[page] 47

Henstilling. For et Par Dage siden fortalte
jeg i Skolen Kajns Historie. Da jeg i min For-
tælling omtalte Kajns Giftermaal, rejser et af
Børnene sig og siger: "Frøken! Fader siger, at
Kajn giftede sig med en Abekat". Jeg gav Bar-
net et maaske upædagogisk Svar, i det jeg sagde,
at hendes Fader skulde helst lade være med at
sige noget saadant, og dermed var dette Æmne
udtømt med Barnet. — I Paranthes være det
dog sagt, at jeg faa Dage i Forvejen havde ofret
2 Timer paa en Samtale med Børnene om Aberne,
deres Legemsbygning, deres Levemaade og Leve-
vis og særlig søgt at paavise disses Mangel paa
"Fornuft". — Ikke desto mindre kunde jeg ikke
lade være med hos mig selv at tænke over dette
Æmne: Forholdet mellem Mennesket og Aberne
— det er jo i vor Tid som en Smitte i Luften,
at man maa tænke over disse Ting.

"Altsaa", tænkte jeg, "er det ikke blot de
lærde (Darwin og hans lærde Tilhængere), der
fremsætte Theorier om Abernes nære Slægtskab
med Mennesket, ogsaa blandt Lægfolk, i de la-
vere Klasser, udtales saadanne Sætninger, ja Bør-
nene opdrages i Troen paa disse Sætninger. —

—  Saa kom jeg uvilkaarlig til at tænke paa min
Naturhistorie med dens "Dyreklasser" og "Plan-
teordner". Først mærket med et Nummer 1 staar
et menneskeligt Skelet, ret og rankt, saa kommer
Nr. 2: Aberne, noget højskuldrede, langarmede,
men ellers af Udseende som Mennesket o. s. v.

—  Naa, ja min Naturhistorie indrømmer jo dog
Mennesket Pladsen som Nummer 1, bruger En-
talsformen, synes Saaledes at ville fremhæve
Individet, det er dog al Tid noget. Men side-
ordnet dermed staa som Nummer 2 Abern e (her
bruges dog Flertalsformen til en Forskjel). —
Saa forlod jeg min Naturhistorie, der ligesom løst
henkaster: "Mennesket, Aberne o. s. v." og gik
til Darwin, der fastslaar, godtgjør og overbeviser
om, at min Naturhistorie har Bet i, at der er en
gradvis Nedstigen eller Opgang — alt efter hvor
man nu regner Begyndelsen fra — i hele Tilvæ-
relsens Mangfoldighed. — Grænsen mellem Men-
neske og Dyr og Plante forsvinder. Under disse
Tanker var jeg naaet hjem, og det første, mit
Øje da faldt paa, var et Exemplar af "Naturen
og Mennesket". "Og Mennesket", læste jeg igjen.

—  Den ærede Redaktion maa næppe hylde Dar-
wins Theorier, da havde det jo været tilstrække-
ligt at kalde Bladet "Naturen", tænkte jeg videre.
Skulde det da ikke være muligt, at én eller an-
den i dette Blad, der ved sit Navn ligesom "træ-
der op mod "Abemanien", om jeg saa maa sige,
vilde skrive en Afhandling om et saadant Æmne,
der vedrører Forholdet mellem Dyret og Menne-
sket. Jeg tror, at mange af Bladets Holdere
med Interesse vilde læse en saadan Artikel.

En Lærerinde.