[page] 2

Nedstamningslæren.

Kloder, og som skrev Lovene for deres Bevægelser;
der var maaske en almægtig Aand, som indblæste
Livets Aande i den »Jord«, hvoraf vi Mennesker og
alle andre levende Væsener er dannede. Her staar
vi da over for et nyt Spørgsmaal, nemlig om det
maaske kun var een Gang i en uendelig fjærn For-
tid, at Liv opstod umiddelbart af det livløse Stof,
eller om der maaske endnu den Dag i Dag fremkom-
mer forældreløse Væsener, og hvor da denne Form
for Tilblivelse forefindes.

Alt for Aartusinder siden har dette Spørgsmaal
om Livets Oprindelse af det livløse, om »Selvdan-
nelse« (»Generatio spontanea«, »Generatio æquivoca«)
sysselsat Mennesketanken. Hvad de store Dyr og
Planter angaar, var det jo tydeligt nok, at hvert ene-
ste Individ havde sit Udspring fra et andet Individ,
var opstaaet ved en eller anden Form for Forplant-
ning. Men der var jo saa mange meget smaa Dyr,
især saadanne som lever paa mørke eller skjulte Ste-
der, om hvilke Sagen ikke var saa klar. Der er
Mennesker, der har troet, og der er maaske endnu
dem, der tror, at Lopper opstaar af Savsmuld og Aal
af Mudderet paa Bunden af Vandet; der var endnu
i det 17de Aarhundrede en Kemiker, der angav en
Recept, hvorefter man skulde kunne frembringe Mus
af gammel Ost og smudsigt Linned. Mindre forbav-
sende er det, at mange antog, at Maddiker »af sig
selv« opstaar i raadnende Kød. Da belærte en Ita-
liener (Redi, 1688) Verden om, at et saa simpelt
Redskab som et Flueskab er i Stand til at forhindre
denne »Selvdannelse«. Hvad Indvoldsormene angaar,
er det langt lettere at forstaa, at man meget længe
troede, at de opstod ved Selvdannelse; thi deres Na-
turhistorie er særlig vanskelig at klare, fordi Naturen

[page] 3

har saa mange mærkværdige Midler, ved hvilke den
har sikret disse skjulte Væsener deres Liv og Ud-
vikling.

Troen paa Selvdannelse fik en mægtig Støtte, da
det sammensatte Forstørrelsesapparat, Mikroskopet, op-
fandtes for godt 300 Aar siden (omkring 1590 i Hol-
land af Brødrene Janssen); thi dette skærpede vore
Øjnes Syn og aabenbarede en hidtil ukendt Verden
for os: de uendelig smaa Væsener, som vi nu kender
under Navn af Infusionsdyr, Bakterier o. s. v., og
som man ofte sammenfatter under Navn af »Mikro-
ber« (d. e. »smaa levende« Væsener). Den der først
opdagede dem, var ogsaa en Hollænder, nemlig
Leeuwenhoeck (1675). Idet han studerede »Infu-
sioner«, d. e. Vædsker, der er hældte paa Stoffer af
Plante- eller Dyreriget, som var gaaet i Forraadnelse,
fandt han, at de vrimlede af mange Slags meget smaa
levende Væsener, som han beskrev og afbildede i et
stort Værk.

Nu kom for Alvor Spørgsmaalet om »Selvdan-
nelse« op; thi hvorfra kom nemlig disse Smaavæse-
ner? opstod de »af sig selv« af de livløse, raadnende
Masser? eller blev de til ved Forplantning, og havde
de Forældre ligesom alle større Dyr og Planter? Troen
paa Selvdannelse voksede ved disse Opdagelser, og
bl. a. troede Leeuwenhoeck selv paa den.

Midt i det 18de Aarhundrede opstod herom en i
Videnskabens Historie mærkværdig Strid mellem to
lærde Præsier, der syslede med Naturhistorie og, hvad
det er værd at lægge Mærke til, begge søgte at bevise
deres Antagelser ved Forsøg. Den ene var Englæn-
deren Needham; han kogte Kødudtræk en kort Tid
i en Flaske, som blev lufttæt tillukket og herisat i
nogle Dage eller Uger. Naar den saa aabnedes, vrim-

1*

[page] 4

lede Vandet af levende Smaavæsener, og han drog
deraf den Slutning, at disse maatte være opstaaede af
de paa Grund af Kogningen livløse Stoffer i Flasken.

Mod ham optraadte (1765) Italieneren Spallan-
zani, der hævdede, at Vædsken skulde koges meget
længere og Flasken straks tillukkes godt, og at der
kun fremkom Liv, naar der til Vædsken kom Luft, som
ikke havde været udsat for Paavirkning af Ild.

Det er interessant at se, hvordan man for over
150 Aar siden kom ind paa de Forsøg, som i det
19de Aarhundrede fortsattes af forskellige Forskere
under noget ændrede Former, og som ogsaa ligger
til Grund for de berømte Forsøg af Franskmanden
Louis Pasteur, der sluttelig afgjorde Spørgsmaalet,
og hvorledes man kom ind paa den Tanke, at der i
Luften usynligt er noget til Stede, som er en Betin-
gelse for de levende Smaavæseners Fremkomst. Dette
»usynlige« er ikke noget luftformigt, men mere eller
mindre faste og bestemt formede Smaadele, der blot
bliver usynlige, fordi de er saa overordentlig smaa;
naar man blot sørger for at holde dem borte, frem-
kommer der ingen Bakterier, Infusionsdyr eller andre
Smaavæsener.

Pasteur anerkender Spallanzani som en af de
dygtigste Forsøgsledere og fremhæver hans stærke
Betoning af, at i dette vanskelige Spørgsmaal er
Forsøg det eneste, der kan afgøre, hvad der er
Sandhed.

I Forbigaaende skal blot nævnes, at vi her i
Danmark i Slutningen af det 18de Aarhundrede havde
en fremragende Forsker, Otto Friedrich Muller,
der gjorde mange Undersøgelser med Mikroskopet
og vår en Modstander af Læren om Selvdannelse,
selv hos de allermindste Væsener, medens derimod

[page] 5

Hofman Bang til Hofmansgave i 1818 skrev en
Afhandling om »Det Inddæmmede« paa hans Ejen-
dom ved Odensefjord, hvor han saa Planter pludse-
lig komme frem paa et 900 Tdr. Land stort inddæm-
met Areal og ikke kunde tænke sig andet, end at
de var fremkommet ved Selvdannelse. Botanikeren
Schouw opponerede dog herimod og kunde i det
højeste tiltræde Antagelsen om Selvdannelse for meget
lavt udviklede Smaavæsener.

Aarene omkring 1860 er højst mærkelige i Livs-
lærens Historie, thi i 1859 udkom Darwins verdens-
berømte Bog om Arternes Oprindelse, og 1862 offent-
liggjorde Pasteur sine Forsøg, der gav Troen paa, at
Selvdannelse finder Sted, i hvert Fald i Nutiden, et
dræbende Stød. Man var ved Aar 1860 egentlig ikke
kommet videre med Hensyn til Læren om Selvdan-
nelse end et Aarhundrede tidligere; man vidste, at
naar Luften, der førtes ned til en Vædske, som kunde
forraadne eller gære, rensedes f. Eks. ved Glødning i
Ild eller ved at filtreres gennem Bomuld, kom der i
nogle Tilfælde Gæring, i andre ingen. Mikroberne var
endnu Selvdannelseslærens sidste Støtte. Saa sent som
i 1859 publicerede en fransk Lærd en tyk Bog, hvori
han mente at føre Bevis for Forekomsten af Selv-
dannelse; men af Drøftelserne herom i det franske
Videnskabernes Selskab ses dog, at Læren om Selv-
dannelse havde en stor Del af Frankrigs Naturfor-
skere til Modstandere. Selskabet udsatte da 1860 en
Prisopgave: man skulde ved nye og uigendrivelige
Forsøg kaste Lys over Spørgsmaalet om Selvdannelse.
Pasteur tog fat paa Opgaven, skønt fremragende Mænd
raadede ham fra at spilde sin Tid paa denne Sag, og
længe varede det ikke, før hans afgørende Forsøg
forelaa, og Bakteriologien dermed var grundlagt.

[page] 6

Nedstamningslæren.

Man havde ved tidligere Forsøg næsten alene
tænkt paa Luften og troede, at naar blot den var
ren, maatte de Smaavæsener, der opstod i den kogte
Masse, nødvendigvis være fremkommet ved Selvdan-
nelse; men man havde ikke tænkt sig, at der maa-
ske kunde være Kim i Vædsken, som ikke blev

rdræbt ved almin-

delig Kogning. Pa-
steur viste nu, at
naar man blot koger
tilstrækkelig længe
eller ved kunstig
forhøj et Varmegrad,
kan ethvert som
helst Stof gøres
»sterilt«, det vil sige
goldt eller frit for
Kim. De Bakterier
f. Eks., der frem-
kalder Smørsyre-
gæringer, har Kim
(»Sporer«), der maa
opvarmes til 110°
for at dræbes. Væd-
ske, som virkelig er
gjort kimfri (»steril«), kan holde sig i ubegrænset Tid
uden at gaa i Gæring eller Forraadnelse; et Vidnes-
byrd herom er f. Eks., at Flasker med steriliseret Øl-
urt nu har staaet i Carlsberg Laboratoriet i Aartier,
og Ølurten er lige saa klar lysebrun som den Gang,
da Emil Chr. Hansen kogte den for omtrent en Men
neskealder siden. Men at saadanne steriliserede Væd-
sker ikke ved Kogningen er blevet Saaledes omdanne-
de, at Smaavæsener overhovedet ikke kan leve i dem,

[page] 7

derom kan man overordentlig let overbevise sig; thi
man behøver blot at tage Proppen af og lade Luften
udenfor komme ind, saa vil Vædsken efter kortere
eller længere Tids Forløb komme i Gæring eller For-
raadnelse og vrimle af levende Væsener:

Det umaadelig vigtige og afgørende Resultat af
Pasteurs Arbejder er, at vi nu ved, at alt hvad vi
kalder Gæring og Forraadnelse skyldes Smaa-
væsener, der. lever i og af de paagældende Stoffer og
omdanner dem. Han grundlagde derved hele den
moderne Bakterielære og de bakteriologiske Arbejds-
maader med Rendyrkning, Sterilisering, Desinfektion,
antiseptisk*) Saarbehandling, Fremstilling og Indpod-
ning af Serum; fra hans Undersøgelser af kan vi
datere det Indblik, som vi nu har i mangfoldige, tid-
ligere uforstaaede Sygdommes Aarsager.

Han paaviste i Forbindelse hermed, at Luften
og Vandet er opfyldt af levende Kim og Smaavæse-
ner, og at Renlighed er det, hvorom alting drejer
sig i de Spørgsmaal, som Talen her er om.

Pasteurs Undersøgelser førte til det sikre Resul-
tat, at hvor der ikke i Forvejen findes Liv, der kom-
mer der aldrig Liv, med mindre levende Smaavæsener
eller Kim af saadanne udsaas deri. Pasteur kunde
da med overbevisende Sikkerhed udtale: Selvdan-
nelse forekommer ikke; Selvdannelse er en »Ki-
mære« (Hjernespind); aldrig vil Læren om Selvdan-
nelse rejse sig efter det dræbende Slag, som disse
simple Forsøg har tilføjet den.

Et halvt Aarhundrede er henrundet, siden Pa-
steurs første navnkundige Arbejder udkom; Tusinder
og atter Tusinder af Forsøg er udført og udføres

*) Antiseptisk betyder: hvad der modvirker Forraadnelse.

[page] 8

Nedstamningslæren.

daglig i utallige Laboratorier for Gæring og Bakterio-
logi, i Bryggerier, i de mange Fabrikker for hermetisk
Henkogning af Fødevarer, som nu findes, ved Pa-
steurisering af 01, Vin eller Mælk, ved Lægernes
antiseptiske Metoder, og alle bekræfter de hans Be-
sultat: aldrig har man set levende Væsener, selv de
allerlaveste, fremkomme »af sig selv« af det livløse
Stof. Selvdannelse i Nutiden er ukendt, og vi maa
sige, at det fremdeles er en af Hovedsætningerne i
Læren om Livet, der fremsattes allerede i det 17 de
Aarhundrede af Englænderen Harvey: »omne vivum
ex ovo«, eller: »alt levende opstaar af et Æg«, det
vil sige: af noget andet levende, ved en eller anden
Form af Forplantning; det »nedstammer« fra et an-
det levende Væsen.

Troen paa Selvdannelse er imidlertid sejlivet;
jævnlig dukker der Folk op, som fortæller, at de har
ført Bevis for den, f. Eks. Bastian i England, og de
er mærkeligt nok i Almindelighed Kemikere eller Fy-
sikere, der ingen Forstand har paa, hvad der fordres,
for at noget skal kaldes »levende«; der er saa ogsaa
altid foretagsomme Journalister, som straks udbasu-
ner, at nu formaar man ved at blande Kemikalier
sammen paa bestemt Maade og gøre et eller andet ved
dem at frembringe levende Væsener; men efter nogen
Tids Forløb bliver der Tavshed om Sagen, det hele
var en Fejltagelse. Saaledes troede en engelsk For-
sker for faa Aar siden, at man kunde frembringe Liv
(levende Celler) i steriliseret Kødsuppe ved Hjælp af
Badium; senere viste den berømte engelske Kemiker,
Sir Will. Bamsay, at de formentlige Celler var Luft-
blærer, der ikke havde det fjerneste med Liv at gøre.
En fransk Kemiker troede, at han kunde frembringe
kunstige Celler, som grenede sig og voksede ud til smaa

[page] 9

Planter med Stængler og Blade, — atter Fremtonin-
ger, som kan fremkaldes derved, at der paa Over-
fladen af en Draabe af visse Vædsker danner sig en
Hinde, naar Draaben kommer ned i en anden Væd-
ske, og den »kunstige Celle«, der Saaledes er dannet,
kan vokse en Stund derved, at den omgivende Væd-
ske siver ind gennem den dannede Hinde og kommer
i Berøring med Vædsken i »Cellens« Indre; derved
forøges Trykket indefra og bringer Udposning paa
Hinden til Veje, og altsaa tilsyneladende Vækst.

Andre har henvist til Krystallerne og troet, at
der hos dem kunde findes virkeligt Liv, fordi en
Krystal, naar den ligger i en koncentreret Opløsning
af dens eget Stof, kan blive større og større; men
denne »Vækst« er noget, der er vidt forskelligt fra
levende Væseners Vækst; den foregaar derved, at Stof-
fet aflejres uden paa Krystallen, medens et levende
Væsen vokser derved, at det optager Næring ind i sig
og omdanner denne til andet Stof, der indlejres i
Legemets forskellige Dele.

Ogsaa alle andre Tegn paa virkeligt Liv mangler
ved de nævnte Forsøg. Hvilke er disse Tegn? og
hvad er Liv? Vi maa bekende, at vi egentlig al-
deles ikke ved, hvad Liv er, eller hvad Død er; vi
maa nøjes med at fortælle om og beskrive de Frem-
toninger, som vi ser, og de er især følgende.

Levende Væsener har »Stofskifte«, d. e., de kan
i sig optage fremmede Stoffer, omdanne dem og »as-
similere« dem, det vil sige gøre dem til »Kød og Blod«
af deres eget »Kød og Blod«, forbruge dem til Lege-
mets Ophold, Arbejde og Vækst, og skille sig af med
det ubrugelige.

Levende Væsener aander, d. e. de optager Ilt og
bruger de dannede Stoffer til Frembringelse af Kraft.

[page] 10

Nedstamningslæren.

Levende Væsener kan fra Omgivelserne modtage
Indtryk af Lys, Varme, Berøring m. m., og de for-
maar mere eller mindre at tilpasse sig til de ydre
Kaar ved hensigtsmæssige Handlinger og bringe sig i
Samstemning med dem, ofte under Udførelse af Be-
vægelser.

Levende Væsener formaar at formere sig, enten
simpelthen ved at dele sig eller som Følge af Befrugt-
ning, Saaledes at der fremkommer Rækker af Enkelt-

væsener, som ved Nedstamning er knyttede til hver-
andre.

De Saaledes opstaaede Enkeltvæsener arver Egen-
skaber fra Forældrene.

Vi kan ganske vist i den livløse Natur træffe
Fremtoninger, der har nogen Lighed med de nævnte;
men alle de ovennævnte Tegn maa forefindes, for at
der kan være Tale om Liv, og de findes i Virkelig-
heden alle samlede selv hos de allersimpleste og
mindste Væsener, som vi kender, f. Eks. hos den
»Amøbe«*), der er afbildet i hosstaaende Billede (Fig.
2), flere Hundrede Gange forstørret. Den kan nem-
mest betegnes som en Slimklump, idet den er bygget

*) Navnet er dannet af et græsk Ord og betegner, at den
ingen fast Form har, den kan forandre sin Form.

[page] 11

af den sejtflydende, farveløse Slimmasse, som kaldes
»Protoplasma« (d. e. det først dannede og udfor-
mede), og i hvilken der findes forskellige Stoffer, mest
de saakaldte Kvælstofforbindelser; den er en af de
allerenkleste »Celler«, idet den ikke omgives af nogen
fast Væg, og derfor kan den forandre sin Form; vi
kalder den en »nøgen Celle«. Der findes i den bl. a.
foruden Smaakorn et lille, rundt Legeme med en højst
ejendommelig Bygning, der kaldes Cellekærnen (se
Figuren). Hvor lille og simpel denne Amøbe end er,
saa har den dog alle et levende Væsens Ejendomme-
ligheder: den tager Næring til sig, nogle Amøber kan
endog optage og fordøje andre levende Væsener, og
den udskiller det ufordøjede; den aander som vi
Mennesker; den vokser; den bevæger sig, idet den
glider hen over Underlaget og uafbrudt forandrer sin
Form; den formerer sig, idet den deler sig i to Dele,
som skilles ad (se Figuren), og de Saaledes dannede
nye Enkeltvæsener arver den deltes Egenskaber; den
er modtagelig for Indtryk fra Omverdenen og formaar
at tilpasse sig til dem, og den dør til sidst, naar de
ødelæggende Kræfter bliver for stærke.

Dette »Protoplasma«, som Amøben er dannet af,
er noget højst mærkværdigt; det er det fælles Grund-
lag for Cellerne i alle Dyrs og Planters Legemer, og
ti] dette er det, at Livets Foreteelser er knyttede. I
det væsentlige er Protoplasma dannet af Æggehvide-
stoffer, hvilke de levende Væsener danner af de
Stoffer, som de optager fra Omverdenen; i de le-
vende Væsener forekommer der i det hele ingen
andre Grundstoffer end dem, der findes i den liv-
løse, »uorganiske« Natur, men de formaar som
Produkter af deres Livsvirksomhed at danne Stoffer,
der ikke dannes af den livløse Natur, hvorfor de

[page] 12

kaldes »organiske«, saadanne som Sukker, Stivelse,
Æblesyre o. a.

Oprindelig troede man, at kun den levende Or-
ganisme formaaede at danne organiske Stoffer, og
derfor vakte det stor Opsigt, da den tyske Kemiker
Wohler 1828 i sit Laboratorium kunstigt dannede
Urinstof; mange troede, at nu var Grænsen mellem
den levende og den livløse Natur brudt ned. Efter-
haanden har Kemikerne lært at danne mange andre
organiske Stoffer, men Æggehvidestoffer har man hid- .
til ikke kunnet fremstille; det er en saa vanskelig
Opgave, at fremragende Kemikere tvivler om, at den
nogensinde vil blive løst.

Men sæt nu, at Videnskaben virkelig en Gang naar
saa vidt, at den kan danne Æggehvide, er saa der-
ved Livets store Hemmelighed løst? Nej langt fra; det
allervigtigste i denne Æggehvide vilde endnu mangle,
nemlig selve Livet med dets mange Muligheder og
alle dets Fremtoninger, som nys nævntes. For Ke-
mien og for vore Mikroskoper synes dødt Protoplasma
ikke væsentlig forskelligt fra levende, i hvert Fald
forstaar vi ikke, hvorledes de smaa Forskelligheder,
der maaske kan paavises, staar i Forbindelse med
Livet; men der er aabenbart den dybeste Kløft mel-
lem det døde og det levende Protoplasma. Proto-
plasmaet har, hvad man kalder en »Organisation«;
i det levende maa der findes højst mærkelige og ind-
viklede Bygningsforhold, eller hvad det nu er, som
forandres, naar Døden indtræder; men vi kender al-
deles intet dertil. ,

Endnu en umaadelig stor Gaade knytter sig til
Protoplasmaet: der maa være lige saa mange for-
skellige Slags Protoplasma til, som der lever

[page] 13

forskellige Slags Dyr og Planter, Hundreder af Tu-
sinder, ja vi kan vist trøstig sige Millioner*). Alle
disse Millioner af levende Væsener er byggede op af
Celler, og det levende og virkende i hver Celle er
Protoplasmaet; men hver Art maa have sit eget. I
hver lille mikroskopisk Ægcelle, som Fig. 7, er der
nedlagt visse Anlæg til en Udvikling i aldeles bestemt
Retning, og disse Anlæg arves fra Forældre til Afkom;
den ene Ægcelle udvikler sig til et Bøgetræ, den an-
den til en Mosplante, den ene til en Hesl, den anden
til en Regnorm; i hver eneste en af disse meget smaa
Celler er det det æggehvideholdige Indhold, Proto-
plasmaet, til hvilket disse Forskelligheder er knyttede;
hver Art Bakterie, som vi maa bruge vore stærkeste
Forstørrelser for overhovedet at faa Øje paa, har sit
ejendommelige Protoplasma, og hver Art Bakterie ar-
bejder i Naturen paa sin bestemte Maade paa Grund
af Ejendommeligheder i dens Protoplasma: den ene
frembringer Tyfus, den anden Difteri, den tredje Smør-
syregæring osv. osv. Videnskaben har ingen Anelse
om, hvorpaa alle de Evner og Kræfter, der er knyt-
tede til Protoplasmaet, beror.

Da nu alle levende Væsener fra Bakterien til
Mennesket er dannet af Celler, og da Protoplasma
er det fælles Grundlag for alle Celler, saa synes der
ikke at kunne være Tvivl om, at de allerførste
levende Væsener, som fremkom, da Livet indplan-
tedes paa Jorden, maa have været dannede af Proto-
plasma, maaske omtrent som den afbildede Amøbe,
og til dette Protoplasma maa alle de gaadefulde Byg-
ningsforhold have været knyttede, som betinger Livet
i dets mangfoldige Fremtoninger; og ikke blot dette,

*) Der kendes nu omtr. 1U Million Plantearter og 1h Million
Dyrearter.

[page] 14

men hvert Enkeltvæsen maa have haft Arvelighedens
hemmelighedsfulde Anlæg, ved hvilket Afkommet i alt
væsentligt kommer til at ligne sine Forældre, nedlagt
i sit Protoplasma, og det maa ydermere have haft
Evne til at »variere«, d. e. til at lade nye Egenskaber
fremkomme, saa at nye Arter kunde opstaa.

Livets Fremkomst paa Jorden er Videnskabens
allerstørste Gaade. Værket i et Uhr er bygget af Mes-
sing og andre Metaller, der alle kan findes i den liv-
løse Natur; men ikke kan vi tænke os, at disse af
sig selv træder sammen og danner Hjul og Fjeder m. -
m.; der maa menneskelig Kløgt og Tanke til, for at
Uhrets sindrige Bygning kan fremkomme, og »Livet«
i det begynde. Ikke heller kan vi tænke os, hvor-
dan Grundstofferne »af sig selv« traadte sammen og
ordnede sig til Protoplasma, den Gang de første le-
vende Væsener opstod paa den afkølede Jord og dan-
nede den første Celle, med dens gaadefulde indre Byg-
ning og med alle Livets Fremtoninger knyttet til sig.
En tysk Videnskabsmand har skrevet: Der hører høj
menneskelig Intelligens til for at danne Sukker og
Æggehvide af deres Grundstoffer; men at der ude i
den livløse Natur skulde opstaa saadanne Stoffer ved
tilfældige Sammentræf af Grundstofferne og uden at
en høj Intelligens griber ind, kan vi ikke forestille os.

Saa har vi da nu set, at man ikke har fundet
Bevis for Selvdannelse i Nutiden. Man har forgæves
søgt derefter i Kemikernes Laboratorier; man har troet
at finde det i »Urslim« paa Havbunden i Tusinder af
Metres Dybde, og i Slimmasser paa Havets Overflade;
alle Vegne var det Bedrag, og saa almindelig er den
store Grundsætning i Livslæren (Biologien): Liv kom-

[page] 15

mer altid af andet Liv, gaaet ind i Naturforskernes
Bevidsthed, at naar en Zoolog eller Botaniker finder
et hidtil ukendt, mikroskopisk, levende Væsen, falder
det ham ikke ind, at det ikke skulde være Afkom
af et andet levende Væsen. Men hvad dernæst hin
fiærne Fortid angaar, da Livet først opstod her paa
Jorden, da foreligger der heller ikke herfra nogen som
helst Støtte for den Antagelse, at dette skete ved Selv-
dannelse, det vil sige »af sig selv« uden en højere
Krafts Indgriben. Hvordan den uhyre Kløft mel-
lem »levende« og »livløst« skal udfyldes, hvordan
Livet opstod »i Begyndelsen«, derom ved vi intet;
det ligger uden for Videnskabens Omraade, og fra
Slægtled til Slægtled vil denne Gaade uløst gaa i Arv.
Vi maa som en fremragende tysk Fysiolog, Du Bois
Reymond, med Resignation udbryde: »Ignoramus«,
d. e. Vi er uvidende, og »Ignorabimus!« d. e. Vi vil
vedblive at være uvidende.

Det nævntes ovenfor (S. 1), at der kan tænkes
endnu en anden Mulighed for Livets Fremkomst her
paa Jorden, da denne blev i Stand til at huse levende
Væsener, nemlig den, at Livet ikke var opstaaet paa
Jorden selv, men var blevet tilført den udefra, fra
andre Himmellegemer eller fra Verdensrummet. Vi
træffer her to forskellige Forklaringsforsøg, der begge
støttes af berømte Videnskabsmænd, som alle er Fy-
sikere. Det ene, der er fremsat af Lord Kelvin og
Tyskeren Helmholtz, gaar ud paa, at der kunde
være ført levende Kim til Jorden i Revnej- af Meteor-
stenene; men disse bliver jo altid stærkt opvarmede,
endog glødende ved at komme ind i Jordens Atmo-
sfære, og selv om Varmegraden i deres Indre ikke
skulde lægge Hindringer i Vejen for Tilstedeværelsen

[page] 16

der af levende Væsener, hvordan skulde saadanne
komme derind og leve der?

Den anden Forklaring gives ved Læren om »Pan-
spermien« *) eller, at der overalt i det store Ver-
densrum svæver utallige smaa levende Kim, og som
skulde kunne overføre Liv fra en Klode til en anden.
Den berømte, idé- og fantasirige svenske Fysiker
Svante Arrhenius forfægter denne Tanke og an-
tager, at disse smaa Legemer, dette »kosmiske Støv«,
ved Hjælp af »Straaletrykket«, det vil sige det svage
Tryk, som Lyset fra en Sol udøver paa meget smaa
Dele, som det træffer paa, skulde kunne transporte-
res gennem Rummet og falde til Jorden den Dag
i Dag som Sne i Snevejr. Den fysiske Mulighed
for, at Straaletrykket kan være større end Solens
Tiltrækning og Saaledes kaste Smaalegemer ud og
lade dem svæve i Rummet, indtil de indfanges af
en Planet, siges ikke at være udelukket. Men hvilke
umaadelige Rejser maatte dette Støv ikke foretage;
alene Rejsen gennem vort Solsystem vilde forment-
lig vare et Aarstid, og den nærmeste Fiksstjerne er
220,000 Gange længere borte end Solen; hvilken
uendelig Tid vilde ikke en Rejse tage gennem det
umaadelige Verdensrum fra det ene Solsystem til et
andet. Men dertil kommer, at i Verdensrummet her-
sker kun livsfjendtlige Magter; for det første Kulden
og Tørheden; Kulden er enorm, og Fordampningen
maa være saa stor i det ganske vandfrie Rum, at
levende Smaavæsener til sidst maa gaa til Grunde.
Dertil kommer saa ogsaa, at Lyset, navnlig de blaa
og ultraviolette Straaler, formodenlig vilde dræbe de
smaa Væsener, hvorom der er Tale; det var jo netop

*) Navnet er dannet af det græske Ord »pa/i«, alt, helt, og-
saa Verdenshelet, og sperma, Sæd eller Frø, Kim.

[page] 17

disse Straaler, der benyttedes af Finsen til at dræbe
Lupusbakterierne med.

Der kan ogsaa gøres andre Indvendinger mod denne
dristige Hypotese, som synes ganske usandsynlig;
men i ethvert Fald er det jo klart, at den kun sky-
der det store Spørgsmaal ud: hvordan opstod Liv
allerførst, »i Begyndelsen«? og paa hvilket Himmel-
legeme? Jeg har truffet følgende Svar: »Livet har
ingen Begyndelse«, det har været til »fra Evighed af«
lige saavel som Stoffet og Kraften; jeg har set dette
betegnet som »den simpleste Antagelse«, — som om
vi Mennesker saa derved opnaaede at fdrstaa og
forklare noget som helst, eller kom uden om den
almægtige Kraft, der, ufatteligt for vor Tanke, maa
have frembragt Stoffet og Kraften, Tiden og det uende-
lige Rum. Videnskaben har ikke modbevist Biblen,
der siger: I Begyndelsen skabte Gud . . . .! Livets Til-
blivelse er et ubegribeligt og uudgrundeligt Mysterium.

2. Andre Gaader.

Der knytter sig mange andre Gaader til »Livet«
end Spørgsmaalet om, hvordan de allerførste levende
Væsener fremkom paa Jorden. Man har f. Eks. spurgt:
Hvor længe er det, siden at Jorden blev beboelig
for levende Væsener, det vil sige, siden Varmegraden
paa dens Overflade sank til 60—70° C, thi al vandhol-
dig Æggehvide ødelægges ved højere Varmegrad. Vi ved
det ikke, men det maa være ubegribelig længe siden,
thi Jorden er umaadelig gammel, og det maa være
mange, mange Millioner Aar, siden at de første Forste-
ninger aflejredes i Jordlagene. Nogle Fysikere nøjes
med at sætte Jordens Alder til 20—40 Millioner Aar;

Nedsta mningslæren.                                                                                   2

[page] 18

Nedstamningslæren.

Geologerne vil have mere; den fremragende engelske
Geolog Geikie forlanger 100 Millioner, men han er-
klærer, at han gerne gaar med til at sætte Jordens
Alder højere; andre, især Livsforskerne (Biologerne),
forlanger endnu længere Tid, endog op til et Par
Tusinde Millioner.

Saa er der fremdeles det Spørgsmaal: Hvor op-
stod de første levende Væsener? Var det i Havets Dyb
eller paa Landets Overflade? Ved Ækvator eller ved
Polerne? Det er umuligt at sige noget sikkert herom,
men meget taler for, at det var i Havet.

Endvidere er der det Spørgsmaal: Hvordan saa
de ud, de allerførste levende Væsener? Vi ved slet intet
herom, men den almindelige Antagelse er, at de var
overmaade smaa og overmaade enkle (simple), rime-
ligvis endnu enklere end den Amøbe, der omtaltes
S. 10; thi den har allerede en ret sammensat Byg-
ning, nogle kalder den endog »højt udviklet«*). Vi
tænker os, at de har været bløde som Amøben, uden
Spor af Skelet. Vi henviser i saa Henseende til For-
steningslæren. Jordens Historie deles i flere store
Afsnit, hvert med flere »Perioder« og Underafdelinger
efter de Bjergarter og Lag med Forsteninger, som vi
finder i Jordskorpen. Det første Afnit kaldes »Ur-
tiden«; i dets Stenarter er der ikke Spor af Forstenin-
ger, og den Gang kunde der vel heller ikke være Liv
til paa Jorden. Derefter følger Oldtiden, Middelalderen
og Nytiden, fra hvilke der kendes mange Forstenin-
ger af Planter og Dyr. Nu har Forsteningslæren godt-
gjort, at jo længere vi gaar tilbage i Jordens Historie,

*) Naar der tales om »højere« eller »lavere« Planter eller
Dyr, menes dermed, at de har en mere eller mindre sammensat
Bygning, er udstyret med flere eller færre Redskaber til Udførelse
af de Arbejder, som Livet kræver.

[page] 19

desto mindre fuld-
komne i Bygning er
de levende Væsener
i det hele og store;
men de allerældste
Forsteninger, som vi
kender, er imidler-
tid allerede saa højt
sammensatte Vand-
dyr som Krebs, Mus-
linger, Vandmænd o.
fl. a.; nogle er af-
bildede i Fig. 3. Til-
lige er allerede saa
at sige alle større
Grupper af Dyr re-
præsenterede undta-
gen Hvirveldyrene.
Det er derfor en al-
mindelig Antagelse,
at der forud for disse
Dyr har levet andre
Dyr (foruden Plan-
ter), som intet Spor
har kunnet efterlade
sig, enten fordi de
var for smaa og blø-
de, eller fordi Ild og
Jordlagenes Tryk har
tilintetgjort Resterne
af dem. »Vi har kun
den sidste Ende af
Livstraaden i vor
Haand« (Ratzel).

Fig. 3. Nogle af de ældste levende
Væsener paa Jorden (fra det nederste
Lag i Oldtiden), som man kender og
nogenlunde kan tyde. a, en Slags
Krebs; b, Maveindhold af en Vand-
mand; c, Svamp eller Koral; d, Bra-
chiopod; e, Musling; f, Trilobitkrebs;
g, Ostrakodkrebs; h, Snegleskal; z',
Brachiopod; formindskede.
(Efter Nathorst o. a.)

[page] 20

Vi staar allerede her over for det store Spørgs-
maal, hvormed saa mange Tanker har syslet: opstod
der fra allerførst af kun een eneste »Art«, d. e. eet
eneste Slags Protoplasma, een eneste Slags Celler?
eller opstod der flere, inaaske mange? maaske lige
saa mange, som der lever og har levet Plante- og
Dyrearter? det vil altsaa utvivlsomt sige: Millioner.
Hvis der »i Begyndelsen« kun opstod een eneste
Art eller dog kun et ringe Antal, da er det indly-
sende, at enten maa alle de Millioner, der senere er
fremkommet paa Jorden i Tidernes Løb, være frem-
staaet hver for sig ved en selvstændig Dannelse af
dem (en »Skabelse«), eller ogsaa maa de i større eller
ringere Udstrækning være fremgaaet ved en Omdan-
nelse af de ældre, det vil sige: de maa nedstamme
fra dem. Det er dette som Nedstamningslæren
antager*).

Darwin slutter sin Bog om Arternes Oprindelse
med følgende Ord: »Det er en ophøjet Tanke, at
Skaberen indaandede Spiren til alt Liv rundt om os
med dets forskellige Evner i nogle faa Former eller
maaske kun i en eneste, og at alt medens vor Planet
ruller videre i sin Bane, idet den slrængt følger Tyng-
dekraftens Love, udvikler der sig . . . af en saa en-
kel Begyndelse en uoverskuelig Række af de skønne-
ste og vidunderligste Former«. Darwin lader altsaa
det Spørgsmaal ubesvaret, om der fra først af kun
fremkom een eller maaske flere Slags Urvæsener, og

*) I mange danske Skrifter kaldes den »Afstamningslæren«,
men dette er utvivlsomt ikke dansk. Vi siger paa Dansk ikke:
NN af stammer fra PP, men han nedstammer fra PP. Ordet
»Udviklingslære« er heller ikke heldigt, fordi »Udvikling« i Na-
turhistorien bruges ogsaa om det enkelte Individs Udvikling og
desuden paa flere andre Omraader i mere overført Betydning.

[page] 21

hævder kun i al Almindelighed, at en Udvikling, der
medførte Nedstamning af den ene Art fra den anden,
maa have fundet Sted. Tyskeren Haeckel antager
kun een Stamme, og han udspekulerer og afbilder
et herligt Træ, som forneden har een Stamme, d. e.
eet Urvæsen, der hverken er Dyr eller Plante, og
som derpaa deler sig i to tykke Grene, Plante- og
Dyreriget, hvorefter disse atter og atter grene sig efter
det nærmere eller fjernere Slægtskab mellem de for-
skellige Grupper, som Haeckels Fantasi udmalede for
ham.

Forsteningslæren taler nærmest for, at der fra først
af fremkom mange Stammer, hvad allerede antydes
af Fig. 3 og hvad der blev sagt om denne'. Der er i
Nutiden aabenbart flere og flere Naturhistorikere, som
bliver Tilhængere af den Tanke, at der var mange
Stammer baade i Plante-og Dyreriget; man kan endog
træffe den Tanke, at hver eneste Art er opstaaet af
sin egen Ureelle, hvorefter der da ikke kunde blive
Tale om Nedstamning eller om nogen Forgrening,
men om en umaadelig Mængde, parallelt med hver-
andre løbende Stammer, ligesom en umaadelig Skov
af Palmer.

Det vil være indlysende af det sagte, at vi al-
deles intet ved om det store Spørgsmaal, hvordan de
første levende Væsener saa ud, og hvor mange Arter
der fremkom »i Begyndelsen«, og vi kan ikke vente
nogensinde at faa noget at vide derom.

Hvis imidlertid Nedstamningslæren har Ret i sin
Antagelse, at de højere og mangecellede Væsener ned-
stammer fra enklere og tilsidst fra encellede, hvordan
er da denne Udvikling foregaaet? Vi ved intet derom;
men skal vi finde nogen Vejledning for Tanken, maa
vi se hen til den Maade, paa hvilken ethvert levende

[page] 22

Nedstamningslæren.

Væsen der begynder sin Tilværelse som et befrugtet
Æg den Dag i Dag udvikler sig af et saadånt.

Lad os da altsaa antage,
at de allerførste levende
Væsener var æggehvide-
holdige Slimmasser, nø-
gent Protoplasma om-
trent som Amøberne.
Det næste Skridt maatte
da være, at der fremkom
Organismer, hvis Proto-
plasma var omgivet af
en fast Væg; af saadanne
encellede Væsener lever
der mange den Dag i Dag,,f. Eks. Gærsvampene (Fig. 4)
oe Bakterierne (Fig. 5). Den afbildede Gærsvamp vi-
ser os en Organisme med en fast Væg, derfor med
en bestemt Form, og inden for Væggen er der Proto-
plasma med en
Cellekærne og an-
det Indhold, om
man vil: en Amø-
be der er lukket
inde.

Disse encellede Organismer formerer sig ved De-
ling; Gærsvampen ved, at Væggen poser sig ud, og af
Udposningen fremgaar en ny Celle, som »afsnøres«
og frigøres (Fig. 6A), hvilket kaldes »Knopskydning«,
men den kan ogsaa danne nye Celler (»Sporer«) inde
i de gamle (B). Bakterierne deler sig tværs over, og
de to nye Celler skilles ad (Fig. 5).

Langt det største Antal af levende Væsener er
imidlertid dannede af mange, man kan trøstig sige
Millioner af Celler. Et mangecellet Legeme fremgaar

[page] 23

ganske simpelt af et encellet derved, at Cellerne efter
Delingen vedbliver at hænge sammen. Fig. 8 viser

A                                                    B

Fig. 6. Øl-Gærsvamp; A, Sporer i Færd med at formere sig ved

Knopskydning; B, i Sporedannelse; inde i de forskellige Geller

danner der sig andre af noget forskellig Natur, »Sporer«.

Stærkt forstørret.             (E. Chr. Hansen)

et Eksempel herpaa. Vi ser en saadan Udvikling hos
hvert levende Væsen, der udvikler sig af et Æg.
Hvert Menneske, hvert Dyr
og hver Plante, der grund-
lægges ved Befrugtning, er
paa det allerførste Trin af
Livet en enkelt Celle; det Æg
af et Menneske, der er afbildet
i Fig. 7, er i alt væsentligt byg-
get som den Gærcelle, der er
afbildet i Fig. 4, det er nemlig
en rund Klump af Protoplasma
med Cellekærne m. m., omgi-
vet af en fast Væg. Men me-
dens Gærcellerne bliver staa-
ende paa dette encellede Trin,

begynder den befrugtede Ægcelle at dele sig, Saaledes
som man ser af Fig. 8 (ti Trin af en Frøs Udviklings-

[page] 24

historie), og lidt efter lidt bygges saa det hele Le-
geme op til højere og højere Fuldkommenhed og efter
en ganske fast Plan. Allerede i Fig. 8 ser man. nogen
Forskel mellem Cellerne (se f. Eks. 10), men dette
maa jo føres meget videre, thi alt hvad der i et Dyrs
eller Menneskes Legeme kaldes Kød, Fedt, Nerver,
Bindevæv osv. osv., er bygget op af Celler, som er

formede forskelligt efter de meget forskellige Ar-
bejder, som de har at udføre i Legemet; de maa
passe til Arbejdet. I Planteriget paa samme Maade.
Et levende Væsens Legeme er som de menneskelige
Samfund eller Stater sammensat af mange Borgere,
der hver har sin Gerning at udføre og maa passe til
denne Gerning, om denne ellers skal udføres formaals-
tjenligt, og det hele Samfund trives.

Paa samme Maade som Saaledes hvert enkelt
Individ ved fortsat Celledeling fremgaar af en enkelt
Celle, kan vi tænke os, at mangecellede Dyr og Plan-
ter i Tidernes Morgen er fremgaaet ved en Udvikling
af encellede. Men man ser jo let, at det hele kun

[page] 25

er Formodninger, der bygges paa Sammenligning; det
er muligt, nogle vil maaske endog sige, det er sand-
synligt, at Udviklingen er foregaaet Saaledes, men
bevist eller endog blot sikkert er det ingenlunde.

Hvis der nu »i Begyndelsen« kun fandtes een
Slags Organisme eller kun et ringe Tal, og hvis der
kun een eneste Gang opstod Liv af livløst i de Mil-
lioner af Aar, i hvilke der har været levende Væ-
sener til paa Jorden, saa er det klart, at kun ved
en gennem alle Jordperioder fortsat Omdannelse af
saavel de først fremkomne som af deres Efterkom-
mere, med andre Ord: kun ved en Nedstamning
af den ene Art fra den anden kan alle disse uddøde
og nulevende Arter være fremkommet. Vi kan ogsaa
udtrykke det Saaledes: en Forandring af det Proto-
plasma i Cellerne, af hvilke de levende Væsener er
byggede op, maa uendelig mange Gange være foregaaet.

I det følgende af denne Bog vil det blive omtalt,
hvem det navnlig er, der har fremsat Tanken om
en Nedstamning af den ene Art fra den anden gen-
nem fortsat Omdannelse og under fortsatte Fremskridt
fra lavere, d. e. enklere, til højere, d. e. mere sam-
mensat Bygning (Lamarck og Darwin), hvilke Vid-
nesbyrd der er for, at en saadan Udvikling har
fundet Sted, og hvorledes Naturforskernes ivrigste
Bestræbelser i Nutiden gaar ud paa at opdage de
Naturlove, efter hvilke denne Udvikling foregaar,
Aarsagerne til at den kommer i Gang. Dette er Ned-
stamningslærens umaadelig store og umaadelig van-
skelige Opgave.

Før vi gaar over hertil, vil det dog være rigtigt at
omtale endnu flere Gaader, der er knyttede til Livet,
nemlig 1) Lighed og Ulighed, og 2) Hensigtsmæssighed.

[page] 26

3. Ligheder og Uligheder.

Vi ser om os en uendelig Mængde af levende
Væsener, Dyr og Planter. I Virkeligheden ser vi kun
Enkeltvæsener (Individer), og i det praktiske Liv reg-
ner »vi jo i Almindelighed kun med saadanne; men i
Tanken samler vi dem efter Ligheder og Uligheder i
Grupper, som vi kalder Arter. Vi ser f. Eks. en
Mængde Fugle færdes i Skovene og om vore Boliger;
nogle giver vi eet fælles Navn, f. Eks. Spurve, fordi
de i det store og hele ligner hverandre meget, selv om
ikke to af dem er helt ens; andre kalder vi Kra-
ger, Lærker, Gøge osv. osv. Vi ser Tusinder af Træer
i Skovene, og nogle kalder vi Bøg, andre Eg, Fyr
osv. osv., fordi de, skønt der heller ikke her er to,
som er aldeles ens, dog paatvinger os det Indtryk
med største Styrke, at der er noget, der er fælles for
dem, Saaledes at det er naturligt, at vi betegner dem
med et fælles Navn. Vi udtrykker Lighederne i bil-
ledlige Fremstillinger eller i Beskrivelser af Spurven,
Kragen, Bøgen, Egen osv. osv., og disse Enheder,
som vi Saaledes danner, kalder vi »Arter«. Allerede
i Biblens Skabelsesberetning siges der jo, at Gud
skabte Havdyr, Fugle, Kryb og Fæ hver efter sin
Art, og Adam gav dem Navne. Selv Dyrene skelner
mellem Arter, idet f. Eks. Køerne lader Tidslerne
staa, men æder andre Planter.

Videnskaben kender mange Hundrede Tusinder
af nulevende Arter af Dyr og Planter, og aarlig be-
skrives mange »nye«, det vil sige: hidtil ukendte.
Føjer vi hertil alle de mange Tusinder af uddøde
Dyr og Planter, hvis Rester vi finder i Jordlagene,
saa maa Tallet af Arter, der har levet, siden Livet
opstod, utvivlsomt have været Millioner.

[page] 27

Spørger vi nu, hvorfor alle Graaspurve ligner
hverandre, alle Bøgetræer hverandre osv., vil ingen
betænke sig paa Svaret: de er i kødelig Slægt med
hverandre; alle Spurve er Afkom af andre Spurve,
alle Bøgetræer af andre Bøgetræer osv. Aldrig har vi
jo hørt Tale om, at der af Spurveæg kommer Høge
eller Krokodiller, eller at der af et Bøgefrø vokser
et Egetræ eller en Tulipan op. Ligheden skyldes
altsaa Forplantning fra Slægtled til Slægtled; Lig-
hederne er det arvelig overleverede, ikke just den
ganske uforanderlige Form, men Evnen til at gen-
nemløbe en bestemt Udvikling fra Fødsel til Død;
de enkelte Væsener dør, men Formen, hvori de er
klædte, lever i det store Hele videre.

Større Vanskelighed har vi ved ganske i Alminde-
lighed at sige, hvad vi skal forstaa ved Begrebet
»Art«; thi der er jo dog ikke to Individer af samme
Art, der fuldkommen ligner hinanden; der er ikke
to af Jordens 1600 Millioner Mennesker, der er al-
deles ens. Det klarer ikke Sagen meget, at vi siger:
til een Art hører alle de Individer, der ligner hver-
andre i alle »væsentlige« Egenskaber; thi hvad er
»væsentligt«? Saa maa vi hellere sige: til een Art
hører alle de Individer, der har de allerfleste baade
synlige og usynlige Egenskaber og samme Udvikling
fra Fødsel til Død fælles, og som er frugtbare ind-
byrdes, Saaledes at disse Egenskaber og denne Evne
til en bestemt Udvikling bevares, gennem Forplant-
ning fra Slægtled til Slægtled. Men i Virkeligheden
er heller ikke denne Bestemmelse helt fyldestgørende;
vi kan ikke i faa Ord sige, hvad »Art« er, og vi
maa erkende, at der er mangfoldige Tilfælde, hvor
det er umuligt skarpt at afgrænse Arterne.

Medens Menneskene i Almindelighed bliver staa-

[page] 28

Nedstamningslæren.

ende ved Erkendelsen af Arterne, gaar Videnskaben
videre og grupperer ogsaa Arterne efter Ligheder og
Uligheder: Arter, der ligner hverandre meget, sam-
menstiller den i mere omfattende Enheder, som kal-
des »Slægter«; Husmusen, f. Eks., hører tileen Art,
Rotten til en anden, der ligner Musen saa meget, at vi
forener dem i een Slægt; Hest, Æsel og Zebra er 3
Arter af samme Slægt; Solbær, Ribs og Stikkelsbær
ligeledes 3 Arter af een Slægt; af Slægten Kløver er
der mange Arter osv. Vi benævner Arterne med to
Navne, af hvilke det ene er Slægtsnavnet, f. Eks.
hvid Kløver, rød Kløver, Hare-Kløver osv.

Man gaar dernæst videre. Ogsaa Slægterne sam-
menstilles efter Graden af Ligheder og Uligheder i
større Enheder, »Familier«, f. Eks. Mus og Rotter
med Lemmingen og andre Slægter i Musefamilien;
Familierne samles i »Ordener« (de nævnte Dyr hører
til Gnavernes), Ordenerne i »Klass'er« og Klasserne i
»Rækker«, og til sidst deler vi alt levende i de to
store Riger, Plante- og Dyreriget.

Saaledes opbygger Videnskaben efter Ligheder og
Uligheder et »System«, som skulde være »naturligt«,
men i Virkeligheden rummer meget af personligt Skøn
og Vilkaarlighed; den har arbejdet derpaa i over et
Aarhundrede, og den maa vedblive i utalte Aarhun-
dreder at arbejde paa at gøre det »naturligt«; »det na-
turlige System«, sagde den store svenske Naturforsker
Linné (1707—1778), »er og vil være Botanikens Ende-
maal«.

Naturforskerne gaar herved frem efter den større
eller mindre Grad af Lighed og Ulighed, som de finder
ved Sammenligning; men hvad betyder Systemet?
De ældre Systematikere betragtede Arterne som ufor-
anderlige og det naturlige System som et Udtryk for

*

[page] 29

Skaberens Ideer; Arterne har været til fra Verdens
Begyndelse af, da Gud skabte dem, sagde Linné;
Arterne er »Guds legemliggjorte Tanker«, sagde den
berømte Zoolog Agassiz (1807—1873); der var for
dem ikke nogen virkelig Sammenhæng mellem Syste-
mets forskellige Enheder, og det »Slægtskab«, hvorom
man talte, naar man sagde »A er nær beslægtet med
B«, det var rent billedligt. Disse gamle Systematikere
tænkte sig, at saadan som Arterne nu ser ud, saadan
var de »i Begyndelsen« fremgaaede af Skaberens
Haand. Nutidens Systematikere antager derimod,- at
Arterne kan forandre sig, og Graden af Lighed og
Ulighed mellem Systemets forskellige Grupper betrag-
ter de som Udtryk for et nærmere eller fjernere køde-
ligt Slægtskab; jo mere to Arter eller to Slægter eller
to Familier osv. ligner hinanden, desto mere er de
kødeligt beslægtede, og Ligheden beror alle Vegne paa
Nedstamning fra et fælles Udgangspunkt. Saaledes
skulde altsaa de forskellige Kløverarter nedstamme
fra den samme Fortidsart; paa samme Maade Løve,
Tiger, Jaguar, Huskat og andre Kattearter fra en
fælles Fortids Katteform; paa samme Maade skulde
Slægterne Kat, Hund, Bjørn, Maar osv., der alle hører
til Bovdyrenes Orden, nedstamme fra en fælles for
længe siden uddød Form, osv.

Det hele »naturlige System« bliver efter denne
Opfattelse at ligne med et Træ (eller maaske et Antal
Træer), hvor Arterne er de yderste Kviste, som nedad
til forenes til tykkere Grene, Slægterne, der atter bæ-
res af endnu tykkere, Familierne osv., indtil man
naar ned til den udelte Stamme.

Naturforskernes »naturlige System« har paa andre
Omraader noget aldeles sideordnet. Det gaar f. Eks.
med Sprogvidenskaben netop paa samme Maade som

[page] 30

Nedstamningslæren.

med Naturforskernes Systemer; der er Ligheder mel-
lem Sprogene, som stammer fra Folkenes kødelige
Slægtskab, og naar vi f. Eks. taler om »Slægtskab«

mellem de skandinaviske Sprog, eller mellem de ro-
manske Sprog osv., gaar vi ud fra., at det beror paa
en i Tidens Løb foregaaet Udvikling fra et fælles,
nu vel oftest helt forsvundet Sprog; thi Sprogene er
ikke uforanderlige, vort eget er jo i Udvikling den

[page] 31

Dag i Dag. Dansk, Færøisk, Islandsk, Norsk og
Svensk, hver med sine Dialekter, er som Arter med
deres Varieteter, der tilsammen danner en Familie, og
de skandinaviske, germanske, romanske og flere an-
dre Sprog hører til den samme store Sprogklasse.
Nedstamningslæ- ^           ^ __________

ren stiller os Saaledes
overfor store Gaader:
Lighederne fører
os ind paa Spørgs-
maalet om For-
plantningens og Ar-
velighedens Hem-
meligheder, og Ulig-
hederne, der følger
dem som deres Skyg-
ge, fører os ind paa
Foranderlighe-
dens Hemmelighe-
der, de store Spørgs-
maal: hvordan frem-
kom Ulighederne? og
hvordan er de bleven
faste, d. e. uforander
lige — i alt Fald for
et Tidsrum?

Systematiken har

store Vanskeligheder

at kæmpe med; thi hvordan skal man rettest be-
dømme Ligheds- og Ulighedsgraden? Enhver Natur-
forsker ved, i hvilken Grad dette beror paa rig Erfa-
ring, Overblik og Takt; men det er kun faa, der ejer
dette, og derfor kommer der let saa meget usikkert og
vilkaarligt ind i vore Systemer. Der er mange Aar-

[page] 32

Nedstamningslæren.

sager til Fejltagelse. Undertiden kan to Arter i høj
Grad ligne hinanden i udvortes Bygningsforhold, skønt
de i Virkeligheden er meget lidt beslægtede. En
Aal og en Slange ligner hinanden paafaldende i Form,
ligesaa en Fisk og en Delfin og Hvaløglerne, som
levede i Jordens Middelalder (Fig. 9); Ordet »Hval-
fisk« vidner jo om Menigmands Opfattelse af Lighe-

derne. Men Aal og andre Fisk er gælleaandende Dyr,
Slange, Hvaløgle og Delfin- vidt forskellige lungeaan-
dende Dyr. Ligesaa kan der fra Planteriget nævnes
mange Eksempler paa en ydre Lighed, der ikke be-
tegner Slægtskab. I Amerikas Ørkener vokser mange
Kaktusarter; i Sydafrikas Ørkener mange Arter Vorte-
mælk, der aldeles har Kaktusform (Fig. 10 og 11),
men Blomsterne er vidt forskellige og anviser dem
en vidt forskellig Plads i Systemet. Der er mange

[page] 33

Planter, der klatrer ved Hjælp af Slyngtraade, og i
Form og Livsfremtoninger ligner Slyngtraade aldeles
hverandre, men hos een Art er det omdannede Stæng-

ler, hos en anden omdannede Blade; mange Plan-
ter har Torne, der paafaldende ligner hverandre, men
i eet Tilfælde er de Grene, i et andet Rødder eller
Blade eller kraftige Haar. Man har fra gammel Tid
af været opmærksom paa, at der Saaledes er mange

Nedstamningslæren.                                                                       3

[page] 34

Nedstamningslæren.

Ligheder, som ikke betegner nært Slægtskab (»Ana-
logi« eller »Konvergent Udvikling«*) kalder man det).
Hemmeligheden herved er ganske simpelt den, at et
Redskab maa passe til det Arbejde, som det skal ud-
føre, hvad vi jo ogsaa fordrer i det daglige Liv; vi
bruger ikke en Kølle til at skære med eller en Tal-
lerken til at sy med; en Slyngtraad eller en Torn,

en Blomst osv., maa passe til den Gerning, de skal
udføre, og hvert Dyr eller hver Plante maa passe til
de Livskaar, hvori de er sat. Der er Dyr, som er ind-
rettede til at leve i Luften; de maa have Vinger som
Bevægelsesredskaber; der er Fugle og Flagermus i Nu-
tiden, og der levede Krybdyr i Jordens Middelalder,
som i lige saa fortrinlig Grad som disse kunde tumle

*) »Konvergent« betegner, at de er rettede mod det samme
Maal.

[page] 35

sig i Luften, og som i Vingens Bygning nærmest lig-
nede Flagermus (Fig. 12, 13); men Fugle, Flagermus
og Krybdyr hører i Systemet med Rette til tre vidt
forskellige store Klasser.

Systematikerne har med saare mange andre meget
vanskelige Spørgsmaal om Slægtskab at gøre end
dem, der her eksempelvis er fremdraget; det gælder
da at finde den rette Besvarelse. Det er ikke blot
Summen af alle Lighederne, det kommer an paa,
men tillige maa Værdien af dem bedømmes. Der
er omvendt mange Uligheder, som ingen stor Værdi
har, saasom Forskellighederne mellem Forældre og
Afkom, hvorom nærmere senere.

Disse Ligheder og Uligheder mellem de levende
Væsener har fra gammel Tid af sysselsat Tænkerne.
Man saa dem, men forstod dem ikke. Den bekendte
tyske Digter Goethe skrev: »Alle Skikkelser ligner
hverandre, men ingen er den anden lig; Saaledes
tyder det hele hen paa en hemmelig Lov«. For
denne hemmelige Lov har vi faaet Blikket aabnet
gennem Nedstamningslæren.

4. Hensigtsmæssighed.

Vi er til alle Sider omgivet af Gaader og Vid-
undere; hertil hører den Hensigtsmæssighed i Dyre-
nes og Planternes ydre og indre Bygning, som vi
støder paa ved hvert Skridt, vi gør, naar vi da
ellers har Evne til at se. Hensigtsmæssige kalder vi
Former og andre Indretninger, som er skikkede til
at opretholde det enkelte Individs Liv eller

3*

[page] 36

værne om Artens Liv, fremme Individets Udvikling
og Forplantning. Hensigtsmæssighed, skrev en tysk
Naturforsker, er et Særkende for de levende Væsener
og maaske Livets største Gaade. Hensigtsmæssigheden
var en af den berømte Berliner-Fysiolog, Du Bois-
Reymonds (1818—1896), syv Verdensgaader. Vi fin-
der den i det smaa som i det store, i det ydre som
i det indre.

Hvor er en Fuglefjer ikke et vidunderligt Red-
skab! Den engelske Naturforsker Wallace, Darwins
Ven (se Fig. 31), skriver om den: Fuglens Vinge

synes mig at være det
af alle levende Væseners
mekaniske Redskaber,
der tydeligst betegner en
forudfattet Plans Arbejde
for at frembringe et vid-
underlig godt Resultat i
en ny og tilsyneladende
overmaade indviklet Op-
gave. Vingens Knogler
skulde indskrænkes til
det mindst mulige i Stør-
relse og det størst mulige i Styrke, i Forhold til den
anvendte Muskelkraft; Brystbenet skulde udvikles til
at give Plads for kraftige Muskler; den Del af Vin-
gen, der anvendes til Flyvningen, skulde forene stor
Styrke med yderlig Lethed og den mest fuldkomne
Bøjelighed. En Svingfjer er et vidunderligt Redskab;
den hule Pennepose og Skaftet er overordentlig lette
og elastiske og dog faste; paa Siden af Skaftet sidder
to parallele Rækker af Straakr (a i Fig. 14), og paa
dem sidder paa samme Maade Bistraaler, der er for-
enede ved Hjælp af mange Tusinder af mikroskopisk

[page] 37

smaa Kroge og saa nøje forbundne, at der dannes
en sammenhængende, fast og særdeles elastisk Flade,
det mest udmærkede Redskab til Flyvning. Frem-
deles minder han om, hvordan de andre Fjer paa
Kroppen er ordnede i »Fjerbede« med nøgne Mellem-
rum, saa at de uden at hindre hverandre, i Forbin-
delse med Dunene, danner en altid glat og fortrinlig
dækkende Klædning. Hvert Aar foregaar der ved
Fældning en Nydannelse af dette saa sammensatte
Redskab; hver ny Fjer faar den for hver Fugleart
ejendommelige Størrelse, Form og Farve og sin be-
stemte Plads. I Virkeligheden, siger han, er dette et
af de mærkeligste Eksempler paa Arvelighed og paa
den overalt i den hele organiske Natur tilstedeværende,
nøjagtig rettede Udviklingskraft.

Tusinder af andre Eksempler kunde nævnes paa,
hvordan hvert Redskab passer til det Arbejde, der
skal udføres— Flagermusens, Fuglens, Sommerfuglens
og Flyveøglens Vinger, Menneskets Haand, Øje og Øre,
Fiskenes, Krebsenes o. a. Vanddyrs Gæller osv. osv. Alle
Vegne finder vi netop saadanne Redskaber udviklede,
som Livet fordrer. Den gamle græske Filosof Aristo-
teles (384—322 f. Kr.) skal have sagt: »Naturen
skaber et særligt Redskab til hvert Formaal; ethvert
Værktøj kan kun fremstilles i største Fuldkommenhed,
naar det ikke skal tjene flere Arbejder, men kun eet«.

Lad os ogsaa fremdrage et Eksempel fra Plante-
riget, et saa ubetydeligt Redskab som Nældens
Brændehaar; i al sin Ringhed og Ubetydelighed er
det et højst mærkeligt Værktøj, hvis Opgave sikker-
lig er at beskytte Planten mod Larver og andre plante-
ædende Dyr. Det er formet som en Flaske med en
meget lang og tynd Hals fFig. 15 A); i Flasken er der
en brændende Gift; men for at denne kan komme ud

[page] 38

Nedstamningslæren.

og Haaret tillige kan bore sig ind i Huden, er Halsens
Vægge haarde og skøre som Glas; Halsen brækker
ved Berøring let over paa et aldeles bestemt Sted

og ikke lige paa tværs, men
i et skraat Snit, saa at den
nye Ende faar Form som
Tanden af en Giftslange eller
Spidsen af en Morfinsprøjte
(Fig. C, D); nu kan der dan-
nes et lille Saar og Giften kom-
me ind. At der her er frem-
bragt et yderst hensigtsmæs-
sigt Redskab til et ganske
bestemt Arbejde, bestyrkes vi
i, naar vi ser, at der gives
en hel Del brændende Plan-
ter, som hører til helt andre
Familier end vor Nælde, men
alligevel alle har ganske lig-
nende Bygning af Brænde-
haaret.

Paa samme Maade kunde
vi paavise Hensigtsmæssig-
hederne i Bygningerne af de
grønne Blade, Blomsternes
forskellige Dele, Rødderne,
Frugtformerne osv. osv.

Hvad der gælder de enkelte
Redskaber hos Dyr og Plan-
ter, gælder naturligvis ogsaa for Dyr og Planter som
Helheder. Et meget oplysende Eksempel er et Dyr sorn
Bardehvalen, fordi den hører til en Klasse af varm-
blodige Dyr, som ellers næsten alene er tilpasset til at
leve paa Landjorden, og som derfor paa en særlig tyde-

[page] 39

lig Maade maa vise os Nytten af de Omdannelser,
som har fundet Sted. Bardehvalen har Fiskeform
(Fig. 16) og er derved
skikket til lig Fiskene
at kunne skære gennem
Vandet; dens vigtig-
ste Bevægelsesredskab
er som Fiskenes den
mægtige Hale og Hale-
finne, og dens Forlem-
mer er omdannede til
Luffer, der ligesom Fi-
skenes Brystfinner tje-
ner som Styreredska-
ber; Baglemmerne er
blevet helt overflødige
og kan ikke ses udven-
dig paa Kroppens Si-
der, men inde i Krop-
pen ligger der nogle
smaa Rester af dem
(saakaldte »rudimen-
tære« Redskaber). Det
er nyttigt, at dens Hud
er haarløs; det tykke
Fedtlag under Huden
beskytter mod Afkø-
ling og giver tillige
den rigtige Vægtfylde.
Ørebrusk mangler; Ly-
den ledes mere hensigts-
mæssig gennem Hove-
dets Knogler end gennem en luftholdig Høregang;
Næseborene er anbragt oven paa Hovedet, saa at

[page] 40

Hvalen let henter Luft, naar den er dykket op til
Overfladen; mærkværdige Bygningsforhold i Aande-
drættets og Blodomløbets Organer hjælper den til
længe at kunne holde sig under Vandet. Og hvor
udmærket passer det mægtige Hoved, der omtrent er
i af hele Legemet, til at rumme de store Barder,
ved hvis Hjælp Hvalen saa fortrinligt fanger sin Føde,
der er smaa Krebsdyr, Snegle og andre smaa Havdyr,
som den maa fortære i uendelige Mængder; Tænder
har den derfor ingen Brug for, og de findes da ogsaa
kun som »rudimentære« Dannelser hos Hvalfostrene.
Alle disse Hvalens Afvigelser fra Land-Pattedyrene er
lige saa mange Tilpassetheder til Livet i Vandet og
den ejendommelige Føde.

Naturhistorieundervisningen i vore Skoler har den
store og fængslende Opgave at aabne Elevens Øjne for
al Naturens Hensigtsmæssighed og Harmoni, fremelske
Beundring for den Tilpassethed til Kaarene, der raa-
der overalt. Af Eksempler er der nok. De botaniske
Haver og zoologiske Museer kunde vist gøre meget
mere for dette vigtige Maal, end de gør. Det store
Naturhistoriske Museum i London har anvist en Vej.
I den mægtige Indgangshal, i hvis Baggrund der er
anbragt en herlig Statue af Darwin, findes der flere
Skabe med Eksempler paa »Sympatisk Farvning«,
f. Eks. et, som viser et lille Ørkenbillede: paa Ørke-
nens brune Sand ses forskellige Ørkendyr, Øgler,
Slanger osv., og alle disses Farver stemmer overens
med Øi-kensandets og Steppens, ligesom ogsaa Løvens
og Antilopens; et andet viser et Billede af et Vin-
terlandskab i Polarlandene med Rype, Sneugle, Sne-
hare, Hermelin, Lemming o. fl., der alle ved deres
hvide Farve ligner den snehvide Jordbund. Dette
er Eksempler paa Beskyttelseslighed; det er jo

[page] 41

hensigtsmæssigt, at Dyrene ved at ligne deres Om-
givelser bliver mindre synlige for deres Fjender eller,
som f. Eks. Isbjørnen, lettere kan overraske deres
Bytte. Det samme kender vi jo for øvrigt fra vor
egen Natur: Haren, Agerhønen, Bekkasinen, Lærken,
Firbenet, Hugormen og flere Fugles spættede Æg
ligner jo ogsaa i Farve den Bund, hvorpaa de fær-
des eller hvor deres Rede ligger; ogsaa Tigerens stri-
bede Skind smelter sammen med Tropernes Krat, og
Løvfrøens eller de tropiske Træslangers græsgrønne
Farve ligner Løvet paa de Træer, som de færdes i. Nogle
Dyr skifter endog Farve efter Aarstiderne, saa at de er
brune om Sommeren, snehvide om Vinteren, saasom
Rypen og den
arktiske Lem-
ming; andre som
Kamæleonen er
græsgrøn, naar
den sidder i et
Træ, men foran-
drer Farve og bli-
ver mørkebrun,
naar den kom-
mer ned paa den
mørke Jord, og
endog f. Eks.
Torsken faar en
rødlig Tone, naar
den opholder sig
mellem Rødalger.
Der kendes

Græshopper, Sommerfugle og Larver i Form, Farve
og Tegning ligner de Plantedele, mellem hvilke de
tager Ophold (Fig. 17).

ogsaa en Del Eksempler paa, at

[page] 42

Gaar vi ud paa det aabne Hav, finder vi meget
almindeligt, at de Dyr, som lever allerøverst, er vand-
klare og gennemsigtige (Vandmænd, Salper o. a.); de
opnaar derved at være mindre synlige. Men gaar vi
dernæst ned til Oceanets umaadelige Dybder, saa træf-
fer vi der helt andre Dyr, og hvor vidunderlige Byg-
ningsforhold findes ikke der, som nøje passer til Livs-

vilkaarene. Det kan være meget nyttigt at kunne lyse
op i det dybe Mørke, som hersker der; i Overens-
stemmelse hermed har mange Dyr af meget forskellige
Grupper Lysorganer (f. Eks. Fisk (Fig. 18), Blæksprut-
ter o. a.). Nogle Dyr, der lever i nogle Hundrede Metres
Dybde, hvor der endnu er Spor af Lys, har meget
store Øjne, men andre, som lever dybere nede eller
paa Bunden, er blinde eller næsten blinde (Fig. 18); det
sidste gælder mange andre Dyr, der lever i Bælmørke.
»Mimikry«. Der kendes en lang Række Eksemp-

[page] 43

ler paa, at en Dyreart saa paafaldende ligner en hel
anden Art, at de umaadelig let forveksles; dette kal-
des »Mimikry«
d. e. Efterabeise.
Der er i Syd-
amerika saakald-
te Koralslanger,
som har 'koral-
røde og sorte
Bælter om Krop-
pen (Fig. 19);
nogle af dem er
giftige, andre er
ikke giftige, men
næsten ikke til at
kende fra de før-
ste ; de opnaar
vel derved at bli-
ve lige saa fryg-
tede som de gif-
tige. Der er man-
ge Sommerfugle,
som i Tegning,
Farve og i Maa-
den at flyve paa
»efterligner« an-
dre, der skyes
af insektædende
Fugle, fordi de
smager ilde, og
derved opnaar
ogsaa de en Slags
Livsforsikring. Der er Eksempler paa, at Biller »efter
ligner« Hvepse (Fig. 20). Det er i saadanne Efterlig

[page] 44

Nedstamningslæren.

nelsestilfælde altid Saaledes, at det Dyr, der forment-
lig har Nytte af Efterligningen, er i ringere Antal end
det andet.

Der er skrevet umaadelig meget om hele dette

store Kapitel om Efter-
abeise, men der træn-
ges her meget til For-
søg, som kan vise, om
vore Gisninger er rig-
tige, og at der virke-
lig opnaaes Beskyttelse
ved Efterabningen.

Ligesom Dyrene maa
ogsaa Planterne være
i Samklang med deres
Omgivelser; Ørken-
planter maa være helt
anderledes udstyrede
end Vandplanter eller
Planter i skyggefulde
Skove, hvor Luften er
fugtig. Der har netop
i de sidste to Aartier
udviklet sig et bota-
nisk Fag, som kaldes
Økologi eller Hushold-
ningslære, og som gaar
ud paa at udfinde de
Tilpassetheder, som de
enkelte Planter og de
hele Plantesamfund vi-
ser i Henseende til
deres Voksesteder, de Hensigtsmæssigheder, der her-
sker ogsaa her, og som Brorson anede, da han skrev:

[page] 45

»Det mindste Græs jeg undrer paa i Skove og i Dale,
hvor skulde jeg dog Visdom faa om det kun ret at tale«.

Vi kan ogsaa lægge Mærke til, at Dyrenes og
Planternes Bygning forandres hensigtsmæssigt, naar
Kaarene forandres; Haletudsen har en lang, spiral-
snoet Tarm, der passer til den Planteføde, som den
nærer sig af; men naar den forvandles til Frø, for-
kortes Tarmen i faa Dage til omtrent -i af dens for-
rige Længde og tilpasses til den dyriske Næring, som
den fra nu af optager.

Ogsaa den Mærkværdighed kan der mindes om,
at naar den naturlige Ligevægt i vort Legeme bliver
forstyrret paa en eller anden Maade, arbejder Lege-
met hen paa at udbedre Skaden paa den hensigts-
mæssigste Maade. Vore lange Benknogler er saa mærk-
værdigt byggede til det Formaal, at bære og støtte
Skelettet, at den snildeste Ingeniør ikke kunde.have
konstrueret dem bedre med sine omhyggeligste mate-
matiske Beregninger. Hvis saa et Benbrud finder
Sted, og Bruddet læges daarligt, bliver Knoglens indre
arkitektoniske Forhold forandrede Saaledes, at de pas-
ser til det forandrede Tryk og Træk paa Knoglen.

Vi er Saaledes til alle Sider, hvor vi staar og
gaar, omgivne af de mærkeligste Eksempler paa Hen-
sigtsmæssighed. Men, vil man spørge, er der da i
Virkeligheden ingen skadelige eller i alt Fald unyt-
tige Indretninger til i Dyrenes og Planternes Byg-
ning? Ligefrem skadelige findes der vist ikke, thi en-
ten vilde de levende Væsener vel formaa at frigøre sig
for saadanne, hvis de fremkom, eller de maatte gaa
til Grunde. Forsteningslæren har oplyst os om, at der
har eksisteret ikke faa Former af Dyr, som var saa
uforholdsmæssigt udviklede i Henseende til en eller
anden Legemsdel, at Livet maatte synes umuligt for

[page] 46

dem; f. Eks. den uddøde irske Kæmpehjort med dens
kolossale Takker (Fig. 21), eller de Krybdyr fra Jor-
dens Middelalder, der var saa store og klodsede eller
udrustede med saa tykke Hudpansere, at man skulde
synes, at de maatte tynges til Jorden; men de er og-

saa alle uddøde. Ligeledes ser vi jo ogsaa nu til
Dags Misdannelser komme til Verden, som utvivlsomt
straks maatte forsvinde igen, fordi de ligefrem synes
i Strid med Livets Krav, hvis ikke Menneskene ved
Kunst holdt Liv i dem. Kinesere og Japanere er
Mestre i at frembringe saadanne Former, hvor den
naturlige. Ligevægt mellem Legemets Dele ganske er

[page] 47

forstyrret, f. Eks. det her afbildede Individ af en
japansk Hønserace (Fig. 22). Ogsaa mange andre
Racer af Husdyr og Kulturplanter vilde utvivlsomt

[page] 48

Nedstamningslæren.

ikke formaa at hævde deres Tilværelse i den vilde
Natur.

Alle saadanne Former, som vi vel bedst kan
kalde Misdannelser, kan altsaa nok blive til, og de
viser i alt Fald, at der ikke altid frembringes hen-
sigtsmæssige Former i Naturen; men de fleste har
aabenbart ingen lang Tilværelse. Der forekommer
dog ogsaa hos Dyr i vild Tilstand Legemsformer,
som maa synes os snarere at være til Skade end til

Nytte, f. Eks. de vældige
Hjørnetænder hos Hjortesvi-
net (Fig. 23), der i Overmun-
den vokser opad og hos Han-
nen vokser til en enorm Læng-
de, hos gamle Dyr endogsaa
ind i Panden. Til hvad Nytte
dette er,.har man ikke sikkert
Rede paa (et Slags »Skjold«?).
Derimod er der mangfoldige
Dannelser og Former til, om hvilke vi maa antage,
at de hverken er skadelige eller bestemt nyttige. For
Livet synes de ligegyldige. Vi har f. Eks. her i
Landet 3 Arter af Løn, der bl. a. er lette at kende
fra hverandre paa deres Blade, men det er næppe
tænkeligt, at de enkelte Arter skulde have nogen
særlig Nytte af disse smaa Forskelligheder j i Form.
Paa samme Maade i Tusinder af andre Tilfælde. Vi
kender nu vel 6—7000 Arter af Gøgeurter (Orkideer)
med lige saa mange i Farve og Form forskellige
Slags Blomster; vi har ingen Forestilling om, at
hver enkelt af disse Tusinder af Afvigelser virkelig
gør nogen Nytte. Maaske tjener de dog Insekterne,
som søger Næring i disse Blomster, og hvis Besøg
er mere eller mindre nødvendige for Blomsternes Be-

[page] 49

frugtning, til at kunne kende dem fra hverandre;
men saa har vi f. Eks. flere Hundrede Former af
den lille, uanselige Gæslingeblomst med de smaa bitte
hvide Blomster; disse mange Former er meget lidt
forskellige fra hverandre i Bladform, Blomsterform,
Haarform m. m., og de er »konstante« d. e. de hol-
der sig gennem Udsæd af Frø fra Slægtled til Slægt-
led. Vi begriber ikke, at disse smaa Forskelligheder
er til nogen som helst Nytte for dem.

Paa samme Maade gaar det i mangfoldige andre
Tilfælde; men for øvrigt er der jo den store Mislig-
hed ved vore Domme om, hvad der er nyttigt og
hvad ikke, at vi altid dømmer ud fra vort eget, ind-
skrænkede, menneskelige Standpunkt. Dertil kommer,
at vore Kundskaber endnu paa saa mange Omraader
er ufuldkomne. Det har vist sig, at i Tilfælde, hvor
man tidligere troede, at et Redskab ingen Nytte var
til, har vi senere lært, at det gjorde sin ganske væ-
sentlige Nytte, f. Eks. visse Kirtler i det menneskelige
Legeme, saasom Milten og Skjoldbruskkirtlen; maa-
ske Blindtarmens fingerlange Forlængelse heller ikke
er saa unyttig, som man i Almindelighed antager; den
formenes at være et Arvegods fra Fortiden, der end-
nu ikke er helt forsvundet, men er til Stede i ind-
skrænket (reduceret) Form, en Slags Ruin, eller et
saakaldt »rudimentært« Redskab; om saadanne vil
der længere fremme blive Tale. Vi kender baade fra
Dyre- og Planteriget mange »rudimentære« Redskaber,
som ganske sikkert ikke er til nogen Nytte, men som
ikke er forsvundne, fordi de ikke er i Strid med
Livets Krav.

Naar vi beundrer et Kunstværk, spørger vi vel
altid: Hvem har gjort det? Naar vi staar over for

Nedstamningslæren.                                                                                   4

[page] 50

Nedstamningslæren.

de utallige Hensigtsmæssigheder i Naturen, maa vi
ogsaa spørge: hvordan blev de til? Svarene lyder
forskelligt.

Eet Svar er dette: Gud skabte det Saaledes »i Be-
gyndelsen« ; vi læser jo i 1. Mosebog, at da han havde
skabt, »saa han, at det var godt«. Dette er den »teleo-
logiske« Anskuelse, der antager, at alt er fremkom-
met efter en af en almægtig Skaber forud lagt Plan,
ved en særlig Skabelsesakt*). Dette var ogsaa So-
krates's Standpunkt, da han for 2300 Aar siden i
sit Fængsel havde en Samtale med en af Datidens
Fritænkere, Aristodemus den Lille, som ikke ofrede
til Guderne eller raadspurgte dem, men endog spot-
tede dem. Sokrates viser ham da gennem en Række
Eksempler, hvor hensigtsmæssigt Menneskets Legeme
er bygget, og spørger ham saa til sidst: Kan Du tvivle
paa, at en Gud har gjort dette? Dette var ogsaa mange
ældre Naturforskeres Anskuelse, f. Eks. Linné's, der
udtalte, at der er netop saa mange Arter til, som Gud
skabte fra Begyndelsen af.

Et andet Svar er dette: Det er jo slet ikke be-
synderligt, at de levende Væsener er hensigtsmæssigt
byggede, fordi de jo absolut maa have Evne til at
opholde sig selv; Hensigtsmæssighed er et Særkende
for alle levende Væsener og hører med til selve Or-
ganisationen. Med en saadan almindelig Betragtning
søger man da at komme uden om Vanskelighederne,
som netop er at forklare, hvordan i de enkelte Til-
fælde den særlige og ofte yderst ejendommelige Til-
passethed til Livet er fremkommet.

En tredie Forklaring afviser det hele Spørgsmaal

*) »Teleologisk« er, hvad der er grundet paa Øjemed og Hen-
sigt, formaalsbevidst; dannet af det græske Ord Telos, Formaal,
Hensigt.

[page] 51

som en Gaade, der ikke kommer Naturforskningen
ved, men »tilhører den menneskelige Aands teleolo-
giske Betragtningsmaade«.

En fjerde siger: alt er gaaet rent mekanisk til
ved et Spil af tilfældige Sammentræf; der er ingen
bevidst virkende Kraft uden for Naturen.

En femte siger: ligesom der i den livløse Verden
er evige Naturlove, som styrer Verdensklodernes Be-
vægelser og Vindens Retning, behersker Lys- og Lyd-
bølgernes Svingninger og meget andet, Saaledes er der
ogsaa sat evige Love ind i Livets Verden, der har
styret og styrer de levende Væseners Udvikling og
ogsaa har lagt den Evne ind i dem, at de formaar
»hensigtsmæssigt« at tilpasse deres Bygning og hele
Natur i Samklang med Omverdenens almindelige og
specielle Kaar.

Vi vil nu gaa over til at omtale de to Mænd, der
har gjort sig mest bekendt ved at fremsætte og be-
grunde Nedstamningslæren samt søge Forklaring paa
Oprindelsen til Lighed og Ulighed og paa Fremkom-
sten af de utallige Hensigtsmæssigheder i Naturen, nem-
lig Franskmanden Lamarck og Englænderen Darwin.

5. Jean Baptiste Lamarck.

Lige fra Oldtiden og til vore Dage harjder været
Tænkere, som har syslet med de Gaader, der^er^om-
talt i det foregaaende. Det er urimeligt her at nævne
alle de mere eller mindre uklare Spekulationer, der
er udtalt om Nedstamning og Udvikling; kun^deHo
Stormænd kan her nævnes, hvis omfattende"* Frem-
stilling af Nedstamningslæren, endnu den Dag i Dag

4*

[page] 52

Nedstamningslæren.

er Midtpunkter i Naturforskernes Drøftelser, Lamarck
og Darwin.

Jean Lamarck blev født i Nord-Frankrig 1744.
Han kom ind i den franske Hær, avancerede til Offi-
cer og deltog i Krigene. En legemlig Beskadigelse
tvang ham bort fra den militære Bane, og i omtrent
15 Aar ernærede han sig kummerligt som Skribent
og paa anden Vis uden at have nogen fast Stilling.
Han kastede sig over Plantelæren, og 34 Aar gammel
udarbejdede han til Bestemmelse af Frankrigs Planter
en Haandbog med gaffelgrenede Nøgler, saadan som vi
finder i flere af Nutidens Haandbøger, men som den
Gang var noget nyt. Da saa det zoologiske Museum
i Paris blev oprettet, overdrog man 1794 til Lamarck,
der da næsten var 50 Aar gammel, at forestaa Af-
delingen med de hvirvelløse Dyr (Insekter, Bløddyr,
Orme m. m.). Han blev da Zoolog, og han var den
første, der bragte Orden i det Urede, hvori disse Dyrs
System laa hen. Han har ogsaa dannet Navnene
»Hvirveldyr« og »Hvirvelløse Dyr«.

1. Nedstamningslæren. Man kan se af hans
Skrifter, at han allerede i de første Aar af det 19.
Aarhundrede syslede med naturfilosofiske Spørgsmaal;
derpaa samlede han 1809 sine Tanker i en Bog i to
Bind: »Zoologisk Filosofi«. For første Gang gives
der her en klar og fyldig Fremstilling af Nedstam-
ningslæren, altsaa den Lære, at alle uddøde og levende
Væsener danner sammenhængende Kæder, hvis Led
bindes sammen af kødelige Slægtskabsbaand, idet de
mere sammensatte nedstammer fra enklere, indtil vi
ender ved de allerførste, som Lamarck tænkte sig
opstaaede ved Selvdannelse.

Idet Naturen eller »den ophøjede Autor« (Ophav
eller Skaber), som han saa ofte skriver, lidt efter lidt

[page] 53

trinvis frembringer alle Dyrearter, begynder den med
de mest ufuldkomne og ender med de mest fuld-

komne, idet deres Bygning gradvis gøres mere sam-
mensat. Livet er en uafbrudt Strøm under stadig
Omdannelse af Form. Alle Arter har kun begrænset

[page] 54

Bestandighed i Tiden; »Arterne« varierer (forandrer sig),
og de Former, der er fremkommet ved Variationerne,
er begyndende Alier. Livets Udvikling paa Jorden
er uafbrudt som Jordens egen. Alle Ligheder skyl-
des fælles Nedstamning, alle Uligheder Tilpasning til
forskellige Livsvilkaar. Det naturlige System er eller
bør være et Stamtræ, og i dette maa ogsaa de ud-
døde Arter tages med op.

Hvordan kom Lamarck ind paa disse Tanker?
Han skulde bringe Orden i de store Dyregrupper i
Museet, i hvilke der hidtil havde været Urede, og saa
si ødte han paa den store Vanskelighed, det ofte kunde
være at skelne mellem Arter og Varieteter, fordi der
fandtes Overgangsrækker mellem dem. Jeg troede,
skrev han 1802, at der var Arter til, og at de var
bestandige, men jeg tog fejl; i Naturen eksisterer der
i Virkeligheden kun Enkeltvæsener. Hvad »Art« er,
er vanskeligt at afgøre; det er ganske vilkaarligt, naar
vi opstiller »Arter«.

Hver Systematiker i Nutiden, Zoolog som Bota-
niker, maa give ham Ret heri; hvor mange unyttige
Stridigheder har der ikke været om, hvorvidt en given
Form er en »god« Art eller ikke. Var der større For-
skelligheder mellem to Formgrupper, kaldte man dem
Arter, var der ringere Forskel, Varieteter. Vi ser, at
der mellem mange formentlige Arter er Mellemformer,
smaa Afvigelser, som knytter dem sammen, uden at*
vi derfor just finder ganske uafbrudte Rækker, og vi
taler derfor om Afarter, Varieteter, Racer, Sorter. Og
det er en almindelig Erfaring, at jo større Museernes
Samlinger bliver, og jo flere Former vi lærer at kende,
desto flere Mellemrum mellem Arterne udfyldes; Skille-
linierne udviskes. Ikke blot mange Slægter, siger La-
marck, men hele Ordener eller Klasser viser os den

[page] 55

samme Tingenes Tilstand. Enhver intelligent Dyre-
opdrætter eller Jordbruger vil kende til mange saa-
danne »Racer«, »Sorter«, »Varieteter« osv., som mere
eller mindre afviger fra, hvad vi anser for Hoved-
arten. Hvor vanskeligt Forholdet kan være, ser vi
bl. a. med de 1600 Millioner Mennesker, som nu lever
paa Jorden; bortset fra de individuelle Forskelligheder,
der viser sig i, at ikke to Mennesker er ganske ens,
saa er der jo langt større Race-Forskelligheder mel-
lem dem, men der er ingen saa skarpe Grænser mel-
lem alle disse Mennesker, at Videnskaben er paa det
rene med, om der virkelig er flere Arter eller kun een
med mange arvelige Racer og Blandinger af disse.

Vi maa give Lamarck Ret i, at der er noget
meget vilkaarligt og kunstigt i vore Adskillelser af
de systematiske Grupper; Naturen kender i Virkelig-
heden intet til Begreberne »Art«, »Slægt», »Familie«
osv., men det er nu alligevel praktisk nødvendigt for
os, at vi har Artsnavne osv., for at Oversigten over og
Kendskabet til saa mange forskellige Legemer kan
blive mulig.

Lamarck kom altsaa ved Saaledes at se paa Tin-
gene til det Resultat, at Livet er »kontinuerligt«, d.e.
at der er en uafbrudt Række af Former, som ned-
stammer fra hverandre, og derfor paa mange Punkter
er forenede med hverandre. Vi behøver dog ikke at
tage den gamle græske Filosofs Ord: »Alting flyder«
saa bogstaveligt, at vi tænker os en sammenhængende
Strøm. Timeviserne paa vore Uhre synes jo at glide
ganske uafbrudt, og dog bevæger ogsaa de sig i s maa
Stød ligesom Sekundviserne.

Men vi ser jo ikke, at Arterne forandrer sig,
vil man maaske indvende mod Lamarck; selv naar
vi gaar Aartusinder tilbage, finder vi Arter, der gan-

[page] 56

ske ligner Nutidens; de Planter og Dyr, der er ned-
lagt i Ægypternes Gravkamre for Aartusinder siden,
kan jo indtil smaa Enkeltheder være Nutidens lig
i alt det væsentlige. Meget rigtigt, siger Lamarck;
men Sagen er, at Udviklingen gaar umaadelig lang-
somt for sig; vi Mennesker er lige saa kortsynede
over for hele denne Udvikling som Døgnfluerne over
for et helt Aar; for en Døgnflue vil et Menneske staa
som et evigt uforanderligt Væsen; mangfoldige Slægt-
leds sammenlagte Erfaringer og omhyggelige Iagt-
tagelser vil ikke skaffe Døgnfluerne Rede paa et Men-
neskes Liv. Saaledes ser ogsaa vi Mennesker kun et
umaadelig lille Stykke af en meget lang Udviklings-
række.

Lamarck henviser dernæst til en anden Række
Kendsgerninger som Forudsætninger for sine Slut-
ninger, nemlig de Formforandringer, som vi ser hos
vore Husdyr og Kulturplanter. Han skriver: »Hvad
Naturen bruger meget lang Tid til at udrette, gør vi
i kort Tid med vore Kulturplanter. Alle Botanikere
ved, at Planter ved Dyrkning kan blive ukendelige,
— haarede blive glatte, nedliggende blive oprette,
tornede blive tornløse osv.« Den dyrkede Hvede har
Mennesket frembragt; hvor i den ganske Verden fin-
des Hveden vild? Hvor træffer man i vild Tilstand
vore Haveplanter, saasom Formerne af Kaalog Salat?
Hvor findes i vild Tilstand vore Hønse- og Dueracer?
eller de mange Racer af Hunde og Heste? Tam-Ænder
og Tam-Gæs er mindre forandrede, fordi de ikke saa
længe har været Husdyr, og fordi de lever i et Klima,
der ikke er fremmed for dem men de kan dog ikke
flyve saa godt, som de vilde Ænder og Gæs.

Det er interessant at se, at Darwin, 50 Aar senere,

[page] 57

ganske paa samme Maade henviser til de mange Kul-
turformer af vore Duer og andre Husdyr, der i til Dels
ganske unaturlige Retninger afviger fra den vilde Stam-
form. Lamarck henviser ligeledes til vore mange Ra-
cer af Roer, Gulerødder, Sukkerrør, Bananer osv.; —
af alle Planter, der længe har været dyrkede af Men-
neskene, er der fremkommet afvigende Former.

2. Lamarck blev imidlertid ikke staaende ved at
paapege de to nu nævnte Grupper af Kendsgerninger,
Vanskelighederne ved at adskille Arter, Slægter osv.
og Omdannelserne af vore Husdyr og dyrkede Plan-
ter. Han søgte ogsaa Løsningen af den næste store
Gaade: Hvordan gaar denne Udvikling for sig?
Han fandt tre Drivkræfter: 1) Forandring i Livskaar,
hvormed følger 2) Forandring i Vaner, der fører til
Brug (Øvelse) eller Ikke-Brug (Mangel paa Øvelse) af
bestemte Legemsdele, og 8) de nye Kaars umiddel-
bare Indvirkning paa de levende Væsener.

Han skriver et Sted: Indtil den Dag i Dag har
man troet, at da Naturen eller dens »Autor«, d. e. Op-
, hav, skabte Dyrene, forudsaa den alle mulige Livs-
kaar, under hvilke de vilde komme til at leve, og
gav hver enkelt Art dens bestemte, uforanderlige Byg-
ning og Form, hvorved hver Art tvinges til at leve
paa de Steder og i de Klimaer, hvor vi nu finder
dem, og at bevare de Vaner, som vi kender hos dem.
Min [Lamarcks] særlige Slutning er derimod denne:
idet Naturen efterhaanden frembragte alle Dyrearter
og begyndte med de mest ufuldkomne eller simple
[enkle] for at ende sit Værk med de mest fuldkomne,
gjorde den deres Bygning gradvis mere sammensat,
og da Dyrene udbredte sig over alle beboelige Egne
af Jorden, fik hver Art Vaner og Bygnings-Ejen-

[page] 58

dommeligheder, der passer til de Livskaar, som den
kom under.

Drivkraften er altsaa først Forandring i Klima
og i Opholdssted, d. e.: Varme, Lys, Fugtighed, Næring
m.m., der for Dyrenes Vedkommende medfører Foran-
dring i Vaner og Handlinger, saasom Maaden at bevæge
sig paa, forsvare sig, formere sig osv. Men nu fore-
gaar der uafladelig Forandringer i Naturforholdene,
om end med saa stor Langsomhed, at det for os ser
ud, som der var idel Uforanderlighed; Land hæves
og Land sænkes, Havets Bredder forandres, løst Ma-
teriale skylles ned i Lavlandet, Søer udtørres, selv
Klimaet forandres langsomt; Naturen gør aldrig noget
brat Skridt. Det er meget mærkeligt at se Lamarok
her udtale Anskuelser, der ganske falder i Traad med
dem, som den berømte engelske Geolog Lyell udvik-
lede over to Aartier senere i sit banebrydende Værk,
der fik saa stor Betydning for Darwin, men som staar
i den skarpeste Modsætning til de Anskuelser, som
Frankrigs største Zoolog, C u vi er, Lamarcks Sam-
tidige, hævdede, nemlig at store Omvæltninger brat
havde tilintetgjort hele Riger af levende Væsener,
hvorpaa der var fremkommet en ny Verden.

Der skal altsaa, mente Lamarck, lange Tidsrum
til; men Tid har Naturen altid nok af.

Hvordan virker nu Forandringerne? Lamarck
svarer, at de for Dyrenes Vedkommende fremkalder
tilsvarende Forandringer i deres Fornødenheder, og
deraf følger saa Forandringer i deres Handlinger og
Sædvaner; Dyrene føres til at bruge visse Legems-
dele mere end tidligere og ophører med at bruge
andre, og dette maa nødvendigvis forandre Legems-
delenes Bygning.

Heri er der en rigtig Tanke; mange Erfaringer

[page] 59

har vist os, at Brug (Øvelse) styrker og fremmer,
Undladelse af Brug (»Ikke-Brug«) fører til Svækkelse,
baade paa Legemets og Aandens Omraader. Sme-
dens Arm, Danserens Lægmuskler bliver kraftigei'é,
— den højre Arm kan være 20% kraftigere end den
venstre —, og Skuespillerens Hukommelse øves til det
utrolige; at gaa med bare Fødder gør Fodsaalens Hud
tyk; Blindes Følesans kan skærpes i en højst mærk-
værdig Grad, kort sagt: Øvelse gør Mester, et Prin-
cip, som ligger til Grund for hele Skolens Undervis-
ning og Opdragelse. Men vi ved ogsaa, at paa det
Lem, der ikke bruges, svinder Musklerne ind, fordi
der ikke føres saa megen Næring til det som tidligere;
en brækket Arm, der ikke kan bruges i mange Uger,
afmagrer; bruges vore aandelige Evner ikke, saa svæk-
kes de. Som et mærkeligt Eksempel kan anføres, at
det ser ud til, at vore Kæber er mindre end tidligere —
en Englænder har fundet Nutids-Englænderens Under-
kæbe i mindre end de gamle Britters, og Visdoms-
tænderne synes jo ogsaa at forsvinde: det menes at
være den højere Kultur og forfinede Kogekunst, der
er Skyld heri.

Lamarck anfører nu en Række Eksempler paa,
hvorledes visse Dyr formentlig er udviklede af andre
som Følge af de nævnte Drivkræfter. Som Eksempel
paa, at den stadige Uvirksomhed af et Redskab efter-
haanden svækker det, saa at det til sidst helt kan for-
svinde, henviser han til Muldvarpen og den i øster-
rigske Kalkhuler levende Hulepadde (Proteus); deres
Syn er saa svagt, deres Øjne saa smaa, fordi de lever
saa meget eller altid i Mørke. Gaard-Anden har let-
tere Vingeknogler, men tungere Benknogler end Vild-
anden, fordi den flyver mindre, men gaar mere.

[page] 60

Nedstamningslæren.

Bardehvalen har ikke uden i Fostertilstanden Tænder;
senere forsvinder de, fordi Dyret har vænnet sig til
en anden Levevis end dets Forfædre, Tandhvalerne.
Det hører med til Krybdyrenes Bygningsplan, at have
4 Ben, men Slangerne har mistet deres, fordi de har
vænnet sig til at sno sig hen over Jorden gennem
snævre Aabninger, hvorved ogsaa deres Legeme er ble-
vet saa langt. Men, siger han, man bør dog ikke blive
staaende ved at forklare den Aarsag, der har frem-
kaldt en vis Tilstand; man bør ogsaa vise, hvorledes
Forandringerne foregaar hos et og det samme Indi-
vid under Livets Løb, og han henviser til, at det er
blevet paavist, at en Drankers Fordøjelsesredskaber
havde undergaaét visse Forandringer.

Han har dernæst en Række Eksempler paa, at
et Redskab udvikles stærkt, naar det bruges meget;
men i endnu højere Grad end i de nys nævnte Til-
fælde lader han her Fantasien løbe af med sig. Han
tænker sig f. Eks., at naar en Fugl føler det nødven-
digt at gaa ud i Vandet for at finde Føde, spærrer
den Tæerne ud for at kunne svømme paa Overfladen,
og den Hud, der forbinder Tæerne, bliver ved gen-
tagen Øvelse udspilet, og med Tiden faar Fuglen
en Svømmefod saadan som Ændernes og Gæssenes. *
Fugle, der lever paa Bredderne af Vandet og spad-
serer i Mudderet for at finde Føde der, anstrænger sig
for at forlænge sine Ben, og det endelige Resultat
bliver da, at de faar saadanne lange, tynde og nøgne
Ben, som Vadefuglene har; de har med andre Ord
kunnet »lægge en Alen til sin Vækst«. Spætten maa
paa lignende Maade have iaaet sin lange Tunge, idet
den anstrængte sig med at faa den dybt ind i Træet
for at fange Insekter; Fiskenes Øjne ligger paa Si-
derne af Legemet, men Flynderen har faaet sine vendt

[page] 61

om paa Oversiden, fordi den har vænnet sig til at
leve paa Bunden af Vandet og derfor maa se opad;
de store Hovdyr har faaet Hornskeder til Beskyttelse
for deres Fingerender, idet de vænnede sig til at van-
dre paa Marken for at græsse; Giraffen fik sin lange
Hals derved, at den har gaaet og strakt den for at
faa fat i Bladene oppe i Savannernes Træer.

»Hvis jeg vilde, siger Lamarek, kunde jeg vise,
at Dyrenes Evner og Redskaber alle Vegne er Resul-
tater af de Kaar, som hver Art lever under, og af de
Vaner, som de enkelte Dyr derfor maa tilegne sig;
Vanen er den anden Natur«.

Man forstaar let, at hvad Lamarek anfører, kun
er Vidnesbyrd om Hensigtsmæssigheder i Naturen og
den Samklang, der nødvendigvis maa være mellem
et Redskab og det Arbejde, som skal udføres af det,
men at det ingenlunde er Bevis for, at denne Hen-
sigtsmæssighed er fremkommen som en Følge af
Dyrenes forandrede Brug af deres Legemsdele. Det
hele er kun den reneste Gisning.

Det er intet Under, at mange at Lamarcks Sam-
tidige gjorde Løjer med disse Fantasier og spottede
ham. Der er endogsaa i vore Dage Mennesker, der
finder deres Fordel ved eller søger at more Folk ved
at benytte sig af de uklare og for Nutidens Videnskab
yderst naive Udtalelser, som findes hos ham om,
hvordan Trang og indre Sindsbevægelser og Villie
bringer Nervevædskerne til at strømme hen til be-
stemte Legemsdele og til at fremkalde Vækst i disse.
Med særlig Forkærlighed fremdrager de Ord af ham
om, at det er Dyrenes Ønsker, der er Drivkraften;
Giraffens Hals voksede og blev saa lang, fordi Dyret
»ønskede« at naa Bladene En tysk Naturforsker i
Nutiden spørger spottende, om en skaldet Mand faar

[page] 62

Haar paa Hovedet, blot fordi han nærer et bræn-
dende »Ønske« derom.

Brug og Ikke-Brug var altsaa Lamarcks to første
Drivkræfter, der naturligvis maa have Betydning for
Dyrene; den tredie Drivkraft spillede i højere Grad
en Rolle for Planterne, det var: Omverdenens umid-
delbare Indvirkning paa de levende Væsener. Han
siger: Planterne har ingen Handlinger og ingen Va-
ner, men alle Forandringer fremkaldes ved Forandring
i Næring, Lys, Varme og Fugtighed; dette virker umid-
delbart omdannende paa Planterne, idet de tilpasser
sig til de nye Kaar.

Selv om Videnskaben ikke er naaet saa vidt, at
den kan forklare os, hvordan det gaar til, saa har vi
jo utallige Eksempler paa, at navnlig Planterne for-
maar at læmpe sig efter Forandringer i Omverdenens
Kaar, hvad senere nærmere vil blive omtalt. Naar
Frøet af en Plante, hvis naturlige Voksested er en
fugtig Eng, siger Lamarck, kommer til at spire paa
en tør Høj eller en solrig Klippegrund, og naar et *
Frø af de der opvoksede Planter efter mange Slægt-
led spirer paa en endnu mere tør Bund, vil Arten i
Løbet af mange Slægtled forandre sig Saaledes, at
Botanikerne vil beskrive den som en egen Art. Dette
er utvivlsomt rigtigt, men der skal sikkert utallige
Slægtled til, for at nye Egenskaber skal blive ufor-
anderlige, hvorom senere nærmere.

For Dyrene spiller den umiddelbare Omdannelse
en noget ringere Rolle end for Planterne, men at der
ogsaa hos dem umiddelbart kan fremkaldes Foran-
dringer ved forandrede Kaar, er sikkert nok (Land-
manden ved, at hans Heste om Vinteren i Kulde
bliver mere langhaarede; Lemmingen forandrer Farve
som Følge af Varmeforandringer osv.).

[page] 63

Foruden de nu nævnte tre Drivkræfter kan efter
Lamarcks Mening ogsaa Krydsbefrugtning mellem
Arterne, d. e. Parring af to forskellige Arter, bidrage
til Fremkomsten af nye Former, hvilket ogsaa er rig-
tigt; vi maa betragte det som sikkert, at de mange
forskellige Former, som vi ser hos vore Husdyr og
Kulturplanter, i væsentlig Grad maa føres tilbage til
de Krydsninger, som Menneskene har foretaget.

Vi ser af det anførte, at Lamarck er fuldstændig
klar over en af Nedstamningslærens Grundpiller, nem-
lig at alle levende Væsener er underkastede Foran-
derlighedens Love; han er ogsaa klar over, at de
ydre Kræfter, nemlig Omgivelsernes og Livskaare-
nes Forandringer gennem Tiderne, herved har den
allerstørste Betydning. Han søgte paa sin Vis at løse
de store Gaader, paa hvilke der foran blev peget:
Lighederne mellem de levende Væsener skyldes fæl-
les Nedstamning, et kødeligt Slægtskab i fjernere eller
nærmere Led, og Ulighederne skyldes nøje Tilpas-
ning til de Livskaar, under hvilke de levende Væsener
kommer til at befinde sig; han forklarede Fremkom-
sten af de mange Mellemformer ved de mange umaa-
delig smaa Forskelligheder i ydre Kaar, og han for-
klarede Hensigtsmæssighederne netop som Tilpas-
ninger til Kaarene.

Lamarck er vel ogsaa den første, som gør op-
mærksom paa den meget vigtige Forskel mellem den
Lighed, der skyldes et virkeligt Slægtskab, og den Lig-
hed, der stammer fra den Tilpassethed i samme Ret-
ning, som omtaltes foran (S. 31—35). Han ser saa dybt
ind i Naturen, at han stærkt fremhæver, at man maa
skelne mellem, hvad der skyldes Indvirkningerne af
Opholdssted og Sædvaner, og hvad der skyldes de
mere eller mindre store Fremskridt i Bygningsplanens

[page] 64

Fuldkommenhed. Hans Tanke synes at være den, at
der i den levende Verden gaar to store drivende og
formdannende Kræfter ved Siden af hinanden, dels
hvad vi nu i vore Dage vil kalde Grundplanernes
Evne til Fremskriden fra_ lavere (enklere) til højere
(mere sammensat) Bygning, og dels ved Siden deraf en
anden Kraft, der fremkalder Tilpasning til Kaarene,
Opholdsstedet og Vanerne; men hin »Stige« med dens
Sidegrene, som Saaledes findes i Naturen, kan imid-
lertid gøres utydelig ved disse Tilpasninger til Kaa-
rene. »Den Vej opad«, som Naturen, efter Lamarck,
har fulgt, er imidlertid ogsaa en ren Spekulation.

At der er en Del meget store Svagheder ved La-
marcks Udviklingslære, er allerede nævnt; men der er
endnu een, og det en meget væsentlig: hvis de af ham
antagne Omdannelser ikke bliver arvelige, har de
ingen Værdi. Dette føler han ogsaa godt, men han
afgør Sagen ganske kort, idet han udtaler som en
»Lov«: »Alt hvad Naturen lader de enkelte Væsener
erhverve sig eller miste ved de Forandringer, som
Brug eller Ikke-Brug fremkalder hos dem, bevarer
den ved Forplantning til de nye Individer, til Af-
kommet, forudsat, at de erhvervede Forandringer er
fælles for de to Køn, der har frembragt de nye Indi-
vider«. Det er et umaadelig stort og vanskeligt
Spørgsmaal, som Lamarck her har rejst, Spørgsmaa-
let om »erhvervede Egenskabers Nedarvning«
til Afkommet, et Spørgsmaal, der har affødt vidtløf-
tige Drøftelser lige til den allernyeste Tid, og som har
delt Naturforskerne i to store Partier, hvad vi senere
skal komme nærmere ind paa.

Det vilde jo unægteligt være herligt for vore Børn,
ja for hele Menneskehedens Fremskridt, om vore i

[page] 65

Skolen og i Livet ofte surt erhvervede Færdigheder
og Evner gik i Arv til vore Børn. Men Lamarck
kommer desværre alt for let over Vanskelighederne;
han antager Arvelighed af »erhvervede Egenska-
ber« som noget selvfølgeligt, men giver ikke Spor af
Bevis derfor.

Lamarck havde en sørgelig Skæbne. Da han
døde i 1829, 85 Aar
gammel, havde han
maattet henleve de sid-
ste 10 Aar blind og
i Nød og Trang; den
sidste Del af sit store
Værk om de hvirvel-
løse Dyr havde han
derfor efter Hukom-
melsen maattet diktere
sine Døtre. Men hvad
der maa have været
endnu tungere for ham,
var, at hans Nedstam-
ningslære, i hvilken
han havde nedlagt saa
mange Tanker og saa                 Pig. 25. Lamarck.

meget virkeligt sundt

og godt Arbejde, saa langt fra havde vundet Anerken-
delse, at han næsten stod ene med den; han havde
egentlig kun een Meningsfælle, Zoologen Geoffroy
Saint Hilaire.' Der er flere Grunde til denne Skæbne;
nogle skyldes ham selv, idet hans Lære var?for
spekulativ og fantastisk; der var for mange ubeviste
Paastande, og de var for lidet underbyggede med
Kendsgerninger og slet ikke med Forsøg. Han ind-
lod sig paa rene Spekulationer om Sjælelivets Fæno-

Nedstamningslæren.                                                                                    O

[page] 66

Nedstamningslæren.

mener og om Nervesystemets Virksomhed ved Frem-
bringelsen af nye Organer. En nyere Zoolog har stillet
hans »geniale Letfærdighed« i Modsætning til Dar-
wins »pinlige Ængstelighed«. Andre skyldes Tiden;
Lamarck var paa en Maade forud for sin Tid; Viden-

Fig. 26. George Cuvier (1820).

skaben var ikke moden nok til at forstaa ham, ikke
vidt nok til at yde ham den fornødne Støtte. Endnu
en Grund var, at hans Udviklingslære stødte an mod
Kirkens Autoritet, og sidst, men ikke mindst: han
stødte sammen med Datidens og maaske egentlig
alle Tiders største Naturhistoriker, George Cuvier,
Forsteningslærens og den sammenlignende Anatomis
Grundlægger, Pair af Frankrig og Kansler for Pariser-

[page] 67

universitetet (Fig. 26). Som allerede ovenfor nævnt
(S. 58) antog Cuvier, at Formerne (Typerne) var ufor-
anderlige. Forsteningslærens Kendsgerninger, der, efter
hvad han selv var den første til at bevise, tydelig
* lærte os, at hver Jordperiodes Dyr var vidt forskel-
lige fra den forudgaaendes, dem forklarede han ved
en Hypotese om gentagne, pludselige og vældige Om-
væltninger (Katastrofer), der tilintetgjorde alle levende
Væsener over store Omraader af Jorden. Man ser
ofte anført, at han endvidere forklarede Fremkomsten
af den nye Jordperiodes Dyr ved at antage, at Gud
efter Ødelæggelsen havde skabt nye Arter. Efter en
nyere Biograf er dette dog ikke rigtigt; han antog,
at Arterne i den nye Jordperiode indvandrede til det
ødelagte Omraade fra fjerne Egne over Landbroer,
der forbigaaende bestod mellem Fastlandene.

Lamarck havde endog vovet at udtale sig skarpt
mod denne Cuviers »Katastrofelære«; »Naturen gør
intet brat Skridt; alle Vegne gaar den langsomt til
Værks med Fremskridt lidt efter- lidt«, havde han
udtalt overfor Cuvier. Denne var en af Fankrigs
mægtigste Mænd, og i sin Aarsberetning om de viden-
skabelige Værker i 1809 fandt han ikke Lamarcks
»Zoologisk Filosofi« værdig til at blive omtalt med
en eneste Linie. Lamarck blev tiet ihjel, hans Tan-
ker glemtes; dé var Sæd uden Høst, og der skulde
gaa nøjagtig et halvt Aarhundrede, før Nedstamnings-
læren paany blev fremsat, nemlig af Darwin i 1859.

Den sidste Opblussen af Lamarckismens Kamp
fandt Sted Aaret efter Lamarcks Død, da der i det
franske Videnskabernes Selskab fandt et skarpt Sam-
menstød Sted mellem Geoffroy St. Hilaire og Cuvier.
Den første hævdede navnlig, mere end Lamarck selv,
at det var »Omverdenens« umiddelbare Indvirkninger,

5*

[page] 68

Nedstamningslæreu.

derimod ikke »Brug og Ikke-Brug«, der var det af-
gørende; Fuglene f. Eks., mente han, var fremkommet
ved Omdannelse af Krybdyr, fordi Luftens Kulsyre-
holdighed havde forandret sig i Tidernes Løb osv.
Den nævnte Strid mellem St. Hilaire og Cuvier var
en skarp Tvekamp mellem Læren om Arternes For-
anderlighed og Arternes Uforanderlighed, og den vakte
uhyre Opsigt i den videnskabelige Verden. Den
fandt Sted i Juli 1830. En Mand, Sorel, kom d. 2.
Aug. til den 81-aarige Goethe, der i Forbigaaende be-
mærket ikke kendte Lamarcks Værker, skønt de vilde
have haft den største Interesse for ham. Goethe ud-
bryder: Hvad tænker De om den store Begivenhed?
Vulkanen er kommet til Udbrud, alt staar i Flam-
mer. Sorel: Det er en skrækkelig Historie, men
hvad andet kunde man vente med de Tilstande og et
saadant Ministerium — han troede, at Goethe talte
om Julirevolutionen og Karl d. lOdes Fald. Goethe:
Vi forstaar ikke hinanden. Jeg taler om Striden i
det franske Akademi ...

Cuvier vandt en glimrende Sejr ved sin Autoritet
og de mange Kendsgerninger, han førte i Marken.
To Aar efter døde baade han og Goethe, men da
gryede allerede den nye Udviklingslære: Darwin havde
begyndt sin Jordomsejling (1831), og Lyells »Geolo-
giens Grundsætninger«, der netop vendte sig mod Cu-
viers »Omvæltningslære«, var udkommet (1830).

6. Charles Darwin.

Charles Darwin fødtes i Shrewsbury i England
d. 12. Febr. 1809, — samme Aar altsaa, i hvilket

[page] 69

Lamarcks »Zoologisk Filosofi« saa Lyset. Hans Fader
var en meget velhavende Læge, og den unge Darwin
blev sendt til Universitetet i Edinburgh for at studere
Lægevidenskab. Men hans Tilbøjelighed til dette
Studium var ringe, hans mange andre Interesser
meget større. Han var meget tidlig begyndt ivrigt at
samle Insekter, Muslinger og Mineraler; han havde
stor Sans for at færdes i Naturen og blev en liden-
skabelig Jæger og Fisker. Saa blev det imidlertid be-
stemt, at han skulde studere Teologi, og derfor drog
han til det gamle berømte Universitet Nord for Lon-
don, Cambridge; men Teologien interesserede ham
heller ikke. Han tog vel en Eksamen, men benyt-
tede den aldrig; derimod vedblev han med sine Stu-
dier af alle Naturens Genstande.

Da tilbød der sig en Lejlighed til en Verdens-
omsejling med et lille engelsk Krigsskib, »Beagle«,
der navnlig skulde opmaale fremmede Kyster, og knap
22 Aar gammel drog Charles Darwin d. 27. Jan. 1831
ud paa en Jordomsejling, der varede 5 Aar. Hans
Opgave var at samle Naturgenstande samt at gøre
Iagttagelser og Optegnelser om alt det, som var værd
at optegne.

Denne Rejse blev afgørende for hele hans frem-
tidige Liv; den gik med uafbrudte Arbejder og Stu-
dier (naar han var til Søs, var han dog altid søsyg).
Lyells nys udkomne Bog, »Geologiens Grundsætnin-
ger« havde han med sig, og den gjorde stærkt Ind-
tryk paa ham. Lyell hævdede jo, som alt nævnt
(S. 58), stik mod Cuvier, at der altid havde foregaaet
en langsom Udvikling af Jorden, og at de Kræfter,
som den Dag i Dag langsomt omformer den, altid
fra Begyndelsen har arbejdet paa samme Maade og
er ganske tilstrækkelige til at fremkalde de Foran-

[page] 70

dringer, som er foregaaet; men lang Tid maa der
til. Den ene Jordperiode gaar langsomt over i den
anden.

Naar Skibet var ved Land, studerede Darwin
Landets Jordbygning, Dyre- og Planteverden, og han
fandt meget, der sysselsatte hans Tanker. Med stør-
ste Flid og Omhu førte han Dagbog over alle de
mangfoldige Iagttagelser, som han gjorde. Ogsaa han
stødte, ligesom Lamarck, paa Vanskeligheden ved at
adskille Arterne, og han fandt Mellemformer, der
umærkeligt knyttede flere Arter sammen. Mange Aar
senere skrev han til Haeckel: »I Sydamerika var det
navnlig tre Klasser af Fremtoninger, der levende sys-
selsatte min Tanke: for det første den Maade, pa,a
hvilken nær beslægtede Arter erstatter hverandre og
repræsenterer hverandre, naar man rejser fra Nord
mod Syd; for det andet det nære Slægtskab, der er
mellem de Arter, som bebor Fastlandet, og dem, der
bebor nærliggende Øer; dette satte mig i den dybeste
Forbauselse, i Særdeleshed de Forskelligheder og Lig-
heder, som fandtes mellem de Arter, der lever paa
Sydamerikas Fastland og paa de nær Fastlandet lig-
gende Galapagos-Øer (som nærmere omtales straks
nedenfor); for det tredie den nære Overensstemmelse,
der er mellem Sydamerikas nulevende og dets uddøde
Pattedyr. »Jeg vil aldrig glemme min Forbauselse,
da jeg udgravede et kæmpestort Stykke af et Panser
af et Bæltedyr, der lignede de nulevende«*) (Fig. 27
og 28). Hvilken Tanke var naturligere, end at de
store Ligheder mellem de to Dyr tyder paa et køde-

, *) I vort Zoologiske Museum kan man se en højst værdi-
fuld og enestaaende Samling af Skeletter af Kæmpebæltedyr fra
La Platalandene, som Lægen Etatsraad Lausen i Buenos Aires har
foræret Museet.

[page] 71

ligt Slægtskab, og at de nulevende smaa Bæltedyr og
Dovendyr i Sydamerika virkelig nedstammer fra de
store uddøde Arter!

Galapagos-Øerne, som Darwin fremhæver, fortje-

ner at omtales lidt nærmere. De ligger under Ækva-
tor ca. 900 km (120 Mil) Vest for Sydamerika. Det
forbausede ham, at hver enkelt af de 15 Øer har
saa mange for den ejendommelige (»endemiske«,
d. e. stedegne) Dyr og Planter, som ikke kendes
fra andre Steder, og hertil kom den Mærkelighed,

[page] 72

Nedstamningslæren.

at de alle har et aldeles sydamerikansk Præg.
Der var nye Fugle, nye Krybdyr, nye Muslinger,
nye Insekter, nye Planter osv., som alle lignede
Fastlandets, men dog var saa forskellige fra dem,
at Naturforskerne henførte dem til egne Arter. Der
var f. Eks. af de 26 Arter Landfugle ikke mindre
end 25, som var særegne for disse Øer; ligeledes
af 16 Landbløddyr 14; alle Insekter paa tre nær
var stedegne; ligeledes 40% af Blomsterplanter og
Bregner. Hvad er Grunden til disse mærkelige Lig-
heder og Forskelligheder? var det store Spørgsmaal,
som opstod for Darwins Tanke. Her stod han
over for det »Mysteriernes Mysterium«, som han har
kaldt Spørgsmaalet om Arternes Oprindelse, over
for det Spørgsmaal, som ogsaa Goethe en Gang
havde stillet (se S. 35). Darwin kom til følgende
Slutning: Den Dyre- og Planteverden, som nu lever
paa disse Øer, der i Henseende til deres Tilblivelse
er i geologisk Forstand unge (vulkanske), maa en
Gang for lang Tid siden være indvandret fra Syd-
amerika, og saa maa de indvandrede Dyrs og Plan-
ters Afkom af en eller anden Grund have forandret
sig Saaledes i Tidens Løb, at de er blevet til de
Arter, som vi nu ser.

Tillige, siger han, blev han ved sine Studier i
høj Grad slaaet af, hvor ubestemt Adskillelsen af
Art og Varietet i Virkeligheden er, ja i hvor høj
Grad den rent ud er en Skønssag — ganske som
Lamarck.

Da Darwin d. 2. Oktober 1836 kom tilbage til
England, var han 27 Aar gammel. Han fortæller i
sin Levnetsbeskrivelse, at allerede i Juli 1837 be-
gyndte han sin første Notebog med Optegnelser af
Kendsgerninger om Arternes Oprindelse, og i hele

[page] 73

Resten af sit Liv, til han 46 Aar derefter, 73 Aar
gammel, lukkede sine Øjne (d. 11. April 1882), var

Fig; 29. Charles Darwin.

det om dette Spørgsmaal, at hans Tanker og Studier
og hans Hovedarbejde drejede sig.

Han syntes, at naar han fulgte Lyells Frem-
gangsmaade, maatte han kunne kaste Lys over de
levende Væseners Foranderlighed, og han kom da
paa den Tanke, at han gjorde allerbedst i at studere

[page] 74

Nedstamningslæren.

de Maader, paa hvilke de mange Former af vore Hus-
dyr og dyrkede Planter er blevet til, et Studium, der
hidtil var blevet temmelig forsømt. Derfor satte han
sig i Forbindelse med praktiske Mænd, Dyreopdræt-
tere og Landbrugere, navnlig Gartnere. Endvidere
læste han alt det, der var skrevet herom, og han
gjorde Uddrag af det læste. Det gik efterhaanden op
for ham, at Mennesket har en overordentlig stor Magt
til at forandre Formerne af de levende Væsener; de
mange Racer af Husdyr og dyrkede Planter er frem-
kommet derved, at Mennesket har udvalgt dem;
naar der fremkommer et eller andet enkelt Dyr eller
Plante, som i Form eller i andre Egenskaber paa en
eller anden Maade afviger noget fra Forældrene, og
som Mennesket finder nyttigt for sine Formaal, eller
som tilfredsstiller hans Luner, saa udvælger han det,
adskiller det fra de andre og sørger for, at det kun
kommer til at parres med det Dyr eller den Plante,
som det ligner mest. Paa samme Maade fortsætter
han med Udvælgelse og med at samle eller ophobe
de smaa Afvigelser, og til sidst faar han da en »ren«
Race, der lader sine Egenskaber gaa i Arv til Afkom-
met, eller er, hvad der kaldes »forædlet«. Som Eksem-
pel kan Dueracerne nævnes (Fig. 30). Det er værd at
mindes, at ogsaa Lamarck brugte Ændringer af Husdyr
og Kulturplanter som Støtte for sin Nedstamningslære.
Men endnu stod det som en stor Gaade, hvor-
dan det gik til, naar der ude i den vilde Natur, hvor
Mennesket ikke har sin Finger med i Spillet, frem-
kommer nye Former af Dyr og Planter; thi det var
jo Darwins Tro, at ogsaa der maatte den ene Art
stamme ned fra en anden, være fremkommet ved en
Omdannelse af en ældre Form. Da kom han i Slut-
ningen af 1838 mere tilfældigt til at læse en Bog fra

[page] 75

1798 af den engelske Præsi og Statsøkonom Malthus;
Om Befolknings-Principper.

[page] 76

Nedstamningslæren.

Der udtales heri, at Mængden af Mennesker for-
øges stærkt, nemlig i en geometrisk Progression, men
Fødemidlerne for dem i ringere Grad, nemlig kun i
en aritmetisk*); Folkemængden vokser altsaa langt ra-
skere end Fødemidlerne, og det maa ende med Over-
befolkning, Fattigdom, Hungersnød og anden Elen-
dighed. Nogle maa. dø.

Her fandt Darwin pludselig Nøglen til Gaadens
Løsning: der fødes ogsaa i den vilde Natur mange
flere Individer, end der er Føde til, og altsaa maa
det nødvendigvis komme til Kamp imellem dem
om Plads og Næring. Men de fødte er jo aldrig gan-
ske ens; nogle af dem er bedre skikkede til at gaa
Livet igennem end andre; det er da en ganske natur-
lig Slutning, at i »Kampen for Tilværelsen« maa de
bedst udrustede, de stærkeste og dygtigste gaa af med
Sejren — de udvælges. De Egenskaber, der satte
dem i Stand til at sejre, maatte dernæst »ifølge Arve-
lighedens stærke Lov paa Grund af Forplantningen«
nedarves til deres Afkom, altsaa optræde paany, maa-
ske endog i forstærket Grad, og nedarves paany; og
derved vilde de fra først af maaske ret ubetydelige
Afvigelser, ved hvilke de sejrede, efterhaanden, ved
fortsat Forandring og Udvælgelse, langsomt blive for-
størrede og forstærkede. Saaledes skulde altsaa slut-
telig en ny Art kunne fremkomme.

Darwin antog Saaledes tre Drivkræfter til at sætte

*-) En geometrisk Progression fremkommer, naar man dan-
ner en Talrække ved uafbrudt at multiplicere med det samme
Tal, altsaa f. Eks.: 2— 4— 8— 16 osv. ved Multiplikation med 2,
eller 3 — 9 — 27 — 81 osv. ved Multiplikation med 3. I en aritme-
tisk Progression derimod er Rækken dannet derved, at man uaf-
brudt lægger det samme Tal til, altsaa: 2 — 4 — 6 — 8 osv. eller
3 — 6 — 9—12 osv., hvilket giver en langt svagere Stigning.

[page] 77

Udviklingen i Gang: 1) de levende Væseners Evne
til at forandre sig; 2) Arvelighed af de nye Egen-
skaber; 3) Udvælgelse af det nyttigste gennem en
Række af Slægtled. Det var disse Antagelser om Ud-
viklingen af nye Arter, som blev Midtpunktet i hans
aarelange Arbejder.

Darwin havde den for en Videnskabsmand store
Lykke at kunne leve sorgløst af sine Midler uden at
skulle anvende Tid paa at tjene Brødet. Hans Hel-
bred var ikke stærkt. I 1842 købte han da en Land-
ejendom syd for London, og her levede han i Ro
Resten af sit Liv, her tænkte han over sin Nedstam-
ningslære, læste, gjorde Forsøg over Foranderlighed
og Arvelighed, iagttog, og ordnede planmæssig alle
sine Optegnelser, »taalmodig samlende og grundende
over alle Slags Kendsgerninger«, som han selv skri-
ver; men, udbryder han med et Suk: hvor megen
Tid har Sygdom ikke røvet fra mig.

I 1842 nedskrev han en første kort Oversigt over
sin Nedstamningslære, og i 1844 omarbejdede han den,
men den er først blevet offentliggjort længe efter hans
Død, i Anledning af 100-Aars Dagen for hans Fødsel.

Han havde ingen Hast. Rolig arbejdede han
videre; »fra den Dag [1844] og til den Dag i Dag
har jeg bestandig syslet med den samme Genstand«,
skriver han mange Aar senere. Darwin var en Type
paa en ægte Naturforsker, der sætter Sandhed og
Paalidelighed over alt; han var en yderst beskeden
Mand, der aldrig gjorde Reklame; han havde ikke
som saa mange Personer i Nutiden travlt med at
faa meddelt til Offentligheden, at nu arbejder de
paa det eller det Værk. Han var en kundskabsrig,
aaben og retfærdig Mand, og en utrættelig Arbejder;
men han var ikke noget meget kritisk Hoved, og

[page] 78

han optog for meget af det værdiløse i Literaturen,
hvilket, som en tj^sk Zoolog siger, hang sammen med
hans Tilbøjelighed til at anerkende andres Fortjene-

ster. Hans skriftlige Fremstilling er bred og med
trættende Gentagelser.

Darwin var maaske aldrig kommet til at offent-
liggøre sine Undersøgelser og sin Lære. hvis der ikke
var kommet en Tilskyndelse udefra. En omtr. 14

[page] 79

Aar yngre Englænder, den i November 1913 i 90-
Aars Alderen afdøde Alfred Wallace (1823—1913)
(Fig. 31), var som Ingeniør og Naturforsker draget
ud paa Rejser i Tropelandene; i 4 Aar rejste han i
det tropiske Sydamerikas Urskovsegne; 8 Aar (1854—
62) levede han i det sydøstasiatiske Ørige. Ogsaa
han iagttog Naturen, samlede uafbrudt Kendsgernin-
ger og tænkte over dem. Medens han 1858 laa syg
af Feber paa en af Molukkerne, kom ogsaa han til
at tænke paa Malthus's Bog om Folkemængdens Til-
vækst og fik — den samme Tanke som Darwin. I
Løbet af to Dage skrev han sine Tanker ned i et
Brev, som han sendte netop til Darwin selv med
Anmodning om, at han ved Lyells Hjælp vilde faa
det offentliggjort. Darwin fik hans Brev i Juni 1858.
Dette var en ret pinlig Sag for ham; nu maatte han
frem med sine Tanker, hvis han skulde hævde, at
de var hans egne. Hans nærmeste Venner, den om-
talte Geolog Lyell og den berømte engelske Botaniker
Hooker trængte ind paa ham for at faa ham til at
skrive et Uddrag af sit Arbejde, og dette skete. Den
24. Nov. 1859 udgav den 50-aarige Darwin den Bog
»Om Arternes Oprindelse«, som har gjort hans Navn
saa berømt over hele Verden, og grebet saa dybt ind
i Menneskenes Tankegang; senere udkom den yder-
ligere i 5 Oplag. Hans egentlige Hovedværk, i hvil-
ket han udførligt nedlægger de Kendsgerninger, paa
hvilke han bygger, udkom først 1868 i 2 Bind (»Plan-
ters og Dyrs Forandringer [Variation] i Domestikation«
d. e. som Husdyr og Kulturplanter).

Wallace var en lige saa ædel Natur som Darwin;
de blev Venner for hele Livet. Wallace grundede
sin Tankebygning navnlig paa den geografiske For-
deling af Dyrene i Østasien; i noget afviger den fra

[page] 80

Darwins, men Midtpunktet i den var ogsaa for ham
Naturens Udvælgelse af de bedst skikkede.

I Darwins Nedstamningslære er der ganske som
i Lamarcks to forskellige Sider, der absolut bør hol-
des ude fra hinanden, men som Almenheden oftest
blander sammen.

Den ene Side er: Arternes Foranderlighed
og Nedstamning i al Almindelighed. Han skri-
ver: Jeg er fuldstændig overbevist om, at Arterne
ikke er uforanderlige, men at de, som hører til
hvad vi kalder samme Slægt, nedstammer i lige Linie
fra en eller anden, i Almindelighed uddød, Art, gan-
ske sonr Varieteterne af en Art nedstammer fra denne.
I mangfoldige Tilfælde finder vi Mellemformer mellem
to Arter, der knytter dem sammen. Det er ofte en
ren Skønssag, om en Form skal kaldes Art eller Va-
rietet; sagkyndige Dommere er ofte i høj Grad uenige.
Jeg (Darwin) anser Begrebet Art for en Betegnelse,
som man har fundet det bekvemt at bruge om en
Gruppe af Individer, der ligner hverandre overmaade
meget.

Det er let forstaaeligt, siger han, at en Naturfor-
sker, naar han grunder over de levende Væseners
indbyrdes Slægtskab, deres Forhold i Fostertilstanden,
deres geografiske Udbredelse, deres geologiske Bække-
følge og andre saadanne Kendsgerninger, maa komme
til den Overbevisning, at Arterne ikke er skabt uaf-
hængig af hverandre, men at de nedstammer fra an-
dre Arter.

Her peger Darwin paa de Grupper af Kendsger-
ninger, paa hvilke han navnlig bygger Udviklings-
læren, og som vi nærmere maa betragte i det føl-
gende: 1) Den sammenlignende Formlære, 2)
Individets Udviklingshistorie, 3) Forstenings-

[page] 81

læren, 4) Den geografiske Udbredelse af Ar-
terne, 5) Det naturlige System.

Nedstamningslæren i al Almindelighed er og maa
være den samme for Darwin som for Lamarck; Dar-
win havde her egentlig ingen ny Tanke. Men han
kunde paa en langt grundigere og solidere Maade
underbygge sin Lære ved Kendsgerninger. Han havde
den uhyre Fordel at komme et halvt Aarhundrede
senere end Lamarck; og hvilket overvældende stort
Materiale havde Videnskaben ikke samlet af Kends-
gerninger og Tanker i hele dette Tidsrum! Fremra-
gende Zoologer og Botanikere havde arbejdet videre
paa »det naturlige System«, selv om dette fremdeles
betragtedes som »noget overnaturligt« (Elias Fries i
Upsala) eller som »Legemliggjorte Gudstanker« (Louis
Agassiz; se S. 29). Læren om Jordperioderne, Forste-
ningerne og Jordens Udvikling i det hele var blevet
grundlagt og mægtigt udviklet af saadanne Aandens
Stormænd som Cuvier og Lyell. Læren om det
enkelte Individs Udvikling fra Æg gennem Fostertil-
stand til fuldt udviklet Dyr var blevet grundlagt af
den russiske Zoolog v. Baer i Aarhundredets 2det og
3die Aarti. I 1839 havde Schleiden og Schwann
paavist, at Dyrenes og Planternes Legemer er byg-
get op af den selv samme Grund-Enhed, »Cellen«.
1846 havde Hugo v. Mohl fastslaaet Betydningen af
det, der er det egentlig levende og arbejdende i Cel-
lerne og givet det Navnet »Protoplasmaet«, og i 1855
havde Virchow kunnet udtale: »Enhver Celle opstaar
af en anden Celle«. Den sammenlignende Formlære
var blevet grundlagt af Cuvier, der benyttede den
som Grundlag for Dyrerigets Inddeling.

Dertil kom saa det store Materiale vedrørende de
levende Væseners Foranderlighed saavel i vild Tilstand

Nedstamningslæren.                                                                                   6

[page] 82

som især under Menneskets Paavirkning samt andre
Kendsgerninger, som Darwin selv gennem dé mange
Aar havde bragt til Veje med umaadelig Flid og til
Dels ved Forsøg.

Man maa sige, at Tiden var anderledes moden
til at modtage Nedstamningslæren end paa Lamarcks
Tid. Man har sagt: »Den laa i Luften«. Darwin selv
anser ganske vist dette for urigtigt, og skønt der før
Darwin kan findes Udtalelser, og det af fremragende
Videnskabsmænd, om, at Arterne ikke er uforanderlige,
saa maa man vel give ham Ret. Den i den senere
Strid om Nedstamningslæren saa bekendte tyske Zoo-
log Weismann skriver f. Eks.: »Man kan ikke for-
staa Virkningen af Charles Darwins i Aaret 1859 ud-
givne Bog: »Om Arternes Oprindelse«, naar man ikke
ved, hvor fuldstændigt hin Tids Biologer*) havde vendt
sig bort fra de almene Opgaver. Jeg kan kun sige,
at vi yngre, der studerede i 50-erne, ingen Anelse
havde om, at der nogensinde var blevet opstillet en
Udviklingslære, thi ingen talte til os derom, og ikke
i nogen Forelæsning blev den endogsaa kun nævnt.
Det var, som om alle Lærere ved vore [tyske] Uni-
versiteter havde drukket af Glemselens Brønd og fuld-
stændig havde glemt, at saadant noget nogensinde
var blevet drøftet, eller ogsaa, som om de skammede
sig over disse filosofiske Udskejelser af Naturviden-
skaben og vilde forskaane Ungdommen for saadanne
Vildfarelser«.

Lignende Udtalelser er andre kommet med.

Det blev saa Charles Darwin, der kom til at
sige det forløsende Ord. Naturhistorien blev ved ham

*) De, der sysler med Læren om Livet; et Navn, som aller-
rede findes hos Lamarck.

[page] 83

virkelig Historie, og Læren om, at ligesom hvert Men-
neske, hver Familie og hvert Folk har sin Historie,
Saaledes har ogsaa hvert Dyr og hver Planteart sin
særlige Historie, sin Nedstamningshistorie, vil staa
fast i al Fremtid.

Dette var altsaa Nedstamningslæren i al Almin-
delighed. Den anden Side af Darwins Arbejde og
det, som er det egentlig særegne og nye i hans Ned-
stamningslære, det, som bør menes med Navnet »Dar-
winisme«, det er den Maade, paa hvilken han
tænker sig Udviklingen sat i Gang og Nedstamningen
foregaaet. Medens Nedstamningstanken altsaa er fæl-
les for ham og Lamarck, saa er de vidt forskellige
i deres Opfattelse af de drivende Kræfter, af hvordan
den hele Udvikling sættes i Værk.

Darwin skriver, at Læren om Arternes Nedstam-
ning vil være mangelfuld, indtil vi faar Rede paa,
hvorledes de utallige Arter, som bebor Jorden, er
blevet Saaledes forandrede, at de har faaet den Fuld-
kommenhed i Bygning og den Tilpassethed, som vi
saa højlig beundrer. Grundtrækkene i Darwins Lære
anførtes ovenfor (S. 76 f. f.). Han har til Grundvold
for sin Lære: 1) Arternes Foranderlighed; 2) Over-
produktion; 3) Nedarvning. Overproduktionen fører
til 4) »Kamp for Tilværelsen«, og saa træder som en
formentlig nødvendig Følge heraf 5) en Udvælgelse
fra Naturens Side til, der svarer til Menneskets Ud-
vælgelse af det bedst skikkede, fordi den bevarer eller
»udvælger« det stærkeste og bedste, efter det gamle
Ord: »Bedre er det godes Fjende«. Det mindre skik-
kede eller det uheldige gaar derimod til Grunde. Der-
for kaldes denne Darwins særegne og originale Lære:
Udvælgelses-Læren (»Selektionslæren« af det engel-
ske »to select«, at udvælge). Idet de udvalgte naaede

6*

[page] 84

at forplante sig, antog Darwin, at de nye Egenskaber
nedarvedes, og naar Forandringerne osv. fortsattes,
maatte der fremkomme stedse mere afvigende og hen-
sigtsmæssige Arter.

Sammenligner vi Darwins og Lamarcks Udvik-
lingslære, finder vi altsaa følgende væsentlige Forskel-
ligheder: Lamarck lader Dyrene og Planterne foran-
dre sig som Følge af og i Tilpasning til Forandringer
i Omverdenen, og det Hensigtsmæssige fremkommer
ligefrem som en Følge af denne Selvtilpasning. Dar-
win giver sig ikke af med at forklare Grunden til
Forandringerne (skønt han dog ogsaa antager, at de
stammer fra Forandringer i Omverdenen), men han
gaar ud fra, at de levende Væsener af ukendte Aar-
sager forandrer sig, og saa kommer Naturen og ud-
vælger af disse tilfældige Varieteter dem, der passer
bedst til de forandrede Kaar. Lamarck lader Ar-
bejde, Sædvaner og ydre Kaar forandre Formen og
bestemme, hvordan denne skal blive; Darwin lader
Formerne komme frem og lader saa Naturen vælge
det, der passer bedst til Omverdenen. Lad os tænke
os et Eksempel: den brune Bjørns Omdannelse til
Isbjørn; Lamarck vilde sige: idet den brune Bjørn,
maaske som Følge af Istiden, kom til at leve i Sne-
og Ismarker, virkede Omgivelsernes Farve og Kulden
umiddelbart ind paa dens Hud, og Haarene farvedes
hvide, og dens Pels blev tykkere og varmere. Dar-
win vilde sige: blandt den brune Bjørns i meget for-
skellig Retning afvigende Individer var nogle hvide og
havde tyk Pels, og da de passede bedst til Omgivel-
serne, da de f. Eks. mere usete kunde overrumple
deres Bytte, blev de »udvalgte«, og deres Afkom ar-
vede deres Egenskaber. Det er et gammelt Spørgs-
maal, om Ænderne fik deres Svømmefødder, fordi

[page] 85

de gik i Vandet (Lamarck), eller om de gik i Van-
det, fordi de fik Svømmefødder (Darwin).

Lamarcks Forklaring gaar aabenbart dybere end
Darwins, fordi den umiddelbart maa føre ind paa
det vigtige videnskabelige Spørgsmaal om, hvordan
Omgivelserne kan virke forandrende paa de levende
Væsener.

Darwin havde naturligvis ogsaa læst Lamarcks
Skrifter, men han fandt, at der er saa mange nyttige
Bygningsforhold i den levende Verden, som Lamarcks
Drivkræfter ikke kan forklare (f. Eks. Plantefrøs
Uldhaar eller Hagebørster som Spredningsmidler osv.
osv.), saa at han ikke kunde godkende hans Tanker.
Han fandt endog først, efter hvad han 1844 skrev til
sin Ven Hooker, at Lamarcks Hypotese var menings-
løs. Men senere ændrede han væsentlig sit Syn; han
skrev i 6te Udgave af sin Bog: »Det var Lamarck, der
først gjorde Videnskaben den vigtige Tjeneste at pege
paa den Sandsynlighed, at enhver Forandring i deri
levende og ogsaa i den livløse Verden er Følge af en
Lov og ikke af en mirakuløs Indgriben«, og Darwin
optog endog Lamarcks Tanke, at »Vane«, »Brug« og
»Ikke-Brug« har en ret stor Betydning som Drivkræf-
ter i Udviklingen.

Darwins Værk om Arternes Oprindelse vakte en
Opsigt og en Uro i den ganske Verden, som der vel
aldrig har været Mage til. Paa den ene Side den
dybeste Forargelse over denne Lære, efter hvilken
Livet og alle de vidunderlig hensigtsmæssige Ind-
retninger jo maatte skyldes de rene Tilfældigheder,
og efter hvilken vi maatte antage, at ogsaa Men-
nesket maatte nedstamme fra et eller andet Fortids-
dyr; »Abeteorien« blev den kaldt, fordi Tanken jo

[page] 86

nærmest maatte ledes hen paa abelignende Væsener
som vore Stamfædre. Allerede paa det engelske Natur-
forskermøde i 1860 kom det til et skarpt, meget om-
talt Sammenstød mellem Biskop Wilberforce fra Ox-
ford og den udmærkede engelske Zoolog Huxley.
Biskoppen talte i halvanden Time, latterliggjorde
Darwin og Huxley, og spurgte denne, om det var
paa fædrene eller mødrene Side, at han nedstammede
fra Aberne. Huxley svarede: Ingen har nogen Grund
til at skamme sig over at have en Abe til Bedste-
fader; men hvis der var nogen Stamfader, som jeg
vilde skamme mig over, vilde det være et Menneske
af en ustadig Natur, som styrter sig ind i videnska-
belige Spørgsmaal, som han intet Begreb har om,
blot for at bringe Uklarhed til Veje osv. osv.

For Videnskabsmændene kom Læren aabenbart
som en Overraskelse (se Weismanns Udtalelse" S. 82),
og den vakte ogsaa betydeligt Røre blandt dem og
straks i Begyndelsen nogen Modsigelse.

Paa den anden Side fremkaldte Læren en umaa-
delig Jubel navnlig hos de Gudløse, med hvis Livs-
anskuelse det stemmede bedst, at der ingen over-
naturlige Kræfter er til her i Verden, men at alt er
Udslag og Virkning af de blinde Naturkræfter; der
var jo en bestikkende Følgerigtighed i Darwins Slut-
ninger (det stærkeste er det stærkeste, det stærkeste
maa sejre osv.), og naturlige Aarsager og Tilfældet
blev sat i Stedet for Guds Visdom og Styrelse. Der-
til kom, at for den store Almenhed blev »Nedstam-
ningslære« og »Darwinisme« eet og det selv samme,
skønt de jo ingenlunde behøver at følges ad, — en
Sammenblanding, som mange gør sig skyldig i den
Dag i Dag. I Videnskaben havde Læren den Følge, at
mange troede, at de straks kunde begynde at udrede,

[page] 87

hvilke Forfædre de enkelte Dyr og Planter har, og
Saaledes at bygge »Stamtræer« op, idet de tog fejl
af, hvad der var ren Spekulation, og hvad en ædrue-
lig Slutning kunde udlede af Kendsgerningerne. Navn-
lig Tyskeren Haeckel gik til Yderligheder i denne
Henseende, og hans »Stamtræer« kan man nu vel nok
kalde berygtede. Men der kom mange nye Tanker
ind i Naturforskningen og mange Forsøg, som man
hidtil ikke havde tænkt paa, blev sat i Værk; paa
Naturforskermødet i Kristiania 1868 hørte jeg f. Eks.
en Videnskabsmand holde Foredrag om sine Forsøg
paa at omdanne Duer ved at fodre dem med Kød
for at se, om de ikke derved skulde kunne forvand-
les til Høge eller lignende Dyr. Hvad de dog næppe
har gjort.

Sindene er nu blevet mere rolige; mange er kom-
met til Erkendelse af, at Bibelen ikke er en Lære-
bog i Naturhistorie, men et Middel til at vække Tan-
ken om Guds Storhed og Almagt; at den mosaiske
Skabelseshistorie kan betragtes som en stor Seers
ophøjede Syn paa Jordens Tilblivelse, og mange er-
kender, at man godt kan antage, at der i de levende
Væseners Verden foregaar en Udvikling, der lige saa
vel er underlagt faste Love som den livløse Verdens
mangfoldige Fremtoninger.

Ser vi hen til Videnskaben, da staar det fast, at
Udviklingslæren i al Almindelighed har sejret; der er
næppe nogen Naturhistoriker til, som ikke antager
Foranderlighed af Arterne og Muligheden af den ene
Forms langsomme Omdannelse til en anden, en Ud-
vikling, der har varet fra hin fjerne Tid, da Livet
spirede frem paa Jorden, og gennem alle Jordperio-
dernes Millioner af Aar til den Dag i Dag.

Men om den anden Side af Nedstamningslæren,

[page] 88

Nedstamningslæren.

Spørgsmaalet om, hvordan Udviklingen gaar for sig,
om Aarsagerne eller de virkende Kræfter, hersker der
den Dag i Dag den største Uklarhed og Meningsfor-
skel; »her Darwin«!, »her Lamarck«! er Kampraa-
bene. Man ved lige saa lidt sikkert derom, som man
ved om den første Livsspires Oprindelse eller om Livs-
kraftens Virkning paa det døde Stof; herom nærmere
senere.

Da Darwin døde i 1882, var han den fejrede
Naturforsker, hvis Navn var paa alles Læber, — en
fuldstændig Modsætning til Lamarcks Skæbne.

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser.

Foran (S. 80—81) nævnedes i stor Korthed de
forskellige Grundpiller, paa hvilke Darwin opførte
den almindelige Nedstamningslære. Vi maa nu se
lidt nærmere paa denne for at lære, hvor solid den
Grundvold er, hvorpaa den og i det hele Naturforsk-
ningens Tro paa en Udvikling af den ene Art til den
anden er opført — om vi virkelig har »Beviser« fol-
en Nedstamning.                   -

»Beviserne« maa deles i to Grupper. Den ene
Gruppe omfatter de Kendsgerninger, der beror paa
Sammenligninger, og som maa kaldes middelbare
eller »Indiciebeviser«, fordi de kun tillader een Tyd-
ning eller dog naturlig kun kan forklares paa een
Maade. Disse omhandles i dette Afsnit under de fem
Synspunkter, som nævntes S. 80—81.

Den anden Gruppe omfatter de Vidnesbyrd, som
vi i Nutiden og navnlig gennem Forsøg kan pege
paa som Støtte for den Antagelse, at Arterne kan for-

[page] 89

andre sig og Forandringerne blive arvelige, hvoraf vi
da maaske yderligere kan have Lov til at drage den
Slutning, at paa samme Maade
kan de i Jordperiodernes Løb
foregaaede Forandringer i Dyre-
og Planteverdenen være frem-
kommet.

A. Den sammenlignende Formlære.

I det foregaaende (S. 26—35)
var der Tale om Lighed og Ulighed,
og om Forskellen mellem den Lig-
hed, der beror paa virkelig køde-
ligt Slægtskab, og den Lighed, som
beror paa Tilpasning til samme
Arbejde. Det virkelige Slægtskab
aabenbarer sig derved, at Lege-
merne har den samme Bygnings-
plan. Vi kan let forstaa, hvad
hermed menes, ved at tænke paa
Menneskets Arme og Ben; de
er sammensatte af de samme
Knogler; Overarmen svarer til
Laarbenet, Underarmens to Knog-
ler til Skinne- og Lægbenet;
Haandrodens to Rækker af Knog-
ler til Fodrodens, Mellemhaandens
fem Knogler til Mellemfodens, og
de fem Fingre til de fem Tæer
(jvfr. Fig. 32); men dog er der i
Størrelse og Form stor Forskel
mellem de forskellige Knogler,
der svarer til hverandre, og det
af den letfattelige Grund, at de

[page] 90

Nedstamningslæren.

alle * er Redskaber, der har et noget forskelligt Ar-
bejde at udføre, og at de selvfølgelig hver især, som
ethvert andet Redskab, Saaledes som vi saa i det
foregaaende, maa passe til dette Arbejde. Vi har her
baade en Lighed, der skyldes den fælles Grundplan,
og Uligheder, der skyldes forskellig Tilpasning.

Lad os gaa et Skridt videre og sammenligne de
forskellige Pattedyr indbyrdes og med Mennesket. Vi
finder hos en Flagermus som hos et Menneske al-
deles tilsvarende Knogler i deres For- og Raglem-
mer, og vi finder ganske de samme Knogler som hos
Mennesket, men hvor forskelligt uddannede er de
ikke, især Forlemmernes; hvor bliver navnlig de fire
Fingre lange og tynde, og Grunden er jo lige til: de
skal tjene til at støtte den tynde Flyvehud og holde
den udspilet. Vi kan her udmærket benytte ogsaa den
for uendelig lang Tid siden uddøde Flyveøgles Skelet
til Sammenligning (se Fig. 13, S. 34).

Gaar vi til Muldvarpen, finder vi dens For-
lemmer uddannede paa en hel anden Maade, nemlig
til at grave med. Kattens er atter forskellige. He-
stens er yderlig afvigende, idet her egentlig kun er
en eneste Taa, der svarer til Langfingeren; den bærer
en ejendommelig Negl og Trædepude, Hoven, paa hvil-
ken Hesten træder; men op til Mellemhaandsbenet
ligger to tynde Rensplinter, »Griffelbenene«, der ingen
Nytte synes at gøre; en sammenlignende Retragtning
af f. Eks. de med Hesten til Hovdyrenes Orden hø-
rende Slægter Tapir og Næsehorn (Fig. 33) viser, at de
svarer til 2den og 4de Finger, medens 1ste og 5te
Finger helt mangler. Vi kalder disse Griffelben for
»rudimentære« Organer (se fremdeles S. 120).

Hos Hvalen er Forlemmerne afvigende paa en
anden Maade (se Fig. 16, paa hvilken man let vil

[page] 91

kunne genfinde Grundtrækkene af det sædvanlige
Pattedyr-Lem); Fingerleddene er flere end de sædvan-
lige 2—3, og alle Haandens Knogler er ubevægeligt
forenede i en Slags Aareblad, »en Luffe«, der tjener
til at styre med. Hvad Baglemmerne angaar, bestaar

Fig. 33. Forfod af Tapir (A), Næsehorn (B) og Hest (C). Fing-
rene er betegnede som i Fig. 32. Tapiren har 4 Tæer, Næsehornet
3 Tæer med stærkere Midttaa. Hos Hesten er kun Midttaaen med
dens Mellemhaandsben kraftigt udviklede; II og IV, Griffelbenene.

(Boas)

de kun af et Par ubetydelige Knogler, der ligger helt
indesluttede i Legemet, som omtalt S. 39. De er
endnu mere »rudimentære« end Hestens to Tæer. En
med Hvalens Luffe aldeles parallel Dannelse er Peng-
vinens Luffe; Fig. 34 viser, at Armens Knogler lige-
ledes er forenet ubevægelig til et Slags Aareblad, men
her mangler tillige flere af de i Fuglevingen ellers
forekommende Knogler.

[page] 92

Nedstamningslæren.

Vi kan fremdeles gaa endnu videre og ved Sam-
menligning overbevise os om, at alle Pattedyrs, Fug-
les, Krybdyrs og Padders Lemmer er byggede efter
samme Grundplan, der ses i Fig. 32, og at de For-
skelligheder, der findes mellem dem,
skyldes det meget forskellige Arbejde,
som de er tilpassede til (Gang, Løb,
Gravning, Svømning, Flugt osv.). Vi
kan paa samme Maade inden for In-
sekternes Klasse paavise, at Ben og
Munddele egentlig er de samme Le-
gemsdele, men tilpassede til forskelligt
Brug, og paa lignende Maade kan man
mangfoldige andre Steder i Dyreriget
paavise Grundplaner, som er tillem-
pede efter den Tjeneste, de skal gøre
Dyret.

Alt dette forklares let og naturligt
af Nedstamningslæren: de forskellige
Lemmeformer osv. stammer ned fra
samme Grundform og er Omdannelser
af denne.

Ganske det samme gælder i Plante-
riget. Vi finder hos Planterne et Red-
skab, som vi kalder et Blad, og som
har visse bestemte Stillings- og Udviklingsforhold;
men i eet Tilfælde er det et grønt og tyndt »Løv-
blad«, som har den Opgave at tilberede Næring af
Luftens Kulsyre; i et andet Tilfælde er det et tykt
og kødfuldt »Løgskæl«, der skal gemme Næring, f.
Eks. i Løget af Lilie og Tulipan; i et tredie Tilfælde
er det et tyndt, duftende og farvet »Kronblad«, som
skal vejlede Insekterne til at finde Honning og Blom-
sterstøv til Næring; i et fjerde Tilfælde er det formet

[page] 93

som en »Støvdrager«, der skal frembringe det ved
Befrugtningen virksomme Blomsterstøv, osv.; men alle
er de det selv samme Grundredskab, der er forandret
efter den forskellige Nytte, det skal gøre i Plantens
Liv, og alle er de formentlig Omdannelser af Løvbladet.
I de forskellige Ordener eller større Grupper af
Planteriget har Blomsterne forskellig Grundplan.
Man faar en saadan frem, naar man tegner alle
Blomstens Blade paa den Plads og med den forskel-
lige Størrelse, som de har i Forhold til hverandre.

ABC

Fig 35. Grundplaner af nogle Enkimbladedes Blomster

(se Teksten).

I Fig. 35 ses Saaledes Grundplanerne af tre Blomster
af Enkimbladede. A er Grundplanen af en Tuli-
pan, Hyacint o. a.; man ser let, at der er 5 Kranse
med 3 Blade i hver, og alle staar i Skifte med,, hver-
andre; først kommer 3 BlosterMade, derpaa i Skifte
med dem 3 andre; i Skifte med dem kommer saa 3
Støvdragere, derpaa atter en Krans af 3 Støvdragere
og saa 3 Frugtblade, der danner en Støvvej. Fig. B
er Grundplanen af en Iris; man vil ved at sammen-
ligne den med A se, at der mangler 3 Støvdragere
der, hvor der staar 3 Prikker; ellers er Grundplanen
den samme. Fig. C viser Grundplanen af en Orkidé;
den er endnu mere omdannet, idet de tre Blade i
2den Krans er forskellige i Størrelse, og der mangler
5 Støvdragere af de 6 i A.

[page] 94

Nedstamningslæren.

Vi begriber ikke, hvad Aarsag der har været til
Uddannelsen af de forskellige Grundplaner, hvorfor
f. Eks. en Hest og andre Pattedyr har 4 Ben, men
en Flue og andre Insekter 6; hvorfor de Enkimbla-
dede har den afbildede 3-tallige Grundplan, men de
Tokimbladede 5-tallige, 4-tallige og andre Grundpla-
ner; eller hvorfor Græsserne og andre Enkimbladede
har udelte Blade med parallele Nerver, men Roser,
Smørblomster, Egetræer og andre Tokimbladede helt
forskellige Former og Nervationer. Med Hensigts-
mæssighed synes alt saadant intet at have at gøre.
Der er dybere til Grund liggende Aarsager, som vi
ikke kender og ikke forstaar; om de forskellige Grund-
planer en Gang i en fjern Fortid, den Gang da de
først blev til, var til nogen bestemt Nytte, ved vi
intet om; men det er egentlig ikke sandsynligt. De
er rimeligvis fremkommet som Følge af den indre
Drift til Udvikling og Fremskridt, der uafhængig af
de Kaar, som Omverdenen byder, synes at være ned-
lagt i de levende Væsener, hvorom der atter vil blive
Tale i sidste Afsnit. Men for Nedstamningslæren har
de stor Værdi, fordi de forskellige Grundplaner viser
os mange Eksempler paa en Udvikling, der er fore-
gaaet i bestemt Retning.

Den sammenlignende Formlære kommer ogsaa i
høj Grad til at sysle med de »rudimentære Orga-
ner«, af hvilke vi kender overordentlig mange baade
i Plante- og Dyreriget. Det var Darwin, der henledte
Opmærksomheden paa deres Betydning for Nedstam-
ningslæren; de omtaltes kortelig foran (S. 49, 59).
Skønt de i mangfoldige Tilfælde nu ingen Nytte synes
at være til, har de netop stor Værdi for Nedstam-
ningslæren, fordi vi ikke kan betragte dem anderledes

[page] 96

Nedstamningslæren.

nogle faa, hentede fra forskellige Omraader, skal end-
nu kortelig antydes. Vingerne hos nogle Strudsfugle
er ganske rudimentære, Saaledes hos den
i Nyzeeland levende Kivi (Fig. 36). Kæmpe-
slangerne har endnu »rudimentære« Bag-
lemmer, som kan ses uden paa Kroppen,
men hos andre Slanger er Tilbageskridtet
endnu større, og i det højeste kan man
paavise de Nerver, der førte til Baglem-
Fig.36. Vinge nierne. Huledyrene har rudimentære Øjne,
af Kivi. Her og det samme gælder, som omtalt S. 42,
er kun en ene- mange af <je paa Oceanets uhyre Dybder
mger. levende Dyr. Alle Snyltere frembyder Bil-
leder af Tilbageskridt i Bygning, thi idet Værten over-
tager Snylternes Ernæring, bliver mange Redskaber sat
ud af Virksomhed. Ligeledes betragtes jo vor Blind-
tarm som et rudimentært Organ (S. 49), der gjorde
sin Nytte hos Menneskets formentlig planteædende
Forfædre, og ogsaa vore Øremuskler siges at være
unyttige Rester af et tidligere meget rigere udstyret
ydre Øre. Mennesket angives overhovedet at have
mange rudimentære Organer; en tysk Lærd finder
endog hen ved 100 Organer, som mere eller mindre
skal være i Tilbagegang. At ogsaa Menneskets Kæber
og Tandsystem er i Tilbagegang, omtaltes ovenfor.
Det er Visdomstanden, det gaar ud over.

Ogsaa fra Planteriget kendes mange Eksempler
paa lignende Tilbagegang. I mange Blomster er der
smaa Skæl eller Vorter, som ifølge Grundplanen maa
betragtes som »rudimentære« Blade, og hos nogle for-
tæller Sammenligning med beslægtede Planter, at visse
Blade helt er forsvundet. Ser vi f. Eks. hen til de i
Fig. 34 aftegnede Grundplaner af Enkimbladede, er

[page] 97

det let at se, at Tulipanen har 6 Støvdragere ordnede
i to tretallige Kranse, som staar i Skifte med hin-
anden (Fig. 34 A). Hos en Iris finder vi den selv-
samme Grundplan, kun den 2den Krans af Støvdra-
gere mangler; den er fuldstændig undertrykt, men
man har set Eksempel paa, at den pludselig kan
dukke op igen. (At et hos fjerne Forfædre til Stede
værende Redskab, som nu normalt er helt forsvundet,
pludselig kommer til Syne, kaldes »Atavisme«; af
det latinske Ord: atavus, en Forfader).

At rudimentære Organer findes, maa vi tilskrive
Arvelighedslovene; disse er Skyld i, at en Legemsdel,
der paa Grund af forandrede Livsforhold gaar ud af
Brug, ikke straks forsvinder, men i Tidens Løb lang-
somt forkrøbler og svinder ind. Det er dertor natur-
ligt, at der kan findes alle mulige Trin i de paa-
gældende Organers Forkrøbling, indtil de helt for-
svinder.

Vi finder tilsvarende Udvikling paa andre Om-
raader, f. Eks. i Sprogene. Ved Sammenligning af
Sprogene kan Sprogforskerne ofte vise, hvorledes et
Sprog er omdannet af et andet, og hvordan der ogsaa
kan findes Minder om Ordenes tidligere Form i Bog-
staver, som skrives endnu, men ikke længere udtales.
Sprogforskerne kan i Regelen gaa frem med større
Sikkerhed end Naturforskerne paa deres Omraade,
fordi de kan bygge paa en sikrere historisk Grund-
vold.

Den sammenlignende Formlære kan Saaledes give
meget vigtige Støtter for Nedstamningslæren, men et
virkelig videnskabeligt Bevis for dennes Rigtighed
kan man dog ikke sige, at dens »Sammenligninger«
leverer, kun et Indiciebevis (Skønsbevis).

Nedstamn'ngslære:!.                                                                                   7

[page] 98

Nedstamningslæren.

B. Individets Udviklingshistorie.

Omkring 1830 grundlagde den russiske Zoolog
von Baer Fosterlæren (»Embryologien«). Han viste,
hvorledes hvert Enkeltvæsen under sit Livs Udvikling
undergaar en Bække af legemlige Forandringer, idet
han særlig tog sit Udgangspunkt fra Udviklingen af
et Hønseæg. Han viste tillige, at hver enkelt af de
store Dyrestammer har sin særlige Udviklingshistorie.

Vi staar i Virkeligheden over for en Fremtoning,
som er saa dagligdags, at vi næppe tænker derover,
og som dog rummer de allerstørste Gaader. Vi ved
nu, at hvert Enkeltvæsen begynder sit Liv som en
mikroskopisk lille Celle (jvfr. S. 23), der for vore Øjne
i mangfoldige Tilfælde ser næsten ens ud, selv om
den er fra de forskelligste Dyreformer, og dog er der
i et saadant uendelig lille Legeme nedlagt Anlæg og
Kræfter, der planmæssig driver Udviklingen ad aldeles
bestemte Baner, som er forskellige for de forskellige
Arter. Ægcellerne af et Bøgetræ og af en Brændenælde
eller en Rugplante er mikroskopisk smaa, runde Le-
gemer, der for vore Øjne ikke synes videre forskellige,
men hver enkelt af dem gaar sin bestemte, lovbundne
Vej, naar den efter Befrugtningen begynder at ud-
vikle sig til en fuldvoksen Plante, og Saaledes i alle
andre Tilfælde. En hel Fremtid ligger skjult i hver
mikroskopisk lille Ægcelle, — usynligt, ufatteligt.

I Fig. 8 (S. 24) er Begyndelsen af en Frøs Udvik-
ling fra Ægcellen afbildet. Lignende Billeder fremby-
der næsten alle mangecellede Dyr paa tilsvarende tid-
lige Udviklingstrin. Ofte gaar Udviklingen for sig fra
den enkle Begyndelse til det sammensatte uden sær-
lig paafaldende Fremtoninger; der er Dyr, hvis Fostre
eller Ungdomsformer ikke er mere afvigende fra de

[page] 99

udvoksne, end at man dog kan se, hvad de vil blive
til. Men undertiden føres Udviklingen gennem »Larve-
stadier«, der er mere eller mindre forskellige i Form
fra det udvoksne Dyr; vi kan blot mindes Kaalormen
og Sommerfuglen, Haletudsen og Frøen. Sagen er,
at disse Larver lever paa en hel anden Maade

end de udvoksne Dyr, Haletudserne i Vandet, Frøen
paa Landjorden, og hvert Dyr maa i sin hele Byg-
ning passe til sin Levevis og sine Omgivelser. Derfor
maa der foregaa meget store Omdannelser med Hale-
tudsen, naar den skal forvandles til Frø; fra gælle-
aandende maa den blive lungeaandende, Halen maa
forsvinde osv. osv.

Lignende »Larvestadier« findes især hos hvirvelløse
Dyr saasom Østers og andre Muslinger, mangfoldige

Krebsdyr, Insekter, Straaledyr osv. Krabberne svømmer

7*

[page] 100

Nedstamningslæren.

i deres første Tid om i Vandet og ser ud som Fig.

37 er, senere forandres Formen til fo, og til sidst til c.

En anden Mærkelighed er
det, at der i Dyrets tidlige
Ungdom ofte findes Legems-
dele, som ikke synes at være
til nogen som helst Nytte for
disse Ungdomsformers Liv,
og som senere forsvinder.
Bardehvalerne har jo ingen
Tænder som voksne, men
hos Fostrene finder man
Tænder anlagte. Kalven har
Anlæg til Fortænder i Over-
munden, men den udvoksne
Ko har ingen. Man har
ogsaa troet, at nogle Fugle
har Anlæg til Tænder, men
dette er modbevist. Patte-
dyrfostrene har paa et me-
get tidligt Trin Antydnin-
ger af Gællebuer og Gælle-

spalter og andre Ligheder
med Fiskene. Dette gælder
ogsaa Menneskefosteret (Fig.
38); ogsaa dette har paa et
vist Udviklingstrin Organer,
som senere forandres; Hjertet
har kun eet Kammer og For-
kammer; Aarernes Forgrening ligner Fiskenes; der er
Furer, som ligner Gællespalter, men er lukkede, og
Halen er forholdsvis stor.

Dertil kommer en anden Mærkelighed, nemlig
den, at Fostrene af Dyr, der hører til samme Stamme,

[page] 101

f. Eks. Hvirveldyrene, ligner hverandre betydeligt, hvor
forskellige de voksne Dyr end er. Fostre af Menne-
sker, Pattedyr, Fugle og Slanger er paa et vist Trin
næsten ikke til at kende fra hverandre; erfarne Viden-
skabsmænd vil dog kunne paavise Forskelligheder*).

De udvoksne Flyndere er som bekendt skæve,
har Øjnene drejede til samme Side af Kroppen, og
den højre Side er anderledes farvet end den venstre
i Overensstemmelse med deres Liv paa Bunden af
Vandet; men som ganske smaa svømmer de i de øvre
Vandlag og er ligesidede som alle andre Fisk (Fig. 39).

Hvert Dyr gennemløber endvidere under sin Ud-
vikling i alt væsentligt de*samme Trin, som findes
bevarede hos Dyr af samme Stamme, der staar paa
et lavere eller mere oprindeligt Trin. Haletudserne
f. Eks. har væsentlig samme Bygning som den, de
beslægtede Salamandre og andre lavere staaende Pad-
der har som voksne. Ogsaa fra Planteriget kendes
Eksempler paa det samme; Kimplanten af en Thuja
har naaleformede Blade ligesom andre Naaletræer som
voksne, derefter faar den skælformede Blade. Hertil
slutter sig saa den Kendsgerning, at Dyreformer,
der for længe siden er uddøde, ofte ligner Fostrene
af nulevende Dyr inden for samme Stamme.

Det er naturligt, at disse mange Kendsgerninger
maa spille en stor Rolle i Nedstamningslæren. Hvor-
dan skal de forklares? Haeckel svarer: Det enkelte
Dyrs og den enkelte Plantes Udviklingshistorie er i
store Træk en Gentagelse (»Rekapitulation«) af Artens

*) Den bekendte tyske Zoolog Haeekel aftrykte i et folkeligt
Skrift tre Gange det samme Træsnit for at vise, i hvor høj
Grad Fostre af Hund, Høne og Skildpadde ligner hverandre. Han
maatte senere indrømme, at dette Falskneri var en højst ubesin-
dig Daarskab.

[page] 102

Nedstamningslæren.

Udviklingshistorie; at Bardehvaler har Tænder i
Fostertilstand, betyder, at de nedstammer fra For-
mer, der havde Tænder, de »rudimentære« Tænder

er et nu unyttigt Arvegods; naar Frøerne som Larver
er formede som Haletudser, betyder dette, at de ned-
stammer fra Dyr, der levede i Vandet, aandede med
Gæller osv.; naar Flynderne som smaa har regel-

[page] 103

mæssig Fiskeform, betyder dette, at de nedstammer
fra Fisk med regelmæssig Form. Følgerigtigt siger
Nedstamningslæren da ogsaa, at naar Hvirveldyrenes
Foster har visse Ligheder med gælleaandende Vand-
dyr, betyder dette, at de nedstammer fra saadanne.
Dette kalder Haeckel en »Grundlov« (»Den bio-
genetiske Grundlov«), De anførte Kendsgerninger
kan utvivlsomt forklares lettest Saaledes, og jeg
skulde tro, at Flertallet af Videnskabsmænd slutter
sig til denne Forklaring i al Almindelighed; men
i hvilken Udstrækning denne »Lov« gælder, er vel
usikkert, og i hvert Fald kan man da ikke betragte
de nævnte Kendsgerninger som et virkeligt Bevis
for Nedstamningslæren. Der er da ogsaa fremragende
Forskere, som udtaler sig bestemt mod denne For-
klaring. Saaledes har O. Hertwig, Professor i Zoo-
logi i Berlin, i flere Skrifter udtalt, at disse nu
omtalte Udviklingstrin inden for Individernes Udvik-
lingshistorie ikke videnskabelig kan betegnes som
Gentagelser af de Former, der i Forfædrenes Række
fulgte efter hverandre; men de maa opfattes som
Udtryk for almindelige Udviklingslove, ifølge hvilke
Organismen skrider frem fra enklere til mere sam-
mensat Legemsform paa en inden for hver Stamme i
Hovedtrækkene bestemt Maade. Ægcellerne af et Men-
neske og af et Dyr eller en Plante er lige saa for-
skellige fra hverandre som de udvoksne Individer;
Ȯgcellen af et Pattedyr eller en Fugl eller ethvert
som helst andet Dyr viser os ikke Nedstamningsræk-
kens Begyndelse og den formentlige encellede Stam-
form«. Selve Fosterlærens Grundlægger, v. Baer,
udtaler som sin Opfattelse, at den fremadskridende
Udvikling af Fosteret har kun en vis Lighed med
Stammens Historie.

[page] 104

C. Forsteningslæren (Palæontologien).

I Jordlagene findes utallige Rester eller Aftryk af
Dyr og Planter; man har kendt dem i Aarhundreder;
oprindelig troede mange, at det var Rester af dem,
der omkom ved Syndfloden, eller at det var »Spil«
af Naturen. Men saa blev det paavist, bl. a. af Leo-
nardo da Vinci, at de var Levninger eller Aftryk af
Dyr og Planter, der havde levet, maaske for Millioner
af Aar siden, og som er blevet begravet i Jordens
Stenlag. Ogsaa den danske Lærde Niels Steensen
(Steno) syslede med Forsteningerne og deres Lej-
ringsforhold i Jordlagene; han viste (1667, 1669), at
Lagene er opstaaet ved Bundfældning i Vand af Sand
eller Ler, i hvilke Levningerne af Dyrene eller Plan-
terne saa blev indlejret; herved lagde han det første
videnskabelige Grundlag til Jordbundslæren (Geologien).

Man kunde med god Grund vente, at disse For-
steninger, en Slags Gravskrifter over de afdøde Orga-
nismer, skulde lære os Livets Historie her paa Jorden;
man kunde jo vente her at finde de Stamtræer, som
Nedstamningslæren forudsætter, indskrevet i Jordlage-
nes Sten. Men dette er af forskellige Grunde en Umu-
lighed og vil altid vedblive at være det. For det
første er der jo mange ganske bløde Dyr og Planter,
der ikke kan opbevares eller give Aftryk i Stenen,
som omtalt foran (S. 19); kun rent undtagelsesvis
kan dette forekomme; man har f. Eks. fundet tydelige
Aftryk af en Vandmand, der levede for Millioner af
Aar siden, og som har ligget paa Stranden og der er
blevet begravet af opskyllede Sandmasser, i hvilke
dens Form er blevet præget (Fig. 40). Det er natur-
ligvis i Regelen kun Skeletdele og andre haarde Dele,
der opbevares eller giver Aftryk, og allerede derved
bliver vor Dom om de paagældende Dyr mindre sik-

[page] 105

ker. Men selv saadanne haarde Dele er jo ofte for-
svundet, fordi de har ligget udsat for Luftens Ind-
virkning; Skeletter, der begraves i Jorden, vil jo som
Regel være forsvundet efter ikke mange Aartiers eller
Aarhundreders Forløb. Naar Skeletdele eller Kalk-
skaller skal opbevares, maa de aflejres paa Vandets
Bund og derpaa begraves af nedskyllet Sand eller Ler.

Det er derfor gerne Vanddyr, som bevares, medens
Landpattedyr, Fugle og andre Landdyr har ringere
Udsigt til at blive opbevaret. Der er Dyr, af hvilke
ikke en Bensplint synes bevaret, og som vi kun ken-
der af deres Fodtrin i Strandens bløde Ler eller Sand,
som derpaa er hærdnet af Solen og senere dækket
af nye Masser. I visse Sandstensdannelser i Nord-
amerika er der Fodspor af mange Arter (Fig. 41),
men kun Skeletdele af nogle faa.

[page] 106

Dernæst er Skeletterne ofte i Stumper og Stykker
og splittede ad ved Vandbevægelser. Endvidere kom-
mer hertil, at det oftest afhænger af rene Tilfældig-
heder, om Videnskabsmænd faar fat paa noget af det,
der er begravet i -Jorden, saasom ved Bjærgværksarbej-
der og Stensprængninger for praktiske Formaals Skyld;

Fig. 41. Fodtrin'al »Haanddyret« (Chirotherium)
i Sandsten fra Triastiden. De store er af dens
Bagfødder, de smaa af dens Forfødder. Desuden
ses Tørringsrevner i Sandlaget. £$ nat. Størrelse.

og hvad de saa endelig faar fat paa, kan i Virkelig-
heden tilhøre vidt forskellige Tider i Jordens Historie.
Endelig er der endnu det at bemærke, at mangfoldige
forsteningsførende Lag ligger saa dybt begravet i Jor-
den, rimeligvis ogsaa i Jorden under de store Have,
at de aldrig vil komme til Syne for os; i dem ligger
maaske Løsningen af mangfoldige Gaader.

Selv om vi nu kender omtr. 100 000 uddøde Dyre-
arter, kan dette dog kun være en ringe Del af alle

[page] 107

dem, der har levet, og aldrig kan vi haabe at faa
hele Rækken fuldstændig. Foran (S. 19) blev det
allerede omtalt, at i de allerældste forsleningsførende
Lag, som vi kender, findes allerede alle de større Dyre-
stammer undtagen Hvirveldyrene repræsenterede, og
det er sandsynligt, at forud for dem levede der utal-
lige, lavere staaende Dyreformer i Havene; men »Ar-
kiverne« med deres Levninger er blevet tilintetgjort
af Ild eller høj Varme og stærkt Tryk.

Lyell, der oftere er nævnt foran, betegner Jord-
lagene som en Verdenshistorie, af hvilken vi kun ejer
det sidste Bind, og af dette er der kun bevaret et
kort Kapitel hist og her, og af dem oven i Købet kun
nogle faa Linier af hver Side. Vi kan da aldrig
vente, at Forsteningslæren skal føre et strængt Bevis
for Nedstamningslæren; men vi kan ikke nægte, at
alle dens Kendsgerninger fortrinligt falder i Traad
med den.

Det anførtes tidligere (S. 18), at vi for at lette os
Oversigten og gensidig Forstaaelse deler Jordens Hi-
storie i store Afsnit, »Tidsaldere«, og disse i »Pe-
rioder«. Omstaaende skematiske Billede (Fig. 42) giver
en Oversigt over dem med Indtegning af Planterigets
store Grupper af højere Planter (Alger, Mosser m. m.
er udeladt).

Hvad de geologiske Navne angaar, kan følgende bemær-
kes. Den kambriske, siluriske og devoniske Periode er
opkaldt efter de gamle Kambrers og Silurers Land samt
Devorishire i England; Permperioden efter det russiske
Gouvernement Perm; Triasperioden efter sin tydelige Tre-
deling; Juraperioden efter Jurabjærgene. Tertiærtiden fik
dette Navn i tidligere Tid, da Oldtiden kaldtes Primærtiden
og Middelalderen Sekundærtiden; Diluvialtiden efter det
latinske Diluvium, der egentlig betyder en stor Vandflod;
den omfatter Istiden med dens Mellem-Istider og præglaciale
Lag, d. e. de umiddelbart før Istiden dannede.

[page] 108

Fig. 42 giver en Oversigt over Tidsaldrene og Perioderne i Jor-
dens Udviklingshistorie med Indtegning af de store Hovedgrupper
af Karplanter. Sort betegner Kar-Sporeplanter, prikket Frøplanter
(»Blomsterplanter«).

F, Bregneagtige Karsporeplanter, forløber med lige Mægtighed
fra Devonperioden til Nutiden. Cyc, Cykadéagtige Planter, begynder
i Permtiden og er talrigst midt i Middelalderen. Pt, Pterido-
spermer eller »Bregneagtige Planter med Frø« begynder i Devon-
perioden, men hører op ved Overgangen til Middelalderen, idet
de formodentlig har udviklet sig til Cykadeer. Cor, Cordaitinæ,
en ligeledes uddød Gruppe, som ogsaa begyndte i Devontiden og
fremherskede midt i Oldtiden; nogle mener, at Nualetræerne (Con)
og Ginkgo-Klassen (G) nedstammer fra dem. Lgc, Ulvefodsagtige
Planter; den prikkede Stribe i Gruppen betegner, at nogle naaede
til Frøplantestadiet. Fra Slutningen af Oldtiden gaar det tilbage
med denne Stamme, og i Nutiden lever jo forholdsvis faa og smaa
Arter. Paa lignende Maade er det gaaet med Padderokkerne (Eq).
S betegner en uddød Stamme, Sphenophyllales, der stod Padde-
rokker nærmest (den burde paa Figuren ikke være ført op til
Nutiden). Endelig er der Ang, der betegner de højere Blomster-
planter; Figuren viser, at de først begynder i Slutningen af Mid-
delalderen, men derpaa rask udvikler sig til den xMægtighed og
Fylde, som de har i Nutiden.

[page] 109

Den allerførste Tidsalder er Jordens Urtid, vist et
umaadeligt langt Tidsrum, fra hvis alleryngste Afsnit
man i nyeste Tid har fundet Forsteninger.

Den næste Tidsalder er Oldtiden, med fem store
»Perioder«; i den første (den Kambriske) er der
mange Levninger af Vanddyr, og da disse i alt Fald
for en Del maa have levet af Planter, maa ogsaa saa-
danne have været til Stede i Havene. Det er nævnt,
at med eet- Slag kommer pludselig næsten alle store
Afdelinger af de hvirvelløse Dyr til Syne; nogle af
dem er afbildede Fig. 3. Maaske mangler Hvirvel-
dyrene blot, fordi de allerførste havde for blødt et
Skelet til at kunne opbevares, Saaledes som f. Eks. de
nulevende Lancetfisk. Flere af de Dyregrupper, der
den Gang levede, er nu helt uddøde, f. Eks. Trilobit-
krebsene, der optraadte med mange mærkelige Arter
(Fig. 43); de begyndte med enkle Former, men blev
efterhaanden rigt udstyrede med Torne og lign., og
fik Evne til at rulle sig sammen (se c—d—e). De
var tilpassede til højst forskellige Kaar; nogle var
blinde Dyr, der levede i Havbundens Dynd, andre
havde mærkværdig store tavlede Øje. De overlevede
ikke Permperioden.

Fra den næste Periode (Silurtiden) kendes der
en Del Alger. Af Dyrene fremhersker f. Eks. Trilo-
biterne, og nu findes der ogsaa Landdyr (Insekter og
Skorpioner). De første Hvirveldyr kendes, nemlig
Fisk af Fiskeklassens lavest udviklede Former, Brusk-
fiskene (Hajer, Stør osv.). I den næste Periode (De-
vontiden) optræder Fiskene med meget paafaldende
Former, uden dog at være den talrigste Gruppe. Af
Planter kendes nu ogsaa Karsporeplanter (Bregner
o. a.) og vistnok de første Frøplanter.

Derpaa følger Kulperioden; Klimaet er endnu

[page] 110

saa varmt og tillige saa ensformigt over hele Jorden, at
en rig og mægtig Vegetation af Landplanter kan leve
fra Ækvator til Polerne; foruden mægtige og træagtige
Bregner, Padderokker og Ulvefødder findes der nu,
hvad vi ved sikkert, Frøplanter, det vil sige ejen-

d                                   c                                   e

Fis. 43. Trilobiter: a (Paradoxides) fra den Kambriske Tid;

tø
b (A-cidaspis) fra øvre Silur; c—d—e (Galymene) fra Silurtiden

(c fra Rj'ggen, d og e, sammenrullede); f (Asaphus)

fra nedre Silur.

dommelige Bregner som bærer Frø, og ægte nøgen-
frøede Blomsterplanter (Cykadeer, Fig. 44, og Naale-
træer); der er mægtige Skove, men »uden Blomster-
pragt og Fuglesang, uden Sommerfugle, men med
sære, Kakerlak- agtige Insekter«. Det er fremdeles
Bruskfiskene, der fremhersker, men mange mærkvær-
dige Former af Padder kendes nu, de første egent-
lig firbenede Væsener.

[page] 111

I den næste Periode (Permtiden) er de nøgen-
frøede Blomsterplanter talrigere, og nu dukker de før-
ste sikre Krybdyr frem; disse er nu de højest ud-
viklede Hvirveldyr, thi Fugle og Pattedyr mangler
fremdeles.

Dermed afslutter vi Jordens Oldtid; den maa

Fig. 44. Cycascircinalis. Hunplante. Mellem de mæg-
tige Blade ses Frugtbladene hænge ned, og paa dem
ses de store, ellipsoidiske, nøgne Æg (Frøanlæg).

s'. t

have været umaadelig lang, thi Lagene, som er blevet
aflejret i den, er paa sine Steder op til flere Kilo-
meter tykke. Blandt de Planter, der maa have eksi-
steret, er ogsaa Bakterierne, thi man har fundet
utvivlsomme Spor af forraadnende Plantedele, og For-
raadnelse maa skyldes Bakterier; man har forøvrigt
ogsaa ment at finde selve de »forstenede«, i Kisel
indesluttede Bakterier.

Jordens Middelalder deler vi i 3 Perioder. I den
første (Triasperiden) findes Naaletræer og Cykadeer

[page] 112

allerede i stor Mængde, medens de store Ulvefødder og
Padderokker er saa godt som uddøde. Nu fremtræder
de første Pattedyr (Pungdyr), men hvad der navnlig
udmærker denne Periode er den Rigdom paa Kryb-
dyr med mange flere Ordener, end vi har nu til
Dags, og til Dels kæmpestore, større end Nutidens
Bardehvaler, og af de mærkeligste, mest fantastiske
og besynderlige Former*). De svømmede i Havene
som vældige Havdyr med Fiskeskikkelser (Fig. 9),
de fløj i Luften i alt Fald i Juraperioden som Fla-
germus (Fig. 12 og 13), og de hoppede om paa Jor-
den, som Kænguruher, altsaa ogsaa repræsenterende
Nutidens højere Dyreklasser. Af Blæksprutter le-
vede der den Gang Tusinde Arter, især af Grup-
perne Ammoniter og Nautiler, medens der nu kun
lever faa.

Den næste Periode (Juraperioden) er fremdeles
Krybdyrenes Tid, men nu er ogsaa Fuglene udvik-
lede; f. Eks. den mærkelige Archæopteryx (Fig. 45),
som var en ægte Fugl med Vinger og Fjer; men den
havde, som Figuren viser, en meget lang, af mange
Hvirvler dannet Hale, Tænder i Munden og Kløer paa
Vingernes Fingre. Nu optræder ogsaa Ben fiskene.

Derefter kommer Kridtperioden, og i denne op-
træder Frøplanter med højere organiserede Blom-
ster, enkimbladede og tokimbladede, dog med Vind-
bestøvning, medens Bregner og Cykadeer bliver sjæld-
nere; Ligheden med Nutidens Plantevækst bliver meget
større, og Planterne er nu fordelt forskelligt paa Jor-
den; der er tydelige klimatiske Forskelligheder. Der

*) I nyeste Tid er der i Østafrika fundet mange Knogler af
Øgler, der er de største Hvirveldyr vi kender; en Art havde en
Længde af omtr. 40 m, dens Overarm var længere end et vel-
voksent Menneske.

[page] 113

lever nu mange Fugle med Tænder og større Mæng-
der af Benfisk; Slangerne er nu blevet til.

Jordens Nytid
deles kun i to
store Perioder.
Den første er Ter-
tiærtiden. Kli-
maet er endnu
varmt, men bli-
ver det efterhaan-
den i mindre
Grad, og mindre
ensartet; der er
Forskel mellem
Plantevæksten
ved Polerne og
under Ækvator.
Mægtige Bjærg-
kæder dannes
(Alperne, Apen-
ninerne, Kauka-
sus, Himalaya,
Åndes), idet Jord- Fig 45 øglefugien (Archæopteryx) restaureret
skorpen mere Og efter de fundne Skeletter af Flower. Man
mere skrumper bemærke Tænderne i Munden, Fingrene for-
ind Og trækker synede med Klør og de mange Hvirvler i

den lanse Hale.
sig sammen, og                                8

de forsteningsførende Lag, der var dannet i Havene,
løftes op til umaadelige Højder over disse. Nu ser
vi mange højere Blomsterplanter som Palmer, Laur-
bærtræer, Akacier og andre udviklede, og i Slutnin-
gen af Perioden er der Arter, som ikke kan skelnes
fra Nutidens. De mærkværdige store Krybdyr og
ligeledes andre Dyregrupper er forsvundet, men nu

Nedstamningslæren.                                                                                   g

[page] 114

Nedstamningslæren.

er Pattedyrene meget talrigere, og de større Afdelin-
ger er repræsenteret; de honningsøgende Insekter er
meget almindeligere, hvilket tyder paa, at der maa
have været Blomster med Farve, Duft og Honning-
dannelse. Ogsaa af Dyr er der i Periodens Slutning
mange, som lever i Nutiden.

Derpaa lægger det i sin Oprindelse endnu gaade-
fulde Isdække sig over store Dele af Jorden. I Is-
tiden uddøde mange Dyr i Europa, f. Eks. Arter af
Elefant, Mammut, Næshorn og Flodhest, og den endnu
i Polarlandene levende Moskusokse forsvandt fra vor
Verdensdel. Derimod lever nu allerede i Istiden Men-
nesket; om det allerede i Tertiærtiden har holdt sit
Indtog i Verden, maa vel endnu betragtes som usik-
kert. Derefter kommer Nutiden.

Det var Cuvier (se S. 66), der blev den egentlige
Grundlægger af den videnskabelige Forsteningslære,
men i eet Punkt tog han fejl, idet han antog vældige
Jordomvæltninger, ved hvilke hver Periodes levende
Væsener i det hele og store blev tilintetgjort. Nutiden
ser anderledes paa Sagen; den maa med Lyell an-
tage en ganske jævn og langsom Fremskriden fra de
ældste Tider til vore Dage og under Indvirkning af
de selv samme Kræfter, som vi ser virke den Dag
i Dag.

Hvad lærer Forsteningerne os saa? De lærer,
1) at der ingenlunde var en saadan Mængde af Dyr
og Planter til Stede i Jordens ældste Perioder, som
der maatte have været, hvis alle Arter var blevet til
samtidig; de viser tværtimod, 2) at Livet uafbrudt
har skiftet, idet nye Former af Dyr og Planter sta-
dig træder frem paa Jordens store Skueplads, og an-
dre forsvinder. I de forskellige Jordperioder havde
Plante- og Dyreverdenen et aldeles forskelligt Præg;

[page] 115

aldrig træder nogen Form, som en Gang er uddød,
frem paa ny; hele store Statnmer, der en Gang talte

Tusinder af Arter, er uddøde, som f. Eks. Trilobiterne
(Fig. 43) og Ammoniterne (Fig. 46), og af andre er
der kun elendige Rester tilbage; hvad er f. Eks. vore
lave, urteagtige Padderokker mod Fortidens kæmpe-

8*

[page] 118læren.

tiden (se Fig. 42). Vi ser de i deres hele Bygning
højere organiserede Klasser komme efter de lavere; i
Dyreriget f. Eks. først Fisk, saa Padder og Krybdyr,
saa til sidst Fugle og Pattedyr. Fiskeklassen, f. Eks.,
begynder med de laveste Former, Bruskfiskene; Patte-
dyrene med de laveste staaende Arter, Kloak- og Pung-
dyr. De hvirvelløse Dyr synes at komme samtidig til
Syne i de ældste kendte forsteningsførende Lag (se S.
19), men inden for de enkelte store Grupper kan der
paavises Fremskridt fra lavere til højere Organisation.

Vi maa sige, at Livet stedse har udfoldet sig
rigere og fuldkoninere og skønnere. Vi ser en Stige
med mange større eller mindre Trin, og vi tror, at
den betegner en Udvikling paa den Maade, at den
højere Form nedstammer fra en lavere, men viden-
skabeligt Bevis er dette endnu ikke. R. Hertwig
siger et Sted: »Vi kan se, at mange Former i en Dyre-
gruppe findes indlejrede i forskellige paa hverandre
følgende Jordlag, men naar vi knytter dem sammen
til en Nedstamningslinie og tænker os de yngre frem-
gaaede ved Omdannelse af de ældre, saa forlader vi
dermed strængt taget Kendsgerningernes sikre Grund«.
Dette gælder ogsaa det Par formentlige Udviklings-
linier, som tydeligst af alle taler for en Nedstamning,
nemlig følgende to.

Der er en Slægt af Ferskvandssnegle, nemlig
Sumpsneglen (Paludina, Fig.47), som findes i Jord-
lag fra Tertiærtidens midterste Afsnit i Sydøsteuropa
(Vestslavonien). De ældste Former havde ganske glat
Skal (Fig. 47,1) og stærkt hvælvede Vindinger, men
i de følgende Lag finder der en jævn Stigning Sted i
Skallernes Udstyrelse; først kommer der Kanter paa
dem og saa Vorter paa Kanterne; tillige bliver Vin-
dingerne fladere. De afbildede Former er fra Lag,

[page] 119

der ligger i Rækkefølge over hverandre, Saaledes som
de her er numererede, og naar en ny Form optræ-
der, hører den gamle op.

Det synes, at vi her virkelig har en Udviklings-

række, at de senere Former nedstammer fra de tid-
ligere, og vi formoder, at Skallerne forandres, fordi
Kaarene i Omverdenen har forandret sig, men Aar-
sagsforbindelsen begriber vi ikke.

Et andet lignende Fremskridt gennem Tiderne
og gennem en lang Række af Formtrin efter en al-

[page] 120

Nedstamningslæren.

deles bestemt Retning, man kan sige efter en bestemt
Plan, kender vi fra Hestefamilien. Dens »Ned-
stamningshistorie« er overmaade meget omtalt og frem-
ført som en udmærket Støtte for Nedstamningslæren —
»Paradehesten« har man derfor kaldt den. Men des-
værre maa Udviklingsrækken sammensættes af Slæg-
ter, af hvilke nogle er fundet i Europa, de fleste i
Amerika, uden hel Garanti for, at de i Tid fulgte
umiddelbart efter hverandre. I Jordlag fra Tertiær-
tiden i Amerika og i Europa har man fundet Rester
af omtr. 30 Arter Dyr, der almindeligt opfattes som
Hestenes Forfædre. De allerældste er smaa Dyr, omtr.
saa store som en Ræv, og har 5 Tæer paa alle Fød-
der. I yngre Lag bliver Dyrene efterhaanden større,
først som et Faar, derpaa som et Æsel, og før Is-
tiden fremtræder den ægte Hest baade i den gamle
og i den nye Verden, i hvilken sidste den dog er
uddød. Samtidig med disse Forandringer formindskes
Tæernes Antal; først formindskes de til 4 paa For-
benene og 3 paa Bagbenene, og Mellemfodens Ben
bliver ogsaa mindre (se Figurforklaringen til Fig. 48).
Derpaa har Dyrene kun een Taa og to smaa Bitæer
(Fig. c og d); derefter formindskes Antallet til 1 Taa
(den mellemste) og Bitæerne reduceres til to store
»Griffelben«, til sidst til 1 Taa og to smaa Griffelben(e).
Nu lever kun den egentlige Hesteslægt (Equus) med de
7—8 Arter af Grupperne: Hest, Æsel og i Afrika Tigerhest.
Den hele Række af forudgaaende Stamformer er uddød.
Det bør endnu bemærkes, at jævnsides med] de
nævnte Forandringer, og efterhaanden som Arterne
blev større, forandredes ogsaa Hovedskallen og Kind-
tændernes Form og Størrelse m. m. Hvad der var
Aarsagen til alle disse Forandringer, om de maaske
kan bringes i Samklang med jævnsides løbende''For-

[page] 121

andringer i' Livskaarene, og af hvilken Grund den
ene Dyreform uddøde efter den anden, er os ganske
gaadefuldt.

At vi her i Hestefamilien har en Udvikling i en
bestemt Retning, synes tydeligt nok, men at virke-
lig den ene Dyreform nedstammer fra den anden og

Fig. 48. Forfod af 5 Hesteslægter. Tæerne er [mærkede 77, III,
IV og V. a, Orohippus, havde Størrelse som en Ræv og 4 Tæer
samt Rest af en femte; hos b (Mesohippus) var den femte Taa
reduceret til Griffelbenet; hos c (Anchitherium), der var saa stor
som et Faar eller et Æsel, mangler den 5te helt, men 3die og
4de kan endnu naa til Jorden; hos d (Hippotherium), som levede
i Miocæntiden, og som var en ægte Hest, kunde disse to Tæer
ikke naa til Jorden; hos e, der er af den nulevende Hesteslægt
(Equus), er disse to Tæer reduceret til Griffelbenene.

(Boas efter Marsh)

geologisk ældre, derfor maa vi tilstaa, at der ikke er
ført noget Bevis. Der er dels mange Huller i den
hele Kæde, og dels gælder det jo alle Vegne, at det,
at en Form i Tid følger efter en anden, ikke er nok
til at bevise, at den nedstammer fra den; Form-Lig-
hed er, som fremhævet i 2det Afsnit, endnu ikke Be-
vis for virkeligt Slægtskab. Vi maa blive staaende

[page] 122

Nedstainningslæren.

ved, at det i høj Grad er sandsynligt, navnlig hvad
Sumpsneglen angaar, at Arterne nedstammer fra hver-
andre; Rækkerne afgiver »Sandsynlighedsbeviser«, men
heller ikke mere.

De to nu nævnte Tilfælde er, inden for Forste-
ningslæren, dem, der tydeligst støtter Nedstainnings-
læren. I alle andre Tilfælde mangler i endnu højere
Grad end her de mange jævne Overgange og de smaa
Trin i Forbindelse med saadan utvivlsom Følgen efter
hverandre i Tid, som maa forlanges. Darwin ind-
rømmer ogsaa, at delte er en af de største Indven-
dinger mod hans Lære.

Forsteningslæren maa bygge sine Slutninger paa
Sammenligninger; den vil derfor vel aldrig kunne
give os andet end Formodninger om Enkeltheder;
men visse store Udviklingslinier synes den dog at
kunne oplyse os om.

Mennesket. Vi maa paa dette Sted kort omtale
ogsaa Mennesket, hvis Tilblivelse altid maa have den
allerstørste Interesse for os; Mennesket var jo det
egentlige Midtpunkt i al den Forargelse og i hele det
Uvejr, der straks brød løs, da Darwins Bog var ud-
kommet i 1859. Vi vil saa gerne vide noget om
vore Forfædre, nogle ganske faa Slægtled tilbage. Men
bag ved dem, hvad ligger der? Blev Mennesket med
alle dets saa højt sammensatte Organer, med alle dets
aandelige Evner pludselig til ved en Skaberakt, fuldt
udstyret, som det nu er? eller stammer ogsaa Men-
nesket, ligesom alle andre levende Væsener ifølge Ned-
stamningslærens Antagelser, ned fra en eller anden
dyrisk Form, der levede for Tusinder eller Millioner
af Aar siden, som saa helt anderledes ud, og som
langsomt forandrede sig, indtil den til sidst fik den
Form eller de Former, som lever i vore Dage her

[page] 123

paa Jorden? For Nedstamningslæren i den ældre
Form (enstarnmet Udvikling) maatte det synes ufat-
teligt, om Mennesket ikke ogsaa, ligesom Dyrene,
skulde nedstamme fra dyriske Forfædre, thi det
laa jo snublende nær, at Tanken ledtes hen paa
de Dyr, der naturhistorisk set staar Mennesket aller-
nærmest i hele deres Bygning, nemlig Aberne; af
disse er der en Gruppe, Menneskeaberne (Chimpan-
sen og Gorillaen i Afrika, Gibbonerne og Orangu-
tangen i Asien), som i saa mange Punkter ligner
Mennesket, og af Menneskeracerne navnlig Neger-
racen, at man fra gammel Tid af har betragtet dem
som Menneskets nærmeste Slægtninge. Darwin gik
oprindelig uden om Spørgsmaalet om Menneskets
Nedstamning; det gik ham vel som Lyell, der skrev
til ham: Min Følelse hindrer mig i at slaa noget
fast om Menneskets Udspring fra Dyrene. Men andre
tog straks Spørgsmaalet op. Zoologen Huxley kom i
sine Undersøgelser til den Slutning, at i Henseende
til Legemsbygning ligner Menneskeaberne langt mere
selve Mennesket, end de ligner de andre Aber. I
nyere Tid kommer der dog Indsigelser frem mod den
store Abelighed. Det var jo navnlig den Tanke, at
Mennesket skulde nedstamme fra en Abe, der vakte
den store Forargelse (jvfr. S. 85).

De fleste af Nutidens Dyre- og Menneskeforskere
er dog vist kommet bort fra den Tanke, at Mennesket
er fremkommet ved en gradvis Omdannelse af en Men-
neskeabe, men har forøvrigt ikke taget afgjort Stilling
over for de tre andre Muligheder, som man kan tænke
sig, nemlig 1) at Aberne nedstammer fra Mennesket,
eller, 2) at Mennesker og Aber er jævnsides løbende
Grene af en fælles Stamme, som hverken var Abe eller
Menneske, eller, 3) at Mennesket danner en selvstændig

[page] 124

Stamme, og at det er ved en jævnsides eller »konver-
gent« Udvikling (se S. 34), at Lighederne er fremkommet.

Hvad ved vi nu i Virkeligheden for Øjeblikket
med Hensyn til Menneskets Fortid?

Vi omtalte foran (S. 114), at Mennesket er den
sidst fremkomne, stærkt afvigende Form af de med
Hvirvler udstyrede levende Væsener. Kan Forstenings-
læren nu oplyse noget om Mennesket? Der er i Lø-
bet af de sidste Aartier fundet Skeleldele af Menne-
sker rundt om i Europa, især i Huler i Bjærgene.
De maa have levet for umaadelig lang Tid siden, i
det mindste i Istiden, der jo havde varmere Afsnit, i
hvilke Isen over store Strækninger smæltede bort. At
der her i Europa levede Mennesker samtidig med
store, nu uddøde Dyr, er ganske sikkert.

De vigtigste Fund er følgende: I 1856 fandtes
Menneskeben i en Hule ved Neanderthal ved Diissel-
dorf; 1885 ligeledes ved Spy i Belgien (Fig. 49); 1899
ved Krapina i Kroatien; 1907 en Underkæbe dybt i
Jorden ved Landsbyen Mauer ved Heidelberg; 1908
og 1911 flere Skeletdele i Frankrig, Spanien og i Eng-
land (to Steder). Disse Menneskeben afviger i flere
Punkter fra de nuværende Europæeres. Det er sær-
lig ejendommeligt for de fleste Hjerneskaller, at Pan-
den er lav og viger stærkt tilbage (Fig. 49); at Buerne
over Øjnene springer stærkt frem; at hele Hjerne-
skallen er meget langstrakt; at Næsen er bred og
Næseaabningerne rettede frem ad; at Underkæben
gaar lige op og ned, uden noget fremspringende Hage-
parti ; disse Menneskers Tyggeredskaber har været
meget kraftigere end vore, utvivlsomt fordi de havde
haardere og sejere Føde at bearbejde. Ogsaa i Lem-
merne er der Forskel; de er kortere, Knoglerne plum-
pere, Muskulaturen kraftigere.

[page] 125

Enkelte Træk af denne Bygning kan findes hist og
her hos Nutidens Europæere, men samtidig Forekomst
af dem alle er vist ukendt hos disse. De allerfleste
af disse Knogler opfattes som hørende til Mennesker
af en og samme Race, som man for Nemheds Skyld
kalder »Neanderthal-Racen« efter hint første Finde-
sted, og nogle opfatter denne Race som saa forskellig

fra Nutidens Mennesker, at de endog vil gøre den
til en egen Art (»Homo primigenius«, »Urmennesket«)
i Modsætning til alle nulevende Mennesker, der af de
fleste Menneskeforskere betragtes som een Art (»Homo
sapiens«, »det fornuftige Menneske«). Thi hvor forskel-
lige alle disse hvide, gule, røde, sorte og brune Men-
nesker i Nutiden end er paa Overfladen, i deres Ben-
bygning ligner de hverandre saa meget, at de kun
kan betragtes som Racer af een og samme Art.

Men selv de mest abelignende af hine Urmenne-

[page] 126

sker var ikke Aber, men virkelige Mennesker med
Forstand og et sjæleligt Liv, endog med Kultursans;
Hjerneskallens Rumindhold var hos nogle endog større
end hos nulevende Mennesker, men Hjernen selv ifølge
Aftrykkene i Skallen maaske lavere udviklet. For et
Par Aar siden fandtes i England Menneskelevninger

i nogle fra Dilu-
vialtiden (se S. 108)
stammende Aflej-
ringer. Hjerneskal-
len var i flere Styk-
ker; men efter dem
har man forsøgt at
tegne et Billede al
den paagældende.
Fig. 50 viser, at han
bliver opfattet som
et ægte Menneske.
Dog angives det,
at han hører til
en Type, der er for-
skellig fra Nean-
derthalmennesket,
og staar Nutids-
mennesket nærmere. Det synes, at der allerede Aar-
tusinder før Neanderthalmennesket levede en anden
Type i Europa, som lignede Nutids-Europæerne mere,
og fra hvilke disse maaske nedstammer, medens
Neanderthal-Typen er uddød.

De i England fundne Menneskeknogler laa sam-
men med Stenredskaber fra Urstenalderen (den palæo-
lithiske Tid).

Man har i Hulerne fundet disse gamle Menneskers
Ildsteder med Aske og Kul, og et enkelt Sted Antyd-

[page] 127

ninger af, at de
har fundet deres
vilde, nu til dels uddøde
med dem (Hule-
bjørn, Huleløve,
Mammut, flere Ar-
ter Næshorn, Flod-
hest, Urokse, o. fl.),
og man har endog
flere Steder paa Hu-
lernes Vægge fun-
det Tegninger af
nogle af disse vilde
Dyr (Fig. 51 og 52);
endogsaa nogle Ler-
figurer af saadanne
Dyr har man fun-
det. Der har vist
endog været Spor
af Religion, som vi-
ser sig i, en vis Om-
hu for de Afdøde.

I hvilket For-
hold staar nu disse
Mennesker til Aber-
ne og til Nutidens
Mennesker? Det
kan ikke nægtes, at
Neanderthal - Men-
nesket har større

maaske var Menneskeædere; man

Stenredskaber og Levninger af de

Dyr, der levede samtidig

Lighed i sin Benbygning med Menneskeaberne end de
nulevende Mennesker; navnlig er den Underkæbe, der
fandtes 27 m dybt i Jorden ved Heidelberg, og som
formentlig hører til Urstenalderen i Istidens aller-

[page] 128

Nedstamningslæren.

første Afsnit, umaadelig plump og abelignende, men
Tænderne er som Menneskets (jvfr. Fig. 49). Men
længere er vi heller ikke kommet; Spørgsmaalet om
Menneskets Forfædre er ikke blevet løst ved de mange

,i Europa gjorte
Fund, og ej hel-
ler ved et, som
gjordes paa Java
for ca. 20 Aar
siden. Da fandt
en hollandsk Læ-
ge, Dubois, i et
Flodleje ved Tri-
nil, nogle Ske-
letdele af et men-
neskelignende
Væsen (Højden
anslaas til 1,7
m); men det var
kun Taget af en
Hjerneskal (Fig.
53), to Kindtæn-
der og et Laar-
ben, og disse
Fig. 53. Det Stykke af Hjerneskallen af Stykker laa ikke
Pithecanthropus ierectus, som fandtes paa en Gane sammen
Java, set ovenfra og fra Siden;              (indtil 15 m fra

formindsket til i.                                      ,.,

hverandre), saa
at det ikke en Gang er sikkert, at de virkelig hører
sammen. Han kom til det Resultat, at det maatte
have været et Væsen, der stod midt mellem Menne-
ske og Abe, hvorfor han kaldte det »Pithecanthropus«
(d. e. Abemenneske), og gav det Artsnavnet »erectus«
(»den oprette«), fordi Laarbenet tydede paa en op-

[page] 129

rejst Gang som Menneskets. Hovedskallen ligner
Neanderthalernes i enkelte Træk, men dens Rumfang
er mindre end deres; til Oplysning herom kan an-
føres, at Hjernekassens Rumfang angives Saaledes:
Nutids-Europæere 1500 Kubikcentimetre; Neander-
thaleren fra 1230 og op til omtr. 1500; Pithecanthropus
850; Gorillaen 500.

Dette Fund gav Anledning til vidtløftige Drøftel-
ser, men Meningerne om, hvorledes dette Væsen skal
opfattes, er den Dag i Dag meget forskellige; de fleste
hælder vistnok til den Antagelse, at det er en stor
Abe (en Gibbon), ikke noget virkeligt Menneske. Men
i ethvert Tilfælde synes det umuligt at kunne være
Stamformen for Mennesket, eftersom dette eksiste-
rede i Europa allerede paa den Tid, da Pithecan-
thropus begravedes paa Java — hvis da Alderen af
det Jordlag, hvori Knoglerne fandtes, er rigtig bestemt
(nu angives Diluvialtiden som sikkert).

Saaledes maa vi fremdeles sige: vi ved intet om,
hvorledes Mennesket med dets mange legemlige Ejen-
dommeligheder, dets Selvbevidsthed og alle til Hjer-
nen knyttede aandelige Evner — Tanken, Sproget —
er blevet til, eller i hvilken Egn af Jorden det først
fremstod. Menneskeslægten har efter nogles Mening
maaske levet i Hundrede Tusinde Aar; andre nøjes
med at antage 20 000.

Kløften mellem Menneske og Dyr er umaadelig
stor, til Trods for de allerældste Fund af Skeletdele.
I Slutningen af Tertiærtiden er Mennesket maaske
blevet til, og som det synes pludselig traadt frem,
kun lidet forskelligt fra det nulevende Menneske.
Det er ikke klart, i hvilket Forhold Neanderthal-Men-
nesket staar til Nutids-Europæeren; men det maa vel
antages at være en til raat Klima og grovere Næring

Nedstamnin^slæren.                                                                                   9

[page] 95

end som Legemsdele, der er svundet ind fra en langt
større og fyldigere Form, som de havde i den længst
forsvundne Tid, da de var til Nytte. Nu har de kun
historisk Betydning. At Hestens Griffelben maa op-
fattes Saaledes, gøres sandsynligt ved Betragtning af
de uddøde Dyreformer, der maa antages at høre med
til Hestens Stamfædre. De nu levende Hestearter,
deri indbefattet Æslet og Zebraerne, har altsaa kun
een Finger; men sammenligner vi dem med deres
nærmeste nulevende Frænder, Næshornet og Tapiren,
vil vi finde, at disse har 3—4 Fingre (Tæer), af hvilke
den 3die, den mellemste, er den længste (Fig. 33).
Sammenligner vi dem dernæst med de uddøde Dyr,
som man betragter som deres nærmeste Slægtninge
i tidligere Jordperioder, vil vi finde, at vi nu inden
for deres Slægtskabsomraade kender en lang Række
af uddøde Dyr, der har desto flere Fingre, jo længere
tilbage i Tiden de levede, hvad straks skal omtales
nærmere (se ogsaa Fig. 48).

Der synes ikke at kunne være Tvivl om, at He-
stens Stamfædre havde Pattedyrfodens almindelige
Antal af Tæer, nemlig 5, og at to af disse er helt
forsvundet, samt at to andre kun er til Stede som
»rudimentære Organer« (dette Navn indeholder strængt
taget en Modsigelse, thi »Organ« er det græske Navn
for »Redskab«, men el »rudimentært« Redskab er
intet Redskab længere).

Ovenfor (S. 39) blev anført, at Bardehvalen har
»rudimentære« Baglemmer (Fig. 16), og at den som
Foster har Anlæg til Tænder, der senere forsvinder,
— ligeledes Minder om en fjern Fortid, da dens For-
fædre havde solide Tænder ligesom i Nutiden dens
nære Frænder Delfinen, Spækhuggeren o. fl.

Mangfoldige andre Eksempler kan nævnes; kun