[page] 1373-1374

HØJSKOLEBLADET

Om Udviklingslæren paa Højskolen.

Paa Højskolelærernes Møde paa Frederiks- borg blev der af Forstander Begtrup stærkt slaaet til Lyd for at medtage Udviklingslæren som et Fag eller Emne, man bør befatte sig med paa Højskolerne. Flere af Højskoleforstanderne ud- talte sig noget i Tilslutning dertil, men er dog, saa vidt man kan skønne, ikke særlig begej- stret derfor og vover sig samtidig frem med Spørgsmaalet: Hvorledes vil Begtrup bære sig ad med at forklare Sagen for sine Elever? — og faar til Svar: Hvordan skal man undgaa over for Eleverne at bringe disse Spørgsmaal paa Bane?

Jeg ved ikke, om Forst. Andersen, Rødkilde, var tilfreds med dette Svar. — Jeg synes, det bringer ingen Besked om, hvordan Begtrup ffiener, det bør forklares for Eleverne. — Det er derfor ikke at undres over, at Fru Kristen- sen-Randers udbryder: Denne Forhandling har været mig en Skuffelse, fordi jeg havde haabet Paa en Drøftelse af, hvordan Udviklingslæren sl[ulde tages op af Læreren over for de unge °f> mdarbejdes, saa de kan føle sig fortrolige med den. Endvidere retter hun det Spørgs-

maal, som jeg synes, er saa berettiget, og som jeg her vil understrege: »Naar det Bolværk, som de tidligere har haft i deres faste Tro paa Bibelhistorien, bliver rokket, hvad skal vi saa have sat i Stedet?« Paa dette Spørgsmaal blev der ikke givet noget Svar.

Begtrups Foredrag er, synes mig, med et mildt Udtryk uklart. Han gaar stadig uden om, hvad Folk nødvendig maatte kræve at faa at vide; men intet Svar er der at faa. Han siger, at det er paa høje Tid, at den danske Højskole overvejer, hvordan vi skal faa et Arbejde sat i Gang med at føre Grundtvigs Tanker videre, faa vor'e Grundtanker udviklede i Overensstem- melse med den strømmende Tid. Jeg maa til- staa, jeg forstaar ikke, hvad han dermed mener, men dersom det er Udviklingslæren og Darwi- nismens Anskuelser, han mener dermed, saa tror jeg, han tager fejl.

Efter en længere Udvikling, som intet Svar giver paa, hvordan han tænker sig Arbejdet sat i Gang med at føre Grundtvigs Tanker vi- dere, nævner han flere Ting, man maatte se at komme bort fra og faa udryddet. Han siger

[page] 1375-1376

HØJSKOLEBLADET

om Sjælelæren, den har den nyere Tid for- vandlet. 1 gamle Dage troede man, at Menne- skets Sjæleliv laa uden for Naturens Love. Man talte om Fantasien, som om den var en Him- lens Fugl. Dette maatte man komme bort fra. Navnlig mener han, at Romantikkens hovmo- dige Tanke om Viljens Frihed bør udryddes; men, siger han, det er ikke saa let. — Det maa 'jo altsaa være af de Ting, som er til Hinder for at føre Grundtvigs Tanker videre. Det er det eneste, der bliver nævnt som noget, vi maa komme bort fra og faa udryddet, hvad jo hel- digvis vanskelig lader sig gøre.

Og videre opkaster han følgende Spørgsmaal: Kan vi over for vore Elever forene Nutids- anskuelserne med vor kristelige Anskuelse? Har vore Tilhørere Brug for vore Tanker derom? og kan disse Oplysninger bringes? Det er alt- saa dette ny, der skal bidrage til at føre Grundt- vigs Tanker videre, dette om Nutidsanskuel- serne, som man ikke rigtig kan faa Klarhed over, hvad er. Begtrup besvarer selv det før- ste Spørgsmaal med et Ja for sit Vedkommende, og føjer til: »Jeg regner mig i alt væsentligt for at være en Tilhænger af de moderne Syns- maader«. Han siger: »Jeg er klar over, at for vor Tid er Udviklingslæren og Darwinismens Anskuelser bedre end den idealistiske Filosofi«. Det andet Spørgsmaal gaar han helt uden om og besvarer slet ikke. Det tredje Spørgsmaal lige saa.

Jeg beklager dette uklare, der her er kom- men frem fra en af vore bedste og mest be-

søgte Højskoler og fra en af vore allerdygtigste Højskolemænd. Jeg kunde fristes til at sige som Kristensen-Randers sagde om Hegel: Maa vi ikke være fri for Darwinismens Anskuelser paa vore Højskoler. Jeg tror ikke, det er denne Anskuelse, der er i Stand til at føre Grundt- vigs Tanker videre. Jeg takker Doktor Nørre- gaard for hans Indsigelse imod dette ny, her bryder frem. Naar en Mand som Doktor Nørre- gaard kan sige, at han og Udviklingslæren endnu ikke er præsenteret for hinanden, saa kan der sikkert svares et afgjort Nej til det andet Spørgs- maal. Jeg vilde ønske, at der maatte lyde et mangestemmigt Kor fra den store jævne Befolk- ning, fra Forældrene trindt omkring i vort Land: Vi har ingen Brug for Darwinismens Anskuel- ser paa vore Højskoler. Vi ængstes for disse moderne Synsmaader, der har fundet Talsmænd inden for Højskolens Lærere, som vi ellers ser op til som vore dygtige. Vi tænker paa vore Børn, og vil værne dem imod at gennemgaa Kriser, som selv en Begtrup maa indrømme Faren ved. Han taler her om det kolde atei- stiske Pust, som møder Eleverne, naar Krisen, han vil føre dem ind i, skal foregaa. Vi æng- stes for, at slige Kriser, hvor de er udsat for, hvad Begtrup kalder det kolde ateistiske Pust, skal kaste Tvivl ind i Sjælen og fratage dem Livsmodet og Livslysten, og de faar da kun Stene for Brød.

Bandsby, Holmsland, den 4. Oktober 1904.

Peder Christjansen, ' Gaardejer.