[pages] 29-30

Tørn saa vel paa Slagmarken som i den poli-
tiske Kamp; de har vist heller ikke gjort vort
Land og Folk Skam i Europas Øjne ved deres
Arbejde og Virke i Hjem og Skole, paa Mark
og Hede.

Nuvel. Mon det saa ikke ogsaa kunde til-
lades dem at have en Mening om, hvad der
svækker og hvad der gavner Folkelivet.

Nej, her falder Bommen.

Træder en Mand fra Landsbyen lidt djærvt
frem og hævder en Mening om Kunst og Litte-
ratur, en Mening paa tværs af den for Tiden
herskende Smag i Hovedstaden, fluks farer en
eller anden ildfuld Sjæl i Panser og Plade og
raaber: Han uddyber Kløften imellem Land og
By — han udsaar Giftfrø og optræder sam-
fundsnedbrydende — han siger overlegne Kø-
benhavner!

Det med Overlegenheden kunde jeg nok for-
tælle et og andet om fra Samvær i Forfatter-
foreningen med adskillige af de indfødte køben-
havnske Digtere, vældige Demokrater af Ry, men
græsselig girafbyggede Aander at komme nær,
stejle Halvguder paa Melodien: »Højt paa en
Gren —«, saa jeg en Gang var Ikke langt fra
at lægge Haand paa en af Højhederne og sige:
»Aa hør, vær nu Menneske, lille Lorens!«

Men det skal jeg sætte til Side her. Derimod
et Par Ord om en anden af vor Hovedstads
Digtere, velkendt Mand og venlig. I en Sam-
tale paa Tomandshaand sagde han de Ord til
mig: »Alt hvad vi (Danske) ejer og evner, bør
og skal sættes ind paa at gøre København til
et af Europas Kulturcentrer«.

Jeg finder virkelig, det var gævt sagt, langt
fornøjeligere da at høre paa end paa al den
klejnmodigé Hylekone-Klynken og smædende
Haan over »dette sølle, lille Land, dette usle
bitte Land«, andre Forfattere fra Hovedstaden
saa tit og idelig disker op med. Jeg ønsker
kun, han i Stedet for København havde sagt:
hele Landet, hele Danmark. Saa havde vi
været enige fuldt ud. Men han sagde vel, som

Skabelsen, bibelsk og naturvidenskabelig betrag-
tet. Pris Kr. 1,50. (Frimodts Forlag.)

Under denne Titel har Pastor Gjevnøe i Thim
udgivet nogle Foredrag, der forud har været holdt

han mente og vistnok mange mener: Køben-
havn er Danmark. I Hovedstaden skal alle
Landets Klæder skæres.

Thi man ser og hører tit, altfor tit, Vidnes-
byrd om, at Københavns, »Danmarks Hjertes«,
Tanker stumper op ude ved Kommunens Skel-
sten. Det synes, som om det udenfor ikke rig-
tig hører til Huset eller Familien, som om Me-
ningen er den: bare at sætte efter at gøre Hoved-
staden til en pragtfuldt udstyret »Herskabslej-
lighed«, hvor der kan leves moderne, frit og
flot; saa har det mindre eller intet at sige, om
»Folkestuen« forfalder til et Hul.

Men det er altfor smaa Tanker, altfor snæver-
synede og snæverhjertede Tanker, uværdige for
Danmarks Hovedstad, den stovte, storsindede
Absalons By.

Det er Københavneri.

Og det er ikke frit for at rumme Farer for
Sammenholdet i vort Folk.

Men langt alvorligere farlig og fordærvelig
for hele Samfundet, dets Trivsel og sunde Vækst,
er den Flom af ublu, skamløs Kaadhed, livs-
træt Spotten og Begrædelighed i stride Strømme,
som flyder fra saa mange af den brandesianske
Livsanskuelses Tilhængeres Penne. Her kan
tales om Gift og Galde og Samfundsnedbry-
delse. Den Strøm burde ethvert bravt, virke-
lig dannet, dansk Menneske i Hovedstaden gøre
sit til at bekæmpe; men de Godtfolk synes saa
uhyggelig stille og tavse, ser til og lader Strøm-
men tumle af Sted.

Mod den Strøm er det paa høje Tid, at
ethvert sundt og alvorligt Menneske, for hvem
dansk Sæd og Skik er dyrebare Ting, Livs-
værdier, rejser sig i ærlig Harme.

»Kamp maa der til, skal Livet gro«. Det
bliver — som »Folkelæsning« siger — her en
Kamp om Hjemmet og Ungdommen. Alle gode
Kræfter maa her træde til og værge Landet,
at det ikke skal dele det toneangivende Køben-
havns Skæbne.

i hans hjemlige Virkekreds. Og jeg vilde gerne
henlede Opmærksomheden paa denne Bog, der efter
min Mening er et fortræffeligt Arbejde i sin Art.
Det siger jo sig selv, at Forfatteren har øst sit

Fra Boghylden.

[pages] 31-32

Stof af en hel Del forskellige Kilder, hvilket han og-
saa gør Rede for i Forordet til Bogen. Særlig kan
fremhæves den berømte svejtsiskejTeolog Godets
»Bibelske Studier«, Breitungs »Abeteoriens Banke-
rot«, og paa den anden Side Darwins Skrifter:
»Arternes Oprindelse« og »Menneskets Afstamning«.
Men d%-^saadanne lærde Værker jo af flere Grunde
ikke er let tilgængelige for Lægfolk, saa er det
netop fortjenstligt, at et Arbejde som det forelig-
gende sætter jævne Læsere i Stand til at faa noget
ordentligt at vide om de herhen hørende Spørgs-
maal. Og i Pastor Gjevnøes Bog er baade Sproget
og Fremstillingen saadan, at ethvert tænkende Men-
neske kan læse den med Udbytte.

Bibelens Skabelsesberetning betragter Forfatteren
overensstemmende med Godet som profetisk. Det
vil sige, han tænker sig, at ligesom der jævnlig
fortælles i Bibelen, at der blev givet Profeterne at
skue ud over lange Tidsrum i Fremtiden, sammen-
fattet i enkelte Billeder og Syner, Saaledes er den
guddommelige Aabenbaring om Skabelsen og Livets
Udvikling paa Jordkloden kommet til den udvalgte
(Forf. tænker sig selve Adam) i seks store Syner,
og hver af disse tager sig da for Beskueren ud
som een Skabelsesdag, men er i Virkeligheden Ud-
tryk for en hel lang Periode af lignende Dage.
Ud fra dette Synspunkt paavises det dernæst, hvil-
ken mærkelig Lighed, der er imellem, hvad Viden-
skaben virkelig kan lære os om Verdensudviklingen
i Begyndelsen, og saa, hvad Bibelen fortæller derom.

Særlig interessant er det Foredrag, hvor Pastor
Gjevnøe tager den darwinistiske Lære om Menne-
skets Afstamning op til Behandling. Han anfører
i dette Afsnit af Bogen mange fortræffelige Oplys-
ninger om, hvad en hel Række af Nutidens ypper-
lige videnskabelige Forskere har udtalt om denne
Ting til Forskel fra Darwins Opfattelse.

Gjevnøes Skrift er et Forsøg paa at vise, hvordan
Tro og Viden paa det omhandlede Punkt kan for-
enes i en moderne Bevidsthed.

Fodby Præstegaard.

H. P. Meinertsen.

Fræ wor Hjemmen, Vers og Prosa i jydsk Mund-
art, samlet af Jeppe Aakjær (Pris 3 Kr.), med Teg-
ninger af Achton Friis, med Motto af Blicher:

»Læ wos aalti blyw. ve de:
Faaer si Baaen ka kjennes ve.«

Udgiveren siger i Fortalen, at han ikke har pillet
Værket sammen for at forsyne Læseverdenen med
en Række filologiske Snurrepiberier, men for at
vække større Opmærksomhed for det jydske Sprog;
der findes vel knap eet blandt Alverdens Sprog,

der har dybere Akkorder og bedre egner sig til
Gengivelse af Vemod og Sorg. Af det 18. Aar-
hundredes Frembringelser er næsten alt medtaget;
af Nutidens ret omfangsrige Dialektlitteratur er om-
trent alt vraget; Udgiveren har ikke villet yde Dialekt-
prøver, men levere noget kunstnerisk værdifuldt.

Bogen er delt i fire Afdelinger: Den ældre Periode,
Jydsk Folkedigtning, Blichertiden med Stykker af
N. Blicher, St. St. Blicher, Mindedigte om Blicher
af M. Eskesen, E. T. Kristensen, C. Sørensen Tho-
maskjær og endelig Niels Andersens Skalle Laust.
Den 4. Afdeling indeholder Stykker fra Blicher og
til os.

For alle, der har Følelse for det jydske Maals
ejendommelige Alvor og Dybde, er dette en vel-
kommen Bog; Anmelderen skaljtvære< blandt dem,
der byder et saadant Forsøg velkomment. Jeg vilde
ganske vist have foretrukket, at Korrekturen havde
været meget omhyggeligere, at Udgiveren havde gjort
Forsøg paa at normalisere Skriften. Det er en af
Ulykkerne ved den jydske Dialektlitteratur, at der
er brugt de urimeligste Stavemaader. At Blicher
kunde staa urørt, vilde jeg finde i sin Orden; men
Fejl i Flyveblades rent tilfældige Korrektur kunde
vel gerne være rettede. Endelig havde det været
ønskeligt, om Meningsløsheder havde været udeladte
eller bragte til Forstaaelse, som f. Eks. Stykket
Side 6. Versene Side 48 kunde vist uden Skade
undværes, saavel »Fiddemikkel« som »Bejleren«,
saa meget mere som Udgiveren bemærker, at de
tre sidste Vers i begge er uanstændige og ikke af-
trykkes. Der gaar næppe noget »kunstnerisk værdi-
fuldt« tabt i nogen af dem. I det kønne Indled-
ningsdigt af Udgiveren staar de to Linier:

»Men hwad vil ett hæld' o forfald'
om Naadens Visdom ska raad?«

Det forstaar jeg ikke. Endnu et: kunde der ikke
gerne have været en Prøve med af sønderjydsk
Digtning, f. Eks. af Carsten Thomsens kønne Vers.
De hører dog til det selv samme jydske Maal som
de andre i Samlingen optagne Stykker; der havde
vel ogsaa andre Bidrag været at faa fra Sønden
Grænsen.

Det meste af, hvad der er i Samlingen, er dog
godt og værd at eje.                     H F Feilberg.

Gildet i Skoven. I Anmeldelsen af denne kønne
Børnebog (se Nr. 51, 1902) er Prisen paa den ved
en beklagelig Fejltagelse opgivet til 2 Kr. 25 Øre,
medens den kun koster 1 Kr. 25 Øre. Idet vi
retter denne Fejl, bruger vi Lejligheden til igen at
anbefale Bogen. Den er lige god, fordi ogsaa Julen
er forbi denne Gang.

Indhold. Det ny Aar 1903. Af Jacob Appel. — Nedfaren til de dødes Eige. Af i. — Talerstolen paa
Skamlingsbanken. Af Johannes Clausen. (Med Billede.) — Paa fremmed Grund. Digte af O. G. Molbech. 9.
— Som man raaber i Skov — Af Jens Skytte. — Fra Boghylden.

Udgivet og redigeret af Konrad Jørgensen, Kolding.
Trykt i Udgiverens Bogtrykkeri i Kolding.