[page] 1

Darwinismen i Danmark

eller

Det mærkværdige Aar.

Næst efter hin fjerne Fortid, til hvilken Historiens
Kilder ikke kunne naa tilbage, næst efter »de mørke
Tidsrum«, er der vist Intet mørkere end den allernyeste
Nutid. Naar man ser Begivenheder og Tilstande, som
vi for nogle Aar tilbage have oplevet, blive skildrede
paa en saadan Maade, at vi maa tvivle om, at vi den-
gang have været i fuld Besiddelse af vore Sanser og
vore aandelige Evner, thi saa lidt svarer det oprullede
Billede til vor egen Erindring, da opstaar den Forestil-
ling let hos os, at Historien bliver desto mørkere, jo
mere den nærmer sig det Nu, hvori vi leve. Jeg skal
her som en Prøve blot nævne, hvad der af Samtidige er
bleven paastaaet om aandelige Begivenheder her i Lan-
det i Aaret efter den epokegjørende franske Krig.

I det meget fortjenstfulde Skrift Fra Fyrrerne
(1878) siger Otto Borchsenius: »For da ikke at tale
om naturvidenskabelige eller theologiske Fagtidsskrifter,
der selvfølgelig bestandig vedligeholdt en Forbindelse
med Yderverdenen, er det unegtelig først efter 1870, at

[page] 131

vi [Yngre] have plukket af Kundskabens Træ paa Godt
og Ondt.« Kort iforveien udtaler Forfatteren: »Og nu
Darwin og Stuart Mill, der i vor Tid exe paa Alles
Læber, vare de ikke for en 6—7 Aar siden ukjendte hel-
lige til Navnet?« I en Artikel af samme Forfatter om
Dr. Georg Brandes i Vde og Hjemme 1882 Nr. 240 findes
en lignende Udtalelse om, at de Yngre først da stiftede
Bekjendtskab med Darwins Lære (gjennem en Række Af-
handlinger af J. P. Jacobsen i Nyt dansk Maanedsskrift).
Dr. Georg Brandes har slaaet dette Dogme fast i
Deutsche Rundschau (Mai 1883), idet han i en Karak-
teristik af J. P. Jacobsen udtaler, at denne i Aarene
1871—72 skrev >de første Artikler, som bleve offentlig-
gjorte i det skandinaviske Norden om Darwin og hans
Grundtanker.« Man ser, hvorledes Theorien voxer!
Først gjaldt den Danmark, nu det skandinaviske Norden
— snart bliver det J. P. Jacobsen som først lærte Nord-
europa Darwin at kjende.

Enhver, som har gjennemlevet Aarene 1871—72 i
sin Ungdom og som ikke har tilbragt dem i en Døs,
maa uvilkaarlig spørge sig selv, om hans Hukommelse
er draget paa Vildspor. Darwin var mindst 16 Aar før
1871 den Naturforsker, som Smaabørn og unge Menne-
sker først gjorde Bekjendtskab med, hvad.man vil kunne
se bl. A. af Lutkens vidt spredte, naturhistoriske Lære-
bøger (1855 og følgende Udgaver), Feddersens Natur-
historie (1868), Erslevs Geografi (1865) o. s. v. Men
den Bog af Darwin, som indeholdt den saakaldte Darwinske
Theori, udkom 1859, det vil da sige, hvad der var det
første Grundlag for den; thi Bogen betegner sig selv
som Forløber for et større Arbeide, og Theorien er først
efterhaanden bleven gjennemført af Darwin selv og Andre,
hvad jeg strax skal komme tilbage til. Lad os nu under-
søge, naar denne Theori begyndte at faa Indpas her i
Norden.

9*

[page] 132

Yi begynde da, som rimeligt er, med Naturhisto-
rikerne, baade dem, der dyrke dette Studium som en
Videnskab, og dem, der undervise deri, samt de Mang-
foldige, som finde Glæde i naturhistorisk populær Læs-
ning. Strax efter at Darwins Værk var udkommet, hen-
vistes der til det i Tidsskrift for populære Fremstillin-
ger i Naturvidenskaben, og da Stemmerne for og imod
hurtigt lode sig høre i Ildlandet, udkom i det første og
de følgende Hefter af Aargangen 1863 af dette Tids-
skrift et Uddrag og en Behandling af Origin of Species
paa henimod hundrede Sider. Senere har omtrent hvert
Bind af Tidsskriftet bragt Kundskab om Undersøgelser,
der vedrøre Darwins Lære, og om hans senere Skrifter,
hvorved Kjendskabet til denne Side af Naturhistorien er
bleven spredt ud i vide Kredse, netop ogsaa blandt de
Yngre. Man maa huske paa, at her ikke er Tale om et
Tidsskrift som det, hvori Jacobsen skrev sine Artikler
og som efter fire Aars Bestaaen maatte gaa ind, men
om et Tidsskrift, der havde en lang Virketid og en
trofast Kreds af Læsere omkring sig. Da der frem-
deles naturligvis af Professorer ved Universitetet i
Porelæsninger baade for Medicinere og Naturhistorikere
stadig er redegjort for og dvælet ved Darwins Under-
søgelser og Beviserne for hans Theori, og da der end-
videre 1867 eller 1868 er bleven holdt særlige Forelæs-
ninger over Darwins Lære, er det ganske umuligt, at
de Studerende, som blot paa en eller andenMaade beskjæf-
tigede sig med Naturvidenskab, skulde være uvidende
om Darwins Lære.

Vi gaa derpaa til Modparten, til Militsen paa Chri-
stendommens Side, Præsterne og Theologerne, hvem
Darwins Lære netop med Hensyn til Livsopfattelse —
hvad den ny Tids Mænd jo især ville betone — i for-
trinlig Grad maatte forurolige. Her er det nu igjen saa
mærkværdigt bagvendt at tro, at Aaret 1871 repræsen-

[page] 133

Det mærkværdige Aar.

terer mere end et tredie eller fjerde Stadium i Striden.
Kampen mellem Naturvidenskaben og Troen var netop
særlig fremme, da Darwins Bog udkom, og hint nys-
nævnte populære Tidsskrift var flere Gange blevet an-
grebet af Theologerne for, at det lod Naturhistorien ud-
tale sig frimodig. Saaledes var Spørgsmaalet om hvor-
vidt Mennesket udgjør et eget Kige eller tilhører Dyreriget
paa Dagsordenen, og i denne Strid bleve strax Darwins
Undersøgelser inddragne, som man vil kunne se af
Dansk Kirketidende for 1867 i en Artikel i fire Numre:
»Mennesket og Aben eller den nymodens Materialisme«
(en Oversættelse af en Afhandling af Fred. de Kougemont,
hvilken da var udkommen i svensk Oversættelse). Alle-
rede 1866 indeholdt Nyt Tidsskrift for udenlandsk theo-
logisk Litteratur en Artikel: »Naturvidenskabelige Gene-
alogier, i Særdeleshed den Darwinske Theori« (S. 393-426),
og 1871 »Den Darwinske Hypotheses Forhold til Keligion
og Moral« (S. 552-578), og vi kunne om det Samme
henvise til Ugeblad for den danske Folkekirke, udgivet
af H. Scharling, 1868, hvori findes en Artikel om Bibelen
og Naturvidenskaben, et Foredrag af en engelsk Natur-
forsker (se ligeledes 1865, II, fortsatte Undersøgelser om
generatio æquivoca). Hvis Darwins Lære, som det nu
bliver paastaaet, dengang ikke var trængt ind i Landet
og bleven drøftet og tilegnet, maa man sige, at Theolo-
gerne have været mærkværdig tidlig paafærde med deres
Bekæmpelse af den, og at de have forudsat en Kundskab
om den hos alle Dannede, som vilde være lige ud
besynderlig.

Vi gaa nu ud til videre Kredse og ville begynde
med at nævne, at Darwins Lær« allerede er omtalt af
Basmus Nielsen i hans Forelæsninger over philosophisk
Propædeutik fra Universitetsaaret 1860—61 (1862), lige-
som den mange Gange senere blev omtalt af ham. Men
hvorfra skulde alle Andre kjende Darwins Lære som

[page] 134

Darwinismen i Danmark.

naturhistorisk Theori, som philosophisk Lære eller som
Livsanskuelse? Naturligvis fra alle de Blade, Tids-
skrifter og populære Bøger, som Mængden
læser. Allerede hin velbekjendte Kundskabskilde
Fædrelandets Feuilleton indeholdt 1862 fire lange Artik-
ler om »Arternes Oprindelse, en ny naturhistorisk Theori«
(11te—14de August). Om samme Thema skrev Eud.
Varberg en Artikel i Folkets Avis for 29de Mai 1863;
Bladet havde da 17,000 Abonnenter. Fra Aaret 1863
forudsættes Darwinismen at være Publikum bekjendt,
hvorfor den stadig drøftes, og nye naturhistoriske Un-
dersøgelser stilles i Forhold til den, se Saaledes Fædre-
landet for 1ste Juli 1865, alle danske Blade for Septem-
ber 1869, da Spørgsmaalet om Darwins Lære blev
behandlet paa den archæologiske Kongres i Kjøbenhavn;
Budolf Varberg, Udflugter paa Naturvidenskabens Ene-
mærker 1868; Fremtidens Nytaarsgave 1870 o. s. v.

Allerforunderligst er det dog, at de, som fremsætte
hin Paastand, overse aldeles Darwinismens egen Historie.
Denne Theori er jo kun langsomt voxet frem til at blive det
afrundede System, som den nu repræsenterer. Man var
strax efter at Darwins Bog var udkommet ikke lidt mis-
troisk overfor den ny Opfattelse, og desuden havde For-
fatteren selv betegnet sin Bog som en Forløber for et
mere indgaaende Værk om sin Theori; men der gik
mange Aar før dette udkom. En fastere-Bygning og
Karakteren af et eget afrundet philosophisk System fik
Darwinismen først, da Håckel med Bortkastelse af alle
Hensyn greb Darwins Lære i alle dens Konsekvenser og
inddrog alle Organismer under et fælles Synspunkt, idet
han lod de laveste Urvæsener opstaa frivilligt (generatio
æquivoca) og atter af dem lod udgaa som fra en fælles
Rod paa den ene Side Planteverdenen, paa den anden
Side Dyreverdenen, i hvilken atter Mennesket er en
særlig udviklet Gren. Men Håckels Bog Generelle Morpho-

[page] 135

logie der Organismen udkom først 1866 og Naturliche
Sch'opfungsgeschichte 1868. I dette sidste Aar udkom
endelig ogsaa det bebudede Værk af Darwin, hvori han
udførligere gik ind paa Variationens egentlige Væsen og
paa Spørgsmaalet om, hvorledes Nedarvingen af det Er-
hvervede burde opfattes: Variation of animals and piants
tinder domestication; i 1871 udgav han Værket: The descent
of man. At dette forholder sig Saaledes, er vitterligt
for alle Fagfolk, og man vil kunne til Tryghed efterse
ethvert større Conversationslexikon.

Nu er det dog vel vist, at hvad der først kom til
at existere ved Tiden 1870 eller senere, det kunde ikke
indføres til Danmark i Tredserne. Der er ei heller det
mindste Mærkelige i, at man herhjemme i Begyndelsen
af Halvfjerdserne tog nærmere fat paa Darwinismen ; det
samme Røre fandtes da i alle europæiske Lande, til
Exempel i Sverrig (og førend J. P. Jacobsen optraadte).
I det engelske Kirkeblad The Guardian optoges en
Bække Artikler herom, hvilke refereredes i Dansk Kirke-
tidende for 1871, 23de Juli, 20de Aug.; Illustreret Tidende
1871, 18de, 25de Juni, omhandler Darwin og hans Lære
i to lange Artikler, Theologisk Tidsskrift optager den
ovennævnte Artikel, Hostrup skriver sin morsomme Vise
»En Naturforskers Stamtavle« o. s. v. Jacobsen havde
ingensomhelst Diger at gjennemskjære, ingen Volde at
nedskyde, han mødte ikke mere Modstand end f. Ex.
Tidsskrift for populære Fremstillinger havde mødt; let
og bekvemt bares han ind over den danske Læseverden
med sine Uddrag af Darwins Lære og sine Oversæt-
telser af hans Bøger.

Jacobsen har Intetsomhelst lagt til af sit Eget; der
var udkommet ganske anderledes selvstændige Artikler
og Undersøgelser baade af Skandinaver og Fremmede,
førend han skrev. Med den stigende Befolkning, de
bedre økonomiske Forhold, den voxende Oplysning og

[page] 136

udbredte Læselyst, hvad der altsammen muliggjorde den
store Oversættelseslitteratur, var det rimeligt, at ogsaa
Darwins Bøger kunde oversættes, og det skete ved
Jacobsen. Han rystede med andre Ord ikke Frugter
ned i vort Skjød, om hvilke vi Danske ikke havde mindste
Anelse, han plukkede til os, hvad der netop da modnedes;
men mange Andre havde af samme Træ plukket de paa
et tidligere Tidspunkt modnede Frugter, og Mange
plukkede samtidig med ham og med større Selvstæn-
dighed.

Naar nu Dr. Brandes har ladet hin urimelige Sæt-
ning i den nye Udgave omfatte Sverrig og Norge, er
dette naturligvis ligesaa ugrundet. Den nødvendige
Litteratur have vi ikke her til vor Kaadighed, men hvad
vi kunne anføre, er mere end tilstrækkeligt. I det
svenske Ugeskrift Samtiden for 10de, 17de og 23de Juni
1871 findes en udførlig Fremstilling af Læren om Ar-
ternes Oprindelse, og her hedder det, at Læren i Sverrig
vel ikke har været Gjenstand for det fanatiske Had eller
den enthusiastiske Beundring som i Tydskland, men at
dog populære Forelæsere og Forfattere havde begyndt
at sysselsætte sig med Darwins Theorier, som tillige
havde foraarsaget en vis Uro hos Tilhængerne af den
strenge Orthodoxi. Desuden kan mærkes, at A. Qven-
nerstedt, som nu er Professor i Zoologien i Lund, vist-
nok allerede 1868 havde holdt Foredrag om Darwins
Theorier, hans Afhandling herom: Den moderna nm
turåskådningen blev trykt i det svenske Theologisk Tid-
skrift 1869. Fremdeles var: Om arternas uppkomst
begyndt at udkomme i svensk Oversættelse 1870, og i
samme Aar oversattes og tryktes et Skrift af Dr. Fried.
Rolle: Ch. Darwins lara om arternas uppkomst. Dette
er mere end Fakta nok for at vise, at Paastanden ikke
har mindste faste Bund under sig.

Da Otto Borchsenius ogsaa har nævnt* at Stuart

[page] 137

Mi11 var lidet bekjendt i Danmark, ville vi bemærke,
at ingen Rus vil paa Sibberns pliilosophiske Forelæs-
ninger bave kunnet undgaa at høre hans Navn, og for
de mange, der beskjæftigede sig med Statsøkonomi,
maatte hans Gjerning være velbekjendt, selv om de saa.
ikke toge andet i Haand end den meget læste Bog Om
Arbeidets Ordning af Kayser (1857, andet Oplag 1865).
Mills statsretlige Sætninger have i Aaringer været reg-
nede mellem Begyndelsesgrundene for enhver Politiker,
og særlig kom de paa Bane ved Behandlingen af vore
Valg- og Forfatningslove, se t. Ex. en Artikel i Dansk
Maanedsskrift i Foraaret 1863 »Rigsraads-Valgloven og
John Stuart Mill«, ligesom der af Stuart Mills: On
representative government allerede i 1866 udkom et Uddrag
i Oversættelse. Og hvad »Kvindernes Underkuelse« an-
gaar, da udgav Stuart Mill denne Bog først 1869.

Dermed turde vel nok det fuldkomment Uhistoriske
i den fremsatte Theori være godtgjort. Hovedstrøm-
ningerne fra den europæiske Verden vare længe førend
Aaret 1871 brudte ind over Landet, de havde affødt
Kampe og Debatter, og man havde staaet fuldt væbnet
overfor hinanden. Tro og Viden havde brudt deres
Lanser, og i alle Samfundslag vidste man, hvad Striden
gjaldt. Vi, som da vare unge, have husket rigtigt —
Saaledes som de anførte talrige Beviser vidne — vi
have ikke set noget Nyt oprinde 1871, men vel set, at
man nu vilde gjøre den saakaldte europæiske Retning til
den eneraadende og forkjettre alt Andet.

Men vi negte aldeles ikke, at der førend 1871 var
Mænd, ogsaa blandt de Unge, der sov. Det er grumme
farligt alene at æsthetisere, ikke at beskjæftige sig med
den pulserende, praktiske Verden, ikke at speide ud
over de danske Grænser. Og der fandtes dengang en
lille, i allersnevreste Forstand »litterær« Kreds, som
ikke havde indset, at der altid maa lægges nye Felter

-:

[page] 138

til de gamle Omraader, at der maa suges Næring af
al vor daglige, praktiske Gjerning, at udelukkende eller
altfor megen Nydelse af æsthetiske Likører og søde
Sager medfører en vis Fare for Slappelse og Søvnighed.
Det er da ogsaa bekjendt, at da Dr. Georg Brandes
optraadte som Reformator med Det nittende Aarhundrede,
viste han en mærkelig Mangel paa Kundskab om reale
Forhold.

Med al Agtelse for Æsthetici og Litterater er det
jo dog ganske urimeligt, at deres lille Parti skal gjelde
som Maalestok for hele den samtidige Verden. Naar
det engang skal bedømmes, hvorledes nye Retninger og
Veie ere begyndte i vor Litteratur — og ikke blot i
den æsthetiske — i Tidsrummet efter Krigen 1864, da
vil der være meget at fremdrage, som Dr. Brandes og
hans Venner have overset og som de med Villie eller
ved en besynderlig Sløvhed have lukket Øiet for. De
opstillede Paastande, der kunne modbevises ved det
simpleste Eftersyn af Kilderne, ere ikke Dr. Brandes
eller hans Talent værdige; de bidrage kun til at stille
os Danske i et noget latterligt Lys i Udlandet, og til
Syvende og Sidst er Hensigten med dem jo dog kun
at omgive hans egen Optræden med en Glorie.

*.