[page] 9

givet sig Vidnesbyrd i Heines Digte med deres
Flugt mod Indien og deres fra Indien hentede
Billeder, men dette bar givet et langt mere
storartet Udslag i Schopenhauers med Indiens
saa beslægtede Filosofi. Mærkeligt er det siger
vor Hjemmelsmand, at denne Begejstring for den i
evige, salige Ikke-væren og for det ubevidstes
Filosofi fremkom og blomstrede samtidig med,
at Tyskland stod paa sin politiske Storheds
Højdepunkt.

C. Lundin skildrer i det interessante
Slutningskapital ("Brændinger forude") Tyskland
som et Land uden Religion; de religiøse for-
svinde i Mængden, Kirkerne søges ikke; der-
imod staar Videnskaben efter hans Fremstilling
paa et meget højt Standpunkt i Berlin og dyrkes
med megen Iver og med megen Opofrelse; det
er denne Lysside, siger han, som forsoner med
Berlins mange Skyggesider, hvilke for en stor
Del gaa ind under Kategorien Kamp for Til-
værelsen.

C. Lundin giver os i Forbigaaende et lille
Begreb om Prof. Virchows umaadelige Energi
og Virksomhed, han er en aktiv og energisk
Deltager i alt muligt, der har en videnskabelig
eller oplysende Tendens. Berlin er som sagt
i det hele Hovedsædet for tysk Videnskabelighed
som den er det for ty3k Politik. Udmærkede
Videnskabsmænd og udmærkede Samlinger i
enhver Retning findes i Berlin. Af Blade findes
der i Berlin en Mængde, men den tyske Journali-
stik staar efter C. L's. Dom temmelig lavt i
moralsk Henseende, hvad der ogsaa maa findes
naturligt, naar man hører at en stor Del af den
tyske Presse er lejet af Bismarck.

Til en Skildring af det tyske Socialdemo-
krati indeholder Bogen interessante Momenter
og der er her som overalt en vis Ædruelighed
og Forudsætningsløshed lagt for Dagen af For-
fatteren, som indgyde os Tillid til hans Skildring
og hans Dom.

Ogsaa Skildringen af de store Asyler for
Husvilde og disses Indretning og af de enorme
Gruaderforretninger ville læses med Interesse,

10

Darwins Udviklingstheori.

(Fortsat.)

Et andet, ikke mindre vigtigt Støttepunkt
har Udviklingstheorieni de saakaldte "rudimen-
tære Organer," under hvilken Benævnelse
man sammenfatter en Mængde hos saagodtsom
alle Dyr og Planter forekommende Redskaber,
der paa Grund af deres mere eller mindre for-
krøblede Tilstand ikke ere istand til at udføre
de dem hos andre Organismer tildelte Fune-
tioner Diste rudimentære Organer have altid
været en slem Torn i Øiet paa de Naturforskere,
der hylde det teleologiske Princip, hvorimod de
ved Hjælp af Udviklingstheorien finde en fuld-
komment tilfredsstillende Forklaring. — Af saa-
danne uudviklede Redskaber findes en utallig
Mængde, blandt hvilke vi kun ville anføre nogle
af de mest iøinefaldende.

Hos Bardehvalerne findes, som bekjendt
ingen Tænder, men derimod i Overkjæben to
Rækker nedhængende, opflossede Hornplader, de
saakaldte Barder, som tjene til at frasie og
tilbageholde de i Havvandet svømmende Smaa-
dyr, der udgjøre disse Hvalers Næring; i Foster-
livet have desuagtet Bardehvalerne Tænder, som
imidlertid aldrig komme til Udvikling og saa-
ledes aldeles ikke blive benyttede. Hvalerne
mangle ligeledes Baglemmer, men have allige-
vel et lille uudviklet Bækkenparti indenfor Hu-
den paa Baglemmernes Plads. Flere Pattedyr,
f. Ex. Blindmusene og Blindmuldvarpen have et
nogenlunde veludviklet lille Øieæbte liggende
under Huden, saa at det umuligt kan anvendes.
Ogsaa hos Mennesket findes rudimentære Or-
ganer; i den indre Øiekrog sidder Saaledes en
lille halvmaaneformig Hudfold, der hos os er uden
Betydning, men hos Fuglene er udviklet til
et Slags tredie Øielaag, den saakaldte "Blink-
hinde." Hos Dyr med stærkt udviklet og be-
væge ig Ørebrusk spiller de til og paa denne
befæsltede Øremuskler en meget væsentlig Rolle;
disse Muskler findes ogsaa hos os, men i fuld-
stændig forkrøblet Tilstand, saa at de ikke
kunne benyttes, hvilket ialfald gjælder de alene
paa selve det ydre Øre anbragte Muskelbundter.
Af andre Exempler skal blot nævnes Strudsenes
Vinger, Hanpattedyrenes Mælkekirtler og de
hos Blomsterplanterne saa hyppigt forekom-
mende forkrøblede Støvdragere, —

Sete fra et teleologisk Standpunkt, der be-
tragter de organiske Væsner som Produkter af
en planmæssigt virkende SkaDerkraft, ere disae

[page] 11

rudimentære Organer aldeles uforstaaelige; at
udstyre en Organisme med Redskaber, som ikke
kunne bruges og desuagtet til deres Vedlige-
holdelse kræve Næringsmateriale, der, hvis de
helt manglede, kunde anvendes paa en langt
hensigtsmæssigere Maade, synes dog næppe at
røbe nogen særlig Skabervisdom; betragtes de
derimod i Udviklingsteoriens Belysning, behøve
vi blot at erindre et fra det daglige Liv velbe-
kjendt Factum, at nemlig Organer ved forøget
Brug udvikles stærkere f. Ex. Muskelsystemet
ved gymnastiske Øvelser, Følelsen hos Blinde
Og paa den anden Side ved formindsket Brug
forkrøble og tilsidst helt forsvinde, for at
see def Fornuftige og Naturlige i Darwins Op-
fattelse ifølge hvilken de rudimentære Organer
re oprindelig — og hos tidligere Generationer
— fungerende Bedskaber, der ved Organismer-
nes Titlempning efter forandrede Livsforhold ere
komne ud af Brug, men endnu ved Arv ere ved-
ligeholdte i stadigt mangelfuldere Skikkelse.

(Fortsættes.)

[page] 75

76

Darwins Udvikliogstheori

(Sluttet.)

Det vil, som forresten ogsaa ovenfor berørt være let
at indse, at jo nærmere de levende Væsner ere beslægtede j
desto heftigere maa paa Grund af Ligheden i Existensbe- j

!

tingeiserne Tilværelseskampen imellem dem blive, et
Faktum, som ialtfald tildels vil kunne forklare den spar-
somme Forekomst af Overgangsformer mellem de nule-
vende Organismer. At vi desuagtet, især naturligvis in-
denfor de omfangsrigere Grupper, ikke saa sjeldent træffe
Overgangstrin, synes at godtgjøres tilstrækkeligt ved "de
"Vanskeligheder, der saa ofte ere til Hinder for den sy-
stematiske Artsbestemmelse, og som have til Resultat, at
meget hyppigt en og samme Dyre- eller Planteform af en
Naturforsker opføres som god Art, medens den af sn an-
den kun betragtes som Varietet.

At der blandt de uddøde Organismer findes ogsaa
Mellemformer, skyldes vistnok ikke blot den naturligvis
ogsaa dengang om end ikke i saa høj Grad som nu sted-
findende Kamp mellem nærbeslægtede Væsner, og de
fuldkomnest tillæmpede Organismers Seir over de svagere
men tillige, som allerede omtalt paa et tidligere Punkt,
de særlige Vanskeligheder der have virket hæmmende
paa Fossildannelsen.

Den tredie Indvending drager tilfelts mod Udvik-
lingstheorien, idet den søger at hævde det meningsløse i
den Antagelse, at Organer, der have en saa hensigts-
svarende og kompliceret Bygning som disse
højere Dyrs Sandseredskaber, skulde være opstaaede uden
en planmæssig Guddomsmedvirkning. Hvis vedkommende
Organer kun kjendtes i Dyreriget under den her omtalte
højtudviklede Form, vilde denne Indvending ganske vist
være en særdeles ubehagelig Anstødssten for Theorien,
men nu påaviser den sammenlignende Anatomi gjennem
hele Dyreriget en ret anstændig Skala af Overgangstrin
og Fosterlæren gjennem det enkelte Individs Udvikling en
tilsvarende Række Udviklingstrin, som successivt føre os
fra den simpleste til den fuldkomneste Form for vedkom-
mende Sandseredskaber, saa at ogsaa dette Angreb paa
Afstamningstheorien synes at blive uden Resultat.

Den fjerde og sidste Indvending gjælder Dyrenes saa-
kaldte "I n s t i n c t" eller Evne til uden Erfaring og Re-
fiexionat udføre Handlinger, der paa Grund af deres Hen-
sigtsmæssighed synes at have et bestemt Formaal. Som
alle saakaldte Sjæleevner er Instinktet knyttet til Cen-
tralnervesystemet, og betragtes af Darwin som
en nedarvet Evne opstaaet hos tidligere Generationer ved
en Tillæmpning af dette under Kampen for Tilværelsen,
ligesom Menneskets medfødte Sjæleevner maa opfattes
som beroende paa Modificationer af Hjernan, erhvervede
af Forfædrene og nedarvede fra dem. Som særlig iøjen-
faldende Exempler anfører Darwin de Instinkter, der give

[page] 77

sig tilkjende i Biernes Cellebygning, Myrernes Slavehold og '
Gjøgens Æglægning.

Biernes kunst ge architektoniske Arbeider, de sex-
kantede Voxceller, hvoraf de sammensætte deres Kager,
og som ere benyttede som et af de formentlig virksomste
Vaaben mod Udviklingstheorien, forklarer Darwin ved at
tage Hensyn til den Betydning, Besparelsen af Vox har
for disse Dyr. Cellerne ere nemlig ifølge mathematisk
Beregning konstruerede Saaledes, at der vindes et meget be- j
betydeligt Bum med forholdsvis ringe Voxforbrug ; da im |
dette Bygningsmateriale er temmelig kostbart, idet det ,:til i
sin rigelige Produktion kræver en betydelig Mængde af !
Biernes bedste Næringsstof, Honning, vil aabenbart den \
Bisværm bedst have kunnet bestaa i Tilværelseskampen,
som med det mindste Voxforbrug kunde tilveiebringe det
største Kum til Opbevaringssted for Næringsmidlerne og
Ynglen, til hvilken denne Erne saa er gaaet i Arv. De
uregelmæssig - rundagtige, usammenhængende Celler hos
Nutidens Humlebier, de cylindriske, sammenhængende
Celler hos den mexik&nske Melipona og endelig vorHon-
ningbies tæt sammenstillede tyndvæggede sexkantede Celler
" kunne give os en Forestilling om den hypothetiske Udvik-
lingsrække, gjennem hvilken den nulevende Honningbis
Forfædre muligvis ere naaede til at kunne præstere den
nuværende fuldkomne Celleform, hvis Voxbesparelse væ-
sentlig beror, paa at de enkelte Celler ere rykkede saa
nær sammen, at de vilde skjære hinanden, hvis der ikke
paa Skjæringsstederne blev bygget tynde, plane Vægge
imellem dem.

Det hos visse Myrer noksom bekjendt Instinet til i
afholde Slaver, hvorvedforstaaes Arbeidsmyrer, der
som Pupper ere røvede fra andre Myresamfund og efter
fuldendt Forvandling maa udføre alle de huslige Forret-
ninger, Boligens Udbedring, Ungernes Pleio o. s. v., for-
klarer Darwin ved at antage, at de omtalte Pupper oprinde-
lig ere indsamlede til Føde, hvad Darwin selv har iagt-
taget hos ikke slaveholdende Myrer, men at nogle af dem
tilfældigvis ere blevne udviklede; hvis nu disses Tilstede-
værelse i Tuen har vist sig gavnlig for vedkommende
Myresamfund, vil denne Evne til at "o p d r a g e
Slaver" ved "naturlig UdvægeIse" let kunne
tænkes at være gaaet i Arv og successiv forøget, indtil
den tilsidst har udviklet sig til de nulevende Myrers eien-
dommelige Instinot,

Paa ganske lignende Maade forklares endelig Gjøgens

stinet. Den europæiske Gjøg bygger, i Modsætning til

f. Ex. dens amerikanske Slægtning, ingen Bede selv, men

78

anbringer sine Æg, der lægges om Foraaret med omtrent
en Uges Mellemrum, i Bederne hos forskjellige Smaafugl«
som udruge Gjøgeægget sammen med deres egne og over-
tage Ungens Pleie. Dette høist eiendommelige Instinct,
ved hvilket Gjøgen selv slipper for den Uleilighed
samtidig at have Æg og Unger at sørge for, hvad jo ellers
vilde være Tilfældet paa Grund af de enkelte Ægs for-
skjellige Alder, kan tænkes opstaaet ved, at en enkelt
Gjøg af en Feiltagelse har lagt sit Æg i anden Fugla Bede,
at denne Feiltagelse har vist sig at være heldig og derfor
ved at gaa i Arv er bleven til Begel.

Den hermed afsluttede korte Fremstilling af den
Darwinske Udviklingshypothese vil forhaabentlig have vist
at den uagtet sin paa flere Puncter iøinefaldende Mangel
paa positive Beviser er en naturvidenskabelig Theori af
overordentlig stor Betydning, idet den ved at antag« faa
og simple Aarsager forklarer Sammenhængen mellem en
stor Mængde Phænomener og bygger en Bro over Kløften
mellem den uorganiske og organiske Verden.             F.