126, 323, 339—340, 396, 398; III 333.

Dagligt liv i Down, I 127.

»Daily B,eview«, anmeldelse af »Dyr og planter« i, III 99.

Dallas, W. S., register til »Husdyr og kulturplanters, III 87, anm.; oversættelse af Eritz Müllers »Pur Darwim, III 101; glossar til 6te udgave af »Oprindelsen«, III 177; oversættelse af E. Krauses i>Life of Erasmus Darwin«, III 407.

Dana, professor J. D., Geology of the United States Expedition, I 424; om fastlandes og haves permanens, III 279.

Dareste, Camille, brev til, III 16.

Darwin, Charles, I 7.

— Charles R., stamtavle, I 10; selvbiografi, I 34—127;

fødsel, I 34; mister sin mor, I 34; skole i Shrews-

bury, I 35; smag for naturhistorien, I 35; mystifika-

tion, I 36; menneskekjærligt sindelag, I 37; æg-sam-

[page] 437

REGISTER.

ling, I 37; fiskeri, I 37; en dragons begravelse, I 38; kostskole i Shrewsbury, I 38; glad i hunde, I 38; klassikere, I 39; glad i geometri, I 41; læsning, I 41; glad i jagt, I 42; videnskab, I 42; i Edinburgh, I 44—51; tidlig læge-praksis i Shrewsbury, I 45; ture i det nordlige Wales, I 52; jagt paa Woodhouse og Maer, I 52—53; i Cambridge, I 54—65; reise i Nord-Wales med Sedgwick, I 68—70; »Beagles« reise, I 70—79; andet ophold i Cambridge, I 79; ophold i London, I 79—93; ægteskab, I 82; ophold i Down, I 93—94; udgivne skrifter,.I 94—116; maade at skrive paa, I 117—119; aandelige egenskaber, I 120—127.; erindringer om, I 127—190; udseende, I 128, 130; maade at gaa paa, I 128, 130; spasereture, I 128, 135—137; dissektion, I 129; latter, I 131; gestus, I 131; klær^ I 131; staar tidlig op, I 132; arbeide, I 132, 150; glad i hunde, I 133; glad i blomster, I 137; ridning, I 139; levemaade, I 139, 145; korrespon-danoe, I 141; forretningsvaner, I 143; røgning, I 143—144; snusing, I 143, 144; høitlæsning, I 144, 145; triktrak, I 145; musik, I 146; sengetid, I 147; kunstkritik, I 148; tysk læsning, I 149; almmdelig videnskabelig interesse, I 150; lediggang tegn paa sygdom, I 151; ulyst til offentlig optræden, I 151, 170; besøg, I 152; ferier, I 153, 155; glad i naturen, I 154; badereiser, I 155; familie-fornold, I 156—163; gj æstfrihed, I 165; konversationstalent, I 166—167; venner, I 167; stedlig indfivdelse, I 169; arbeidsmaadé. I 171; literær stil, I 183. Darwin, Edward, I 11.

— Dr. Erasmus, 17, 11; karakter, I 11, 12; liv, af Ernst Krause, I 116; meninger om udviklingen, II 221 anm; feilagtig eiteret af M. Eabre, III 250.

— Erasmus (2), I 13.

— Erasmus Alvey, I 28, 29; brorens karakteristik af ham, I 29; Carlyles karakteristik af ham, I 30; Miss Wedgwoods karakteristik af ham, I 30; brev fra, II 271; død, III 258.

— familie, I 6.

— Erancis Sacheverel, I 11.

— John, I 9.

— Miss, brev til (1838), I 327.

— Miss C, breve til: fra Maldonado, I 277; fra East, Ealkland Island, I 285; fra Valparaiso, I 291.

[page] 438

REGISTER.

'.Darwin, Miss Susan, breve til: om ansættelsen paa »Beagle«, I 230, 232, 237, 239; fra Valparaiso, I 294; fra Bahia, I 301.

— Mrs, brev til, om udgivelsen af afhandl. af 1844, II 19; brev til, fra Moar Park, II 133.

Darwin, Beginald, breve til, om Dr. Erasmus Darwins af-handlinger, III 248.

— Bichard, I 6.

— Bobert, I 8.

— Bobert Waring, den ældre, I 9.

— Bobert Waring (2), I 14, 16; sønnens karakteristik af ham, I 17—27; hans familie, I 28; brev til, som svar paa indvendinger mod ansættelsen paa »Beagle«; I 226; brev til, fra Josiah Wedgwood, om samme emne, I 228; brev til, fra Bahia, I 257.

— William, I 6.

- William (2), I 6, 7.

— William (3), I 7.

— William (4), I 8.

— William Alvey, I 9.

xDarwinische Arten-Enstehung-Humbug«, III 344.

»Darwinismus«, I 102.

Daubeney, professor, II 379; »Om de endelige aarsager

til planters kjøn«, II 372, 385. Davidson, Thomas, brev til, II 425, 428. . Dawes, Mr., I 66. De Candolle, professor A., brev til, III 114; breve til

om hans »Histoire des Scienoes«, III 194; med »Ar

ternes Oprindelse«, II 252; om hans »Phytographie'«

III 373. Delpino, professor, om Pangenesis, III 220; iagttagelser

over Magnolia, III 322. uDe mest. skikkedes overleven«, Wallace om udtrykket,

III 55. xDescent of Man«, III 114, 140; udgivelsen af I 111, 150;

forberedelse af 2den udgave af, III 200; 2den udgave

udkommer, III 209.

— anmeldelser af: i »Edinburgh Reviews, III 152; i vAcademyi, III 157; i Pall Mali Q-azette, III 158; r Spectator, III 158; i Nonconformist, III 159; i Times, III 159; i Saturday Review, III 159; i Quarterly Review, III 168.

Devoniske lag, insekt med knirke-apparat i, III 112. Devonshire-huler, præglaciale levninger i, II 424. »Dichogami«, 0. K. Sprengers, III 341.

[page] 439

REGISTER.

Dicotyledoner, udviklingen af, afhængig af sugende insekters, III 321; pattedyrs udvikling afhængig af, III 322; befrugtnings-studiets betydning for de ældste formers vedkommende, III 322.

Dieffenbach, Dr., oversættelse af »Journal« af, I 365.

Dielytra, III 292.

«Different Forms of Flowers«, udgivelsen af, I 115; III 348; anmeldelse af, i »Nature«, III 348.

Dimorfisme og trimorfisme hos planter, afhandlinger om, I 108.

»Dioecio-dimorfisme«, III 340.

Dioncea, opløsning af albumin og gelatin af, III 363.

Dissektion, I 129.

Divergens-prinoipet, I 100; II 145.

Dohrn, Dr. Anton, breve til: om »Afstamningen« og publikum, III 152; om den zoologiske station i Neapel, III 224; tilbud om anskaffelsen af apparater til den zoologiske station i Neapel, III 254; om F. M. Bal-fours sygdom, III 283.

»Dolomit-Biffe«, af E. von Mojsisovies, III 265.

Dompap, kjønsforskjel hos, III 143.

Don, Mr., I 312.

Donders, professor, brev til, om indvalg i det kgl. Hollandske Videnskabsselskab, III 187; om soldug, III 365.

Down, ophold i, I 93—94, 359; hverdagsliv i, I 127; stedlig indfiydelse i, I 169; afsides beliggenhed, I 359, 363.

Dragon, begravelse af, I 38.

Draper, Dr., afhandling af, læst i British Association om »Europas aandelige udvikling«, II 373.

Drivhus, opførelse af, III 303.

Drosera (soldug), iagttagelser over, I 113; III 356—367; kjertlernes virksomhed hos, III 377; ammoniak-sal-tes virkning paa blade af, III 357, 358, 364, 365, 366; opløsning af albumin og gelatin, III 363; meget smaa gjenstandes indfiydelse paa haar, af, III 359.

Dryopithucus, III 187.

Dublin Hospital GazeAte, anmeldelse af »Oprindelsenc i, II 437.

Du Bois-Keymond, professor, II 412; brev til, om indvalg i Berlins videnskabsselskab, III 254.

Due-opdrætning, II 48, 51.

Due-opdrættere, II 328.

[page] 440

REGISTER.

Duer, II 55; betydningen af arbeide med, II 99; af-art-ningaf næsebenet hos, II 349; rygraden hos, II 407; vingestriber hos, II 132.

Duns, Eev. J., formeatlig forfatter af en anmeldelse i »North British Reviews, II 361.

Dyer, W. Thiselton, om havestel, III 67; om Mr. Darwins botaniske arbeide, III 288; anmeldelse af «Forskjellige blomsterformer», III 348; brev til, i anledning af Erasmus Darwins liv, III 248; anmeldelse af «Virkninger af kryds- og selvbefrugtning«, III 331.

— breve til: om Thalia, III 323; om hans anmeldelse af »I£ryds- og selvbefrugtning«, III 331; om hans anmeldelse af «Forskjellige blomsterformer«, III 348; om bevægelse hos Pinguicula, III 364; om planters bevægelse, III 370, 371, 375; om »Voksbelæg paa Made og frugt«, III 382.

Dyr, krydsning af, I 338, 342; udbredelse af, III 207.

— ferskvands-, deres ælde, II 395; land-, hermafrodite,, ikke skikkede til selvbefrugtning, III 293.

Dysteleology, III 137 anm.

Døden, medsætningen niellem de gamles og unges, III 258.

Earle, Erasmus, I 7.

East Ealkland Island, tilstand paa, I 286; brev til J. S.

Henslow fra, I 282; brev til Miss 0. Darwin fra,

I 285. Eccremocarpus scciber, III 353. EchAdna, II 389. Echinocystis lohata,. pirrelighed i slyngtraade hos, III

349; omdreining af øvre mellemknude hos, III 350. Echinodermer, Bomanes og Ewart om, III 274. EcMum vulgare, III 339.

Edderkop-orehis, mulig lighed med bi-orchis, III 311. Edinburgh, Plinian Society, I 48; Boyal Medical Society,

I 49.; Wernerian Society, I 49; forelæsninger over

.geologi og zoologi i, I 50.

— Sir J. D. Hookers kandidatur til professorposten i botanik i, I 379, 387.

— studier i, I 45, 51.

— Boyal Society, hertugen af Argylls tale i, III 39—41.

— Boyal Society, æresmedlem af, III 42. «Edinburgh Review«, uenig med Darwin, II 214; anmeldelse af »Oprindelsen« i, II 350, 352, 353, 354, 362,

[page] 441

REGISTER.

, 364; anmeldelse af «Menneskets afstamning« i, III 152; anmeldelse af «oindsbevægelsernes udtryk« i, III 198; anmeldelse af «Orchideernes befrugtning« i, III 309.

Eksperimenter, glæde i, I 178.

Elefanten, stødtændernes retning hos, II 370; Dr. Hugh Palconer om dens oprindelse, II 451.

Elektriske organer homologier til, hos ikke-elektriske fiske,

II 410.

Elie de Beaumont, uenighed med Darwin, II 215.

Elie de Beaumonts teori, I 336.

Embryologi, II 284; dens vægt som argument, II 393, 395.

Embryologiske karaktermærker i klassifikationen, II 173,

174. England, afstamnings-teoriens udvikling i, III 81. England, Syd-, oprindelsen til vinkeldannede grusgange i,

III 241.

English Ghurchman, anmeldelse af »Oprindelsen« i, II

«Enoch Arden«, oitat fra, III 6.

Entomological Society, III 81.

Epidendrum, III 299.

Equisetum, I 408.

Eqrnis, art af slægten, II 120^

Eskimoer, III 105.

«Essays and Reviews«, K. Chambers om, II 423.

Eucalypti, »voksbelæg« almindeligt paa, III 381.

Euphorbia-peplus, ammoniakens virkning paa celle-ind-holdet i rødder af, III 388. .

Europa, fjelde i, II 87.

Europæiske menmger om Darwins værk, Dr. Palconer pm, II 436.

Eustachiske rør, III 160.

Evolutions-teorien, dens .fremgang, 1114,21; gjenoplivelse af, II 209.

Ewart, professor J. C, om Echinodermer, III 274.

Examen, Bachelor of Arts, I 57, 213, 21.5.

«Expression of the Emotions in Men and Animals«, ud-givelse af, I 112; III 196; anmeldelse af, i «Edinburgh Review«, III 198.

Eyre, guvernør, retslig forfølgning mod, III 63.

[page] 442

REGISTER.

Fabre, J. H., brev til, om hans «Souvenirs Entomologiquess, "1

III 250. Falconer, Dr. Hugh, I 397.

— prioritets-fordring ligeoverfor Lyell, III 18, 24, 26;

tans mening om udviklingslærens skadelighed, II ,S 141, 162; menneskets ælde, II 162; brev fra, med tilbud om en levende Proteus og bemærkninger om fastlandets anskuelser, II 435; breve til: II 436; med «Arternes oprindelsei, II 252; om studiet af phyllotaxy, III 62; i'om den forstenede amerikanske elefant« og om elefantens oprindelse, II 451; om præ-glaciale levninger i Devonshire-hulerne, II 424.

Falkland Islands, II 87, 89.

Familie forhold, I 156, 163.

Farrar, domprovst F. W., brev til, III 50.

Farrar, Sir Thomas, breve til: om befrugtning af pral-bønner, III 312; om iagttagelsers værd, III 314; om vanddraabers virkning paa Made, III 380; om potetes- ;j sygdomme, III 389.

— om 0. Darwins meninger om vivisektionen, III 227; om befrugtning af Passiflora og Tacsonia, III 314.

Farve hos insekter, erhvervet ved kjønsudvalg, III 157. Fasanen, hunnens farve hos, III 143. Fastland, muligt tidligere antarktisk, III 280.

— tertiært antarktisk, III 261.

Fastlande, ælde af, II 88; virkning af deres synkning, II 87; synkning af tænkte, III 260.

— og have, deres permanens, III 279. Fastlands-udstrækninger, II 84, 85, 86—92, 94, 95, 96, 127. Fawcett, Henry, brev fra W. Hopkins til, II 366 anm;

om Fluxleys svar til bispen af Oxford, II 375 anm. Fedtgaasen, vinge paa, II 250. JPere-homo, II 264. Ferier, I 152, 153.

— fra 1842—1854, I 373. Fernando Noronha, besøg paa, I 260.

Fersken, visse afarter ikke udsatte for meldug, III 390.

Firfisle-æg, II 63.

Fisher, Mrs. se Buckley, Miss.

Fiske, der svælger frø, II 66.

— Amazons, III 115; elektriske organer hos, II 410.

— og crustaceer, II 387,

Fiske, J., brev til, om hans »Cosmic Philosophy«, III

219. Fitton, W. H., I 333.

[page] 443

REGISTER.

Fitz-Roy, kaptein, I 70, 71; hans karakter, I 71; Rev. G. Peaoook om, I 222, 224; Darwins indtryk af, I 232, 234, 235, 238, 241; disoiplin ombord paa »Beagle«,

I 252; tænker paa at ta afsked, I 292; brev til, fra Shrewsbury, I 305; breve til, om hans udnævnelse til guvernør over Ny-Zealand, I 374, 375.

Fitzwilliam Gallery, Cambridge, I 59,

Fjelde, paa nu eksisterende fastlande, II 88, 89.

— tropiske, tempererede former paa, II 158. Fjerkræ, sammenhæng med arts-spørsmaalet, I 426. Flagermus paa Ny-Zealand, II 390; indiske, frosk-dræbende,

II 390; paa ooean-øer, III 25.

Flint-redskaber i forening med ben af uddøde dyr, II 186.

Flora, de nordlige Forenede Staters, II 104.

Flourens, uenighed med Darwin, Il 215; «Examen du

. livre de M. Darwin«, III 38. Flustra, former beslægtede med, I 283; af handling om

larver af, I 48. Foranderlighed, II 183; størrelse af og grænser for, II

393, 394; aarsager til, III 94; aarsager til, hos planter,

III 383—387; grad af, hos høie og lave organismer,

II 450; hos land- og sjø-organismer, II 450; hos vidt udbredte slægter, III 178; hos den samme slægt i paa hinanden følgende lagdannelser, III 179; hos røit udviklede organer, II 114, 116, 119; hos arter af store slægter, II 120—126; hos Cirripedia, II 44; periodisk, III 181.

Forandring, langsom, II 145.

Forbes, David, om Chiles geologi, II 413.

Forbes, professor Edward, II 45; om fastlands-udstræk-

ninger, II 84; III 43. Ford, G. H., illustrationer til «Menneskets nedstamning«,

III 140.

Fordyee, J., uddrag af brev til, I 344. Fordøielse hos Drosera, III 361, 363, 365. Fordøielsesproeessen hos Pinguieula, III 364. Forel, Auguste, brev til, om myrer, III 216. Forelæsning, Huxleys, i Royal Institution, II 277. Forenede Stater, angiosperme planter i cretaciske lag i,

III 280. — nordlige, floraen i, II 104. Forfedres karaktermærker, gjenoptræden af, III 277. «Formation of Vegetable Mould through the Action of

Worms«, udgivelse af, I 117; III 246; uventet lykke,

III 246, 247.

[page] 444

REGISTER.

Former, uddøen af, II 247.

Formica rufa, iakttagelser over livsvaner hos, III 217,218.

Formumning, III 173.

Formumnings-planter, III 82.

Forretnings-vaner, I 148.

Forskjelligheder, individuelle, og enkeltstaaende afart-ninger, III 123, 127. —, kjønslige, III 1B4.

Forstenede ben, skjænkede til College of Surgeons, I 313.

Forster, Miss, brev til, III 2B4 anta.

Fortegnelse over naturforskere, som havde sluttet sig til arts-teorien i mars 1860, II 341.

Forvandling, af arter, undersøgelser over, I 97—100; første notisebog over, I 313.

Forældre, tab af, III 48.

Fotografi-albums fra Tyskland og Holland, III 255.

Fox, Bev. William Darwin, I 9, 61. —, autoritet for blaa-øiede katters døvhed; II 404; breve til: I 204—214, 215, 220; II 99, 129; før reisen med »Beagle«, I 236, 241; fra Botofago Bay, I 265. —, breve til: fra Lima, I 298; i 1836—1842: I 314, 315, 316, 317, 328, 339, 341; om huset i Down, I 363; om mærker efter isens virksomhed, I 375; om hans lille datters død, I 430; om deres respektive familier, levevei for gutter, opdragelse samt udgivelsé af Iste bind om Cirripedes-bogen, I 430, 435; om opdragelse og skoler, I 436, 437; kondolence i anledning af tabet af et barn, I 439; om fjærbedækning paa og skeletter af unge fugle, II 56, 57, 59, 60; om due-opdrætning,

II 60; anholder om firfisle-æg, II 63; om British Assoeiations møde i Glasgow 1855, II 78; om stribede heste, II 130; om familie-anliggender, II 163, 174; om værkets fremgang, II 195; om »Arternes oprin-delse«, II 258; om tilkj endelse af Copley-medaljen,

III 34.

Frankrig, meninger om udviklings-læren i, III 10; haard-nakket tro paa arternes uforanderlighed, III 102.

Frankrig og Tyskland, modsætning med hensyn til teoriens fremgang i, III 137.

Franske botanikere, deres feiltagelser i spørsmaalet om kryds- og selvbefrugtning, III 315.

— kritik over afhandlingen om Primula, III 343.

— oversættelse af »0prindelsen«, II 415, 448; Mdlle Boyers indledning til, III 85; forberedelse af 2den. udgave af, III 38; 3die udgave udkommer, III 127.

[page] 445

REGISTER.

Franske botanikere, oversættelse af »Oprindelsen<t efter

den 5te engelske udg., arrangementer i anledning af,

III 127. Fravær fra hjemmet mellem 1842 og 1854, I 373. Frimærker, sending fra Asa Gray, II 444. Frimærke-samling, III 7.

Frysning i troperne, Bates og Beltom, II 420. Frø, eksperimenter med spiringen af, II 64, 65, 66; flydende,

II 67, 70; synkning af, i sjøvand, II 66; tropiske,

fundne bos unge stormfugle ved St. Kilda, II 171,

173; livskraft bos, II 77. Frøplanter, ødelæggelse af, ved veisnegle o. s. v., II 107,

117; beliotropisme bos, III 374, 377, 378. Fugle, bastardvinge bos, II 250; sang, III 112; Sir B.

Ovren om fugles tab af vinger paa grund af mangel

paa brug, II 449; tandfugle i Nordamerikas cretaeiske

lag, III 272 anm. Fugle-reder, II 169. Fumaria, III 292.

Fumariaceæ, befrugtning af, III 316. Fysiologi, vivisektionens betydning for studiet af, III

229, 233. Fysiske vilkaar, arternes uforanderlighed under vekslende,

II 371; virkninger, II 372; voksende tro paa deres

direkte indflydelse, II 452. Førstefødselsret, II 447; III 106.

CJaard, kjøb af, i Låncolnshire, I 388.

Galapagos, I 77; II 87; produkternes amerikanske type paa, II 243; Amblyrhynchus paa, II 390; flora og fauna paa, II 26, 27, 28, 29; II 388; deres fauna som udgangspunkt for studiet af arternes oprindelse, III 182, 183.

Gallus bankiva, hunnens farve, III 143.

Galton, Francis, I 11; svar paa spørsmaal fra, III 203— 205; eksperimenter med indsprøitning af blod til prøvelse af pangenesis-teorien, III 221; spørsmaal . angaaende visualisations-evnen, III 269. —, brev til, om visualisationen, III 269. —, brev til, om Erasmus Darwins liv, III 249.

Galæbledannelse, frembringelse af, III 387.

Gamle testamente, Darwins teori i, I 102.

Gang, 1 128, 130.

Ganoidfiske, kun i ferskvand, II 166.

[page] 446

REGISTER.

Gardeners Chronicle, artikel af W. H. Harvey i, II 320, 321, 322; anmeldelse af »Oprindelsen« i, II 312; breve fra professor Westwood i, II 313; Mr. Patrick Mat-thews prioritetskrav i, II 350; anmeldelse af »Dyr og planters i, III 91; anmeldelse af sOrchideernes be-frugtnings i, III 307.

Garreau, om voksbelæg paa blade og frugt, III 380 anm. Gauchoer, dræbende kvæg, der er fanget i lasso, III 276.

Gaudry, A., brev til, III 102.

Geikie, professor Archibald, »Life of Murchison«, III 244; bemærkninger om »Geological Observations on South America«, I 369, 370; bemærkninger om, ar-tiklen »Geology« i Admiralty Manual, 1849, I 371; bemærkninger om jKoral-revenes, I 366; bemærkninger over værket om vulkanske øer, I 369; over Darwins teori om strandlinjerne i Glen Roy, I 328.

— professor James, brev til, III 241:

Gelatin, opløsning af, ved blade paa Drosera og Dionæa,

III 363. »Genera Plantarumt<, af Hooker og Bentham, II 356. Generalisation, forkjærlighed for, I 122. Generaliserede former, hyppig forekommende i de ældre

lagdannelser, III 193. »Generélle Morpnologie«, Haeckels, paatænkt oversættelse

af, III 120. »Genesis«, forandret behandling af, II 210. Geoffroy St. Hilaire, II 240. Geografisk udbredelse, II 79, 173, 268. »Geological Observations on South America,« I 95; ud-

givelse af, I 319; prof. Geikies bemærkninger om,

I 369, 370. »Geological Observations on Volcanic Islands«, udgivelse

af, I 365; prof. Geikies bemærkninger om, I .368. »Geological Observations on the Volcanic Islands and?;

parts of South America visited during the Voyage of

H.M.S. Beagle*, udgivelse af, III 240. »Geologisk record«, ufuldkommenhed ved, II 145, 308,

359, 407, 429; Sedgwick om, II 429 anm. Geological Society, ønske om at bli medlem af, I 303;

sekretærstillingen i, I 80, 323—325. Geologisk tid, III 127.

— arbeide i Anderne, I 295.

»Geologist«, anmeldelse af »Oprindelsen« i, II 421. Geologi, begyndér studiet af, I 67, 215, 219; forelæsninger over, i Edinburgh, I 50; forkjærlighed for, I 265,

[page] 447

REGISTER.

267, 270, 282, 290; studium af, paa »Beagles« reise,.

I 73; fremskridt af, i 50 aar, III 282. Geologi, artikel om, i »Admiralty Manuak 1849, pro£

Geikies bemærkninger over, I 371. Geometri, glæde i, I 41. Giftstoffe, eksperimenter med, paa soldug, III 358, 359,

363. Gilbert, Dr. J. H., brev til, om foranderlighed hos planter,,

III 383. 9

Gjerdesmutte, gyldentoppet, kjønsforskjel hos, III 143. Gjæstfrihed, I 164. Glen Boy, besøg - i, og af handling om, I 81; tvil med

hensyn til teorien om strandlinjernes tilblivelse, I

376; Mr. D. Milne-Homes kritik over Darwins meninger,.

I 409; ekspedition til, I 328, 331; R. Chambers om strandlinjerne ved, I 409, 410.

Glossotherimn, I 313.

Gnavere i Australia, II 393, 394.

Gnetaeeæ, blomsterne paa, III 322.

Gode Haabs Forbjerg, planter med voksbelæg paa, III 387?

Godhed og kjærlighed, vidnesbyrd om, II 362.

Godrons »Morula juvenalis«, II 71

Goodaore, Dr., iagttagelser over bastarder af den almin-delige og den kinesiske gaas, III 271.

Good Success Bay, landing i, I 281.

Gorilla, hjernen hos, sammenlignet med menneskets, II 372.

Gould, John, II 30.

Gourmet Club, I 198.

Gower Street, bopæl i, I 339.

Graham, W., brev til, I 356.

Grant, Dr. B. E., I 47; tilhænger af udviklingslæren, II 219.

Gray, Dr. Asa, tilhænger i, II 360; artikel om »Dimorfisme ved planters kremicalia«, III 340; artikler i «Atlantic Monthly«, II 386, 392, 412, 413, 418, 431, 432; svar til Agassiz og andre, II 386; artikel af, optrykt i »Annals of Natural History«, II 411; sammenligning mellem regndraaber og af-artningen, I 314; »Darwi-niana«, II 431; hans forsvar for Darwins anskuelser,

II 215, 355; brev fra, til J. D. Hooker, om »Arternes Oprindelsei, II 313; brev fra, om det amerikanske optryk af »Oprindelsen«, II 316; sBemærkninger om plante-slyngtraades bugtninger», III 349; notis i

[page] 448

REGISTER.

Nation om »Dyr og planter«, III 98; om ordet: »Naturen afskyr kryds-befrugtning«, III 291; om af-artningers forud-bestemthed, III 75; anmeldelse af »Orcbideernes befrugtnings af, i »Silliman's Journals, III 306. "Gray, Dr. Asa, breve til: om planmæssigbed i naturen,

I 3B6; om af-artning og om den amerikanske flora,

II 72, 73; om naturligt udvalg og om geografisk ud-bredelse, II 92; om trær og buske- II 105; om planters af-arter, II 124; med uddrag af oprindelses-teorien, II 120; om klima og vandringer, II 157; om vanskeligbederne ved arbeidet, II 180 ;» med »Arternes oprindelse«, II 253; om en amerikansk udgave, II 286, 314; om hans anmeldelse af »Oprindelsen«, II 333; om Sedgwicks og Pietets anmeldelser, II 345; om amerikanske anmeldelser, II 355; om notiser i » North British« og »Edinburgh Review« og om teologiske synsmaader, II 361; om diskussionen i American Academy, II 378; om Lyells ændrede stilling,

II 378; om proff. Agassiz og Parsons, II 386; om hans artikel i «Atlantic Montblyi, II 392; om grader i tilslutning, II 400; om bans af handling og om arters ændring ved nedstamning, II 432; om planmæssigbed, 11411,434,439,444; om den amerikanske krig, II 438; om sendinger af frimærker, II 445; om udviklings-lærens udbredelse og om en fransk over-sættelse af »Oprmdelsen«, II 448; om sprog og om Colensos )>Mosebøgerne«, II 452; om Lyells »Antiquity of Man« og om borgerkrigen i De Forenede' Stater,

III 14; om Phyllotaxy, III 62; om »Dyr og planter«, III 85; om den amerikanske udgave, III 98; om «Menneskets afstamning«, III 150; om den biografiske notis i »Nature«, III 214; om deres indvalg i »Institut de France«, III 253; om »Sindsbevægelsernes ud-tryks, III 153; om befrugtning af Papilionaceæ og' Lobelia ved insekter, III 292, 293; om uregelmæssige Blomsters bygning, III 295; om orchideer, III 297, 298, 305, 308, 320; om hans artikel i sNaturec, III 319; om kryds- og selvbefrugtning, III 327, 328,330; om forskjellige blomsterformer hos Priihula-arter, III 335, 337; om Lythrmn, III 338; oia befrugtning af Litium grandiflorum, III 339 anm.; om sdioeciodi-morfisme«, III 340; om dimorfe planter, III 344, 346; om okselæben, III 344; om cleistogame planter, 311 346; om slyngtraades bevsegelse, III 351; om

[page] 449

REGISTER.

Bignonia capreolata, III 352; om slyngplanter, III

354; om soldag, III 356, 362, 365; om »voksbelæg«

paa blade og frugt, III 381. Gray, John Edward, hans mening om »Oprmdelsen«, II

283. Grays »Statistics of the Flora of the Northern United

States s II 104. Great Marlborough Street, bolig i, I 79-117, 316. Grote, A., sammentræf med, I 90. Grækere, de gamle, deres høie aandelige udvikling, II

344. Græshopper, hanner af, musikalske, III 109. Grønland, amerikanske og europæiske alpe-planters sam-

menhæng gjennem, II 104. Guldsmed, tiltrækkes af glimrende farver, III 109. Gully, Dr., hans tro paa mesmerisme og clairvoyance, I

423. Gunther, Dr. A., breve til: om Fords træsnit, III 141;

om kjønsforskjel, 'III 142. Gurney, Edmund, brev til, om musik, III 211; bidrag til

vivisektions-spørsmaalet, III 238. Gyldentoppet gjerdesmutte, kiønsforskjel hos, III 143. Gysen, III 162.

Haarethed hos alpeplanter, II 107, 108, 113.

Haar og tænder, korrelation hos, III 111.

Haast, Sir J. von, i Cambridge 1886, III 8; brev til, om videnskabens fremskridt paa Ny-Zealand, III 8.

Hackel, professor. Ernst, embryologiske undersøgelser, I 105; tilslutning til teorien, III 21; bidrag til darwinismens .udbredelse i Tyskland, III 78, 79. —, breve til: om udviklingslærens fremgang i England. III 80; om hans værker, III 120; om » Menneskets nedstamning«, III 156; om »Naturliche Schopfungs-Geschichtes og om spontan avling, III 202; om sSindsbevægelsernes udtryk«, III 195; i anledning af modtagelsen af et album, III 256.

Hackels »Ereedom in Science and Teaching«, III 267.

— »Generelle Morphologie«, »Badiolaria«, »Schopfungs-Geschichtec og »Ursprung des Menschen-Geschlechts«, in 79, 80, 121.

— >>Naturliche Schopfungs-Geschichte», III 121; Huxleys anmeldelse, III 137.

Darwins Lit og breve. III.

[page] 450

REGISTER.

Hague, James, om «Menneskets nedstamning« og publikum, III 152.

Haliburton, Mr., brev til, om »Sindsbevægelsernes ud-tryk«, III 198; om personlige forhold, III 199; brev til, III 375.

Hardie, Mrs., I 47.

Harris, William Snow, I 245.

Hartung om rullestene paa Azorerne, II 131, 132.

Harvey, professor W. H, artikel af, i Gardeners' Chronicle,

II 320, 321, 322, 338; bemærkning om, II 320 anm; bans »Alvorlig-komiske spotteskrift«, II 365; uenigheå med Darwin, II 214; anmeldelse af »Oprindelsen« i Dublin Hospital Gazette, II 437.

Haughton, professor S., mening om Wallace og Darwins nye anskuelser, I 101; kritik over artsteorien, II 182. Have, deres ælde, II 89. Have og fastlande, sammenhæng, III 279. Havenelliker, virkninger af kryds- og selvbefrugtnins' paa,

III 327. .--.; Haver, stue- I 388.

Hedgehium, sommerfugle og blomsterstøv af, III 320, 321.

Hedysarum, II 70.

Helbred, I 131, 189; bedring i de sidste 10 leveaar, III 396.

Held, egenskaber, der befordrer, I 127.

Heliotropisme hos frøplanter, III 377, 378.

Hemiptera, uden vinger, enkelte eksemplarer af, med vinger, ill 225.

Henslow, professor, hans karakter, af C. Darwin, I 215— 219 ; forelæsninger af, i Cambridge, I 58; prosentation for, I 62; fortrolighed med, 1198,212, 215, 216; hans mening om Lyells »Principles«, I 86; om den dar-winske teori, II 333, 335, 379; sidste sygdom og død, II 423, 433; L. Blomfield om, II 433. —, brev fra, med tilbud om ansættelse paa »Beagle«, I

222. —, brev til, fra Bev. Gr. Peaoock, I 221. . —, breve til: om ansættelsen paa »Beagle«, I 225, 230, 234, 245, 246; fra Bio de Janeiro, I 266; tilsjøs mellem Balklandsøerne og Bio Negro, I 275; fra East Balk-land Island, I 282; fra Sydney, I 299; fra St. Helena,

I 303; fra Shrewsbury, I 305; om bestemmelsen med samlingerne fra »Beagles« reise, I 309.

—,breve til: 1836—1842, I 321, 322, 323, 326; om kjøb af en gaard i Lincolnshire, I 388; med »Oprindelsen«,

II 254.

[page] 451

REGISTER.

Hensyntagen til andres følelser, I 64.

Herbert, John Maurice, I 59; anekdoter fra,. I 192, 195,

200; brev til, fra Botofago Bay, 1270; fra Maldonado,

I 280; brev til, om Sydamerikas geologi, I 377. Herbert, Hon. og Bev., besøg bos, I 388. Hermafrodite blomster, første tanke om krydsbefrugtning

af, III 290. i — landdyr, ikke skikkede til selvbefrugtning, III 293. Herschel, Sir J., bekjendtskab med, I 88; besøg hos, I

304; brev fra Sir C. Lyell til, om koral-teorien, I

366; hans meninger om »Oprindelsen«, II 383; om

»Arternes oprindelse«, II 434. Hesperiadæ, III 173.

Heste, menneskelighed mod, III 226; stribede, II 130. Heterogenesis, III 192. Heterogeny, III 24 anm., 25. Heterostyle planter, III 332; enkelte befrugtningsformer

hos, analoge med bastarder, III 333. Hieracium, proteanformer af, III 214. Higginson, .oberst, brev til, om hans besøg i Down,

»Essays« og »Life with a Black Begiment«, III 201. »Highland Agricultural Journals, anmeldelse af »Oprindel-

sen« i, II 384. Hildebrand, professor F., breve til: om befrugtning af

Salvia, Corydatis etc, III 280; om dimornsme hos

blomster, III 343, 344. —, om visse Maranteæ, III 324 anm. Hilgendorf, om forstenede ferskvands-skj ældyr, III 263. »Himalayan Journals, Hookers brev om, I 443. Himantepus, benlængde forskjellig hos, II 114. Hippocrates, prioritetsret med hensyn til pangenesis,

Hjemmet, kjærlighed til, I 255, 297. Hjernen, størrelsen af, hos myrerne, III 217. Hjertet, smerter i nærheden af, I 76; III 397, 398. Hjort, uddød, horn af, bearbeidet af menneskehaand, II

357. Holland, album modtaget fra, III 255.

—, Kgl. videnskabsselskab i, indvalgt i, III 187. Holland, Sir H., mening om-teorien, II 293; anskuelse om

Pangenesis, III 91. Hollandsk oversættelse af »Oprindelsen«, II 415. Holmgren, Frithjof, brev til, om vivisektionen, III 232. Homo og Sattrus, ram mellem, II 264. Homøopatisk forklaring af ariernes oprindelse, II 445.

[page] 452

REGISTER.

Homologier, ikke-elektriske, til fiskenes elektriske organer,

II 410. .

Hooker, Sir J. D., tale i British Association i Norwich 1868, III 116; ansættelse i Kew, II 68; om fastlands-udstrækninger, II 84; om Cirripedes-værkets betydning som øvelse for min far, I 391; paatænkt reise til Palæstina, II 391; minder om bekjendtskabet med G. Darwin, II 22, 27, 31; anmeldelse af »Orchideemes befrugtning« af, III 307; tale i Oxford som svar til biskop Wilberforce, II 375; forelæsning over ø-floraer,

III 57; brev fra, om »Ariernes oprindelse«, II 265. —,breve til: I 407, 408; om »Vestiges« og om, at

morens fantasi kan øve indfiydelse paa afkommet, I 376; om hans kandidatur til professorposten i bota-nik i Edinburgh, I 378, 387; om jordbundens forhold til vækstlivet, I 390; angaaende arbeidet om arterne og British Associations møde i Southampton, I 397; brev til, om paatænkt ekspedition til India, I 398, 407; om Watsons anskuelser om arter og af-arter, I 400; om kulplanter, I 402, 403, 406, 407; om den skik at føie første-beskriverens navn til arten, I 412; med melding om B,. W. Darwins død og beslutning om at reise til bad, I 422; om geologiske breve fra Himalaya, I 425; om British Associations møde i Birmingham (1849) og om koldtvands-kuren i Malvern, I 428; om tilkjendelsen af Royal Societys medalje,

I 440; om hans »Himalayan Journals, I 443; om hans hjemkomst fra Sydpol-reisen, II 24; om arts-teorien,

II 23—24; om af-artninger, II 44; om hævning og synkning af land, II 45; om Ny-Zealands flora, Cirri-pedes-værket og sHimalayan Journak, II 47; om den filosofiske klub, Humboldt og Agassiz, II 48; om Koyal Societys medalje, II 52; om Wollastons »Insecta Maderensia«, II 53.

Hooker, Sir J. D., om spiring af frø, II 64, 65, 67; om botanik, II 69; om livskraft hos frø, II 77; om en skisse over arts-teorien, II 80, 82; om Wollastons sVariation of Species« og om fastlands-udstrækninger, II 85; om fastlands-udstrækning, II 94, 96; om geografisk udbredelse, II 98, 99, 100, 101; om naturligt udvalg, II 102; om definition af sen art«, II 103; om af-artning, II 106; om klimatets indfiydelse paa planter, II 107; om alpeplanter, II 113; om vanskab-ningers afartning, II 114, 115; om foranderiighed og kampen for tilværelsen, II 115; om uddeling af

[page] 453

REGISTER.

medaljer og om vanskabningers afartning, II 118; om frøplanter af tornblade, II 120; om afartning hos store slægter, II 120, 123, 126; om rullestene paa Azorerne, II 131; om af handlinger oplæste i Linnean Society, II 139, 147, 149, 151; om Benthams «British Flora« og eget arbeides gang, II 154; om »Udtoget«, II 155, 160, 162, 165; om tistelfrø, II 156; om Fal-coners mening, II 162; om geografisk udbredelse, II 165, 167; om "VWALLACEs brev, II 168; om nødder fundne hos stormfugle og om embryologiske karakter-mærkers betydning, II 171, 173; om geografisk udbredelse, II 173; om arrangement med Mr. Murray, II 178, 182; om professor Haughtons bemærkninger, II 182; om stil og foranderlighed, II 183; om daarlig helse, II 184, 189; om mennesket og uddøde dyr, II 186; om fuldførelsen af korrekturark, II 192; fra Ilkley, om slndledning til Australiens Flora«, II 199, 203; om anmeldelsen af »Oprindelsen« i Athenæum, II 261, 265; om naturforskere, II 261; om den lykke, «Oprindelsen« gjorde, II 283; om Naudins teori, II 288, 294; om anmeldelsen i Times, II 295; om hans »Australian Flora«, II 300; om hans anmeldelse i Gardeners' Chronicle, II 312; om forslag til en historisk skisse af af-artnings-teorien, II 319; om Harveys ind-vendinger, II 320, 321; om den offentlige menings fremgang, II 339, 364; om Mr. Matthews prioritets-krav og om «Edinburgh Review«, II 350; om bemærkninger i «Edinburgh Review« og «North American Review«, II 354; om Cambridge-oppositionen, II 357; om betydningen af «Naturligt udvalg«, II 367; om diskussionen i British Association, II 375. Hooker, Sir J. I)., om anmeldelsen i »Quarterly«, II 377; om hans paatænkte reise til Palæstina, II 391; om Dr. Asa Grays flyveskrift, II 413; om kritiker over teorien, IT 416; om «Natural History Review«, II 419; pm Bates' «Insect Fauna of the Amazon Valley«, II 420; om Benthams meninger, II 421; om Henslows død, II 372; om Harveys anmeldelse, II 437; om ferier, III 7; om Lyells «Antiquity of Mans;, III 10, 19; om livets oprindelse, III 22; om Falconers artikel over Lyells bog, III 23; om. af handlinger, III 28; om Oopley-medaljen, III 35; om tabet af børn, III 47; Dr. Well og «Naturligt udvalg«, III 49; om hans forelæsning over ø-floraer, III 57; om retsforfølgningen mod general Eyre, III 63; om Jfy-Zealands flora, III

[page] 454

REGISTER.

66; om »Variation under Domestication«, III 70 anm ; - om hertugen af Argylls »B,eign of the Law«, III 72; om fuldendelse og udgivelse af bogen »Variation under Domestication«, III 86, 88, 89, 90; om pange-nesis, III 94; om arbeide, III 106; om British Asso-ciations møde i 1868, III 116; om en reise til Wales, III 123; om en ny fransk oversættelse af »Opriii-delsenc, III 127; om besøg i Cambridge, III 144; om vanskeligheder i Kew, III 190; om Belts »Natur-alist in Nicaraguan, III 214; om Sir Charles Lyells død, III 223; om vivisektionen, III 231; om Mr. Ouless' portræt, III 221; om regnormen, III 246; om hans tale i den geografiske afdeling af British Association, III 278; om orehideers befrugtnmg, III 296, 297, 298, 299, 302; om opførelsen af et drivhus, III 303; om hans anmeldelse af »Orchideernes befrugt-nings:, III 308; om forskjellige blomsterformer hos Primula-arter, III 334, 335; om Lythrum, III 340, 344; om Viola, III 345; om bevægelse hos planter, III 349, 351; om slyngplanter, III 353, 354, 356; om Drosera, III 356, 358, 359; om Utricularia, III 366; om Aldrovanda, III 368; om »Insektædende planters, III 368; om planters bevægelser, III 370, 374; om »voksbelæg« paa blade og frugt, III 380, 381; om galæbledannelse, III 387; om helse og arbeide, III 397.

Hooker, Sir J. D., brev til, om Brasmus Darwins liv, III 249; om keiseren af Brasilia, III 257; om Erasmus Alvey Darwins død, III 258.

Hooker og Bentham »Genera Plantarum«, II 356.

Hooker, Sir W., dør, III 47.

Hookers »Himalayan Journals, udgivelse af, I 443. — ulntroduction to the Flora of Australia«, II 262, 287, 300.

Hope, Rev. F. W., I 204, 208, 211.

Hopkins, W., anmeldelser af »Oprindelsen« i «Frasers Magazine«, II 365, 366, 380; brev til Henry Fawcett,

II 366 anm.

Hottonia, blomsterstøv af, III 339.

Hovedhud-muskel, III 115.

Hudfarve, dens korrelation til menneskets konstitution,

III 105. Hukommelse, I 121.

Huler, blinde insekter i, II 310.

[page] 455

REGISTER.

Humboldt, Baron A. von, I 380; II 51; sammentræf med

I 88.

— som videnskabelig reisende, III 279. Humboldts «Personal Narratives, I 66. Hunde, glæde i, I 38, 133.

— i Beyrout, III 285.

—, antaget sammensat oprindelse af, II 268, 402.

Huskallen, kjønsforskjel hos, III 143.

Huth, Mr., om «Ægteskab mellem slægtninger«, I 125.

Hutton, Kapt. F. W., anmeldelse af »Oprindelsen«, II 421.

Huxley, professor T. H., I 121; artikel i «Contemporary Keview« mod Mivart og mod Quarterly-anmelderen af «Menneskets nedstamnings, III 168; forelæsning af, i Boyal Institution, II 327, 329—331; forelæsning over »Oprindelsens« myndigheds-alder, III 271; forelæsninger over »Vort kjendskab til den organiske naturs aarsager«, III 5; forslag til en populær zoologi af, III 5, 6; om opdagelsen af tandfugle i Nord-amerikas cretaciske lag, III 272 anm; om udviklings-lærens fremgang, III 151; om «Arternes oprindelse og publikums II 208—238.

Huxley, professor T. H., om Cirripedes-værkets betydning for Darwin som fræning, I 393; »0n the Zoological Relations of Man with the Lower Animals«, II 416; mening om Håckels arbeide, III 79, 80; forslag om at kritisere alle kritikere, II 362; svar til Kollikers »Darwinsche Schopfungs-Theorie«, III 36; svar til Owen, om «Hjernen hos mennesket og gorillaen«, II 372, 376; anmeldelse af »Oprindelsen« i «Westminster B,eview«, II 349; tale i Oxford, som svar til biskop Wilberforoe, II 374, 376, 377. —, breve fra, om «Arternes oprindelse«, II 268; om von

Bars meninger, II 283. -—, breve, til: II 200; om hans tilslutning til teorien, II 270; om «skabelses, II 293; om anmeldelsen i Times,

II 295; om autoriteter for kryds-avl, II 327; om diskussionen i Oxford, II 376; om von Bar, Agassiz og Wagner, II 382; om den tredie udgave af «Op-rindelsen», II 408; om anmeldelsernes virkning, II 412; om hans forelæsninger i Edinburgh om bastarder,

II 445; forslag til en populær fremstilling af zoologien,

III 5; om Copley-medaljen, III 34; om hans svar til Kolliker, III 36; ompangenesis, III 52, 53, 54; om hans tale i «Greological Society«, III 131; om rudi-

[page] 456

REGISTER.

mentære organer, III 137; om hans anmeldelse af Mivarts )>Genesis of Species«, III 170, .171; om forberedelsen af en ny udgave af »Menneskets nedstam-ning«, III 200; om spiritualismen, III 213; om »Op-rindelsens« myndighedsalder, III 271; »Science and Culture«, III 283.

Huxley, professor T. H., sidste brev til, III 399.

Huxleys »Man's Place in Natnre«, anmeldelse af, i Athe-næum, III 19.

Hval, sekundær, II 274.

Hyatt, prof. A., brev til, om feiltagelser i 6te udgave af »Oprindelsen«, III 176. —, om Aoceleration og retardation i udvikling, III 176, 264; om Hilgendorfs ferskvands-skjæl, III 263.

Hypotese og teori, II 334.

Høge, klumper kastede op af, II 100, 101.

Hørselen, aandedrættets mdflydelse paa, III 161.

. Iagttagelse, glæde i, II 396. Iagttagelses-evne, I 122. Iagttagelses-metoder, I 176—178; III 314. Ichneumonidæ og deres funktioner, II 362. Idioter, mikrokefale, eksempler paa, III 186. Ikke-rettroenhed, II 176. Ildlandsboerne, deres tilstand, I 276, 290; missjonærer

blandt, III 146, 147. Ilkley, ophold i, 1859, II 238; kur i, II 199, 203. Indgifte mellem slægtninge, III 148, 149. Indiske hav, tidligere fastlands-udstrækning i det sydlige,

II 87.

Individuelle forskjelligheder og enkeltstaaende af-artnin-ger, deres forholdsvise betydning, III 123, 127.

Indsjø- bassiner og isens virksomhed, III 43.

Infra-homo, II 264.

Infusorier, sekundære, II 244.

Innes, Bev. J. Brodie, I 144, 169. —, om Darwins stilling ligeoverfor teologiske sager, II 336; bemærkning om anmeldelsen i »Quarterly« og Darwins omtale deraf, II 377 anm; anekdote, der viser Mr. Darwins overordentlige samvittighedsfuld-hed, III 63; brev til, om »Menneskets nedstamningn,

III 160.

Insekter, I 43; mangel paa, paa smaa øer, II 35; deres betydning som bevirkende krydsbefrugtning, III 291;

[page] 457

REGISTER.

blinde, i huler, II 310; »voksbelæg« ofte beskyttelse mod, III 382; farve bos, erhvervet ved kjøns-udvalg, III 157; blomsterbesøgende, bidragende til høiere planters udvikling, III 281; musikalske organer hos, III 112; europæiske insekters udbredelse paa Ny-Zea-land, III 9; sugende, indflydelse paa Dicotyledonernes udvikling, III 321.

slnsektædende planter«, arbeide over, III 206; udgivelse af, I 114; III 356.

Instinktet, II 355, 360.

Instinkter, III 195 ; vanskelighed ved drøftelsen af, III 276.

Institut de France, korresponderende medlem af den botaniske sektion ved, III 253.

Intellektuelle evner, grader i, II 245.

Intelligens hos regnorme, III 274.

Is, transport af flydende rullestene ved, af handling over, I 343.

Is-bræer, gamle, i Caernarvonshire, afhandling over, I 343.

Is-bræernes virksomhed, I 84.

Isens virkning og indsjø-bassiner, III 43.

Is-fjelde, stranding af, paa Azorerne, II 132.

Is-formationen, sten-redskaber i forhold til, II 423.

Is-tiden, II 158, 159; dens indflydelse paa den geografiske udbredelse, I 104; spor af, paa Ny-Zealand, III 9. . —, og uddøde store pattedyr, III 261.

Isle of Wight, reise til (i 1867), III 107.

Isolation, virkninger af, III 180, 182, 184; betydning af, som af-artnings-aarsag, II 33, 34.

Jackson, B. Daydon, Kew-index udarbeidet af, III 395.

Jagt, glæde i, I 42, 67.

Jarets »Materialisme Contemporain», III 56.

Japan og China, sammenhæng mellem, II 160.

Jardine, Sir William, kritiske bemærkninger om »Opri&-delsen«, II 287.

Jemmy Button, I 285.

Jenkm, Fleeming, anmeldelse af »Oprindelsen« III 124.

Jenyns, Rev. Leonard, bekjendtskab med, I 65; hans mening om teorien, II 333, 334, 379 anm.; minder om insekt-samling i Cambridge-shire, I 412, anm. -,breve, til: I 318; med karakteristik af Henslow, 1216, 219; om jArternes oprindelse«, II 256, 307; om »Naturforskerens lomme-almanak«, I 399; om smaa naturhistoriske kjendsgjerningers betydning, II 37;

[page] 458

REGISTER.

om hindringer for artsforøgelser, II 38; om lians «Naturhistoriske iagttagelser«, 11,41; om avbeidsevne, III 239.

Jones, Dr. Bence, lægebehandliug af, III 396.

Jordskjælv i Valparaiso, I 294. —, af handling over, I 83.

»Journal of Besearches«, I 94, 316, 320, 321; 2den udgave udkommer, I 381; forskjel paa de to udgaver med hensyn til arts-teorien, II 3—7; tysk oversættelse af, I 365; erklæret for uskikket til udgivelse, III 71.

Juan Fernandez, II 110.

Judd, professor, om Mr. Darwins ønske om at anvende en pengesum til naturvidenskabens fremme, III 394.

Judds »Ancient Volcanoes of the Highlands«, III 216.

Jukes, professor Joseph B., II 341.

jKampen for tilværelsen«, I 99; II 144. Kanariske øer, paatænkt reise til, I 220, II 389. Kaniner, paastaaet krvdsning af, I 125; studium af, II100. Katter, I 423.

— og mus, II 362.

— med blaa øine, døvhed hos, II 404. Keeling Atoll, insekter paa, II 36. Kemi, studium af, I 43.

Kerguelen Land, II 87, 110; ligmt-planter paa, III 279. Kérners »Flowers and their Unbidden Guests«, Dr. Ogles

oversættelse af, III 324, Kew Gardens, fremskridt under Hooker (far og søn), III

47 anm.; agitation for at faa haven aaben hele dagen,

III 371. Kew-Index over plantenavne, III 393; gave ianledning af,

fra Darwin, III 395. Kew, Sir Joseph Hookers vanskeligheder i, III 190. Kevserling, grev, mening om »Oprindelsen«, II 305. King, Dr. takkebrev til, III 245. Kingsley, Bev. Charles, brev fra, om »Arternes oprindelse«

II 335; om udviklingslærens fremgang, III 4. Kirby, Bev. William, om katteavl, II 404. Kirken, bestemmelse for, I 56, 57, 200. Kjertler, klæbe-, III 296.

Kjødædende plante paa Madagaskar, III 365. Kjøn hos planter, første tanke om, III 289.

—, oftere adskilte hos lavere planter end hos høiere,

III 342.

[page] 459

REGISTER.

Kjøn bos planter, oprindelse ti], III 326, 331.

Kjønslige karaktermærker, arvelighed af, III 142.

Kjønslige eiendommeligheder ved britiske sjø- og land-planter, III 342.

Kjønsforskjel, III 154.

Kjønsudvalg, III 107, 109, 180; dets indflydelse paa menneskeracerne, III 105, 110, 111; hos Lepidoptera, III 173; insekters farve, erbvervet ved, III 157; musikalske instrumenter hos insekter erhvervede ved, III 158.

Klassifikation, II 285.

Klassikerne, studium af, paa Dr. Butlers skole, I 39.

Klima, relativt uvigtig, II 247; indflydelse af, paa planter, II 108; indflydelse af, paa af-artningen, II 112; indflydelse af, II 196, 202, 368. —, pliocent, II 158.

— og vandringer, II 158, 159, 160. Klædedragt, I 131. Knop-afartning, III 68, 100. Kobberstik, glæde i, I 200.

Kochs undersøgelser over miltbrand, III 265.

Kogninger, virkning paa blade af Drosera og Dionæa,

III 363. Kollikers »Ueber die Darwinsche Schøpfungs-theorie«, be-

svaret af T. H. Huxley, III 36. Kolonierne, Darwins interesse for videnskabernes fremme

i, III 8, 9. Kolreuter, om planters kjøn, III 289. Kompilatorer, deres unøiagtighed, II 318 anm. Konversation, I 166, 167.

Koral-rev, værk over, I 82, 340; udgivelse af, I 342. —, Danas tilslutning til Darwins teori om, I 425. —, tegn paa synkning, II 90. —, 2den udgave af, III 206; Sempers bemærkninger om,

III 206, 207 ; Murrays kritiske bemærkninger, III 208.

— og øer, professor Geikie og Sir Charles Lyell om teorien over, I 366.

— og vulkaner, bog om, I 337. Korrektur-læsning, II 185, 186, 191, 207. Korrespondance, I 140.

— fra opholdet i Cambridge (1828-1831), I 191—214; om ansættelsen paa » Beagles, I 216—246; fra »Beagles« reise, I 247—307; fra opholdet i Londen, (1836—1842), I 308—343; om religiøse sager, I 343—359; fra opholdet i Down, (1842—1854), I 359—447; fra »0prin-

[page] 460

REGISTER.

delsens« tilblivelsestid, II 1—207; efter værkets fuld-førelse, II 238—456; om »Variation of Animals and Plantss, III 4—103; om «Menneskets nedstamminga, III 103—205; blandede breve, III 206—286; om botaniske undersøgelser, III 286—400.

Korsnæb, II 114.

Kosmogoni, mosebøgernes, II 218.

Kossuth, hans karakter, II 134.

Kotyledoner, bevægelser bos, III 370.

Krause, Ernst, »Life of Erasmus Darwin«, I 116: om de tjenester, Håckel har gjort udviklingsteorien i Tyskland, III 79, 80; om Lr. Erasmus Darwins arbeide, III 247.

Kridt, synkning i, II 385.

Kritikere, I 105; forslag til bemærkninger over deres feiltagelser, II 406—408.

Krohn, professor Aug., om Cirripedes, II 401, III 4.

Kronprinsessen, Sir C. Lvells samtale med, om darwinismen, III 39.

Kropduer, III 353.

Krydsbefrugtning af hermafrodite blomster, første tanke om, III 289, 290.

Kryds- og selvbefrugtning hos planter, I 114, 115.

Krydsning, virkninger af, III 178. — af dyr, I 338, 342.

Kul, antaget oprindelse af, I 402—408.

Kulplanter, breve til Sir J. D. Hooker om, I 402—-408.

Kunstkritik, mening om, I 148.

Kvæg, falsk angivelse af ny race, I 125; forvildet, i Australia og andre steder, II 173.

Kvælstofholdige væsker, Droseras optagelse af, III 359, 364.

Tiaburnums, III 69.

Lag, ældre, hyppig forekommende generaliserede former i,

III 193. Lakkediverne, II 90.

Lamarcks »Philosophie Zoologique«, II 120. — meninger, hentydning til, II 27, 34, 46, 240, 251; III

18, 19. Landdyr, vanskelighed ved udbredelsen af, II 100. Land- og vandplanter, eiendommeliglied ved britiske, III

304. Landois, H., om insekters knirke-organ, III 113.

[page] 461

REGISTER.

Langsomhed i forandring, II 145.

Lankester, E. Ray, brey til, III 138; brev til om j>Menneskets nedstamning« og publikum, III 158. —, »Comparative Longevity«, III 138. La Plata, gjertrudsfugl ved, II 408; slagtning af kjør,

som gauchaerne bar fanget i lasso, III 276, 277. Lascelles, familien, I 8.

Lathyrus grandiflorus, befrugtning ved bier, III 292. Latter, I 131. Laugel, M., bemærkning om sArternes oprindelsei;, II

216; anmeldelse af »Oprindelsen« i »Eevue Des Deux

Mondes«, II 356. Leckys »Rise of Rationalism in Europe«, III 48. Lecoq, tilhænger af afartnings-læren, III 32. Lecoqs »Greographie Botanique«, III 338. Leddiggang, tegn paa sygdom, I 151. Lee, professor Samuel, I 327.

Leibnitz, indvendinger mod Newtons tyngdelov, II 338. Lepidodendron, I 404, 406. Lepidoptera, kjønsudvalg bos, III 173. Lepidosiren, II 166. Leschenaultia, befrugtning af, III 295. Lesquereux, L., tilslutning til teorien, III 38 anm. Levemaade, I 139, 145. Levevei for gutter, I 431, 435—436. Lewes, G. fl., anmeldelse af »Dyr og planter« i Pall

Mali Gazette, III 90. Lewisham og Blackheath videnskabsselskab, besøg af,

III 257. Lidelsen, bevis for guds tilværelse, I 348, 350, 352. Lighed, beskyttelses-, III 173. Ligtyve, arrestation af, i Cambridge, I 64. Lima, brev til W. D. Fox fra, I 298. Linaria vulgaris, iagttagelser over kryds- og selvbefrugt-

ning hos, III 326. Lincolnshire, kjøb af gaard i, I 388. Lindley, John, I 440. Lingula, II 395. Linnean Society, Darwins og Wallaces afhandling læst i,

"II 134, 135, 136, 137, 139, 140, 147, 148, 149, 151,

152; portræt i, III 252; oplæsning af af handl, om

Primula i, III 337. Linse, brug af, I 172. Lirum, dimorfisk art af, III 334. Linwm flavmn, dimorfisme hos, I 108.

[page] 462

REGISTER.

Litchfield, Mrs., brev til, om vivisektionen, III 229.

Litchfield, R. B., lovudkast om vivisektionen fra, III 231.

»Literary Churchman«, anmeldeleaf »Orchideernesbefrugt-ning« i, III 308.

Literaturen, smag for, I 119.

Livet, oprindelsen til, III 23.

Livskraft hos frø, II 77.

Lobelia, ikke modtagelig for selvbefrugtning, III 293.

Lokander, II 59.

London, bopæl i, I 79—93; fra 1836—1842, I 308—343.

j>London B,eview«, »Oprindelsen« i, II 380; mening om sOprindelsene, I 423; anmeldelse af »Orchideernes befrugtning« i, III 304.

Lonsdale, W., I 311.

Lorder, udvalgets indflydelse paa, III 106.

Love, forudbestemte, II 363.

Lovudstedelse, forsøgt, i vivisektions-spørsmaalet, III 228, 230.

Lowe-archiplet, II 90.

Lowell, J. A., anmeldelse af »Oprindelsen« i Christian Examiner, II 370, 371.

Lubbock, Sir John, brev fra, til W. E. Darwin, om bi-sættelsen i Westminsterabbediet, III 402; breve til: om statistik over Ny-Zealands flora, II 122; om insekt-samling, II 164; om udgivelse af »Arternes oprindelse«, II 254, 255, 281; om »Førhistoriske tiders, III 44; om statistik over indgifte mellem slægtninge, III 148; om hans præsidenttale ved British Associations-møde i York, III 282. —, lanå-planaria fra, III 83.

Lyell, Sir Charles, svar paa Dr. Palconers brev i Athe-næum, III 24; tilslutning til Darwins synsmaader, II 215; tro paa planmæssighed, II 439; om Darwins koralteori, I 366—367; bekjendtskab med, I 80, 84; karakter, I 85; indflydelse paa geologien, I 86; geologiske synsmaader, I 299; bebuder »Arternes op-rindelse« i British Association i Aberdeen 1859, II 193 anm, 197; biskop Wilberforces bemærkning om, II 377 anm; stærkere tro, II 401; omvæltning i geologien bevirket af, III 133, 135; om »Orchideernes befrugtning«, III 308; død, III 222, 223; uddrag af et brev til, angaaende skriftet om vulkanske øer, I 369; brev fra, indeholdende kritik over »Oprindelsen«, II 239.

—, breve til: 1838—40, I 330, 335, 341; breve til: an-

[page] 463

REGISTER.

gaaende anden udgave af »Journal of Researches« I 382; om hans »Reiser i Nord-Amerikas, I 383, 38B; om Waterton og oversættelsen af »Cosmos« I 388; om strandlfnjerne i Glen Roy, I 411; henvisning til Dana's »Geology of the United States Expeditions, I 424; om hans »Andet besøg i de Forenede Staters,

I 426; om et besøg hos lord Mahon og om komplementære hanner til eirripedes, I 428; om hans besøg paa Teneriffa, I 441; om hans forslag til en skisse af arts-teorien, II 79, 83; om fastlands-udstrækninger,

II 84, 87; om Novara-ekspeditionen, II 109; om drivis, II 132; om modtagelsen af Wallaces af handling, II 135, 136, 137; om af handlinger, oplæste i Linnean Society, II 151; om fremgangsmaaden ved udgivelsen af »Oprindelsens II 176, 177; med korrek-turark, II 191, 196, 197; om bebudelsen af verket i British Association II 193; om forvildede dyr og planter, II 201; om naturligt udvalg og udvikling, II 204; svar paa kritiken over »Oprindelsen«, II 242, 388, 393, 396; om hans tilslutning til afstamnings-teorien, II 266, 275; om en foreslaaet fransk over-sættelse af »Oprindelsen«, II 274; om fiender af nedstamnings-teorien, II 276, 304; om Carpenter's synsmaader, II 280; om Hooker's sAustraliens floras, II 287; om Keyserlings mening, II 305; om anden udgave af »Oprindelsen«, II 308, 311; om Huxleys forelæsning, II 327; om artiklen over »Oprindelsen« i »Annals«, II 331; om indvendinger, II 337; om grækernes aandelige udvikling, II 343; om artiklen over »Oprindelsen« ,i »Spectator, II 346; om artiklerne i »Medical and Chirurgical Eeview« og i ^Edinburgh Review«, og om Matthews udvalgs-teori, II 349; om planmæssighed i afartning, II 352; om »Atlantis«, II 356; om angrebet i »Cambridge Philosophical Society«, II 358; om Hopkins's og andre angreb, II 365, 369, 371, 383, 405; om mødet i sBritish Association « i Oxford, II 380; om pattedyrenes stamfar, II 396; om Krohn's bemærkninger om eirripedes, II 402; om forberedelsen til tredje udgave af »Oprindelsen« og om elektriske fiske, II 402; om Bowens og Agassiz synsmaader, II 418; om «Antiquity of Man« og om myrers livsvaner, II 424; om Maws artikel om »Op-lindelsens, II 437; om foranderlighed, II 449; om Falconers synsmaader om elefanterne, II 451; om »Antiquity of Mans, III 15, 17, 20; om heterogeny,

[page] 464

REGISTER.

III 25; om hertugen af Argylls tale i «Royal Society of Edinburgh», III 39; om «Elements of Geology«, III 42; om hertugen af Argylls «Ueign of Law«j III 77; om »Variation of Animals« og om »Pange-nesis«, III 83, 84; om Wallaces artikel i »Quarterly Review«, III 135; om Judd's »Høilandenes gamle vulkaner?, III 215. Lyells «Elements of Geology«, I 330; 6te udgave af III 42.

— «Principles of Geology«, II 221; 10de udgave af, III 132; stilling til udviklings-læren, II 221—224.

— «Antiquitv of Man«, III 11, 13, 15, 17, 20, 25. Lynild, II 363.

Lys, tyngde osv., som stimulanser, III 377, 378. Lythriim, III 33; af handling over, III 104; trimorfisme

hos, I 109 ; III 338, 349. Lythrum hyssopifolia, III 339.

— salicaria, III 334.

Macaulay, sammentræf med, I 90.

McDonnell, W., om homologier til elektriske organer ho

fiske, II 410. Macgillivray, William, I 51. Mackintosh, D., brev til, III 266. Mackintosh, Sir James, sammentræf med, I 53. Macleay, W. S., I 318. »Macmillan's Magazine«, Huxleys artikel «Time and Life«

i, II 277; anmeldelse af »Oprindelsen« i, af H. Paw-

cett, II 348. Macrauchenia, I 313, Madagaskar, II 87; et belte for sig, III 261; om en kjød-

ædende plante paa, III 365. Madeira, II 87; visse insekt-grupper manglende paa, II

91; fugle paa, II 242. Madjord, dannelse af, ved regnorme, af handling om, I 83,

117; udgivelse af bog om, III 244. Maer, besøg i, I 52—54.

Magnolia, befrugtning af, ved insekter, III 322. Mahon, Lord, besøg hos, I 427. Malayer, udtrykket hos, III 110, 111. Malayiske arehipel, dyrenes udbredelse i, II 190; Wallaces

«Zoological Geography of«, II 332. Maldonado, brev til Miss^C. Darwin fra, I 277; brev til

J. M. Herbert fra, I 280.

[page] 465

REGISTER.

Malerier, smag for, I 59.

Malibran, madame, I 210.

Malthus, om befolkning, I 99.

Malvern, badekur i, 1 96.

Manchester, provsten til, besøg hos, I 388.

Mandel-tumleduen, J. Eaton om, II 61.

Mangegifte, III 107.

Mantegazza, Pangenesis-læren foregrebet af, i »Elementi di Igiene«, III 221.

Maranteæ, III 324.

Maria nøglebaand, antagne mandlige go kvindelige planter paa, III 334, 335; forskjel paa blomsterstøv hos de to former af, III 334, 335.

Marsh, 0. C, brev til, om hans j>Odontornithes«, III 272.

Marshall-øgruppen, II 90.

Masters, Maxwell, brev til, II 447.

Materia Mediea, et kjedeligt emne, I 401.

Materiens evighed, et uløseligt spørgsmaal, III 267.

Matematik, vanskeligt fag, I 200; ulyst til, I 56.

Matthew, Patrick, prioritetskrav med hensyn paa »Natur-ligt udvalg«, II 350.

Maw, George, anmeldelse af 3die udgave af »Oprindelsen« i »Zoologist«, II 437.

Medaljer, tilkjendelse af, II 118.

»Medico-chirurgical Review«, anmeldelse af »0prindelsen« i, af W. B. Carpenter, II 348.

Megatherium, I 408.

Meldug, afarter af fersken ikke angrebne af, III 390.

Melitona, II 368.

Mellemknuder, øverste, paa grene af Echynocystis lobata, dens omdreining, III 350, 351.

Mellersh, admiral, erindringer om C. Darwin, I 251.

Mendoza, I 295.

Mennesket, dets stamfar, II 311; A. B. Wallaces meninger om dets Oprindelse, III 134, 135; dets hjerne sammenlignet med gorillaens, II 372; nedstamning, I 111, 112; kjønsvalgets indflydelse paa racer af, III 105, 110; ulyst til drøftelse af dets oprindelse, II 128; dets oprindelse, II 308, 309; oprindelse og racer, II 397—399; stilling i klassifikationen, III 155; Sir B. Owens meniug om dets klassifikation, II 416 anm; . værk om, III 103, 106, 107.

Mesmerisme, I 423.

Metafysiske synsmaader, II 388.

Meteyard, Miss, bemærkning om Dr. E. W. Darwin, I 15.

Darwins Liv og breve. III. 30

[page] 466

REGISTER.

Miorokefale idioter, bevis paa tilbageforandring, III 186-

Mikroskoper, I 172; sammensatte, I 395, 403.

»Mill on the Floss«, III 49.

Milne-Home, D., om rullestene paa Arthurs Seat, I 371;

om Glen Roy, I 409. Miltbrand, Kochs undersøgelser over, III 265. Mineralier, samling paa, I 42. Mirakler, I 348.

Missjon, sydamerikanske, III 146—148. Missjonærer paa Ny-Zealand og Tahiti, I 300. Mitchdla, blomsterstøv af, III 338;^ frø af, III 339. Mivarts »Genesis of Species«, III 155, 164, 165. — »Lessons from Nature«, anmeldelse af, i »Academy«,

III 210. Moggridge, J. Traherne, brev til, om bi- og edderkop-

orchis, III 311. Mojsisovios, E. von brev til, om hans »Dolomit-Riffe«,

III 265. Molekyler, naturligt udvalg blandt, i organismen, III 138;

kamp mellem, i den samme organisme, III 275. Mollusker, udbredelse af, ved vandkalves ben, III 285;

ferskvands-, udbredelse af,. II 109; land-, vanskelighed

ved udbredelse af, II 95; III 261; land-, paa øer, II

128. Monader, fortsat skabelse af, II 244. sMonistiske hypotese», bemærkninger om, i >>Quarterly

Review«, III 209. Monøciske arters forandring til hermofrodite, III 322. Monte Video, brev til F. Watkins fra, I 273. —, naturen ved, I 274. Moor Park, bad, I 101; II 79, 132.

—, afgnavning af furutrær ved, II 117. Moore, Dr. Norman, lægebehandling af, III 399. Moralsk følelse, III 155, 172. Morder, Dr. Ogle om, III 161. Mormodes, III 302. Morse, E. S., brev til, III 263. Mosebøgernes kosmogoni, II 218. Moseley, professor H. N., brev til, om hans »Notes of a

Naturalist on the Challenger, III 268. Motley, sammentræf med, I 90.

»Mount«, Shrewsbury, Charles Darwins fødested, I 14, 16. Müller, Éritz, embryologiske undersøgelser, I 105. —, »Fur Darwin«, III 44; » Facts and Arguments for

Darwin», III 101.

[page] 467

REGISTER.

Müller, Fritz, breve til: om hans værk »Für Darwin«, III 45; om beskyttelses-lighed, III 82; om pangenesis, III 97; om oversættelsen af »Für Darwin», III 101; om kjønsudvalget, III 112; om «Menneskets nedstam-ning« og om »Kjønsudvalget«, III 172; om Balfours »Comparative Bmbryology«, III 283; om vanddraa-bers indflydelse paa blade, III 382. -,undgaar en oversvømmelse, III 273. —, iagttagelser over slyngtraade, III 355.

Müller, Hermann, III 45; breve til, om blomsters befrugt-ning, III 317, 320. —, om Sprengels anskuelser om kryds-befrugtning, III

290. —, om planters selvbefrugtning, I 115.

Müller, professor Max, »Lectures on the Science of Lan-guage«, II 452.

Murchison, Sir R. I., II 276.

Murray, Andrew, uenighed med Darwin, II 214; af handlinger om »Arternes »Oprindelse«, II 305, 310.

Murray, John, kritik over Darwins koral-teori, III 208.

Murray, John, breve til: om udgivelsen af »Arternes Oprindelse«, II 181, 185, 187, 207; om »Oprindelsen« i de Forenede Stater, II 315 anm; om tredje udgave af jOprindelsens, II 414; sammen med udgivelsen af »Variation of Animals and Plants under Dome-stication«, III 70, 71. —",om kritiker over «Menneskets nedstamning«, III 159; om den nye udgave af »Nedstamningen«, III 201; om udgivelsen af »Orchideernes befrugtning«, III 300, 301, 304; om udgivelsen af bogen om kryds- og selv-befrugtning«, III 329.

Musik, virkninger af, I 119; glæde i, I 146, 199; smag for, i Cambridge, I 59, 60.

Musikalske instrumenter hos insekter, erhvervede ved kjønsudvalg, III 158. — følelse, brev til E. Gurney om, III 211.

Mutilla, vingede binner af, III 225.

Mylodon, I 313.

Myrer, livsvaner hos, II 425; hjernens størrelse hos, III

216; kampe mellem, III 217; krydsning mellem

' brødre og søstre af, III 217; gjenkjendelse af

myrer fra samme sted, III 217; slaveholdende, II

150.

Mystifikation, I 125.

[page] 468

REGISTER.

Møl. sandsynlige overførere af blomsterstøv, III 320; ufrugt-barhed, III 225; hvide, Mr. Weirs iagttagelser over, III 109.

Sågeli, Carl, brev til, III 60. —, sEntstelmng nnd Begriff der naturhistorischen Artens,

III 59. »Nancy«, I 288. »Nation«, Asa Gray i, om »Variations of Animals and

Plants«, III 98. Naturforskere, fortegnelse over, som havde stillet sig til

teorien i Mars 1860, II 341. Naturhistorie, tidlig udviklet forkjærlighed for, I 35. »Natural History Eeview«, tanke om oprettelsen af II 381. j>Naturalists' Pocket Almanack«, breve til Rev. L. Jenyns

om, I 399. aNature«, brev til, svar til Dr. Bree, III 191 anm.; an-^

meldelse af «Forskjellige blomsterformer« i, III 348. Naturligt udvalg, II 92, 102, 144, 154, 161, 368, 383. —, udtrykkets anvendelse, II 325; tro paa, begrundet i

betragtninger af almen natur, III 31; H. 0. Watson

om, II 262; prioritetsret til, krævet af Mr. Patrick

Matthew, II 350, 351; fremgang i Tyskland, III 344;

Sedgwick om, II 291; Wallaces kritik over udtrykket,

III 56.

— og ufrugtbarhed, III 94. Natur-skjønhed, glæde i, I 153. Naudins teori, II 287, 288.

Navne paa liaveplanter, vanskelighed ved at faa fat i, III

303. Navnegivning og prioritets-loven, breve til og fra H. B.

Strickland om, I 415. Neale, Mr., om »Typical Selection«, II 417. Neapel, zoologiske station i, III 224; gave paa 100 pund

til indkjøb af apparater til, III 255. Nearktiske og palæarktiske belter, adskillelse mellem, III

261. Nepenthes, II 114. jNerve-stof«, saakaldet, hos Drosera og Dionæa, III 357,

358, 362.

— system, direkte virksomhed af, III 197. Nesæa verticillata, III 339.

Neumayr, M. brev til, III 262.

Nevill, Lady Dorythy, brev til, om Utricularia, III 367.

[page] 469

REGISTER.

Newton, prof. A., brev til, III 92.

Newtons tyngdelov, Leibnitz's indvendinger mod, II 338. New Yorh Times, anmeldelse af jOprindelsens i, II 355. Nicotiana, delvis ufrugtbarhed hos afarter af, II 446. »Nomenclator Darwinianus«, III 393; gave fra Mr. Darwin

til, III 395; plan for, III 395. Nonconformist, anmeldelse af «Menneskets nedstamminga

i, III 159. Nordamerika og Siberia, næsten sammenhængende i

; plioeæne tider, II 158. »North American Review«, anmeldelse af »Oprindelsen« i,

af prof. Bowen, II 354—355. sNorth British Review«, anmeldelse af »Oprindelsen« i,

II 361, 366.

North Wales, I 375; ture gjennem, I 52; tur i, I 84;

reise til, med Sedgwiek, I 67—69; reise i (1869), III

122. Noterus, ny art af, fundet, I 265. Notiser, opbevarelse af, III 373. Novara-expeditionen, II 109. Ny Caledonia, II 89. Ny Holland, II 89. Ny Zealand, mangel paa Acacier og Banksier paa, II 91;

flagermus paa, II 390; flora paa, III 66; istiden paa,

III 9; antagne spor efter pattedyr paa, III 9; evro-pæiske fugles og insekters udbredelse paa, III 9; planter paa, II 166.

— Flora, Dr. Hookers ai handling over, II 47, 48. Næse, uheldig from paa, I 71.

Ocean-øer, II 188; vulkanske, II 89.

Octopus, ændring af farve hos, I 267.

Offentlige mening, fremgang i II 413, 414; i Tyskland,

II 415.

Offentlig optræden, ulyst til, I 151.

Ogle, Dr. W., breve til: om Hippokrates og Pangenesis,

III 97; om sindsbevægelsernes udtryk, III 161, 162, 163,; om hans oversættelse af Aristoteles »0m dyrenes dele«, III 284; om Kerners »Mowers and their Un-bidden Guests«, III 324.

—, om befrugtning af Salvia, III 313. Okselæbe, bastard mellem primula og Maria nøglebaand, III 344.

[page] 470

REGISTER.

Oliver, professor, breve til, om »Orchideernes befrugt-ning«, III 304 anm.

Omdreining, III 379. —, tendens til, hos planternes voksende dele, III 369. — af de øverste mellemknuder hos Echinocystis lobata, III 349, 359.

Ompaginering af afhandlinger, III 162.

Omraader, store, beboede af fuldkomne former, II 166.

Opdragelse, I 431, 435, 438.

Ophrys apifera, iagttagelser over, III 297.

Ophøiede, det følelse af, III 64, 212_.

Opnavne ombord paa »Beagle«, I 251.

Opuntia nigricans, frøplante, bevægelse hos, III 371.

Orang Utang, Gr. Éolleston om hjernen hos, II 423.

Orchideer, bi- og edderkop-, mulig lighed mellem, III 311; deres befrugtning, af betydning for læren om det naturlige udvalg, III 286; befrugtning af, værk om, II 416; homologier, III 297; studium af, III 295, 296, 297; betydning af afartning hos, III 40; begeistring for undersøgelse af, III 325.

Orchis pyramidalis, tillempning hos, III 296.

Ordination, tanker om, I 200.

Organismen, Dr. Roux om kampen mellem de forskjellige dele af, III 275.

Organer, rudimentære, III 137; rudimentære, sammenligning af, med stumme bogstaver i ord, II 241; kamp mellem, hos den samme organisme, III 275.

Ornithorhynchus, II 166, 389, 395; pattekjertler hos, II 249.

Orthoptera, høre-organer hos, III 112; musikalske organer hos hannen af, III 109.

Os coecyx, en rudimentær hale, II 250.

Ouless, W. portræt af Mr. Darwin malet af, III 221.

Overraskelsens indflydelse paa aandedrættet, III 161.

Owen, Sir B., II 280; prioritetskrav fremsat af, III 125; pattedyrs klassifikation, II 311; Lyells beundring for, III 13; om forskjellen mellem hjernen hos mennesket og gorillaen, II 372; om menneskets stilling, II 416 anm.; svar til Lyell om forskjellen mellem hjernen hos mennesket og aberne, III 10, 11; tro paa ensartet oprindelse af fugle, II 449.

Oxford, British Associations møde, diskussion ved, II 372-375. \

Oxford-diskussionen, Sir Joseph Hookers allegori over, III 57.

[page] 471

REGISTER.

IPaafuglhøne, farve, III 143.

Padder, manglende paa øer, II 91.

Paginering, III 162.

Palæarktisk og nearktisk belte, adskillelse mellem, III

261. Palæontologi, dens fremskrid!, III 261. Paleys anskuelser, II 23B. — skrifter, I B6; II 255. Palgraves »Travels in Arabias, III 49. Pall Mali Gazette, anmeldelse af sVariation of Animals

and Plants« i, III 89; anmeldelse af »Descent of

Man« i, III 158. Pampas, gjertrudsfuglen paa, III 175. Pampasformationen ved Buenos Ayres, afhandling om,

III 4. Pangenesis, III 84, 85, 87, 88, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98,

100, 127, 138, 139, 193. —, Dr. Lionel Beales kritik over, III 220; foregrebet i

Mantegazzas »Elementi di Igiene«, III 221. —, eksperimenter til prøve af, ved indsprøitning af blod,

III 221. —, M.S. af kapitlet om, overgit prof. Huxley, III 52. —, professor Delpino om, III 220. Pannioulus carnosus (hovedhuds-muskelen), III 115. Papilionaceæ, afliandlmger om krydsbefrugtning af, III

292, 294. Parker, Henry, artikel i Satnrdag Revieio, svar paa anmeldelser af »Orchideernes befrugtnmg« i «Edinburgh

Review«, III 309. Parslow, Joseph, I 360 anm. Parsons, professor Theophilus, kritik over »Oprindelsen<c,

II 384, 386; om Pterychtis og Cephalaspis, II 387 anm.

»Parthenon« anmeldelse af »Orchideernes befrugtning« i,

III 304. Parus, III 136.

Parus cæruleus, kjønsforskjel hos, III 143.

Passiflora, befrugtning af, III 314.

Pasteur, modstand mod læren om spontan avling, III 29.

Pasteurs resultater ved undersøgelsen af sygdomsspirer,

III 233. Patagonia, I 77; mat farve hos dyrene i, III 173. Pattedyrs udvikling afhængig af Dicotyledoner, III 322. —, forstenede, fra Syd-Amerika, I 313; stenredskaber i

forhold til, II 423.

[page] 472

REGISTER.

Pattedyr, oprindelse og udvikling af, II 396—399; op-rindelse og udbredelse af, II 389; Owens klassifika-tion af, II 311; Lyells beundring for Owens klassifika-tion, III 13; antagne spor af, paa Ny-Zealand, III 9; uddøen af store, III 260; paa øer, II 388, 389.

Peacock, Rev. George, brev fra, til professor Henslow, I 221; brev fra, med tilbud cm ansættelse paa »Beagle«, I 224.

Peberfugle, næbbets farve hos, III 113.

Pengelly, Wm., II 438.

Personligt udseende og livsvaner, I 128, 130.

Philadelphia Academy of Natura! Sciences, Darwin korresponderende medlem af, II 357.

Phillips, professor John, »Life on the Earth«, II 405, 417, 434. —, bemærkning om, II 359 anm; forelæsninger i Cambridge, II 359, 366.

Philosophical Club, II 50.

Phocæ (sæler) nedstammende fra en land-kjødæder, III 186.

Phyllotaxi, III 62.

»Piber« i kridt, II 385.

Pietet, professor F. J., tildels enig med Darwin, II 214; anmeldelse af »Oprindelsen« i »Bibliothéque LTniver-selle«, II 345. I Picus, særlig tillempning hos, III 181.

Pinguicula, bevægelsesevne hos blade paa, III 364; for-døielse hos, III 364.

Planariæ, land-, II 43; formumnings-farve hos, III 83.

Planorbis, prof. Weismann om en art af ved Steinheim, III 179.

Planmæssighed i naturen, I 356; II 411, 434, 439, 440, 444; betydning af, som bevis for Guds tilværelse, I 349. —, vidnesbyrd om, II 262.

Plantago, to former af, III 344.

Planter, amerikanske alpe-, II 72; angiosperme, i cretaciske lag i de Forenede Stater, III 280; antarktiske forstenede, uvidenhed om, III 279; arktiske forstenede, betydning af, III 279; australske, III 280; britiske land- og sjø-, kjønslige karaktermærker ved, III 342; aarsager til foranderlighed hos, III 383—386; slyng-, I 109; III 349—356; have-, vanskelighed ved at gi navn til, III 303; heterostyle, polygame, diøciske og gynodiøciske, III 332; holere, impuls til udvikling af

[page] 473

REGISTER.

gjennem blomsterbesøgende indsekter, III 281; insekt-ædende, I 114; III 356—369; i den siluriske tid, III 280; brunkul, paa Kerguelen land, III 279; formum-„ nings-, III 82; naturaliserede i Australia, II 303; bevægelses-evne hos, I 116; III 369—379; proteane eller polymorfe former af, III 214; uskikkede til selvbefrugtning, III 88; antaget vandring fra nord, III 279; pludselig udvikling af de høiere, III 280.

Planteriget, kryds- og selvbefrugtning i, I 114, 115.

Platanthera hyporboræa, befrugtning af, III 307.

Platysma-musklen, sammentrækning af, ved følelse af skræk, III 163, 164.

Plinian Society, I 48.

Plioeent klima, II 158.

Podekviste, virkning paa stammen af, III 68.

Poesi, smag for, I 41; tab af smag for, I 119.

Poinsettia, blomsterblade hos, III 322.

»Polly«, I 134.

Polymorfe former af planter, III 214.

Polyper, studium af, I 283.

Pontobdella, I 48.

Portillo-passet, I 295.

Portræter, fortegnelse over, III 417.

Positivisme og naturvidenskab, III 171.

Postglacial varm tid, sandsynligheden af, II 159.

Potetes-sygdomme, Mr. Torbitts forslag til udrvddelse af, III 389—392.

»Pour le Mérite«, orden, III 71.

Powell, professor Baden, hans mening om øiets bygning,

II 333.

«Power of Movement in Plants«, III 369—379; udgivelsen

af, I 116, III 374. Pralbønne, Sir Thomas Parrer om befrugtning af, III

312. Prestwich, prof. J., prioritetskrav mod Lyell, III 24; brev

til, med bøn om kritiske bemærkninger over »Oprin-

delsens, II 344; om flint-redskaber i forbindelse med

ben af uddøde dyr, II 186. Preyer, prof. W., brev til, III 102; om Alca impennis,

III 21 anm.

Primrose, heterostyle blomster paa, III 332; forskjel paa blomsterstøvet hos de to former af, III 335.

Primula, dimorfisme hos, af handling over, I 108; III 333, 334; franske kritiker over af handling om, III 343.

[page] 474

REGISTER.

Primula elator, en særlig art, III 345.

— sinensis, to former af blomster hos, III 336. Primulæ, der paastodes at ha frembragt frø uden insekters hjælp, I 125. Prioritetsret, I 414, 421. Protean-former af planter, III 214. Troteus, II 310, 435. Prøisisk orden »Pour le Mérite«, III 71. Præglaciale levninger i Devonshirehuler, II 424. Ptrychtes, II 387 anm. Public Opinion, III 29. Pungdyr i Australia, II 88, 395. Pusey, Dr, præken af, imod udviklings-læren, III 266.

»<Juarterly Review«, bemærkning om »Journal of Rese-arches« i, I 365; om »Koralrevene« i, 367; »Arternes oprindelse« i, II 212, 213; bemærkninger om »Denr monistiske hypotese« i, III 209; anmeldelse af «Menneskets nedstamning« i, III 168; anmeldelse af »Op-rindelsens, i, II 377, 380, 384; Darwins vurdering deraf, II 378 anm.

Quatrefages, prof. J. D. A. de, brev til, om hans »Histoire Naturelle <jénérale« o. s. v., III 135; brev til ianled-ning af, at han blev foreslaat til medlem af det franske akademi, III 177. —, delvis enighed med Darwin, II 274.

Rade, Emil, brev til, med tak for modtagelsen af et album med fotografier, III 255.

Ramsay, Sir Andrew, II 339, 341.

Ramsay, Mr., I 65.

Raphøns, farve hos hunnen af, III 143. —, dy ild paa fødderne af, II 101.

Eeade, T. Mellard, brev til, om regnorme, III 246.

Regnorme, af handling om dannelsen af madjord ved, I 83; første iagttagelser over deres arbeide, I 322; arbeide over, III 244; udgivelse af, III 246; intelligens hos, III 274.

»Iieign of Law« af hertugen af Argyll, III 72, 77.

Religiøse anskuelser, I 343—359; almindelig fremstilling af, I 346—354.

Retardation og aeeeleration i udvikling, proff'. Hyatt og Oope om, III 176, 263.

[page] 475

REGISTER.

»Bevue des Deux Mondes«, anmeldelse af »Oprmdelsen«

i, II 356. Betning, formodet følelse af, hos dyr, III 251. Bhea americana, I 316. Bhizocephala, III 46.

Bich, Anthony, brev til, om »Begnormene«, III 246. Bichmond, W., portræt af C. Darwin af, III 252. Bichter, Hans, besøg i Down, III 253 anm. Bidley, C., brev til, om Dr. Puseys præken, III 266. Bidning, I 138.

Bio de Janeiro, brev til J. S. Henslow fra, I 266. Bivers, T., brev til, III 68. Bobertson, G. Croom, brev til, med »Biography of an

Infant«, III 264. Bobertson, John, anmeldelse af 5te udgave af »Oprindelseiu

af, III 125. Boduguez, II 110.

Bodwell, Bev. J. M., brev til, II 404. Bogers, prof. H D., II 339.

Bolleston, prof. G., om Orangutangens hjerne, II 422. Bomaner, I 120, 147—148.

Bomanes, G. J., anekdote efter, III 64, beretning om et . pludseligt sygdomsanfald, III 398. —,brev til, om vivisektionen, III 232, 236, 237. —, brev til, om Echinodermer, III 274. Boux, Dr., )>Der Kampf der Theiles, III 275. Boyal College of Physicians, tilkjendelse af Bayly-medaljen

af, III 254.

— Commission on Vivisection (komité til undersøgelse af vivisektions-spørsmaalet), III 228.

— Medical Society, Edinburgh, I 49.

— Society tilkjender C. Darwin Boyal Medal (kgl. medalje), I 440; ligesaa Dr. Hooker, II 52; tilkjender C. Darwin Copley-medaljen, III 34, 35, 36.

Boyal Society of Edinburgh, hertugen af Argylls tale i, III 39—41; C. Darwins valg til æresmedlem af, III 42.

— Society £>f Holland, valg til udenlandsk medlem af, III 187.

Boyer, Mdlle Clémence, fransk oversættelse af »Oprindel-sen« af, II 415, 448; indledning til den franske oversættelse af »Oprindelsen«, III 85; udgivelse af 3die franske udgave af »Oprindelsen« og kritik over »Pan-genesis« af, III 127.

Subus, protean-former af, III 214.

[page] 476

REGISTER.

Rudimentære organer, II 248; sammenligning af, med stumme bogstaver i ord, II 241; snurrig betragtning af, III 73.

Rullestene, Mr. D. Mackintosh's arbeide over, III 266.

— i Sydamerika, af handling over, I 83; af handling over flytning af, I 378.

— paa Azorerne, II 131, 132.

—, nyttede af Hydende is, af handling over, I 343. Russiske oversættelser af værker af Lyell, Buckle og

Darwin, III 85. Rødder, følsomhed hos, III 377.

Sabine, Sir E., I 397; omtale af Darwins værk i hans

præsidenttale i Royal Society, III 35. — ,Mrs, I 428. Sachs om planters kjøn, III 289. St, Helena, I 77; II 90; II 289; brev til J. S. Henslow

fra, I 303. St. Jago, Cape Verd Islands, I 259, 264, 267; geologiske

forhold paa, I 78. St. Johns College, Cambridge, stræng disciplin ved, I 193. St. Kilda, stormfugle i, meil frø i kroen, II 171, 172. St. Pauls Island, II 90, 110; besøg paa, I 261, 268, 272. Salisburv Craigs, I 51.

Salter, j". W., Spirifers slægtskabsforhold, II 426. Saltvand, »voksbelæg« undertiden beskyttelse mod, III

382. Salvia, Hildebrand om krydsbefrugtning hos, III 316;

Dr. Ogle om befrugtning hos, III 313. Samlinger fra »Beagles« reise, deres bestemmelse, I 309. Samvittighedsfuldhed, anekdoter om Darwins, III 63 — 66. Sanderson, prof. J. Burdon, brev til, om soldug, III 362. »Sandgangen«, sidste tur i III 399. Sandhvepser, instinkt hos, III 276, 277. Sandwich-øerne, Labiatæ paa, II 29. Sang, dens betydning i dyreriget, III 112. San Salvador, brev til R. W. Darwin fra, I 257. Saporta, Marquis de, hans mening i 1863, III 21. —, breve til, III 214; om udviklingslærens fremgang i

Frankrige, III 119; om menneskets oprindelse, III

186; om betrugtning, III 321. —, om blomsterbesøgende insekters indflydelse paa de

høiere planters udvikling, III 281. Satire af W. H. Harvey, II 365.

[page] 477

REGISTER.

Saturday Review, artikel i, II 362; artikel som svar paa kritiker over »Orchideern.es befrugtnings i »Edinburgh B.eview« i, III 309; omtale af anmeldelse af sOprin-delsen« i, II 303; anmeldelse af * Menneskets ned-stamning« i, III 159; anmeldelse af »Orchideernes befrugtning« i, III 308.

Saturnia, III 182.

Sattrus og Homo, rum mellem, II 264.

Scalpelluni, komplementære hanner til, III 46.

Scandinavia, torvleier i, som vidnesbyrd om tidligere klimatiske forandringer i, III 281.

Scelidofherium, I 313.

Schaaffhausen; Dr. H., hans prioritetskrav, II 360, 371.

Schezzer, Dr., brev til, om socialisme og udvikling, III 267.

Schmerling, Dr., III 24.

Schwendener, professor, om blades stilling, III 61.

Scott, John, ved Botanical Grardens, Edinburgh, mening om, III 337.

Scudder, S. H.. om et devonisk insekt med knirke-apparat, UT 112.

Sedgwiok, professor Adam, præsentation for, I 215; reise i Nord-Wales med, I 67—69; mening om C. Darwin,

I 78; i 1870, III 144; sidste møde med J. S. Henslow,

II 433; anmeldelser af »Vestiges«, I 389; brev fra, om »Arternes oprindelse«, II 289; anmeldelse af »Op-rindelsen« i Spectator, 11345,346; angreb paa Darwin i «Cambridge Philosophical Society», II 356, 357, 358.

—,Miss S., brev fra Mr. Channcey Wright til, III 189. Selskaber, lærde, fortegnelse over, III 419. Selvbiografi, I 33, 127. Semper, professor Karl, om isolationens betydning ved

frembringelsen af arter, III 183; om koral-rev, III

207; om foranderlighed hos planter, III 385. Serbia, nyt lærd selskab i, III 135. Seward, miss, bagtalelse af Erasmus Darwin, III 248. Sexualitet, oprindelse til, III 326, 331. Seychellerne, II 89, 110. Shakespeare-oplæsninger, I 200. Shanklin, II 156. Shrewsbury, skoler i, I 38, 40; tilbagekomst til, I 305,

309; tidlig lægepraksis i, I 45. Siberia og Nordamerika, næsten sammenhængende i

pliocæne tider, I 158.

[page] 478

REGISTER.

Sidste ord, III 400. Sigillaria, I 402, 403, 404, 405. »Silas Manier*, III 49. Siluriske lag, planter i, III 280.

— og kulførende lag, synkning angivet ved, II 90. Simon, Mr., tale i International Medical Congress 1881,

III 238. Sitta, III 136. Sjø- og landplanter, kjønslige eiendommeligheder hos

britiske, III 342. Sjøsyge, I 253, 254, 257, 260. Skabelse, fortsat, af monader, II 244.

—, tænkelig, II 218. ' —, indvendinger mod brugen af udtrykket, III 23. Skabende handling, II 245.

— kraft, stadig indgriben af, II 202. Skeletter, II 55, 59.

Skeptioisme, virkninger af, i videnskaben, I 123.

Skjæren, oprindelsen til tyvagtige instinkter hos, II 450,

Skjønhedssans, III 64.

Skoler, I 435, 436, 438.

Skorstenspiber, gutters anvendelse til feining af, I 433.

Skotsk furu, II 118.

Skrig, hørte i Brasilia, III 226.

Skrivemaade, I 117, 180—183.

Skræk, udtryk for, III 162, 163.

Skurede stene, III 266.

Slagtning, fangede i lassoer, af La Platas gauchoer, III 276.

Slaver, sympati med, III 226, 227.

Slaveri, 1 279, 282, 386.

Slyngplanter, I 109; III 34, 347—356.

«Slyngplanters, udgivelse af, III 356.

Slyngtraade paa planter, deres pirrelighed, III 349, 350, 351.

Slægter, arter af, vidt udbredte, II 29; store, ikke. varierende, II 356; store, foranderlighed af arter hos, II 121—126.

Slægtninger, indgifte mellem, III 148, 149.

Smagen, dens erhvervelse og nedarving, III 158.

Smith, Éev. Sydney, sammentræf med, I 89.

Snabelen hos orchideer, dens natur, III 298.

Snowdon, I 52.

Snit-skj æring, I 129.

Smising, I 143, 144.

[page] 479

REGISTER.

Snylte-orme, III 230, 233.

Socialismen sat i forbindelse med nedstamnings-teorien,

III 267, 268. Soeiologi, Herbert Spenoer om, III 189. Solenostoma, III 141. Sommerfugle, blomsterstøvet paa Hedgehiimi overført af,

III 320. — i Alperne tammere end slettelandenes, III 195. —, farve hos, III 108, 109, 110. Sorttrost, kjønsforskjel hos, III 143. Sovetid, I 146.

Southampton, British Associations møde i, I 397. —, oprindelse til grusgangene ved, III 241. Spectator, anmeldelse af »Menneskets nedstamning« i, III

158: anmeldelse af »Oprindelsen« i, II 345—346. Specularia Speculum, selvbefrugtende, III 347. Speneer, Herbert, tilhænger af udviklings-læren, II 219;

Fiske om, III L19; beundring for, fil 139; brev til,

om hans Es?ays, II 164; brev til, om hans artikler

over udviklings-lseren og om soeiologi, III 189. Spencers »Principles of Biology«, III 66. Spetmeisen, III 136. Spetten, Pampas-, III 175; II 408. Spirifers, Mr. Salters illustrationer til slægtskabsforhold

hos, II 426. Spiritualistiske møder, III 213. »Spontanitet«, pro f. Bains prineip, III 197. Spontan avling, III 203. »Sports«, III 68. Sprengel, C. K., om kryds-befrugtning hos hermafrodite

blomster, III 290, 319. —, jDas entdeckte Geheimniss der Natur«, I 107. Spædbarn, biografisk skisse af et, III 264. Staar tidlig op, I 132.

Stammer, podekvistes virkning paa, III 68. Stamtavle, Charles Bobert Darwins, I 10. Stanhope, I 90; foragt for geologi og zoologi, I 427. Stebbing, Bev. T. B. B., forelæsning over «Darwinismen».

III 128. Stedlig indflydelse, i Down, I 169. Stephens, J. F., I 205. Steudels »Nomenclator«, III 393. Stigmaria, I 406. Stil, I 183—185; ufuldkommenheder ved, II 183, 441.

[page] 480

REGISTER.

Stillits, kjønsforskjel hos, III 143.

Stokes, admiral Lord, erindringer om C. Darwin, I 254.

Store omraader, fuldkomne former paa, II 166.

Stormfugle, med. exotisk frø i kroen, II 171, 172.

Strandlinjer i Glen Roy, afhandling over, I 328.

Striber paa heste, II 130; paa æslets ben, II 131.

Strickland, H. E., I 413 anm; breve til, om tilføielse af forfatternes navne til slægters og arters og om anvendelse af prioritetslovene, I 414, 418, 421; brev fra, om prioritetsloven og spørsmaalet om tilføielsen af forfatternes navne til slægters og arters, I 415.

Strix, særlig tillempning hos, III 181.

Struds, amerikansk (Struthio Ehea), art af, I 283.

Stuehaver, I 388 anm.

Stylidium, III 324.

Støv, fint, der falder paa skibe i Atlanterhavet, I 371.

Suarez, T. H. Huxleys studium af, III 169.

Sudbrooke, ophold i (1860), II 299.

Suez-j ord tangens ælde, II 88.

SuUivan, Sir B. J., I 397; breve til, om personlige sager

og om den sydamerikanske missjon, III 145, 147.

—. om Darwins forhold til Sydamerikas missionsselskab,

III 147. —, erindringer om C. Darwin, I 251.

Sumpe i Virginia, sorte grise i, II 349.

.Sutlierland, Dr., afhandling om isens virksomhed, I 372.

Svin, sorte, i Virginias sumpe, II 349.

Svømmeblære, II 250; III 155.

Sydamerika, rullestene, afhandling om, I 83, 340. —, udgivelse af de geologiske iagttagelser over, I 369.

Sydamerikanske missjonsselskab, III 146.

Sydhavs-fastland, II 85, 86, 87.

Sydhavs-øer, landskjæl paa, II 108.

Sydney, brev til J. S. Henslow fra, I 299.

Sygdomme, smitsomme, deres oprindelse, III 265.

Syndfloden som argument, II 437.

Synkning af fastland, følger af, 88. —, størrelse, II 90.

Systematisk arbeide, sløvende virkning af, II 441.

Søn, ældste, fødsel, I 340; iagttagelser over, I 340.

Søvnbevægelser hos planter, III 370.

[page] 481

REGISTER.

laesonia, befrugtning af, III 314.

Tahiti, I 300.

Tam tilstand, afartning i, II 35.

Tanker, hurtig vekslen af, ved et fald, I 39.

Tasmania, Hookers » Flora of«, I 446.

Tegetmeier, W. B., arbeide sammen med, II 62.

Teisme, II 235.

Teleologien, darwinismens indflydelse paa, II 234; gjenop-

livelse af, III 287. — og morfologi, forsoning af, gjennem darwinismen, III

215. Teneriffa, I 441; ønske om at besøge, I 67; første blik

paa, I 271; paatænkt reise til, I 221. Tertiært antarktisk fastland, III 261. Texas, myrer i, II 425. Teologi og naturhistorie, II 336. Teologer, deres meninger, II 210. Teologiske synsmaader, II 362; III 74, 75. Teori og hypotese, II 334. Thiel, H., brev til, III 130. Thompson, professor D'Arcy, literatar over blomsternes

befrugtning, III 310. Thomson, Dr. Thomas, bemærkninger om, II 357, 358. Thomson, Sir William, »On Geologioal Time«, III 131. Thomson, Sir WyviUe, om dyb-faunaen som bevis mod

den darwinske teori, III 273. Thwaites, G. H. K., II 340; tilslutning af, II 403. Thylaeine, III 155. Tid, geologisk, III 127.

»Tiden og livet«, Huxleys artikel om, II 277. Tidlig befrugtning, III 347. Tierra del Fugeo, I 77, 276; geologi paa, 1276; alpe-plan-

ter paa, II 25; missjon paa, III 147, 148. Tilbageforandring, II 183; aarsag til gjenoptræden af forfedres karaktermærker, III 277. »Tilfældet«, den rolle, man har tilskrevet det i udvik-

lingslæren, II 232. Tilhængere og modstandere, II 300. Tillempningsevne, II 205. Times, artikel om Mr. Darwin i, III 376; breve til, om

vivisektionen, III 234; anmeldelse af «Menneskets

nedstamning« i, III 159; anmeldelse af »Oprindelsen«

i, II 295, 296, 297, 298. Timor, en egen felisart og en forstenet elefant-tand paa,

II 188.

Darwins Liv og breve. III. 31

[page] 482

REGISTER.

Tistelfrø, overføring af, ved vind, II 157.

Titelblad, forslag til, til »Arternes oprindelse«, II 177.

Tobaksrøgning, I 143, 144.

Torbitt, James, eksperimenter ianledning af potetes-syg-

domme, III 389—392; breve til, III 392. Tornblade, frøplanter af, II 120. Torquay, reise til, II 416. Torvleier, vidnesbyrd om fordums klimatiske forandringer

i Skandinavia, III 281. Toxodon, I 313.

Trichinæ, Virchows eksperimenter med, III 231. Trigonia, II 395. Triktrak, I 145.

Trimorfisme og dimorfisme hos planter, I 108. Tristan d'Acunha, II 87, 110. Tropisk urskog, første blik paa, I 269. Tsohirsch om »voksbelæg« paa blade og frugt, III 380

anm. Ture, I 128, 134—137; II 32. Turin, kgl. akademi i, tilkjender Darwin Brezza-prisen

II 254.

Tylor, E. B., brev til, om «Primitive Culture«, III 174; »B,esearches into the Early History of Mankind«,

III 48.

Tyndall, .1., præsident-tale ved British Åssociations møde

i Belfast (1874), III 215. Typer, skabelse af særskilte paa hinanden følgende ur-,

II 395; mulige mellemliggende, II 399. Typhlops, II 244.

Tyrkiske bønner, befrugtning af, III 292, 293. Tyskland, Hackels indflydelse i, III 79, 80. —, album sendt fra, III 255. —, Darwins meninger i, II 216, 380; »Nedstamningen« i,

— og Prankrig, modsat stilling ligeoverfor udviklings-læren, III 136.

Tysk læsning, I 149.

Tysk oversættelse af »Journal of Besearches«, I 365.

— af »Arternes oprindelse«, II 323, 415; ny udgave af, brev til prof. .1. Victor Carus om, III 77; brev til prof. Carus om, III 126.

[page] 483

REGISTER.

Udbredelse, organismers, betydning af, som vidnesbyrd

om tidligere fastlands-udstrækninger, II 91; midler

til, II 97. —, geografisk, II 93, 173; III 260. Uddrag (»Arternes oprindelse«), II 152, 153, 154, 160, 161,

162, 163, 165, 169, 171. Uddimstning, undertiden hindret af »voksbelægget«, III

381. Udgivelsen af »Arternes oprindelse«, arrangements ian-

ledning af, II 176, 177, 178, 181, 182. Udtrykket hos mennesket, II 310; III 110.

— hos malajerne, III 111.

Udtryk for sindsbevægelser, arbeide med, III 152. »Udtryk tor sindsbevægelser hos mennesker og dyr«, ud-

givelse af, I 112; III 196; anmeldelse af, i «Edinburgh Eeview«, III 198. Udvalg, kunstigt, II 142; naturligt, II 144, 150; indfly-

delse af, I 98; indfiydelse af, paa aristokratiet, III

106. —, naturligt, II 101. —,kjøns-, III 107, 109, 179, 180; hos insekter, III 157

158; hos Lepidoptera, III 173; indfiydelse af, paa

menneskeraeerne, III 105, 110, 111. Udviklingsprincipet, II 205. Udødelighed, sjælens, I 353. »Ufærdige bog«, II 79. Ufrugtbarhed hos heterostyle planter, III 333; delvis, hos

planter af krydsede ISficotina og Verbascum, II 456. Ufrugtbarhed og naturligt udvalg, ill 94. Ugler, arters udbredelse af, II 30. »Ugræs-have«, II 107, 117. Ulykke, II 362.

Unitarianisme, Erasmus Darwins definition af, II 184. Upper Gower Street, bolig i, I 82—93. Urskog, tropisk, begeistring for, I 269, 274. Urter europæiske, paa Ny-Zealand, III 9. Urtype, II 293.

Usborne, A. B., erindringer om C. Darwin, I 253. Utricularia, iagttagelser over, III 366; aadselædende,

III 367.

— montana, iagttagelser over, III 366. Uægte fødsel, mærkelige mænds, III 115.

[page] 484

REGISTER.

Valparaiso, brev til G. Whitley fra, I 288; brev til Miss 0. Darwin fra, I 291; brev til Miss S. Darwin fra, I 294.

Van Dyok, Dr. W. T., brev til, om hans afhandling over hunde i Beyrout, III 285.

Vand, antaget skadelig indflydelse af, paa blade, III 380, 381, 382.

Vandringer og klima, II 1B8, 159, 160.

Vanilla, III 299.

Vanskabthed, II 387.

»Variation of Animals and Plants under Domestication«, arbeidet med, II 414, 415, 452; III 3, 51; udgivelse af, I 106, 110; III 70, 87; amerikansk udgave af, III 98; forberedelse af 2den udgave af, III 220.

»—«, anmeldelse af, i Pall Mali Gazette, III 89; i Athe-næum, III 90, 93; i Gardeners' Chronicie, III 91; i Nation, III 98; i Daily Review, III 99.

»Variation of Species«, Wollastons, II 85.

Varme, virkning af, paa solduggens blade, III 363.

Veddemaal angaaende høiden af et værelse i Christs College, I 316.

Veisnegle, deres ødelæggelse af frøplanter, II 107, 117.

Verbascum, naturlige bastarder af, III 334; delvis ufrugt-barhed hos krydsede afarter af, II 446.

»Vestiges of the Natural History of Creation«, II 217— i 219; bemærkninger om, I 376; Sedgwieks anmeldelse af, I 389.

Victoria Institute, analyse af »Oprindelsen« oplæst i, III 81 anm.

Vid, I 122.

Videnskaben, tidlig lyst til, I 42; almindelig interesse for, I 149, 150.

Viftehalen, II 411.

Vilde, første syn af, I 276, 290.

Vilkaar, ydre, arters uforanderlighed under forskjelligartede, II 371; virkning af, II 273. —, ydre, direkte indflydelse af, III 127. —, ydre, indflydelse af ændrede, paa planter, III 386.

Vinca major, insekter paa, III 294.

Vines, S. H., brev til, om aggregation i planteceller, III 388.

Viola, cleistogame blomster paa, III 346, 347. — canina, befrugtning af, ved insekter, III 347.

Virchow, prof., om udviklingslære og socialisme, III 267, 268.

[page] 485

REGISTER.

Virchows eksperimenter med Trichinæ, III 231.

Virginia, sorte svin i sumpe i, II 349.

»Virkninger af kryds- og selvbefrugtning i planterigets,

udgivelse af, I 114, 11B; III 330; anmeldelse af, i

»Nature«, III 331. Visualisation, svar paa spørsmaal om, III 270. Vivisektionen, III 226—238; mening om, III 227; paabe-

gyndt agitation mod den kgl. kommissjon ianledning

af,III 228; forsøgt lovgivning, III 228; sandsynlige

følger af lovgivning over, III 230. Vogt, prof. Carl, om mikrokefale idioter, III 186; om

»Arternes oprindelse«, III 151. »Voksbelæg« paa blade og frugt, III 379—383; hindring

for uddunstning, beskyttelse mod insekter og saltvand, III 382. Vordende organer, II 249, 276. »Voyage of a Naturalist in the Beagle^, paatænkt fransk

oversættelse af, III 119 anm. Vulkaner og koralrev, bog om, I 337. Vulkanske udbrud, tegn paa hævning, II 90. Vulkanske øer, geologiske iagttagelser over, udgivelse af,

I 365; prof. Geikies bemærkninger om, I 368; værk

om, II 28. Værker, I 94—117; fortegnelse over, III 404.

Waguer, Moritz, breve til, om isolationens indflydelse, III 180, 181; A. Weismanns bemærkninger om, III 179.

Wagner, B., om Agassiz og Darwin, II 383.

Wallace, A. R,., beundring for hans karakter, II 358, 360. —, første af handling om arters foranderlighed, I 101; om «Menneskets nedstamning«, III 153 anm;'; om af-artning, III 104; om mennesket, III 104, 105; mening om Pangenesis, III 95; om de love, der regulerer nye arters tilblivelse, II 127; opnaar pen-sion, III 258; anmeldelse af Mivarts »Lessons from Nature«, III 210; anmeldelse af ;> Menneskets ned-stamning« i »Academy«, III 157; svar paa hertugen af Argylls kritiske bemærkninger om »Orchideernes befrugtning«, III 309; synsmaader med hensyn til menneskets oprindelse, III 134, 135.

Wallace, »Greographical Distribution of Animals«, III 260.

[page] 486

REGISTER.

Wallace, »Malay Archipelago«, III 131; artikel i »Quarterly

Review« (april 1869), III 132, 133, 135. —, »Natural 8eleetion«, III 139. Wallace, A. R., »Travels on the Amazon and Rio Negro», II 442. —, breve til: om en af handling af Wallace, II 111; om fastlands-udstrækninger og om fjerne øers landskjæl,

II 127; om det malayiske arkipel, II 187; om »Ariernes oprindelse«, II 169, 359; om Flouren's anfald,'

III 37; om udtrykkene »Naturligt udvalg«, og »De mest skikkedes overleven«, III 55; om Warringtons afhandling i Victoria Institute, III 81 anm.; om Pangenesis, III 93; om mennesket, III 103; om kjøns-udvalg, III 107, 108, 109, 110; om Eleeining Jenkins argumentation, III 124; om hans bog om det malayiske arkipel, III 131; om hans artikel i »Quarterly Review», III 133; om hans af handlinger om naturligt udvalg, III 139; om kjøns-forskjellig-heder, III 142; om menneskets nedstamning, III 153, 157; om Mr. Wrights svar til Mivart, III 165; om Mivarts bemærkninger og en artikel i »Quarterly Review», III 167; om Dr, Brees bog, III 191; om Dr. Bastians »Beginnings of Life«, III 192; om forberedelsen af 2den udgave af «Menneskets nedstamning», III 200; om hans kritik af Mivarts »Lessons from Nature«, III 210; om hans værk over »Geogra-phical Distribution», III 260.

—, sidste brev til, III 397. Waring, Robert, I 8. Warrington, Mr., analyse af »Oprindelsen«, oplæst af, i

Victoria Institute, III 81 anm. Waterton, Charles, besøg hos, I 389. Watkins, 1 197; brev til, fra Monte Video, I 273. Watson, H. C, I 398; anklage mod Darwin for egenkjær-lighed, II 421; brev fra, om »Arternes oprindelse«, II 262; om arter og afarter, I 400. Weald-beregningen, dens uholdbarhed, II 407. Wedgwood, Emma, gift med C. Darwin, I 339. —. Hensleigh, »Etymological Dictionary«, II 405. —, Josiah, karakter, I 54; brev fra, til R. W. Darwin om grundene for og iinod ansættelsen paa »Beagle«, I 228. —, Miss Julia, Erasmus A. Darwins karakter, I 30; brev

til, I 354. —, Susannah, gift med R; W. Darwin, I 14.

[page] 487

REGISTER.

Weir, J. Jenner. iagttagelser over hvide møl, III 109.

Weismann, August, breve til: om hans afhandling over isolationens indflydelse, III 178; om ufrugtbarhed, III 225; om hans «Studien der Deseendenzlehre«, III 262.

Wells, Dr., anvendelse af det «Naturlige udvalg« paa menneskeracerne, i hans »Essay on Dew«, III 50.

Westminster-abbediet, bisættelsen i, III 402.

«Westminster Review« anmeldelse af »Oprindelsen« i, ai T. H. Huxley, II 349.

Westwood, J. 0., breve fra, til Gardeners Chroniele, II 313.

Whewell, Dr., bekjendtskab med, I 65; hans mening om «Oprindelseiu, II 305 anm.

Whewells »History of the Induetive Sciences«, II 223, 224.

Whitley, Hev. C, I 59; brev til, fra Valparaiso, I 288.

Wiesner, prof. Julius, kritiske bemærkninger over «Power of Movement in Plants», III 376; brev til, om planters bevægelser, III 376.

Wilberforce, biskop, hans mening om »Oprindelsen«, II 332; anmeldelse af «Oprindelsen« i »Quarterly Keview«, II 377, 380, 384; tale i Oxford, mod den darwinske teori, II 373; «Arternes oprindelse« i «Quarterly Keview«, II 212 anm.

Wilder, Dr., forslag om at bruge ordet »callisektion« om smertefrie eksperimenter paa dyr, III 229 anm.

Wollastons »Insecta Maderensia«, II 53; «Variation of Species«, II 85.

Wollaston, T. V., om fastlands-udstrækninger, II 84; anmeldelse af »Oprindelsen« i «Amials«, II 331.

»Wonders of the Workl«, I 41.

Wood, Searles V., II 341.

Woodhouse, jagt paa, I 52, 53.

Woodward, S. P., II 383; om fastlands-udstrækninger, II 85, 86, 87.

Woolner, Mr., buste af, III 122; opdagelse af den ind-brættede snip i det menneskelige øre, III 160.

Wright, Chauncey, brev fra, med hans artikel mod Mivarts «Genesis of Species«, III 164. —, breve til, om hans flyveskrift mod Mivarts «Genesis of Species*, III 166, 167, 170, 187.

[page] 488

REGISTER.

Yarrell, William, I 240.

Tdre vilkaar, deres indflydelse paa af-artningen, II 103, 106.

—, deres direkte mdflydelse, III 127, 182.

—, ændrede, deres indflydelse paa planter, III 386. Torkshire Naturalists' Union, erindring fra, III 257.

Zoologi, forelæsninger over, i Edinburgh, I 150; paatænkt

populær fremstilling af, III 5, 7. Zoologiske station i Neapel, gave paa 100 pund til ind-

kjøb af apparater til, III 255. »Zoologist«, anmeldelse af 3die udgave af »Oprindelsen«

i, II 437. "Zoology of the Voyage of the Beagle", arrangements

ianledning af udgivelsen af, I 318, 321, 326; offentligt

bidrag til, I 322; udgivelse af, I 83.

Æbletrær, modstandsdygtige, mod Coccus, III 390. Æg, fuglens udvikling i,' Il 235. Ægteskab, I 82, 339. Ænder, studium af, II 100. Æquator, ceremonier ved, I 261.

Æresbevisninger, akademiske grader og selskaber, fortegnelse over, III Ærværdighed, udvikling af organet for, I 55. Æslet, benstriber hos, II 131. Æstetisk smag, tab af, I 120.

Øer, udbredelse af arter paa, II 28, 29; pattedyr paa, II 388, 389; ælde, II 389; ocean-, mangel paa sekundære og palæozoiske bergarter paa, II 89 94; arts-slægt-skab paa, II 28, 29.

Øgrupper, oceanske, II 90.

Øiet, bygning af, II 241, 319, 333, 362. —, det menneskelige, atropins indvirkning paa, III 365.

Øret, den mdbrættede snip i, III 160.

[page 489]

[page 490]

[inside back cover]

[back cover]


This document has been accessed 243497 times

Return to homepage

Citation: John van Wyhe, editor. 2002-. The Complete Work of Charles Darwin Online. (http://darwin-online.org.uk/)

File last updated 2 July, 2012