[page] 1

VOR JORD

CHARLES DARWIN

Den 12. Februar 1908 var der forløbet hundrede Aar
siden den Dag, da Charles Darwin kom til Verden. Saa
længe Mennesketanken gransker og grunder, vil denne
Mands Navn blive mindet som et af de allerstørste i
Forskningens Historie. I vore Dage nævnes det af alle
Læber, men med meget forskellig Klang. Det har været
som en Fane, der skarer Mænd til Angreb og Forsvar,
og der staar endnu Splid og Strid omkring det, omend
Kampen er mindre bitter og haardnakket nu end for
nogle Aartier siden.

Selv var han saavist.. ikke nogen Stridens Mand, og
end mindre hørte han til dem, der jager efter Berøm-
melse. De store nye Tanker om Arternes Oprindelse,
som allerede, medens han var i Tyverne fødtes i hans
Sind, fik Lov til at vokse en rolig Vækst gennem et Par
Aartier; og efter.at han i denne lange Tid gennem et
mægtigt Samle- og Tankearbejde havde skabt den solide
Grundvold for sin Lærebygning, kom han til at staa over-,
for det Valg, om han skulde lade Æren af Fremsættelsen
af de nye Tanker glide fra sig over til en anden, der
havde langt mindre Ret til denne Ære, eller om han skul-
de svigte, hvad han følte som sin Pligt. Darwin tøvede
intet Øjeblik overfor dette Valg, og han strakte allerede
Haanden ud for at skrive den andens Navn ind paa Hi-
storiens Tavle, da to af hans Venner, de højtansete Natur-
forskere Lyell og Hooker, greb ind og fik Sagen ordnet
paa en saadan Maade, at Ret og Billighed skete Fyldest,
uden at Darwin kunde have noget at bebrejde sig.

Sagens Sammenhæng var — som det forøvrtgt tidligere
er fortalt i nogle Artikler om Darwin og hans Værk i
"Frem"s Aargang V — - følgende:

Den unge Naturforsker Alfred Wallace sendte i Aaret
1858 nede fra de vestindiske- Øer Darwin en Afhandling,
i hvilken W. i korte Omrids fremsatte den samme For-
klaring af Arternes Udvikling, som D. forlængst havde
fundet og derefter uddybet gennem tyve Aars Studier, men
som nylig var slaaet ned i W., medens han laa i Feber-,
fantasier. Wallace bad Darwin sende Lyell Afhandlingen,
saafremt han fandt Grund dertil, og D. sendte L. Afhand-

lingen sammen med et Brev, hvori han foreslog L. at
indhente W.s Samtykke til snarest muligt at offentliggøre
den. Nu var imidlertid Lyell en af de faa. som kendte
til Darwins Teorier gennem et Manuskript, der var ned-
skrevet i 1839 og 5 Aar senere afskrevet til Hooker. Gen-
nem indtrængende Forestillinger bevægede Lyell og Hookei
Darwin til at overgive dem dette Manuskript til Offentlig-
gørelse samtidig med Wallace's og med en Redegørelse for
Sagen fra dem. Af Korrespondancen om Sagen skal her
gengives et Stykke af et af Darwins Breve til Lyell:

"Der findes i Wallace's Skitse intet, som ikke er udar-
bejdet meget fuldstændigere i mit Udkast, der blev af-
skrevet i 1844 og læst af Hooker. For omtrent et Aar siden
sendte jeg Asa Gray et kort Omrids, hvoraf jeg endnu har
en Kopi, af mine Anskuelser (i Anledning af Korrespon-
dancen om forskellige Ting), saa at jeg kunde med Sand-
hed sige og bevise, at jeg ikke har taget noget fra Wal-
lace. Jeg vilde overmaade gærne nu offentliggøre et Om-
rids af mine Anskuelser paa noget som et Dusin Sider eller
saa; men jeg kan ikke overbevise mig selv om, at jeg kan
handle Saaledes med Ære. Wallace siger intet om Offent-
liggørelse, og jeg vedlægger hans Brev. Men da jeg ikke
havde haft til Hensigt at komme frem med noget Udkast,
kan jeg saa gøre det som hæderlig Mand, fodi Wallace
har sendt mig sit Omrids af sin Teori? Jeg vilde meget
hellere brænde hele min Bog end have, at han eller no-
gen anden Mand skulde finde, at jeg havde baaret mig
lumpent ad. Synes De ikke, at mine Hænder er bundet
ved, at han har sendt mig sin Skitse."

Det lykkedes som sagt Lyell og Hooker at overbevise
Darwin om, at han uden noget Tillidsbrud mod Wallace
kunde give Sagen i deres Hænder og lade dem sætte
hans Navn ved Siden af Wallace's. Den 1. Juli 1858 of-
fentliggjordes begge Afhandlinger sammen i "Linnean
Society"s Skrifter. Det var Saaledes sidste Sommer 50 Aar
siden Darwin fremkom med sin Lære, og Mindedagen
fejredes i England med stor Tilslutning af Naturforskere
fra alle Lande.

Nu er der næppe nogen alvorlig Naturforsker — i alt
Fald blandt dem, der studerer de levende Væsener — som
nærer Tvivl om, at Nutidens Dyre- og Plantearter har

.: '                                              90

[page] 2

VOR JORD

udviklet sig af laverestaaende Fortidsarter, og selv om Dar-
win ikke var den første, der udtalte denne Tanke, saa
blev hans Værk dog det brede og mægtige Grundlag for
Opbygningen af Udviklingslæren. Noget anderledes for-
holder' det sig med Darwins (og Wallace's) særlige Lære
om den gradvise Fremskriden gennem "det naturlige Ud-
valg", som bestaar deri, at de for Kampen for Tilværel-
sen bedst udrustede Individer i større Omfang end de
mindre godt udrustede har Lejlighed til at bestaa i Kam-
pen og give deres Egenskaber i Arv til kommende Slægt-
led; Om Rækkevidden af denne Lære staar der stadig
Strid, og i nyere Tid er der, navnlig ved den saakaldte
"Mutationslære" om springvis Opstaaen af nye Former,
indført nye Synspunkter, hvorved Udvalgslæren vel ikke
overflødiggøres, men faar en noget anden og i alt Fald
i visse Henseender mere begrænset Anvendelse. — Mu-
ligvis vil Frems Aarbog til næste Aar bringe en Artikel
om Mutationslæren.

Det kunde ikke være andet end, at Darwins Afhand-
ling og den snart efterfølgende Bog "Om Arternes Op-
rindelse" maatte vække stærk Modstand. Ligesom i sin
Læren om Jordens Kugleform og Bevægelse og andre
Fremskridt i naturvidenskabelig Erkendelse stødte Udvik-
lingslæren", og særlig dens. Anvendelse paa Mennesket, an
mod de raadende religiøse. Anskuelser, i Følge hvilke Bi-
belens Skabelseslære skulde, forstaas i bogstavelig For-
stand. Og medens Darwin selv uanfægtet af Modstanden
fortsattte sin Søgen efter de naturvidenskabelige Sandhe-
der, tog enhver saglig Indvending op til rolig Drøftelse
og holdt sig tavs overfor ubeherskede personlige Angreb,
æggede disse mange af hans Tilhængere til hensynsløse
Modangreb paa Modstandernes Livsanskuelser. I deres
Begejstring over den nye Sammenhæng, Darwins Lære
havde bragt i Naturen, ledtes desuden mange til i den
at se Løsningen af alle Verdensgaader, og blev tilbøjelige
til at overse, at hverken Darwins Lære eller nogen anden
Aarsagssammenhæng som Naturvidenskaben kan give,
formaar at tilfredsstille Menneskers Higen efter at finde
en dybere Sammenhæng og Mening i Naturkræfternes Spil.

Men over al Striden hæver Darwins Skikkelse sig frem,
og gennem sine Skrifter og Breve aftegner han sig for
kommende Slægter samtidig som den store Forsker, der
utrættelig søgte efter Sandheden og forstod den Kunst at
finde det store i det smaa, og som det fine, hensynsfulde
Menneske med levende Retfærdssans og varm Kærlighed
til alt, hvad der lever og aander.-

LIDT OM
FALD OG SVÆVEN I LUFTEN

Af Helge Holst

----------                                     . (Sluttet.)

Naar man ikke vil holde sig til plane. Flader, kan man
lave en god "Luftglider" paa følgende Maade. Af et Stykke
almindeligt - Brevpapir (Længde omtrent 22 Centimeter)
klipper man en 8—9 Cm. bred Strimmel, sammenbøjer
den ene Halvdel' (regnet fra den ene Ende) to Gange og
bøjer den ovenpaa den anden. Man faar Saaledes et Pa-

91

pirstykke 8—9 Cm. bredt og 10—11 Cm. i Længden, men
femdobbelt paa en 1/4 af Længden. Dette Papirstykke
bøjes efter Længden, Saaledes at de to Sider hver for sig
er plane, men ikke ligger helt i Plan sammen. Endelig
tager man ved Papirstykkets tynde Ende med to Fingre
fa tom Bøjningskanten, saa at den her klemmes sammen
til en Slags "Køl paa Baaden". Hæver man nu Haanden
og slipper eller udkaster Papiret i en passende, Skraastil-
ling, sejler det smukt gennem Luften. Nogen Opadbøj-
ning af de nederste Hjørner kan have en god Virkning,
ulige Bøjning af de to Hjørner bringer Papiret til at sejle
i en krum Bane. Maaske kan en eller anden af "Frem"s
Læsere angive en særlig god og let lavet Glideplan.

Ogsaa paa en helt anden Maade kan man faa en stiv
Papirplan (f. Eks. et Brevkort) til at glide støt gennem
Luften. Naar man holder et Hjørne af Brevkortet mellem
to Fingre, lader den tilsvarende Længdekant gaa langs
Tommelfingeren hen mod Haandleddet, bøjer dette mest
muligt og derefter hurtigt retter det ud og samtidig ud-
slynger Kortet, kan man ved nogen Øvelse opnaa, at
dette kommer i hurtig Omdrejning i sin egen Plan; det
vil da vise sig, at Kortet ikke vipper eller tumler rundt,
men bevarer sin Skraastillirig næsten uforandret, glider
op som ad en Skraaplan og dernæst, naar det har tilsat
sin fremadgaaende, men ikke sin roterende Hastighed,
glider tilbage.

Aarsagen til at det roterende Brevkort holder sin Skraa-
stilling uforandret er den samme som bringer den hurtigt
roterende Top til at holde Stand mod Tyngdekraftens For-
søg paa at vælte den (se derom; "Ellinger.: Naturen og
dens Kræfter" eller Artiklen "Den snurrende Djævel" i
forrige Aargang Nr. 13).

VERDENS GANG I JANUAR 1908

HOVEDTRÆK
Danmark.

Udstilling af Arbejderbeskyttelsesmidler.

Der fremsættes et Projekt om én "Luftfærge" (Hæn-
gefærge) fra Nyhavn til Christianshavn.

Overingeniør Holtermann og Marineløjtnant Ullidtz for-
anlediger dannet et dansk aeronautisk Selskab.

Udlandet.

I Italien arbejdes paa at raade Bod paa Jordskælvs-
ulykken.

Paa Balkanhalvøen. Kort Krigsfare mellem Serbien og
Østrig og mellem Bulgarien og Tyrkiet. Forlig mellem
Tyrkiet og Østrig.

I Marokko anerkendes Mulay Hafid.

Januar.                            DATOER

6. Mulay Hafids Anerkendelse.
12. Forliget mellem Tyrkiet og Østrig.
17. Sven Hedin kommer til Stockholm..
20. Det aeronautiske Selskabs Stiftelse.
23. "Republique" og "Florida" støder sammen i Atlanter-
havet og tilkalder Hjælp ved traadløs Telegrafi.

92